Byrets dom af 09. august 2018 i sag Retten i Roskilde, BS 2A-1989/2016

Parter

A

(v/adv. René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Anna Lindgren

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 4. november 2016, har sagsøgeren A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skat.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen angår om A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2005 samt ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009.

Ved afgørelse af 2. maj 2011 forhøjede SKAT A's skatteansættelser og momstilsvar for årene 2005-2009. Afgørelsen blev ikke påklaget, men A anmodede ved brev af 2. december 2012 om genoptagelse af skatteansættelserne.

SKAT afviste ved afgørelse af 9. juli 2013 at imødekomme begæringen om genoptagelse af skatteansættelserne.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der den 5. august 2016 afsagde følgende kendelse vedrørende sagsøgeren for indkomstårene 2005-2008 og 2009:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2005-2008

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler om sagen (forhandling).

Faktiske oplysninger

Klageren drev i perioden 13. maj 2003 til 30. september 2009 den danske virksomhed G1, cvr-nr. …11 med branchekode 703110 "ejendomsmæglere" frem til den 31. december 2007 og herefter branchekode 683110 "ejendomsmæglere mv." frem til den 30. september 2009.

Klagerens virksomhed med samme cvr-nr. ...11 har i perioden l. oktober 2009 til 30. november 2013 fremgået under navnet G2 med branchekode 702200 "virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse".

Virksomheden hat ikke haft nogen erhvervsmæssig aktivitet.

Klageren har desuden været hovedaktionær og eneejer af selskabet G1, som var registreret i Y1-land. Klageren har fået udbetalt honorar fra selskabet, ligesom selskabet har dækket hans driftsudgifter.

Som følge af et projekt hos SKAT, hvor de undersøgte private andele, blev klageren bedt om at indsende virksomhedens regnskab for indkomståret 2009 samt kontospecifikationer.

Den 7. marts 2011 kom SKAT på besøg i virksomheden, og formålet var at få forklaring på, hvordan lejeudgifter og drift af bil beregnedes samt evt. beregning af private ejendele. Formålet var desuden at gennemgå virksomhedens procedurer og regnskabsgrundlag, herunder virksomhedsordningen og bilag.

SKAT ønskede i forlængelse heraf en gennemgang af regnskaber for indkomstårene 2007 og 2008, med tilhørende specifikationer.

SKAT anmodede desuden om redegørelse og dokumentation for indfrielse af lån i 2007 på kontonr. X1 samt dokumentation for, at beløbet var overført, købekontrakt på anskaffet bil i 2008 samt dokumentation på, hvorledes bilen blev finansieret fra lånebeløbet og op til købesummen, og bankudskrifter på erhvervskonto X2 for indkomstårene 2007-2009.

Udover det udbedte materiale indsendte klageren opgørelser over mellemværender mellem klageren og sit Y1-landske selskab G1, opgørelser vedrørende G3 og diverse aftaler mellem klageren, hans Y1-landske selskab G1, G4 og G3.

Med baggrund i klagerens virksomheds regnskabsmateriale udsendte SKAT den 11. april 2011 forslag til ændring af klagerens momstilsvar for perioden l. januar 2008 til 31. december 2009 og skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009.

Den 2. maj 2011 traf SKAT afgørelse, hvorefter klagerens momstilsvar blev forhøjet med 27.900 kr. for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009, og skatteansættelsen blev forhøjet med samlet 1.978.235 kr.

Forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 er foretaget ud fra følgende:

Virksomhedsordningen blev slettet, da der efter ændringerne ikke var nogen indtægter og udgifter af selvstændig virksomhed.

Forhøjelsen af klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 2008-2009 er foretaget ud fra følgende:

Moms

For 1. halvår 2008 er angivet købsmoms med:                                       14.435 kr.
For 2. halvår 2008 er angivet købsmoms med:                                         7.743 kr.
For 1. halvår 2009 er angivet købsmoms med:                                         2.022 kr.
For 2. halvår 2009 er angivet købsmoms med:                                         3.700 kr.
I alt for begge år som ikke er godkendt:                                                  27.900 kr.

Klagerens skattemæssige status blev således ændret fra selvstændig erhvervsdrivende i virksomheden G2 til direktør og lønmodtager i det Y1-landske selskab G1 for indkomstårene 2005-2009.

SKAT har sidestillet udbetalt honorar til klageren fra selskabet med løn udbetalt til en hovedaktionær, hvormed SKAT har anset klageren som lønmodtager.

SKATs afgørelse af den 2. maj 2011 blev ikke påklaget af klageren.

Den 7. november 2012 fik klageren en tilsigelse fra Politiet og blev tilsagt til afhøring den 20. november 2012 som følge af en tiltalebegæring fra SKAT ved i indkomstårene 2007-2009 ikke at have selvangivet honorarer og udlodning på i alt 678.686,77 kr. fra det Y1-landske selskab G1.

Som følge af anmodningen om genoptagelse af skattesagen bad klageren om udsættelse med straffesagen. Straffesagen er herefter blevet stillet i bero indtil anmodning om ekstraordinær genoptagelse er afgjort.

Klageren har ved brev af 2. december 2012 anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009.

Klageren er kommet med følgende begrundelse for anmodningen om genoptagelse:

"(...)

1.

Modtagne a conto honorarer fra G1 vedrørende markedsføring af opdragsgivers (G3s) ejendomsfonde på kr. 241.200 årligt i perioden 2005 til 2007, i alt kr. 723.600 blev sammen med rejseomkostninger på mere end en kvart million kr. p.a. faktuelt modregnet (tilbagebetalt) til G3 af G1 i forbindelse med honoraropgørelserne for årene 2005, 2006 og 2007.

Da den eneste begrundelse for at udbetale a conto honorarer til mig, var at dække personlige udlæg i forbindelse med G1s erhvervelse af indtægten fra G3, anmoder jeg om tilladelse til, nu som lønmodtager, at tilbagebetale de modtagne a conto honorarer vedrørende markedsføring af G3s fonde til G1 i de pågældende regnskabsår ('skatteår), som er 2005, 2006 og 2007.

Jeg vedlægger kopi af "Aftalen om Markedsføring af G3s (opdragsgivers) Ejendomsfonde indgået mellem G3 og G1 den 1. juli 2004", samt "Honoraropgørelserne" for kalenderårene 2005, 2006 og 2007, som blev udarbejdet årligt i.h.t. aftalen og derefter udbetalt til G1 de følgende 8 kvartaler. Honorarer for 2005, blev således opgjort ultimo 2005, og udbetalt i 2006 og 2007.

2.

Som direktør og lønmodtager i G1, ville jeg efter gældende regler have været berettiget til at udbetale mit vederlag som løn eller udbytte fra selskabet efter eget skøn.

Jeg anmoder derfor om tilladelse til at ændre fordelingen mellem honorar og udbytte i 2008 med kr. 200.000.

3.

SKAT anfører i sin kendelse, at jeg har hævet af selskabets formue til privatforbrug.

Dette et korrekt hvad angår anvendelsen af de hævede beløb, men ukorrekt, og helt fejlagtig i den faktiske kontekst.

G1 var hvilende (dormant) i årene for aftalen med G3 blev indgået. Ultimo 2006 var mellemregningskontoen, som det fremgår af vedlagte opgørelse af mellemregningskontoen mellem G1 og undertegnede kr. 364.181 i min favør (beløbet inkluderer et tilgodehavende for udlæg til revision, skat m.m. på kr. 149.500 tilbage fra for oktober 2002).

Indfrielsen af privat banklån i F1-bank den 30. april 2007, var derfor IKKE, som anført af SKAT, udbytte, men tilbagebetaling af personlige udlæg for selskabet, og jeg anmoder derfor om, at kr. 364.200 af det pålignede udbytte i 2007 tilbageføres.

Det samme gælder udbetalingen af kr. 167.650 til G5 den 25. september 2008, og alle andre udbetalinger til undertegnede i perioden 2007 til 2009, som HVER OG ÉN var betalinger for private udlæg af omkostninger til erhvervelse og vedligeholdelse af G1s drift.

Jeg anmoder derfor om tilladelse til at tilbageføre ALLE pålignede aktieudbytter i 2007, 2008 og 2009, i alt 961.100 i overensstemmelse med vedlagte specifikation af G1s mellemregningskonto med undertegnede jfr. vedlagte regnskaber for perioden 2005 til 2007.

Jfr. punkt 2 ovenfor anmoder jeg ligeledes om tilladelse til at selvangive kr. 200.000 af honorarerne for 2008 til aktieudbytte samme år.

Sammendrag:

Min samlede selvangivne indkomst (løn & aktieindkomst) for perioden 2005 til 2009 er opgjort kr. 1.173.620 for højt.

