Byrets dom af 10. januar 2012 i sag Retten i Randers, BS 1-2365/2010

Parter

A
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lau Franzmann Berthelsen)

Afsagt af byretsdommer

Eva Skov

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører berettigelsen af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007.

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 498.547 kr.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs afgørelse af 13. august 2009 er ugyldig.

Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har efter sin endelig påstand principalt påstået frifindelse mod, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 200.000 kr., og at A i stedet skal betale 21.705 kr. i gaveafgift med tillæg af renter i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Skatteministeriet har subsidiært påstået hjemvisning til SKAT til fornyet skattemæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 og til fastsættelse af størrelsen af de afgiftspligtige gaver, han modtog i indkomståret 2007.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 16. september 2010 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klager:	A
Indkomstår:	2007
Klage over:	SKATs afgørelse af 13. august 2009

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse som følge af klagerens negative privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 498.547 kr. på grund af et negativt privatforbrug.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, der ligeledes har anmodet om adgang til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Den 8. januar 2009 anmodede SKAT klageren om materiale til uddybning af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Klageren reagerede ikke, hvorfor SKAT sendte en rykker den 11. februar 2009.

Klagerens repræsentant henvendte sig til SKAT den 23. februar 2009 for at få fristforlængelse til indsendelse af materiale.

Det materiale, som lå til grund for indkaldelsen, sendte SKAT til klagerens repræsentant den 26. februar 2009.

Den 18. marts 2009 tilkendegav klagerens repræsentant over for SKAT, at klageren ikke ønskede at fremkomme med dokumentation.

SKAT anmodede i marts 2009 F1 A/S, F2 Bank A/S, F3 Bank A/S og F4 Finans A/S om at indsende kontoudtog fra klagerens konti. SKAT modtog disse i løbet af april 2009. SKAT har gennemgået kontoudtogene men har ikke medtaget dem i beregningerne.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 495.547 kr.

Ifølge R 75 er klagerens beregnede formue i 2007 på 30.459 kr.

Det fremgår af privatforbrugsberegningen for 2007, at ejendomsvurderingen er 875.000 kr. Beløbet består af ejendomsværdien for ejendommen ...1 i ...3 på 640.000 kr. samt køb af grunden ...2 i ...3. Grunden er købt for 470.000 kr. og er købt sammen med klagerens kæreste.

Købet er ikke medtaget på klagerens R 75, da købet skete sidst på året. Ejendommen var ikke vurderet på det tidspunkt, hvor oplysningerne tilgår SKATs systemer. SKAT har ved opgørelsen af klagerens formue medtaget halvdelen af købsprisen på grunden, 235.000 kr. Dertil har SKAT tillagt en anpartskapital på 125.000 kr., da klageren har stiftet et selskab den 14. juli 2007. Herefter udgør klagerens beregnede formue 390.459 kr.

SKAT har med udgangspunkt i de oplysninger, som man har været i besiddelse af, beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2007 således:

