Parter
A
(v/Adv. Mads K. K. Sørensen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)
Afsagt af byretsdommer
Kirsten Schmidt
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag angår, om sagsøgeren, A, ved en gyldig aftale af 20. december 2008 erhvervede edb-software, og om betingelserne for at foretage afskrivning af softwaren var opfyldt, jf. afskrivningslovens §§ 1 - 3, jf. § 6, stk. 1, nr. 4.
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Landsskatteretten til fornyet behandling.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Sagen er anlagt den 14. juli 2016.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
Under hovedforhandlingen har A, IE, MB, NP og NC afgivet forklaring.
A har forklaret, at han 17 år gammel startede som selvstændig med en virksomhed, der solgte rensevæske til grammofonplader. Der var god økonomis i det, og efter 10 år ansatte han folk til at drive virksomheden, mens han selv beskæftigede sig med ejendomsudvikling og -handel. Det gik godt i perioder, men der var også dårlige tider. Han gik personligt konkurs i 1992.
Han fik idéen til G1 i forbindelse med finanskrisen i 2007 – 2008, hvor ingen ville købe fast ejendom, før deres egen ejendom var solgt. Dette var også et problem for hans egne ejendomme. G1 står for …M, og idéen var at skabe en datingside for boliger.
Han drøftede idéen med IE som den første i starten af 2008 under en frokost i kantinen. IE fandt idéen god, og IE kunne konstruere maskinen. IE blev den tekniske tovholder. Han har ikke selv forstand på edb. De besluttede at have det som et fælles projekt. I foråret 2008 havde IE ikke selv tid, men IE kendte folk, der kunne lave maskinen. IE tog kontakt til G2, og de valgte G2 til at stå for programmeringen.
Vist Rammeaftale vedr. konsulentbistand af 6. oktober 2008 (sagens bilag 32), har A forklaret, at der muligt var noget skriftligt tidligere, men han ved det ikke præcist. Han skrev under på aftalen for G3, der var hans familieejede selskab. Han var selv direktør i selskabet. Der blev bogført i det selskab, men der kan have været mellemregninger med andre af hans selskaber.
Med sin baggrund i at handle med ejendomme tog han i midten af 2008 kontakt til lang række mæglere. Det blev mere og mere sikkert, at projektet med G1 kunne gennemføres. Alle sagde, at det var en rigtig god idé, fordi markedet var gået i stå.
NP ville fra dag 1 lægge alle sine boliger ind på portalen og sagde, at det var fuldstændig genialt. A tog kontakt til G4 og havde møde med KP og 6 af hans medarbejdere. KP sagde også, at det var en rigtig god idé, men nævnte, at A ville tjene rigtig mange penge, hvis alle selv lagde deres ejendomme ind på siden. G4 ville nok lave det selv. A sagde, at effekten var størst, hvis alle lagde deres ejendomme ind. G4 lånte idéen og lavede deres eget.
NP mente, at det var så stort, at G5 skulle ind over, og i foråret 2009 arrangerede NP et møde i foreningen, hvor A og IE præsenterede idéen og programmet. A var til flere møder i foreningen, som viste meget stor interesse. Det sluttede i maj 2009, fordi foreningen ikke ville lave joint venture, men købe en kopi for 450.000 kr., hvilket de afslog, fordi beløbet var alt for lavt. Han mener, at møderne startede i februar 2009, og i maj eller juni 2009 meddelte G6, at NP ikke måtte lægge sine ejendomme ind.
Vist en brochure (sagens bilag 5) har A forklaret, at materialet blev lavet af JC.
MB havde ikke en stor rolle i forløbet, hvor idéen opstod, og programmeringen fandt sted. MB er MBA-er, og MB skulle være frontfigur og ansigtet ud ad til. Han talte med MB om det i midten af 2008, men fortalte måske allerede om projektet i første halvdel af 2008. Det blev mere konkret i august/september 2008. MB kunne være den, der sørgede for at skalere det, så det blev stort. Han havde ingen formel aftale med MB. A kunne ikke selv være frontfigur på grund af sin personlige konkurs. Da A talte med MB om, at han gerne ville have MB med i projektet, var det ikke klart, at IE ville ud af det.
IE var med i udviklingen, men i december 2008 sagde IE, at han havde mange andre projekter. IE blev lidt mere forbeholden og ville gerne efterlade projektet. A spurgte, hvad IE ville have for sin indsats, og IE sagde 250.000 kr., så var hans omkostninger dækket.
MB’s selskab købte af IE den 10. december 2008. A kendte MB fra andre forretninger, og MB kunne fronte det. Den 10. december 2008 var MB allerede partner i det, dog ikke formelt. MB smed 250.000 på bordet og ville gerne være med. De havde ikke råd til at betale en dyr advokat for at fronte det. De var venner, og A så lyset med MB som formand.