For meget betalt skat, AM bidrag, og renter andrager kr. 973.436, hvortil kommer aktieskat af udbytte til at betale restskatten i 2011, kr. 329.200,- i alt kr. 1.302.636,-

Af "overskydende" skat jfr. ovenfor vil minimum kr. 723.600 blive tilbagebetalt til G1.

Afsluttende kommentarer:

Det er, som sagt, først nu gået op for mig, at jeg som følge af ukendskab til reglerne for skattemyndigheders og skattepligtiges ret til ansættelsesændringer i tidligere indkomstår, og helt fejlagtig sagsbehandling fra SKATs side har betalt alt, alt for meget skat, AM-bidrag og renter i perioden, og at jeg desuden, ved at acceptere SKATs kendelse, tilsyneladende har bragt mig selv under mistanke for at have handlet i ond tro.

Jeg er sikker på, at kendsgerningerne i form af den fremlagte dokumentation (som i øvrigt også blev fremlagt under sagen i foråret 2011), sammen med denne redegørelse og vedlagte bilag, vil berettige til at sagen genoptages.

Samtidig tillader jeg mig at give udtryk for min dybe misbilligelse af SKATs beslutning om at se bort fra alle forklaringer og al dokumentation fra min side vedrørende G1 og mine private forhold, og i stedet valgte at fortolke situationen til egen ensidig fordel.

I betragtning af at SKAT var orienteret om, at jeg netop havde været alvorligt syg, og jeg rent faktisk var beklemt og bad om hjælp, finder jeg det endvidere tankevækkende, at man undlod at orientere om mine muligheder for selv at foretage ansættelsesændringer.

Attituden var igennem hele forløbet ensidigt til SKATs fordel, og meget aggressiv (altid 3 imod 1), og som det turde fremgå oveni købet HELT FORKERT.

Politianmeldelsen kan paradoksalt nok måske vise sig at være til min fordel. Uden den var det sikkert aldrig gået op for mig, hvor forkert min sag er blevet behandlet.

SKAT tilkendegav heller aldrig med et ord, at jeg kunne risikere et strafferetligt efterspil, og jeg accepterede og betalte i fuld tillid til at der var indgået en aftale, hvor dårlig og forkert den end måtte være med min nuværende viden.

(...)"

Den 11. februar 2013 udsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvoraf det fremgik, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke kunne imødekommes.

Klageren anmodede i den forbindelse den 21. februar 2013 om møde med SKAT, og det blev herefter afholdt møde den 5. marts 2013 mellem klageren og SKAT.

SKAT traf den 9. juni 2013 afgørelse i sagen, hvormed klagerens anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 ikke blev imødekommet.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt lægelig dokumentation for sit sygdomsforløb fra februar 2008 og frem til juni 2015.

Det fremgår af materiale fra klagerens lægejournal, at han i perioden fra 2009-2010 først var ramt af kræft og efterfølgende tarmslyng og i forbindelse hermed sårbrok.

Fra efteråret 2011 blev klageren depressiv med selvmordstanker. Klageren kom i medicinsk behandling for alvorlige psykiske lidelser og blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Y4-by, hvorefter han langsomt kom i bedring henover foråret 2012.

Efter udsendt sagsfremstilling har klageren indsendt supplerende materiale.

SKATs afgørelse

Indkomstårene 2005-2008

SKAT har ikke imødekommet genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008, da de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke er opfyldt.

Der foreligger heller ikke særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8's forstand, jf. SKAT s juridiske vejledning, afsnit A,A.8.2.3.10. Særlige omstændigheder kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

De ansættelsesændringer, som SKAT har foretaget for indkomstårene 2005-2008, har baseret sig på klagerens egne oplysninger og en opgørelse, som klageren selv har foretaget.

Der er derfor ikke foretaget et skøn over indkomsten, ligesom der ikke er foretaget myndighedsfejl, hvorfor der ikke er tale om særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningeslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Endvidere er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overskredet. De oplysninger, som fremgår af SKATs afgørelse af 2. maj 2011, er klagerens egne oplysninger, og fristen på 6 måneder er derfor allerede overskredet i august 2011.

SKAT har ydermere oplyst, at klagerens oplysninger om sygdom både før og efter SKATs afgørelse ultimo 2011 ikke kan medføre en genoptagelse af klagerens anmodning, da klagerens indkomst er opgjort ud fra de tal, som klageren selv har oplyst og opgjort.

Indkomståret 2009

SKAT har ikke imødekommet genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse den 2. december 2012 er modtaget rettidigt, idet fristen udløb den 1. maj 2013.

SKATs ændringer er foretaget med baggrund i klagerens egne oplysninger og opgørelse over modtagne skattepligtige indtægter.

De yderligere oplysninger, som klageren har indsendt til SKAT efter SKATs afgørelse af 2. maj 2011, dokumenterer ikke, at klageren ikke har modtaget de indkomster, som klageren tidligere har oplyst SKAT om.

Da SKAT ikke mener, der er grundlag for at foretage ændringer i skatteansættelsen for indkomståret 2009, kan der ikke ske genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26.

Indkomstårene 2005-2009

SKAT har som begrundelse for afgørelsen yderligere anført, at de med baggrund i genoptagelsessagen har gennemgået det foreliggende materiale i form af bogføring fra den danske virksomhed med cvr.nr. ...11 (G2), bankkontoudskrifter fra klagerens personlige konto med kontonr. X3 og bankkontoudskrifter fra konto i F1-bank med kontonr. X4, som må tilhøre klagerens Y1-landske selskab G1.

Som følge heraf kan det konstateres, at klageren har overført beløb fra det Y1-landske selskabs konto til klagerens egen private konto i indkomstårene 2007-2009 med henholdsvis 439.200 kr., 433.000 kr. og 454.000 kr.

Der er tale om runde beløb varierende i størrelsen op til 40.000 kr., men typisk 5.000 kr. til 15.000 kr. 1 til 4 gange månedligt. Der er tillige på det Y1-landske selskabs konto hævet/overført beløb til klagerens familiemedlemmer og sket betaling af B-skat og andre udgifter.

De honorarindtægter, klageren tidligere har opgjort "i henhold til bogføring", stammer alle fra G4 (nu G3). Honorarindtægterne må således alene i begrænset omfang indeholde beløb fra G3, idet der kun er tale om 59.500 kr. i indkomståret 2007.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008 skal genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 skal genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte for påstanden vedrørende genoptagelse for indkomstarene 2005-2009 er det bl.a. gjort gældende, at der både er fremlagt nye faktiske og retlige oplysninger.

Den manglende tiltalerejsning fra anklagemyndigheden understøtter samtidig, at skatteansættelserne i de omhandlede indkomstår var fejlagtige.

SKATs ændring af klagerens status fra selvstændig erhvervsdrivende i G2 til direktør og lønmodtager i klagerens Y1-landske selskab G1 medførte, at faktuelle udlæg i henhold til direktøraftalen mellem klagerens Y1-landske selskab G1 og klageren blev beskattet som (maskeret) udbytte.

SKAT undlod at foretage en revisionsmæssig kontrol af de fremlagte oplysninger fra det Y1-landske selskab G1, men lagde afgørende vægt på kontooplysninger fra en dansk bank, således at klageren skulle have hævet 961.000 kr. i sit Y1-landske selskab til private formål.

Klagerens private udlæg for sit Y1-landske selskab G1 blev ikke faktureret til selskabet, og de tilsvarende á conto honorarer (241.000 kr.) årligt skulle derfor ikke have været selvangivet som indkomst.

I henhold til aftalerne med G3 blev honoraret i øvrigt tilbagebetalt/ modregnet i sin helhed i honoraropgørelsen for indkomståret 2005, som kom til udbetaling til det Y1-landske selskab G1 i indkomstårene 2006 og 2007.

For så vidt angår indkomstårene 2005-2008 var klagerens både fysiske og psykiske sygdom afgørende for, at han ikke reagerede hurtigere på den fejlagtige skatteansættelse, ligesom det var forbundet med vanskelighed at få oplysninger fra den tidligere Y1-landske samarbejdspartner.

Desuden er området vanskeligt tilgængeligt både retligt og faktisk, hvilket tillige har gjort, at klageren havde vanskeligt ved at gøre sin ret gældende på daværende tidspunkt.

De ansættelsesændringer, som SKAT foretog vedrørende privat anvendelse af det Y1-landske selskab G1's midler, skete på et forkert grundlag, jf. ovenfor, og ansættelsesændringerne kan derfor ikke siges at være klagerens egne oplysninger og opgørelser, men en decideret ligningsfejl fra SKATs side.