	Udgifter	Indtægter
Formue pr. 1/1 (positiv)*
Formue pr. 1/1 (negativ)*	123.963
Skattepligtig indkomst		132.820
Skattepligtig indkomst, ægtefælle
AM-bidrag for erhvervsdrivende
Børnefamilieydelse Skattefri social ydelse Skattefrie gevinster (tips, lotto m.v.)
Ophævet pensionsordning		1.409
Modtaget børnebidrag (normal)
Modtaget arv		4.130
Beskæftigelsesfradrag Ydet gaver
Indeholdt A-skat	55.760
Betalt B-skat
Betalt restskat	5.746
Overskydende skat
Ejendomsskatter	1.599
Kurstabsfradrag Opskrivning af ejendomsværdi
Nedskrivning af ejendomsværdi
Salg af ejd. over ejd. værdi pr. 1/1
Salg af ejd. under ejd. værdi pr. 1/1
Køb af ejd. over ejd.værdi pr. 1/1 (ingen vurdering)
Køb af ejd. under ejd.værdi pr. 1/1		40.000
Handelsomk. vedr. ejendomshandel (anslået)	30.000
Afskrivning på bygninger
Stigning i kursværdi af aktier
Fald i kursværdi af aktier Modtaget aktieudbytte Betalt udbytteskat Aktieavance i forhold til kursværdi 1/1
Tab salg aktier i forhold til kursværdi 1/1
Stigning i kursværdi af obligationer
Fald i kursværdi af obligationer
Nedskrivning af privatbil Salg af privatbil over værdi 1/1
Salg af privatbil under værdi pr. 1/1
Køb af privatbil i året (ej med i ultimo formue) Eget vareforbrug
Privat andel af varme Privat andel af el og vand
Privat andel af telefon Værdi fri bil Virksomhedsordning Overskud opsparet i virksomhedsordningen Hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen
Formue pr. 31/12 (positiv)*	390.459
Formue pr. 31/12 (negativ)*		44.541
	607.527	222.900
Kontant privatforbrug	-384.627
*I formuerne medregnes prioritetsgæld til nominel værdi	222.900	222.900
Der er ikke reguleret for til/afg. Biler

Formueopgørelse for indkomståret 2007

Formue primo	-123.963
Formue ultimo		390.459
Aktiver
Indestående bank mv	49.706	62.168
Kursværdi obligationer
Kursværdi Aktier
Ejendomsvurdering		875.000
Bil
Båd
Udenlandsk aktiver
Indestående virksomhed
Hovedaktionæraktier/-	0	125.000
Anparter
Kontant beholdning
I alt	49.838	1.062.168
Passiver
Gæld pengeinstitutter mv	173.801	671.709
Gæld realkreditinstitutter
Anden gæld
Udenlandsk gæld
Indestående virksomhed
I alt	173.801	671.709

Det skønnede privatforbrug er herefter:

Beregnet privatforbrug, jf. vedlagte skema	-384.627
Skønsmæssige forbrugsposter:
Mad og drikke	26.880
Beklædning	7.200
Sundhed og hygiejne	8.400
Forsikringer indbo ulykke (anslået)	2.500
Dagligvarer	3.840
Lys vand og varme (anslået 1.500 kr. pr. måned	18.000
Varige forbrugsgoder	9.600
Transport:
Benzin (anslået 1.500 kr. pr. måned)	18.000
Forsikringer herunder vægtafgift (anslået)	9.500
Vedligeholdelse af bil (anslået)	10.000
Herefter til privatforbrug (negative tal) udgør SKATs forslag til forhøjelse	-498.547

Der er ikke reguleret for til- og afgang af biler.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har vedlagt skemaet, hvor der er beregnet et privatforbrug på -384.627 kr.

SKAT har ved skønsudøvelsen anvendt Forbrugerstyrelsens standardbudget, der er udviklet af CASA. Standardbudgettet er vedlagt afgørelsen i kopi.

SKAT har bemærket, at klageren ikke har ønsket at fremkomme med yderligere dokumentation til belysning af privatforbruget.

SKAT har desuden oplyst, at klageren havde et privatforbrug i 2006, der var beregnet til 272.688 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 498.547 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKATs afgørelse ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22 og § 24. Det er ikke tilstrækkeligt alene at henvise til de anvendte retsregler. Det skal også fremgå hvilke hovedhensyn, der er lagt til grund ved skønnets udøvelse. Ud fra en generel væsentlighedsvurdering er afgørelsen ugyldig.

Derudover har repræsentanten gjort gældende, at SKATs anvendelse af Forbrugerstyrelsens standardbudget, der er udviklet af CASA, er i strid med det forvaltningsretlige forbud mod at sætte det lovpligtige skøn under regel. Afgørelsen er i sin helhed derfor ugyldig.