SKAT, som fra start til slut opfattede klageren som en skatteunddrager, har manipuleret og truet ham til at "makke ret", da klageren ellers måtte regne med bøder ud over de fri midler på godt 1,9 mio. kr., som det Y1-landske selskab G1 var i besiddelse af, og som var alt, hvad klageren ejede.

Klageren var desuden presset i sin privatøkonomi med et underskud på godt 2.000 kr. før husholdning og andre livsnødvendigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige, der ønsker at få ændret deres ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der vil i så fald være mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 1-8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 8, bestemmer, at SKAT efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at genoptagelse af skatteansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af § 27, stk. 2, l. pkt.

Foreligger der særlige omstændigheder vil en anmodning om genoptagelse dog fortsat kunne behandles af told- og skatteforvaltningen, selvom fristen er sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Indkomstårene 2005-2008

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den l. maj henholdsvis i 2009, 2010, 2011 og 2012.

Klagerens anmodning om genoptagelse blev indgivet den 2. december 2012, og fristen er derfor sprunget. Der vil således alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005-2008, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 1-8, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er ikke opfyldt, hvorfor det må vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder i medfør af § 27, stk. l, nr. 8.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen omhandler.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der godtgør, at SKAT har foretaget fejl i deres beregninger. Der er desuden henset til, at SKATs afgørelse baserer sig på klagerens egne oplysninger og opgørelser. Klagerens sygdomstilfælde i indkomstårene 2009 og 2010 anses desuden ikke for en særlig omstændighed, idet det ikke medføre en ændret vurdering af sagen, af samme begrundelse som nævnt ovenfor. Der er derfor ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse på baggrund af særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens S 27, stk. 1, nr. 8.

Fristen på 6 måneder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal regnes fra det tidspunkt, hvor klageren modtog SKATs afgørelse, idet klageren på dette tidspunkt fik kundskab om SKATs skønsmæssige ansættelse.

Fristen for indgivelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal derfor regnes fra den 2. maj 2011, hvor klageren modtog SKATs afgørelse. Da anmodningen blev fremsat den 2. december 2012, har klageren ikke rettidigt ansøgt om ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har desuden ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for at se bort fra overskridelsen af 6-måneders fristen efter § 27, stk. 2, sidste pkt.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at han ikke havde grund til at reagere på SKATs afgørelse af 2. maj 2011 og frem til den 2. december 2012, hvor klageren anmodede SKAT om genoptagelse. På trods af at det anses for godtgjort, at klageren var syg og havde en alvorlig forringet psykisk tilstand i indkomståret 2011 og en del af indkomståret 2012, fremgår det af de lægelige dokumenter vedrørende klagerens sygedomsforløb, at klageren fik det bedre i foråret 2012. Det er imidlertid først i december 2012, at klageren anmoder SKAT om genoptagelse, hvilket er ½ år efter, at klageren må anses for at have været i stand til at varetage sin skattesag.

Da der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 8, eller sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6-måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., stadfæstes SKATs afgørelse for indkomstårene 2005-2008.

Indkomståret 2009

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2013.

Klagerens anmodning om genoptagelse blev indgivet den 2. december 2012, hvorfor anmodningen for dette indkomstår er indsendt inden for den ordinære frist og derfor skal behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de retlige og faktiske oplysninger, der er fremlagt i sagen, kan føre til en anden skatteansættelse, end den SKAT har foretaget i indkomståret 2009.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der godtgør, at SKAT har foretaget fejl i deres beregninger. Der er desuden henset til, at SKATs afgørelse baserer sig på klagerens egne oplysninger og opgørelser, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor for indkomståret 2009.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor for indkomstårene 2005-2009.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af psykolog IS, JO og advokat KG.

A har forklaret bl.a., at han oprindeligt blev uddannet inden for regnskabsvæsen, og i 1986 gennemførte han en MBA. Han blev finansdirektør i G6, og derfra blev han headhuntet til G7. G7 blev på et tidspunkt rekonstrueret, og han fik midler til at overtage forretningen og ansætte 120 medarbejdere. Virksomheden blev opkøbt i 1982 af en amerikansk virksomhed. I årene 1983-1987 var han ansat som bestyrelsesmedlem i G8, og han var indtil 1992 involveret i G9, som solgte tyske ejendomme til danske velhavere. Han blev selvstændig i 2001, hvor han bl.a. hjalp G10 med at finde en måde at handle ejendomme på, og han var også konsulent for G11 og fik ideen til hotellet i Y5-by.

Han kom så i kontakt med KP, der tilbød ham ansættelse som filialdirektør i G3. G3 havde et antal fonde og ville gerne udvide forretningen i de nordiske lande. Der var både tale om fundraising og fundsourcing.

Han startede 1. april 2004 og fik et honorar på 21.000 kr. månedligt. I 2007 blev aftalen ændret, idet han stoppede som filialdirektør, men fortsatte med fundraising.

De blev enige om, at der skulle laves et kontor i Y5-by, hvilket han havde mulighed for at etablere i sit hjem, og G3 betalte et månedligt beløb, som skulle dække hans udlæg. Han udarbejdede et kasseregnskab i den forbindelse.

Han fik filaldirektørløn og et tilsvarende beløb til dækning af omkostninger, og han fik en bil stillet til rådighed.

G3 drev et antal fonde, som var ejet af finansielle investorer. Han var med til at rejse penge, som skulle investeres og give afkast til investorerne, og han fandt egnede investeringsobjekter. Han gennemførte to store projekter i Y6-land, herunder et stort butikscenter. Han fik en provision på 1 % af værdien af ejendommen.

Hvis forretningen gik godt ville en del af hans honorar blive modregnet. Et år betalte han sine egne rejseomkostninger og hans fee blev halveret. Han anvendte revisionsfirmaet R1-revisor, som også udarbejdede direktørkontrakten.

I 2005, 2006 og første kvartal af 2007 betalte G3 ham løn samt kontorhold. Han fik ikke i samme periode penge fra det Y1-landske selskab. Det var sovende, og der kom først gang i det selskab i sidste kvartal af 2006. Fra april 2007 udbetalte G1 ham løn, som blev selvangivet som løn i Danmark. Herudover betalte G1 driftsomkostningerne.

Han har ikke hævet penge i begge selskaber.

Bilaget [extrakten s. 641] viser hans kunder, som han præsenterede for G3. Hans indtjening gik ind i G1. Bilaget [extrakten s. 639] udgør G3s opgørelse over, hvad han har rejst for og øvrige udlæg i 2005, hvilket beløber sig til 329.384,86 kr. Beløbet fik han refunderet. Han havde et G12 kreditkort, som han brugte på rejser. Han sendte de originale bilag til G3s revisor. Han kan derfor ikke dokumentere det yderligere.

I råbalancen for G1 [extraktens s. 125] fremgår huslejen, som G3 havde accepteret at betale, udgifter til telefon på 62.000 kr., til kontorartikler på 11.000 kr. samt firmabil. Der er tale om reelle udgifter.

Konsulentindtægt på 221.100 kr. var det, som G3 overførte til ham til dækning af udgifterne. Han var forpligtet til at lægge penge ud og G3 skulle så refundere ham beløbene.

Posten "lånekonto" [extraktens s. 129] på 693.153,07 kr. er det selskabet skylder ham og viser, at der var flere omkostninger end indtægter. Kontospecifikationerne for mellemregning med G1 [extraktens s. 297] starter med 127.037, som han skyldte firmaet. Beløbet blev indfriet den 2. marts 2007. Udgifterne er udlæg, han har haft for firmaet, såsom telefon, driftsomkostninger vedr. bil samt rejseomkostninger. Det var de samme udgifter som han tidligere fik dækket af G3.

Han har ikke på noget tidspunkt skyldt G1 penge. Opgørelsen [extraktens s. 635] er bilag han udleverede i forbindelse med skattesagen, og som er udarbejdet på basis af kontoudtoget fra F1-bank.

Honorar er hævet og udbetalt og selvangivet som personlig indkomst. De andre beløb er lidt barokt. Det er alle de gange, der er overført et beløb fra forretningskontoen i F1-bank til hans egen private konto. Han havde selvangivet kasseregnskabet. Det vil sige hans indkomst. Han lavede bilaget fordi SKAT ikke ville acceptere, hvad han sagde. Han troede, at han havde lavet en fejl, da han ikke forstod, hvorfor SKAT ville beskatte hans udlæg.

Han var ikke enig i SKATs vurderinger på mødet, men hvad kunne han gøre. Han sad over for tre skattemedarbejdere. Han blev spurgt om, hvad han havde stående på kontoen i Y1-land, og så kom der er afgørelse på netop det beløb. Han opfattede det som et forlig. Han blev derfor meget overrasket, da han fik en henvendelse fra politiet. Han betalte sin gæld, da han havde modtaget afgørelsen.