Repræsentanten har oplyst, at klageren blev udsat for en arbejdsulykke i 2006. Som følge heraf modtog klageren sygedagpenge i 2007.

Klagerens sag verserer stadig ved arbejdsskadestyrelsen og kommunen, idet klageren stadig lider af nakke-, skulder- og rygsmerter og koncentrationsbesvær.

På grund af arbejdsulykken har klageren lånt penge af sin moder, BA, på 200.000 kr. i starten af 2007. Klageren og klagerens moder aftalte, at klageren skulle begynde at afdrage på lånet, så snart han fik mulighed herfor. Klageren ventede en større erstatning i forbindelse med sin arbejdsskade.

Klagerens repræsentant har indsendt kontoudskrift for kontonummer xxx, der er BAs konto i F5 Bank. Heraf fremgår, at der den 17. januar 2007 er blevet overført 200.000 kr. til konto yyy.

Derudover er der indsendt en kontooversigt vedrørende klagerens konto, F2 Bank, kontonummer yyy, hvoraf det fremgår, at der den 18. januar 2007 er overført 200.000 kr. fra kontonummer xxx.

Repræsentanten har også oplyst, at en del af klagerens erstatning er blevet udbetalt den 23. januar 2008. Der er indsendt en kopi af brev af 11. oktober 2008 fra G1 Forsikring, hvoraf fremgår, at klageren den 23. januar 2008 har modtaget en erstatning for svie og smerte inkl. renter på 35.403,50 kr. samt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inkl. renter på 68.428,53 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren har levet af lånet på 200.000 kr. i hele 2007. Dette lån er ikke indgået i SKATs privatforbrugsberegning eller i øvrigt i SKATs skønsmæssige ansættelse, hvorfor ansættelsen må tilsidesættes.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i maj 2007 har taget et lån på 400.000 kr. med sikkerhed i lejligheden på adressen ...1, ...3. Lånet blev indsat på erhvervskonto zzz i F3 Bank den 14. maj 2007. Anpartskapitalen på 125.000 kr. er indeholdt i de 400.000 kr.

Repræsentanten har indsendt kopi af kontoudskrift for H1 tankstation, kontonr. zzz. Heraf fremgår, at der den 14. maj 2007 er overført 400.000 kr. Klagerens navn er anført.

Derudover er der indsendt kopi af kontoudskrift for "Privatkonto, A", kontonr. xxyy, hvor det fremgår, at der den 14. maj 2007 er hævet 400.000 kr. med posteringsteksten "H1 tankstation". Samme dag er der indsat 400.000 kr. med posteringsteksten "F1 Bank".

Da pengene hidrører fra et lån, skal de ifølge repræsentanten ikke belaste privatforbrugsopgørelsen.

SKATs udtalelse

SKAT har anført, at skønnet er foretaget på grundlag af de foreliggende oplysninger. SKAT har anmodet klageren om at indsende dokumentation i henhold til skattekontrollovens § 6 B. Klagerens repræsentant meddelte ved brev af 18. marts 2009, at klageren ikke ønskede at fremkomme med dokumentation.

På grundlag af indberettede tal til selvangivelsen og oplysninger, der fremgår af R 75, har SKAT opgjort privatforbruget for 2007. Opgørelsen viser et negativt privatforbrug på 384.627 kr. I henhold til foreliggende retspraksis er der herefter grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT har, som følge af manglende oplysninger fra klageren, taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget, der er udviklet af CASA, ved opgørelsen af et acceptabelt privatforbrug for klageren.

SKAT har desuden bemærket, at begrundelsespligten ifølge forvaltningslovens § 22 og § 24 er opfyldt.

Det fremgår desuden af såvel forslag og afgørelse, at der er medsendt et skema. SKAT har derfor afvist repræsentantens påstand om, at klageren ikke har modtaget skemaet.

SKAT har desuden bemærket, at påstanden også er fremført af repræsentanten i en anden klagesag ved Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKAT har i forbindelse med forhøjelsen både henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og til personskattelovens § 3, stk. 1. Derudover har SKAT henvist til skattekontrollovens § 6 B, jf. § 5, stk. 3.

Det er oplyst i afgørelsen, at SKAT har anvendt Forbrugerstyrelsens standardbudget. Derudover fremgår det, at SKAT har anvendt oplysninger, som man er i besiddelse af. Det fremgår af et skema, hvilke udgiftsposter der er anvendt i beregningen af klagerens privatforbrug.

Da SKAT både har henvist til lovregler og til grundlaget for beregningen af privatforbruget, herunder hvilke udgiftsposter, der er medtaget, anses SKATs afgørelse for tilstrækkeligt begrundet, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. I henhold til skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B skal skatteydere selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967, UfR 1967.635. SKAT kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Privatforbrugsopgørelsen viser et negativt privatforbrug på -384.677 kr. i 2007. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der foreligger et lån fra klagerens moder til klageren på 200.000 kr. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et lån.

Ligeledes anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har taget et lån på 400.000 kr. i maj 2007.

Klageren har ikke villet bidrage yderligere med dokumentation. Indtægterne må således ansættes skønsmæssigt.

SKAT har ved beregningen af klagerens privatforbrug taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget og har anvendt de foreliggende oplysninger fra selvangivelsen og R 75. Der har således været foretaget en konkret skønsafvejning på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvorfor der ikke foreligger skøn under regel.

Landsskatteretten lægger til grund, at skemaet over det beregnede privatforbrug på -384.627 kr. er vedlagt afgørelsen.

Klagerens privatforbrug er ved SKATs skøn anslået til 113.920 kr. årligt, hvilket ikke anses for at være urimeligt højt. Skønnet er ikke foretaget på et fejlagtigt grundlag, ligesom det ikke er åbenbart urimeligt. Der er ikke grundlag for at ændre SKATs skøn over klagerens indkomst.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

..."

Sagen er anlagt den 16. december 2010.

Forklaringer

A har forklaret, at han i 2006 var udsat for en arbejdsulykke, hvorved han fik et piskesmæld og en lille hjernerystelse. Herefter fik han svært ved at koncentrere sig. I 2007 købte han en tankstation, men det gik dårligt med driften, da han havde svært ved at passe den. I slutningen af 2008 gik virksomheden konkurs. Arbejdsskadesagen verserer stadig. Han har været i arbejdsprøvning forskellige steder igennem 11/2 år og er nu visiteret til fleksjob. I 2007 havde han ingen penge. Hans far var død i 2006, og hans mor havde i den forbindelse fået penge. Han bad om at låne nogle penge og fortalte om sin forventede erstatning, og at han ville betale pengene tilbage, når han fik den. Han ved ikke, hvorfor det lige var 200.000 kr., han lånte. Pengene blev overført til hans konto. De talte ikke om at oprette et lånedokument. Han fortalte om lånet til sine søskende. Han troede, at lånet hurtigt kunne blive tilbagebetalt. De havde ikke talt om betaling af renter eller om sikkerhedsstillelse. Han anvendte lånet til køb af en ejerlejlighed på ...1. De erstatningsbeløb, han senere fik udbetalt, brugte han til at leve for. Han har lige betalt 100.000 kr. tilbage til sin mor efter salg af ejendommen ...2 i juni 2011. Det er det eneste afdrag, han har betalt på lånet. Han bor nu på adressen ...4, ...3.