Sagsnotatet fra SKAT [extraktens s. 454] er stikord, som ikke rigtig kan bruges til noget. Den amerikanske læge havde slet ikke noget med sagen at gøre.

I marts 2009 fik han konstateret blærecancer, der indebærer en stor risiko for spredning, hvis man ikke får det stoppet i tide. Samtidig hermed fik han voldsomme mavesmerter og tog på hospital, hvor han fik konstateret tarmslyng. Han blev operereret og lå på intensiv afdeling flere dage. Efterfølgende blev han opereret for sin blærecancer. Han var under fuld narkose seks gange i 2009 og seks gange i 2010. Tre måneder før SKATs henvendelse blev han indlagt for tredje gang for tarmslyng.

Han oplyste til SKAT, at han lige havde været alvorligt syg, men man troede ikke på ham. Hertil kom, at han ikke rigtig forstod noget af det og følte sig alene. Han blev indlagt efter at han havde betalt pengene. Han blev sat i behandling for depression.

Hvis ikke politiet havde kontaktet ham, havde han ikke tænkt på at se på skattesagen igen. Det var først i sidste kvartal 2013, at han tænkte klart. Før det var han handlingslammet og forstod det ikke. Han fik både antidepressiv og angstdæmpende medicin for sin depression. Han kunne igen sove om natten i modsætning til det sidste år, hvor han havde lidt af panikangst. Hans selvmordstanker forsvandt. Han havde tidligere drukket for at slippe for livet, men hans børn sørgede for, at han ham i behandling og siden da har han ikke rørt alkohol.

Han blev af sin egen læge henvist til privatpraktiserende psykiater, LM. Han søgte råd hos sin egen læge inden han blev indlagt på G13. Han henvendte sig på G13 da han havde behov for behandling, og da der var ventetid hos psykiateren.

Han havde konsulteret IS før, primært i forbindelse med hans sygdomsforløb. Han konsulterede ham fra januar til marts, hvorefter han ikke havde råd længere.

Bogføringen fra G1 for 2005 indeholder de udgifter, som G3 endelig skulle afholde for ham. Han fik 2 x 241.000 kr. årligt. Han fik a conto udbetalinger hver måned, som blev sat ind på hans F1-bank konto.

De 247.508 kr., som angår året 2005, som SKAT ikke ville godkende [extraktens s. 447] er penge, som han han lagt ud for G3. G3 dækkede 241.200 kr. og differencen har han selvangivet.

I råbalancen for 2009 [extraktens s. 316] var der et overskud for virksomheden på 168.104,67 kr. G3 var på det tidspunkt ude. I 2008 havde det G1 betalt ham 460.000 kr. I samme periode havde han lagt penge ud som han plejede at gøre. Han havde konsulentindtægter på 460.000 kr. Han havde udgifter, som er blevet beskattet samtidig med at han er blevet beskattet af sine indtægter.

G1 betalte hans leje. Det var en ejerbolig. Der er ikke lavet en lejekontrakt mellem ham og G1. For ham var det en lejeindtægt

G1 betalte udgifterne til bilen. Bilen blev solgt og gik til ham, da han ikke havde nogen penge. Han havde ikke en privat telefon. Der var ikke så mange rejser i 2008, og i 2009 rejste han heller ikke, da han var syg.

Han udfyldte rejseformularer, som han sendte videre til G3. Han fortsatte efter 2007 ved at lave expense-rapporter, som blev bogført i G1. Han har alle bilagene. Han havde en aftale med G1 om godtgørelse for udlæg i lighed med den aftale, der havde været med G3.

Beløbene [extraktens s. 635] var alle overførsler fra F1-bank til privatkontoen.

Posterne "tilbagebetalt løn & rejser" skulle i stedet være benævnt tilbagebetalt omkostninger, og det er en fejl, at der står "2005/2006". Der skulle have stået 2008. Det siger noget om hans kapacitet på det tidspunkt. Han var syg og havde indset, at alle hans penge ville forsvinde.

Han var ikke erhvervsativ i 2012 og 2013. Han levede af arveforskud fra sin mor og lidt konulentarbejde.

Han havde 2 mio. kr. på kontoen i Y1-land. Han hævede det hele og betalte SKAT og lukkede herefter det Y1-landske firma.

IS har forklaret bl.a., at han er psykolog. Han blev færdig som psykolog i 1983 fra Y5-bys Universitet. Han har haft egen klinik siden 1986.

Han har set A i to perioder i 2010. Baggrunden var alvorlig sygdom, som A var ramt af. A havde det rigtig skidt. Han var ramt somatisk på mange parametre og der trådte komplikationer til.

Hans vurdering var, at A var dybt ramt af en alvorlig eksistentiel krise. A skulle derfor have så meget ro som muligt. Det var vigtigt, at A fik skabt kontakt udadtil, idet han ellers var meget ensom, hvilket kunne føre til suicidale tanker. Man kan godt have suicidale tanker uden at være suicidaltruet.

Da A stoppede med at komme hos ham i oktober 2010, havde han det bedre og var kommet i kontakt med AA. I november 2011 fik han på ny kontakt til A, der var i en dyb krisetilstand bl.a. på grund af økonomiske problemer.

A blev indlagt i januar 2012, hvor han var suicidal, som han husker det. De havde kontakt indtil marts 2012, hvor A fik etableret kontakt til AA. Det var hans vurdering, at A anvendte alle sine ressourcer på helt basale ting, såsom indkøb af mad og personlige kontakter. Han havde ingen fornemmelse af, at A kunne præstere udover at få en dagligdag til at fungere.

Ved en almindelig krise er der en restitutionsperiode på ca. 6 måneder, men ved sådanne kriser som A havde kan man tale om år, før man kan klare mere en blot det daglige

JO har forklaret bl.a., at han er sponsor og coach for A i AA. Han har kendt A i 13-14 år, men han blev tæt knyttet til ham ultimo 2011.

Han kender ikke noget til skattesagen og As sygdom i 2011, men han ved, at det påvirkede A og hans tidligere sponsor i AA. Efter nytårsaften 2011/2012 fik han at vide, at A var blevet indlagt på G14, og at AA ønskede, at han skulle tage over ultimo januar i stedet for den tidligere sponsor. Der blev etableret et samarbejde mellem ham og A i marts/april 2012. A var deprimeret som han så det. De talte om kost som var vigtig for celleopbygningen. A var rastløs og havde manglende koncentration og han var bange. De talte om skattesagen. A fortalte bl.a., at han havde betalt, hvad SKAT havde forlangt.

KG har forklaret bl.a., at hun i 2004 var til en konference og på vej hjem mødte hun A og de faldt i snak. Hun fortalte bl.a., at hun havde et hotel til salg, og de blev enige om at holde et møde.

G3 ville etablere sig i Norden. Til brug herfor skulle der etableres en filial. Hele ideen var, at G3 havde nogle fonde, som investorer kunne investere i med henblik på at opnå et afkast. Der kan være tale om åbne og lukkede fonde.

Den ene opgave vedrørte sourcing of properties. Der blev indgået en aftale, hvorefter der skulle findes nogle ejendomme. I Y6-land købte de to ejendomsprojekter. Det ene var delt op i to, hvor der også var et shoppingcenter.

Hun har udarbejdet aftalen mellem G3 og G1 [extraktens s. 103]. Hun repræsenterede A, men regningen for hendes arbejde er betalt af G3.

Der blev etableret en filial med A som direktør, hvilket blev den tredje aftale mellem parterne.

For KP var det vigtigt, at G1 og A ikke kom til at tjene for mange penge. Havde han derfor tjent op til et vist niveau ville noget blive modregnet. De tre kontrakter og "Sideletter" udgjorde aftalekomplekset.

Hun var slet ikke inde over driften af virksomhederne, og hun ved intet om de omkostinger, der skulle godtgøres A.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. april 2018, hvori er anført følgende anbringender:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 samt betingelsen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 er opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skatteyder, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal ”fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”.

Anmodningen om genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 er fremsat den 2. december 2012, hvorfor anmodningen for så vidt angår indkomståret 2009 er inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Dette indebærer, at A er berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009, såfremt der er fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af den gennemførte skatteansættelse.

Fristen for ordinær genoptagelse er sprunget for indkomstårene 2005-2008. Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at en skatteyder uanset fristerne i § 26 kan få ændret sin skatteansættelse, hvis SKAT efter anmodning fra skatteyderen tillader ændringen som følge af, ”at der foreligger særlige omstændigheder”.

Det er i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, en betingelse, at skatteyderen fremsætter anmodningen om genoptagelse senest seks måneder efter, at skatteyderen kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det fremgår dog afslutningsvist af bestemmelsen, at ”Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor”.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder såvel i forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt at det ved den fremlagte dokumentation er godtgjort, at skatteansættelserne vil blive ændret ved en ekstraordinær genoptagelse.

Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 – særlige omstændigheder

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. I praksis har bestemmelsen i vidt omfang være anvendt i tilfælde, hvor skatteyder grundet sygdom enten fysisk eller psykisk har været påvirket i en sådan grad, at sygdommen har medført, at skatteyderen har indgivet eller accepteret en fejlbehæftet skatteansættelse eller alternativt ikke har været i stand til at foranledige en selvangivelse indsendt.

Det gøres gældende, at A i forbindelse med behandlingen af skattesagen vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009, hvor SKAT traf afgørelse den 2. maj 2011, var påvirket af sygdom og depression i en sådan grad, at han ikke til fulde forstod konsekvenserne af og indholdet i den afgørelse, der blev truffet af SKAT. De beløbsmæssige ændringer fremgår af SKATs afgørelse (bilag 27), men de konkrete underliggende dispositioner og beløb, der fører til beskatning, og hvorledes denne er fastsat, fremgår ikke med klarhed af afgørelsen. A kunne således ved en gennemgang af sagsfremstillingen og begrundelsen ikke med tydelighed konstatere hvilke beløb, der blev kvalificeret som honorar og maskeret udlodning i de enkelte år, og hvorledes disse var sammensat.

Det gøres gældende, at dette skal tillægges afgørende betydning, når der samtidigt henses til As fysisk og psykisk nedbrudte tilstand i de omhandlede indkomstår.

I starten af 2009 fik A konstateret cancer i blæren, hvilket blev fjernet ved en operation, der blev gennemført i marts måned 2009. Herefter påbegyndte A et immunterapiforløb for at helbrede canceren.

Efter operationen i marts måned 2009 oplevede A meget store mavesmerter, og blev herefter indlagt akut på Y4-by Sygehus, hvor han blev opereret for alvorlig tarmslyng. Der var gået koldbrand i As tarm, og han var indlagt på intensivafdelingen i en uge efter operationen og blev først hjemsendt efter 14 dages hospitalsindlæggelse.

I 2009 blev A opereret seks gange som følge af tarmslyng og cancer. Primo 2010 måtte A igen gennemgå en operation for sårbrok efter operationen for tarmslyng, og igen i august måned 2010 var A indlagt med symptomer på tarmslyng dog uden, at der blev gennemført en operation.

Behandlingen for både blærecancer, tarmslyng og sårbrok tog meget hårdt på A, der havde svært ved at klare mange dagligdagsting, herunder at spise, gå i bad og have kontakt til venner og familie. A isolerede sig mere og mere og blev præget af angst for fremtiden, opbyggede en depression og fik selvmordstanker.

As sindstilstand og fysiske tilstand var således meget dårlig, da SKAT henvendte sig til ham angående behandling af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009 i februar måned 2011 (bilag K). Indledningsvist udskød A et møde med SKAT grundet sygdom.

Herefter deltog A efter bedste evne i flere møder med SKAT angående skatteansættelserne, men følte sig ikke klar i hovedet. Dertil kom, at A ikke forstod SKATs tilgang til sagen, og ligeledes gang på gang blev mødt med afvisning af sine synspunkter og forklaringer i sagen. A afgiver nærmere forklaring om forløbet ved sagens hovedforhandling.

Det gøres gældende, at der foreligger særlige omstændigheder i form af As sygdomsforløb og sindstilstand på det tidspunkt, hvor møderne med SKAT blev gennemført. A forklarede så godt han kunne SKAT sammenhængen i sagens faktiske forhold og fremlagde dokumentation for forholdene i form af aftaledokumenter, kontoudtog m.v. Imidlertid har SKAT ikke lagt indholdet i disse dokumenter til grund, men derimod tilsyneladende fortolket oplysningerne mest muligt til As ugunst og lagt til grund, at alle overførsler fra det britiske selskab udgjorde skattepligtige indtægter. Dette uanset, at A forklarede, at han havde et tilgodehavende i selskabet for udlæg, samt fremlagde de indgåede aftaler, der regulerede selskabets samarbejdsforhold.

A var i perioden fra marts 2010 i behandling hos en psykolog grundet krisereaktionerne på sit forudgående sygdomsforløb. Ved forløbets afslutning i oktober 2010 fandt psykologen (bilag 43), at A havde fået det noget bedre, men var tynget af den usikre fremtid og økonomi, og fandt det overvældende at skulle mobilisere initiativ og handle. Denne sindstilstand har påvirket hele forløbet, herunder behandlingen af skattesagen, og dermed er der særlige omstændigheder, der medfører, at As skatteansættelser skal genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Psykolog IS uddyber sin erklæring og afgiver vidneforklaring ved sagens hovedforhandling.

Nærmere om særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at der tillige i relation til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, foreligger særlige omstændigheder, der indebærer, at anmodningen om genoptagelse indgivet den 2. december 2012 er rettidig.

Det gøres gældende, at As sygdomsforløb, herunder særligt As psykiske tilstand i perioden fra SKATs afgørelse af 2. maj 2011 frem til indgivelse af anmodningen om genoptagelse i december 2012, medfører, at reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var suspenderet eller udsat som minimum til sommeren 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

SKATs afgørelse af 2. maj 2011 medførte et betydeligt psykisk pres på A, der i forvejen var disponeret for depression og havde været i psykologbehandling for sin sindstilstand efter det forudgående sygdomsforløb i relation til blærecancer og tarmslyng.

Restskatterne, der blev udløst ved SKATs afgørelse af den 2. maj 2011, medførte, at A måtte hæve alle de midler, han havde opsparet i sit Y1-landske selskab, og herefter var uden økonomisk råderum efter at have betalt skattekravet. A havde herefter alene sin folkepension og væsentlige udgifter, han hurtigst muligt måtte reducere ved at sælge bil og lejlighed og forsøge at finde arbejde med henblik på at kunne få mad på bordet.

Det psykiske pres førte A dybere ind i depression og selvmordstanker og eskalerede i en sådan grad, at A var indlagt på psykiatrisk afdeling fra 8. til 10. januar 2012 (bilag 28).

Under opholdet på psykiatrisk afdeling påbegyndte A medicinsk behandling for depression, hvilket blev fortsat i forbindelse med efterfølgende behandling hos privatpraktiserende psykiater (bilag 30), hvor behandlingen fortsatte frem til udgangen af 2012.

I marts måned 2012 var A så præget af sin depression og sin psykiske tilstand, at han måtte udsætte behandlingen af blærecanceren frem til juni måned grundet sin psykiske tilstand (bilag 28).

Ved sine psykologsamtaler blev det afdækket, at A var i en eksistentiel krise efter den store skatteregning, og hans selvværd var helt i bund, ligesom han i flere måneder havde været socialt isoleret.

Det fremgår af psykolog ISs erklæring (bilag 43), at A ikke kunne mobilisere initiativ til at tage sociale kontakter eller tage vare på sig selv i det hele taget i perioden. Grundet sin økonomi kunne A ikke fortsætte forløbet efter sidste samtale med psykologen den 26. marts 2012.

Det gøres gældende, at det er åbenlyst, at As tilstand i den omhandlede periode havde en sådan karakter, at han ikke var i stand til at overskue eller gennemskue de konsekvenser, som den ændrede skatteansættelse medførte, eller realindholdet heri. Derfor forelægger der særlige omstændigheder, der gør det undskyldeligt, at A først på et senere tidspunkt i indkomståret 2012 efter henvendelse fra politiet og drøftelser med sin Y1-landske revisor rettede henvendelse til SKAT med henblik på at opnå genoptagelse af de omhandlede skatteansættelser.

Det bestrides, at der som forudsat af Landsskatteretten (bilag 1) forelå en bedring i foråret 2012, der medførte, at As tilstand var bedre i en sådan grad, at han skulle have reageret allerede på dette tidspunkt. Tværtimod var A deprimeret, om end han var i behandling både medicinsk og hos psykolog og psykiater i foråret 2012. Alene det faktum, at A var i behandling med store mængder medicin, kunne i sig selv medføre, at han var ude af stand til at gennemgå og forstå de ændringer af sin skatteansættelse, der var gennemført i 2011, og handle herpå. Det skal samtidigt tages i betragtning, at A var isoleret rent socialt, og skulle kæmpe sig ud af depression samtidigt med, at han havde betydelige økonomiske problemer i samme periode.