Samtidig med lånet på 200.000 kr. fra sin mor lånte han 400.000 kr. af PL og købte lejligheden på ...1. Ejendommen blev købt gennem ejendomsmægler NL. Han købte en check på 165.000 kr. og afleverede den til ejendomsmægleren til indsættelse på en deponeringskonto. PL overførte selv lånet til banken, da han havde samme bank, som deponeringskontoen var oprettet i. Det var meningen, at PL skulle have haft pant i lejligheden, og de lavede et dokument, men det blev væk og er på grund af travlhed aldrig blevet tinglyst på ejendommen. Han har kendt PL siden folkeskolen. De er gode venner og har hjulpet hinanden. PL har eksporteret biler og ejer et landbrug, så han tror ikke, at PL mangler penge. PL skulle have haft penge fra et lån, han optog i F1 Bank, men det fik han ikke. I stedet aftalte de, at han kunne bruge pengene til stiftelse af selskabet, som skulle drive H1. Senere overtog banken lejligheden ...1, og PL fik ikke pengene. De havde ikke talt om afdrag på lånet. De aftalte vist en rente på 7 - 10 %. Der er ikke afdraget på lånet, og de har ikke talt om, hvornår det skal indfries. Han kan ikke betale lånet tilbage, før har modtager udbetaling fra forsikringen.

Brevet af 18. marts 2009 fra hans advokat til SKAT blev sendt efter drøftelse med ham. På det tidspunkt havde han slået hovedet og var på et hjerneskadecenter. Han havde svært ved at overskue sine forhold.

I 2007 stiftede han to selskaber, H2 Holding ApS og H1 ApS. Han fik en kassekredit i F1 Bank på 425.000 kr., hvorpå han trak 400.000 kr. til indskud i de to selskaber, som blev betalt til F3 Bank. F1 Bank fik pant i ejerlejligheden på ...1.

BA har som vidne forklaret, at hun er mor til A og arbejder som nattevagt på G2. Hun mistede sin mand i 2006 og fik udbetalt knap 1 mio. kr. i erstatning efter hans død. A manglede penge til byggeriet af sit hus, og hun tilbød at låne ham 200.000 kr., som skulle tilbagebetales. Hun regnede med at få pengene fra kreditforeningen 1/2 - 1 år senere, når huset stod færdig. Pengene blev overført fra hende til A via banken. De talte om at oprette et lånedokument, men gjorde det ikke. Hendes øvrige børn vidste, at lånet blev givet. Det lykkedes ikke at få pengene tilbagebetalt ved byggeriets afslutning. Hun skulle have dem, når der var overskud, eller hen ad vejen. De har også talt om, at hun kunne få resten af pengene, når As erstatning blev udbetalt. De har ikke talt om, at der skulle betales renter, eller at der skulle stilles sikkerhed. De talte om, at hun skulle indsættes som begunstiget på As livsforsikring, men hun ved ikke, om det er sket. Hun har ikke givet beløbet som gave, da hun har 4 andre børn og ikke vil forskelsbehandle dem. For ca. 2 måneder siden fik hun overført 100.000 kr. i afdrag.

PL har som vidne forklaret, at han kender A fra folkeskolen. I 2007 spurgte A, om han ville hjælpe ham med at købe en lejlighed. Han havde mange penge og overførte 400.000 kr. til lejligheden direkte til sælgeren af lejligheden. Det var meningen, at han skulle have pant i den. De lavede et dokument med angivelse af rente, der vist var på 8 %. Beløbet skulle tilbagebetales afdragsvis efter 1 år med større, månedlige afdrag. Hverken han eller hans revisor har lånedokumentet, som er blevet forlagt. Han fik det ikke tinglyst og ved ikke, hvorfor det ikke skete. Han udskød tilbagebetalingen, da A købte tankstationen. Han har ikke fulgt med i As dispositioner, men regner med at få pengene på et tidspunkt. Banken fik tinglyst pant i ejerlejligheden og har senere overtaget den. Det var meningen, at den skulle sælges, så han kunne få sine penge. Han har ikke fået skattefradrag for de 400.000 kr., da A stadig skylder ham pengene. De har ikke aftalt noget om betaling af afdrag.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det af SKAT udøvede skøn hviler på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt. Endvidere har han ikke oppebåret skattepligtige indtægter i 2007 ud over det selvangivne. Han har optaget to lån i 2007 på henholdsvis 200.000 kr. og 400.000 kr., som skal indgå i beregningen af hans privatforbrug. Skatteministeriet bestrider ikke, at der er overført 200.000 kr. fra hans mor til ham. Det er dokumenteret, at en del af lånet nu er tilbagebetalt. Overførslen af lånet på 400.000 kr. fra PL til ham er dokumenteret ved kontoudskrifterne, hvoraf det fremgår, at beløbet er overført fra PLs konto til deponeringskontoen i Sparekassen F6 til frigivelse ved endelig skøde. SKAT har ved sin beregning af privatforbruget ikke taget hensyn til de to lån. SKATs skønsmæssige ansættelse hviler dermed på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt, hvorfor det i det hele må tilsidesættes.

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24. Begrundelsesmangler er som udgangspunkt væsentlige og medfører derfor afgørelsens ugyldighed. Manglerne er ikke konkret uvæsentlige. Endvidere er SKATs anvendelse af Forbrugerstyrelsens standardbudget, der er udviklet af CASA, i strid med det forvaltningsretlige forbud mod at sætte det lovpligtige skøn, konkret efter skattekontrollovens § 6B, jf. § 5, stk. 3, under regel. Afgørelsen er således i strid med forbuddet mod skøn under regel, hvorfor afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig.

A har til støtte for sin mere subsidiære påstand gjort gældende, at sagen skal hjemvises i det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at de fejl og mangler, der er konstateret ved SKATs afgørelse, ikke kan medføre en nedsættelse af hans skatteansættelse med 498.547 kr., men med et mindre beløb.

Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at beløbet på 200.000 kr.; som A modtog den 18. januar 2007 fra sin mor, har karakter af en gave, og at han derfor skal gaveafgiftsbeskattes af beløbet. Der er ikke oprettet noget lånedokument, og den angivne låneaftale indeholder hverken vilkår om lånets forrentning, sikkerhed eller forud fastsatte betalingsterminer. Det er udokumenteret, at A rent faktisk har afdraget på lånet. Samlet set er det derfor usandsynligt, at A havde en retlig forpligtelse til at tilbagebetale beløbet, hvorfor det modtagne kontantbeløb ikke kan betragtes som et lån i skattemæssig henseende. Da det påståede lån er ydet i familieforhold og på usædvanlige vilkår, påhviler der efter praksis A en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et låneforhold, jf. f.eks. SKM2005.400.HR og SKM2009.487.HR. Denne bevisbyrde har han ikke løftet, hvorfor han skal gaveafgiftsbeskattes af beløbet, jf. boafgiftslovens §§ 22 og 23.

For så vidt angår den resterende del på 298.547 kr. af SKATs forhøjelse på 498.547 kr. har A ikke løftet sin bevisbyrde for, at det af SKAT udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Baggrunden for forhøjelsen er, at A ifølge sin selvangivelse for 2007 og de indberetninger, som SKAT modtog for dette indkomstår, havde et betydeligt negativt privatforbrug på 384.627 kr. Hans skattepligtige indkomst blev derfor oprindeligt skønsmæssigt forhøjet med 498.547 kr., som giver plads til et privatforbrug i 2007 på 113.920 kr. Hjemlen for at foretage en skønsmæssig forhøjelse i de tilfælde, hvor en skatteyders privatforbrug er negativt, følger af praksis, jf. bl.a. UfR 1967.635H og SKM2002.70.HR. Selvom det angivne lån på 200.000 kr. medregnes, er privatforbruget fortsat negativt med 184.627 kr.

Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at SKATs afgørelse er lovlig og gyldig. Det bestrides, at den er mangelfuldt begrundet, jf. forvaltningslovens § 22 og § 22 [§ 24.red.SKAT], idet de hovedhensyn, der har været bestemmende for forhøjelsen af As skattepligtige indkomst, udtrykkeligt er anført i afgørelsen. Det bestrides desuden, at SKAT uretmæssigt har sat skønnet under regel ved at tage udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget, da anvendelsen begrænser sig til 5 poster i standardbudgettet til et beløb på i alt 55.920 kr. ud af den samlede skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på 498.547 kr. Standardbudgettet er alene anvendt, fordi det ikke har været muligt for SKAT at indhente yderligere oplysninger fra A om hans privatforbrug.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter As og PLs forklaringer er et beløb på 400.000 kr. overført fra PLs bankkonto til en deponeringskonto og derved givet som et lån til A til delvis betaling for en ejerlejlighed. Det er ikke dokumenteret, at der i den forbindelse blev oprettet lånedokument for beløbet eller indgået aftale om afdragsbetaling, rentetilskrivning eller sikkerhedsstillelse, og PL har ikke fået tinglyst pant i den købte ejerlejlighed. Det er endvidere oplyst, at A ikke har tilbagebetalt beløbet eller betalt afdrag til PL, selvom han senere har optaget banklån med sikkerhed i ejerlejligheden. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at A har lånt og forpligtet sig til at tilbagebetale de 400.000 kr., hvorfor beløbet skal indgå i As skattepligtige indtægt, jf. indkomstskattelovens § 4. Der er herefter ikke grundlag for at nedsætte den skønsmæssigt fastsatte indkomst som følge af overførslen af de 400.000 kr.

I SKATs afgørelse om forhøjelse af As indkomst for 2007 er anført, at forhøjelsen beror på et skøn foretaget ud fra oplysningerne i den modtagne dokumentation, As privatforbrug i 2006 og SKATs beregning af privatforbruget til -384.627 kr. Der er endvidere henvist til skattekontrollovens § 6B, jf. § 5, stk. 3, statsskattelovens § 4 c og personskattelovens § 3, stk. 1. Afgørelsen findes herefter at opfylde kravene i forvaltningslovens § 22 og § 24, hvorfor As påstand om hjemvisning på grund af manglende begrundelse ikke tages til følge.

Da SKAT har anvendt de indhentede oplysninger om As faktiske udgifter i forbindelse med beregningen af hans privatforbrug, findes anvendelsen af Forbrugerstyrelsens standardbudget som udgangspunkt for beregningen ikke at være i strid med forbuddet mod at sætte skøn under regel. As påstand om ugyldighed tages derfor ikke til følge.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at A i 2007 har modtaget 200.000 kr. fra sin mor, BA, som blev overført fra hendes bankkonto til hans bankkonto. Der er ikke i forbindelse med overførslen oprettet skriftligt lånedokument, og A og BA har ikke indgået aftale om forrentning eller tilbagebetaling af beløbet. Efter As forklaring har han ikke påbegyndt tilbagebetaling af beløbet, da han fik udbetalt erstatningsbeløb for sin arbejdsskade, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at der senere er sket hel eller delvis tilbagebetaling af beløbet. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at A retligt har forpligtet sig til at tilbagebetale de 200.000 kr. til sin mor, hvorfor beløbet må anses for en gave, som skal beskattes i medfør af boafgiftslovens §§ 22 og 23.

Da Skatteministeriet har anerkendt en nedsættelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med 200.000 kr. under forudsætning af betaling af gaveafgift af beløbet, og da A ikke i øvrigt har fremsat indsigelser mod Skatteministeriets påstand om betaling af gaveafgift med renter i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1, eller mod afgiftens beregning, tages Skatteministeriets principale påstand til følge, jf. boafgiftslovens 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, litra a.

Efter sagens udfald og økonomiske værdi skal A betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet med 28.000 kr. Beløbet dækker Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand inklusiv moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 200.000 kr.

Sagsøgeren skal inden 14 dage til skattemyndighederne betale 21.705 kr. i gaveafgift med tillæg af renter i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Sagsøgeren skal inden samme frist betale 28.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.