Det gøres gældende, at A ikke var i stand til at overskue sin økonomi eller skattesag før tidligst i starten af efteråret 2012. I perioden frem hertil har seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, derfor været suspenderet. Fremsendelsen af anmodningen om genoptagelse i december 2012 er dermed rettidig. Det gøres gældende, at til trods for, at medicineringen påbegyndt i foråret 2012 medførte, at A ikke længere var selvmordstruet, påvirkede det ham fortsat dybt. De betragtelige daglige doser medicin af særlig præparatet Mirtazapin medførte, at A var præget af ekstrem træthed og var konfus, således at han ikke var i stand til at varetage og håndtere skattesagen forud for efteråret 2012.

Nærmere om ændringerne af skatteansættelserne

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009 vil medføre ændringer af skatteansættelserne for disse indkomstår.

Det gøres helt overordnet gældende, at SKAT har fortolket og behandlet det materiale og de oplysninger, SKAT modtog fra A i forbindelse med behandlingen af skatteansættelserne i marts og april måned 2011, forkert.

SKAT har helt grundlæggende kvalificeret alle overførsler til A og til den danske virksomhed G1 som skattepligtig indkomst uanset, at en betragtelig del af de modtagne midler udgør tilbagebetaling af udlæg, der rettelig skulle dækkes af enten G3 eller i perioden efter 1. april 2007 af det Y1-landske selskab G1.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs fejlopfattelse medfører ændringer i alle de omhandlede skatteansættelser for 2005-2009. Til eksempel skal fremhæves tre konkrete dispositioner, der medfører beskatning efter SKAT afgørelse, men i realiteten udgør ikke skattepligtige overførsler.

... ...

For det første skal det fremhæves, at overførslen angivet som en acontoudbetaling på kr. 395.000 den 30. april 2007 i opgørelsen, A udarbejdede til SKAT (bilag F), er markeret som ”Tilbagebetalt løn & rejser 2005/2006 (lån)”. Imidlertid kvalificerer SKAT beløbet helt eller delvist som en fuldt ud skattepligtig indtægt hos A.

Beløbet er overført til A fra det Y1-landske selskab G1 via en privat konto, som A var i besiddelse af hos en Y1-landsk bank.

Overførslen til Danmark var sammensat af en udbetaling fra det Y1-landske selskab på kr. 149.526, som var en del af As tilgodehavende i selskabet (bilag 15, side 4). Det bemærkes, at dette synes ubestridt af sagsøgte, ligesom beløbet er modregnet i opgørelsen udarbejdet af A (bilag F).

Herudover blev et beløb på kr. 253.832, svarende til 23.259,54 Y1-valuta, overført fra As mellemregning (bilag 20). Overførslen fremgår af selskabets kontoudtog i F2-bank (bilag 5).

Det gøres gældende, at As skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med kr. 395.000, der indgår i den forhøjelse af skatteansættelsen, som er gennemført af SKAT ved afgørelse af den 2. maj 2011. Beløbet udgør overførsel af As personlige tilgodehavende i det Y1-landske selskab, og er dermed ikke skattepligtig indkomst, men derimod tilbagebetaling af lån.

Det bestrides ikke, at der ved opgørelsen af den forhøjelse, der gennemføres af As skatteansættelse for indkomståret 2007, er fratrukket et personligt tilgodehavende pr. 30. september 2002 på kr. 149.500. Selv i det tilfælde, hvor der bortses fra denne del af overførslen, vil As skatteansættelse for indkomståret 2007 ved en ekstraordinær genoptagelse skulle nedsættes med kr. 253.832 svarende til den overførsel, der er gennemført fra mellemregningen med det Y1-landske selskab den 28. september 2007. Der er tale om en betydelig nedsættelse af skatteansættelsen, og det er dermed dokumenteret, at der er baggrund for at gennemføre ekstraordinær genoptagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

... ...

I den af SKAT gennemførte forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 indgår for det andet en acontoudbetaling fra det Y1-landske selskab til A via mellemregningen på kr. 167.650 (bilag F, side 2).

Pengene, der blev benyttet til udbetaling på en …, købt ved G5 i Y4-by den 1. oktober 2008 (bilag 26), blev overført fra det Y1-landske selskabs konto ved to overførsler på henholdsvis 8.847,33 Y1-valuta og 9.098,88 Y1-valuta den 25. september 2008 (bilag 5), og indgik på den danske virksomheds konto samme dato (bilag 3).

Beløbene overført til den danske virksomheds konto blev benyttet ved betaling af udbetalingen for bilen ved udstedelse af check på kr. 150.000 den 1. oktober 2008 (bilag 3) i overensstemmelse med den indgåede salgsslutseddel (bilag 26).

De overførte beløb på kr. 167.650 blev debiteret på As mellemregning med det Y1-landske selskab den 25. september 2008 med henholdsvis 8.847 Y1-valuta og 9.098 Y1-valuta (bilag 20).

Det bemærkes for god ordens skyld, at de efterfølgende løbende ydelser til afdrag og forrentning samt omkostningerne i forbindelse med bilens drift løbende blev medtaget på As mellemregning med det Y1-landske selskab i de efterfølgende indkomstår.

Det gøres gældende, at de til A overførte beløb udgjorde lån via mellemregningen med det Y1-landske selskab, og dermed er der ikke tale om skattepligtig indkomst, der skal medføre forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2008. Der er således tale om en fejl i SKATs afgørelse, der vil føre til en ændring af skatteansættelsen ved ekstraordinær genoptagelse af denne for så vidt angår år 2008.

... ...

I SKATs forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2009, gennemført ved afgørelse af den 2. maj 2011, indgår for det tredje et beløb på kr. 81.706 (bilag F).

Beløbet er overført fra det Y1-landske selskab og indgår i A mellemregning med dette selskab med 10.000 Y1-valuta (bilag 20). Beløbet indgik på den danske virksomheds konto den 28. oktober 2009 med kr. 81.706 (bilag 3).

Overførslen fra det Y1-landske selskab til A indgår i mellemregningen med det Y1-landske selskab. Det gøres gældende, at overførslen på denne baggrund ikke udgør en skattepligtig indtægt for A. Det er således ikke korrekt, når SKAT har forhøjet As skatteansættelse med det omhandlede beløb. På denne baggrund skal skatteansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes med det omhandlede beløb. Dette uanset, hvorvidt beløbet kan dokumenteres udlånt til As søn, eller må anses for hengået til indkøb af udstyr i en G15 forretning, som anført i sagsøgtes processkrift A.

Det gøres gældende, at det samme er tilfældet for så vidt angår øvrige overførsler fra det Y1-landske selskab, som indgår i SKATs forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Dette medfører, at der er baggrund for at gennemføre genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2009 uanset, hvorvidt retten måtte finde, at der for de forudgående indkomstår foreligger særlige omstændigheder, idet der er anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

..."

Sagsøgte har har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. april 2018, hvori er anført følgende anbringender:

"...

3.      Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at A hverken er berettiget til ordinær genoptagelse af indkomståret 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 20052008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

3.1    Skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Betingelsen om, at skatteyderen kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, gælder både for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

I den forbindelse skal den skattepligtige dokumentere eller sandsynliggøre, at den omhandlede skatteansættelse er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR, SKM2013.739.ØLR, SKM2013.119.ØLR og SKM2012.170.ØLR.

A anmodede den 2. december 2012 (bilag 2) om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. På den baggrund er det kun indkomståret 2009, som er omfattet af den ordinære genoptagelse. For indkomstårene 2005-2008 er det udover ovennævnte betingelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 også er betingelse, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, om ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. herom nedenfor under pkt. 3.2.

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 er materielt forkerte.

A er under sagen for skattemyndighederne og under skriftsvekslingen fremkommet med en række generelle faktuelle indsigelser, som efter hans opfattelse skulle føre til, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. processkrift I, side 14-15 og processkrift II, side 6-7.

Fælles for alle As indsigelser er dog, at de ikke er bestyrket ved dokumentation eller blot sandsynliggjort, og at de i det væsentlige kun bygger på As egne oplysninger. Nogle af disse oplysninger fører end ikke til et ændret skattemæssigt resultat for A.

A gør i processkrift I gældende, at der skal ske genoptagelse, fordi det en fejl, at SKAT ikke har anset ham for at være selvstændig erhvervsdrivende, jf. processkrift I, side 14.

A har således i forbindelse med genoptagelsesanmodningen gjort gældende, at han i skattemæssig henseende drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i sin danske virksomhed i indkomstårene 2005-2009, jf. processkrift I, side 14.

Selvom A måtte anses for at have drevet selvstændighed virksomhed, ændrer det dog ikke på, at han skal beskattes af de modtagne honorarer, og at der i den forbindelse også vil blive stillet krav om dokumentation for de udgifter, som han har fået fradrag for. Derfor ville A G2s skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 ikke nødvendigvis få et ændret indhold, hvis denne faktiske oplysninger blev lagt til grund i sagen.

For så vidt angår de beløb, som A har modtaget som hovedaktionær i G1 i indkomstårene 2007-2009 (bilag F), påvirkes selve udlodsbeskatningen i øvrigt heller ikke af, om A har drevet selvstændig virksomhed i Danmark eller ej.

A har dog ikke dokumenteret, at han drev selvstændighed virksomhed i Danmark. A har således selv oplyst, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i hans virksomhed i Danmark, jf. mødereferatet af 5. april 2011 (bilag K). A har ikke efterfølgende dokumenteret, at forholdene skulle være anderledes, end han først har oplyst til SKAT.

Ifølge A er det er en endvidere en fejl, at SKAT fejlagtigt har antaget at F1-bank konto nr. X4 i F1-bank tilhørte G1, jf. processkrift I, side 14, og processkrift II, side 2. Af kontoudskriften for denne konto fremgår, at den tilhører ”G1” – navnet på både den danske virksomhed og det Y1-landske selskab.

Heller ikke dette synspunkt har imidlertid afgørende betydning for de skattemæssige forhøjelser og udlodningsbeskatningerne i sagen.

Uanset om konto X4 tilhørte G1 eller den danske virksomhed, er der således tale om, at der på denne konto er indgået betydelige beløb fra G1s Y1-landske konto, og at disse beløb herefter er tilgået A til privat disposition (støttebilag A, C og B). A har i den forbindelse ikke dokumenteret, at disse beløb stammer fra allerede beskattede midler eller udgør refusion af afholdte udgifter.

Det forhold at konto X4 tilhørte den danske virksomhed G1 støtter blot, at beløbene er tilgået A.

Endelig er det ifølge A en fejl, at SKAT ikke har afstemt og sammenholdt pengestrømme fra og til G1 og A. Herved har SKAT ifølge A ikke taget højde for, at han har afholdt udgifter for G1, som er blevet refunderet ved overførslerne fra G1.

Fælles for alle indkomstårene er dog, at A ikke har fremlagt dokumentation for, at han har afholdt udgifter for G1, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at han har afholdt udgifter i regi af den danske virksomhed, som har forbindelse til G1.

Hertil kommer, at de beløb A har oplyst til SKAT i opgørelsen (bilag F) netop er afstemt med regnskabsmaterialet og kontoudskrifterne (bilag B-E). Skatteansættelserne er således baseret på As egne oplysninger og dokumentation:

I indkomståret 2006 er A blevet beskattet af et samlet honorar på kr. 221.100,-, jf. SKATs afgørelse af 2. maj 2011 (bilag 27)

Beløbet svarer i det væsentlige til det beløb, som G1 i regnskabsmaterialet har angivet at have anvendt til ”fees and commissions” for 1. oktober 2005-30. september 2006 (bilag 16).

Her er ”fees and commissions” nemlig opgjort til 26,835Y1-valuta (bilag 16, side 11) svarende til ca. kr. 295.185,-. Den skattemæssige forhøjelse på kr. 221.100, kan dermed rummes indenfor regnskabsmaterialets oplysninger om udbetaling af honorar.

I indkomståret 2007 er A blev beskattet af et samlet honorar på kr. 319.970, og udlodning fra G1 på kr. 417.500,-. Skatteansættelsen bygger på As egen opgørelse over modtagne beløb (bilag F), ligesom beløbene også kan afstemmes med kontoudskrifter og regnskabsmaterialet.

Således udgør det samlede beløb, som A tidligere har oplyst at have modtaget fra G1, kr. 737.470, (kr. 319.970 i honorarer + 417.000,i udlodning).

I den forbindelse bemærkes endvidere, at der i 2007 er overført kr. 572.470, fra G1s Y1-landske konto til bankkonto nr. X4 i F1-bank, hvor beløbene blandt andet er blevet anvendt til privat forbrug og endvidere overført til A private konto i F1-bank (støttebilag A).

Udover disse overførsler har A også overført kr. 395.000, direkte fra G1s Y1-landske konto til et privat realkreditlån (bilag 5, side 1). Herefter har A samlet set modtaget kr. 967.470,-, selvom han alene er blevet beskattet af i alt kr. 737.470,-.

Det fremgår endvidere af regnskabsmaterialet fra G1 for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007, at A har modtaget 22,041 Y1-valuta i honorarer, svarende til kr. 220.041, (bilag 18, side 12). Det bemærkes i den forbindelse, at G1s regnskabsår ikke følger det danske indkomstår, og de honorarer A har modtaget i det efterfølgende regnskabsår således også indgår i beskatningen for indkomståret 2007.

I indkomståret 2008 er A blevet beskattet af et samlet honorar på kr. 460.000, og udlodning fra G1 på kr. 246.968,-. Den ændrede skatteansættelse bygger på As egen opgørelser modtagne beløb (bilag F), ligesom beløbene også kan afstemmes med kontoudskrifter og regnskabsmaterialet.

Således udgør det samlede beløb, som A tidligere har oplyst at have modtaget fra G1 kr. 706.968,- (kr. 460.000,- i honorarer og kr.246.968,- i udlodning).

Det bemærkes, at der i 2008 er overført kr. 706.968,41 fra G1s Y1-landske konto til bankkonto nr. X4 i F1-bank, hvor beløbene blandt andet er blevet anvendt til privat forbrug og endvidere overført til A private konto i F1-bank (støttebilag B). Således kan den ændrede skatteansættelse rummes inden for de overførte beløb.

A har dog modtaget flere beløb end de overførte kr. 706.968, 41. Fra G1s Y1-landske konto blev den 24. november 2008 således overført yderligere 10.000 Y1-valuta, svarende til ca. kr. 90.000, til A (bilag 5), som ikke fremgår af de fremlagte danske kontoudskrifter, og som der heller ikke er taget højde for i skatteansættelsen.

Det fremgår endvidere af regnskabsmaterialet fra G1 for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009, at A har modtaget 47,735 Y1-valuta i honorarer (bilag 18), svarende til ca. kr. 455.000,-.

I indkomståret 2009 er A blevet beskattet af et samlet honorar på kr. 280.000,- og udlodning fra G1 på kr. 297.000,-. Den ændrede skatteansættelse bygger på As egen opgørelse over modtagne beløb (bilag F), ligesom beløbene også kan afstemmes med kontoudskrifter og regnskabsmaterialet.

Således udgør det samlede beløb, som A tidligere har oplyst at have modtaget fra G1 således kr. 577.067,27 (kr. 280.000,- i honorarer + kr. 297.067,27 i udlodning).

I den forbindelse bemærkes, at der løbende er kr. 643.895,48 fra G1s Y1-landske konto til bankkonto nr. X4 i F1-bank, hvor beløbene dels er blevet anvendt til privat forbrug og dels overført til sagsøgerens private konto i F1-bank (støttebilag C). Således kan den ændrede skatteansættelse rummes inden for de overførte beløb.

Det fremgår endvidere af regnskabsmaterialet fra G1 for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009, at A har modtaget 45,454 Y1-valuta i honorarer (bilag 19), svarende til ca. kr. 372.270,-.

Ovenstående viser at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2009, hvor SKAT har lagt As egen opgørelse til grund (bilag F) faktisk er lempeligere overfor ham end hvis SKAT alene havde taget udgangspunkt i de fremlagte kontoudskrifter. For skatteansættelsen vedrørende indkomståret 2008 svarer beskatningen til de beløb, som A har modtaget fra G1.

Herudover er A i processkrift II kommet med tre yderligere indsigelser vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

A har i processkrift II, side 6, anført, at han i indkomståret 2007 ikke skal udlodsbeskattes af kr. 395.000,-, som han har overført fra G1s Y1-landske konto til indfrielse af et privat boliglån. Således er det As synspunkt, at dette beløb er en udligning af sagsøgerens tilgodehavende hos G1.

Dette tilgodehavende er ifølge A sammensat af to beløb på kr. 149.526,- og kr. 253.832,-. A har imidlertid ikke dokumenteret at have sådant et tilgodehavende hos G1.

Det bemærkes endvidere, at førstnævnte beløb på kr. 149.526,- dog allerede er fratrukket den skattemæssige opgørelse for indkomståret 2007. Således har SKAT i indkomståret 2007 på baggrund af As opgørelse (bilag F) beskattet A af udlodning fra G1 med i alt kr. 417.500,-, hvori beløbet på kr. 395.000,- indgår. Af sagsøgerens opgørelse (bilag F) fremgår, at der i beløbet på kr. 417.500,- er fratrukket et tilgodehavende på kr. 149.500,-.

A har i processkrift II, side 6, endvidere anført, at den skattemæssige forhøjelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med de kr. 167.650,-, idet dette beløb er anvendt til udbetalingen af en privat købt bil den 1. oktober 2008, jf. processkrift II, side 6, midten.

Det er uklart, hvordan dette synspunkt kan føre til, at beløbet måtte være skatteansættelsen uvedkommende. Tværtimod støtter As bemærkninger blot, at A har modtaget midler fra selskaber, som han har anvendt privat.

I processkrift II, side 7, har A anført, at han ikke skal beskattes af dette beløb, idet han lånte kr. 80.000,- til sin søn i forbindelse med en nyindkøbt andelslejlighed.

Det er uklart, hvorfor dette skulle føre til, at beløbet ikke skal beskattes hos A. Tværtimod understreger det blot, at beløbet netop er tilgået A privat.

A oplysninger om både udlån og sønnens tilbagebetaling er i øvrigt udokumenterede. I stedet fremgår det af kontoudskrifter fra F1-bank kontoen 64460 778 232 (bilag E, side 34), at A den 9. november 2009 foretog et dankortkøb hos G15 i Y4-by på kr. 46.700,-. Herefter går kontoen i minus. Således er der ingen overførsler på kr. 80.000,- til sønnens konto.

3.2    Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2008

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er der adgang til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige betingelser. Det er endvidere en betingelse, at anmodningen om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab

Det gøres overordnet gældende, at A ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2008.

For det første har A ikke godtgjort, at skatteansættelserne er materielt forkerte, jf. ovenfor under pkt. 4.1. For det andet opfylder han ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. For det tredje er genoptagelsesanmodningen fremsat for sent, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Selv hvis retten finder det godtgjort, at As skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 er materielt forkerte, er A således ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse, idet en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kun kan ske, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.

En forkert skatteansættelse er ikke i sig selv en ”særlig omstændighed”, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8, har ifølge forarbejderne et snævert anvendelsesområde, idet ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at en urigtig ansættelse skyldes f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom, jf. også Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit A,A.8.2.2.2.2.8.

Bortset fra de ovenfor nævnte tilfælde er det i øvrigt alene forhold, som skatteyderen ikke tidligere har været opmærksom på, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. FT 1995/96, Tillæg A, side 2585, højre spalte, hvoraf fremgår:

”I alle tilfælde er det en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige uden unødigt ophold overfor skattemyndighederne fremsætter anmodning om genoptagelse, når den skattepligtige er blevet opmærksom på det forhold, der kan begrunde genoptagelsen.” (min understregning)

Dette fremgår også af dommene UfR 2003.1986 H og SKM2011.140.VLR, hvor Højesteret henholdsvis Vestre Landsret afviste ekstraordinær genoptagelse, bl.a. med henvisning til, at skatteyderen hele tiden havde været bekendt med de forhold, som genoptagelsesanmodningen var støttet på.

Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

.........

I sagen gør A gældende, at han under SKATs administrative behandling af sagen var i en vildfarelse om faktum grundet sin alvorlige sygdom. Det er As opfattelse, at det derfor vil være urimeligt at opretholde skatteansættelserne for 2005-2008.

Sygdom kan udgøre en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, når sygdommen er af en sådan karakter, at skatteyderen er ude af stand til at varetage sine interesser overfor skattemyndighederne, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

Skatteministeriet bestrider, at A på baggrund af de lægelige oplysninger (bilag 28 og 43) har godtgjort, at han har været ude af stand til at varetage sine skattemæssige interesser. Uanset sine smerter og behandlingsforløb, herunder operationerne i 2009 og 2010, har A løbende været i stand til aktivt at deltage ved SKATs behandling af sagen. A har deltaget ved møder med SKAT, ligesom han har fremsendt diverse oplysninger og bilag til brug for SKATs afgørelse, der som bekendt blev truffet i maj 2011, jf. bilag 27. Det er således ikke godtgjort, at A på grund af sygdom har været ude af stand til at varetage sine interesser, herunder ved at påklage SKATs afgørelse inden for klagefristen eller – for så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2008 – at anmode om ordinær genoptagelse. As sygdom udgør altså ikke en sådan særlig omstændighed, at han er berettiget til ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A baserer desuden sin anmodning om genoptagelse på en påstand om, at de oplysninger, han tidligere har givet SKAT, ikke er korrekte. Han har imidlertid ikke ført noget bevis for denne påstand. Det bestrides derfor som udokumenteret – og fremstår alene som efterrationalisering – at A har været i en vildfarelse omkring faktum i sagen. Det er A selv, der er fremkommet med de foreliggende oplysninger til SKAT, og SKAT har været berettiget til at lægge disse oplysninger til grund. Han har således selv udarbejdet den opgørelse, der ligger til grund for skatteansættelserne (bilag F), hvilken opgørelse desuden er i overensstemmelse med de bagvedliggende regnskabsbilag, der er fremlagt som bilag B-E.

Genoptagelsesanmodningen, der altså er baseret på, at SKATs afgørelse er forkert, og at A var syg, er ikke støttet på nye faktiske eller retlige forhold. Den er således ikke støttet på forhold, som A ikke var bekendt med på det tidspunkt, hvor han kunne have indgivet klage i det almindelige klagesystem, eller som han ikke var bekendt med på tidspunktet, hvor SKAT ændrede hans skatteansættelse. Dermed er der ikke grundlag for at genoptage sagen ekstraordinært, jf. herved UfR 2003.1986 H og SKM2011.140.VLR. Der foreligger således ikke ”særlige omstændigheder”, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

.........

Selv hvis retten finder, at A har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, er A dog fortsat ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2008.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at genoptagelsesanmodningen skulle have været fremsat af A senest 6 måneder efter, at han var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af genoptagelsesfristen efter § 26, stk. 2.

A blev senest ved SKATs afgørelse af 2. maj 2011 (bilag 27) bekendt med, at hans skatteansættelser på grundlag af hans oplysninger om de modtagne honorarer og udlodninger fra G1, var blevet forhøjet. Alligevel anmodede han først om ekstraordinær genoptagelse den 2. december 2012, dvs. 1 år og 7 måneder efter SKATs afgørelse.

As genoptagelsesanmodning af 2. december 2012 er således fremsat efter udløbet af 6-måneders fristen og dermed for sent. Også af den grund er A ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2008.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., at en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6-måneders fristen, kan behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det gøres dertil gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse, selvom hans genoptagelsesanmodning er fremsat mere end et år efter udløbet af 6-måneders fristen.

A har ikke godtgjort, at han grundet sygdom befandt sig i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at fremsætte en begæring om genoptagelse inden for 6-måneders fristen. Som bilag 28 har A fremlagt en lægejournal for 2012, hvoraf det fremgår, at han i 2012 er i bedring og i behandlingsforløb for sin moderate depression, at han får behandling for smerter fra en fibersprængning i låret samt at han får gennemført faste BCG-skylninger. Det er ikke ved fremlæggelsen af lægejournalen dokumenteret, at A ikke har været i stand til at varetage sine interesser i 6-måneders perioden. Der er således ikke grundlag for at dispensere fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

A har først den 2. december 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009. Det er ubestridt, at anmodningen om genoptagelse for årene 2005-2008 er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Der er endvidere enighed mellem parterne om, at A ikke opfylder de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2005-2008 kan herefter alene ske, hvis der er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen om genoptagelse ikke er fremsat før, jf. skatteforvaltningeslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

For både ordinær og ekstraordinær genoptagelse gælder, at den skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den omhandlede skatteansættelse er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at SKATs afgørelse om ændret skatteansættelse fuldt ud er baseret på de oplysninger, som A selv har udarbejdet og indleveret til SKAT [bilag F], og i øvrigt er i overensstemmelse med de bagvedliggende regnskabsbilag og kontoudtog.

Retten finder ikke, at A har dokumenteret, at de oplysninger han selv har indgivet er forkerte. A har henvist til, at beløbene er debiteret på As mellemregning med det Y1-landske selskab G1. Det fremgår imidlertid, at regnskabet ikke er revideret, og A har ikke fremlagt nogen dokumentation, bilag m.v. for, at beløbene udgør tilbagebetaling af afholdte udlæg.

Retten finder endvidere ikke, at As har sandsynliggjort, at hans fysiske og psykiske helbred, har været årsag til en forkert eller mangelfuld skatteansættelse, og anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er støttet på forhold, som A igennem hele forløbet havde mulighed for at gøre sig bekendt med.

Retten finder på denne baggrund ikke, at A har løftet bevisbyrden for, skatteansættelsen er baseret på et forkert grundlag, og at det ville være åbenbart urimeligt at opretholde denne eller at han i øvrigt har påvist, at der foreligger særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes ham.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, der i øvrigt efter bevisførelsen må vurderes som lempelig, hvorefter der ikke skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 20052008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Efter sagens udfald og de nedlagte påstande skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr., der udgør et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.