A er enig i, at det ser mærkeligt ud, når man skærer det så firkantet ud, at han 10 dage senere købte af MB’s selskab. A købte retten til at have den fuldstændige kontrol. A sagde til MB, at han kunne mærke, at MB ikke var lige så dedikeret som han selv. A satte prisen og sagde, at der var så stor en værdi, fordi nettogevinsten var 100 mio. kr. i år 1. A var overbevist om, at der ville komme så mange penge ind, at han kunne betale sig fra det, som MB kunne have bidraget med. Han gav MB et attraktivt bud, fordi han var blevet pengegrisk.
Da A købte, var der kommet brugere ind på hjemmesiden. De fik 2000 kunder fra G11.dk, idet de fik lov at låne 2000 emner for at se, hvordan systemet virkede. IE fortalte, at der var kommet 100 brugere ind den 20. december 2008.
A drev det videre i sit enkeltmandsfirma, G7. Han betalte 2 eller 3 beløb til MB, det første i maj 2009 og et beløb senere.
Vist afregningen af 31. marts 2009 (sagens bilag D og E) har A forklaret, at beløbet på 480.000 kr. blev betalt. Han mener, at MB skulle have 100.000 kr. mere, men han er ikke sikker på, om MB fik de 100.000 kr.
Med hensyn til salg af licens til brug på det polske marked har A forklaret, at licensen skulle bruges af et selskab i Polen ejet af UP, der havde boet i Polen, og som var en gammel ven. Problemet med ejendomsmarkedet var det samme i Polen, sagde UP. Først måtte de vise, at det virkede i Danmark. UP købte en licens, der skulle betales et år senere, når det havde vist sig, at det kørte på det danske marked. Det ville være nemmere, hvis man kunne påvise, at det virkede i Danmark. Han fik aldrig de 250.000 kr.
Hans ægtefælle, MM, overførte 250.000 kr. som et lån til ham. Når der på bilaget til SKAT (sagens bilag S) står, at beløbet vedrørte licenser, er det en total misforståelse, og påtegningen "vedr. licenser" må være skrevet af en sekretær. Overførslen havde intet med licensen at gøre.
Med hensyn til Skatteministeriets anbringende om, at han købte softwaren proforma, har han forklaret, at når han ringede, kunne alle huske, hvor fantastisk projektet var, men han selv og andre har fået nye computere, så det har været svært at skaffe mails fra dengang, og han har ikke kunnet finde alt materiale.
Nærmere udspurgt om, hvorfor IE solgte til MB, selv om G3 ifølge en faktura havde afholdt omkostninger ved projektet (sagens bilag 20), har A forklaret, at IE også havde haft en række omkostninger. Samlet set havde de nok brugt i alt 400.000 kr. på at udvikle det. IE havde betalt noget, og han selv havde betalt noget. Det, som IE solgte, var IE’s del. Domænenavnet var vist registreret i IE’s navn.
Spurgt om, hvordan IE kunne sælge til MB, når det ved kontrakten af 6. oktober 2008 (sagens bilag 32) var aftalt, at G3 fik alle rettigheder og var ejer af det hele, har A forklaret, at de var to, der stod for udviklingen, og A havde stået for noget og betalt noget. IE og han selv solgte noget til MB. Meningen var, at A og MB skulle være partnere. IE skulle have 250.000 kr. A foreslog MB at købe IE’s andel. Så skulle A ikke lægge pengene ud.
Spurgt, hvorfor der i kontrakten af 10. december 2008 (sagens bilag 7) står, at MB køber alt, hvad IE har, at dette var det hele, og at A ifølge kontrakten slet ikke var involveret, har A forklaret, at han opfattede det, som han selv har forklaret. G2 ville gerne have en formel partner, og derfor blev der oprindelig lavet en kontrakt. I hans hoved har tingene ikke skullet dokumenteres fuldstændigt. Om den ene eller andet betalte, var ikke et issue. IE havde sagt: "Det er din tur til at sætte penge ind." Derfor lavede han den oprindelige kontrakt med IE.
IE solgte sin andel af projektet til MB. Det var en del af den halvpart, som IE havde, uden at det var defineret nærmere. Når man har med iværksættere at gøre, er der ikke så meget med at sætte i bås. MB skulle ind, fordi der var brug for en troværdig bankkunde. IE var nørd og iværksætter. Nu skulle de tale med mæglere, og de skulle se det i en større sammenhæng. Derfor valgte de MB ind. MB købte IE’s halvpart for 250.000 kr.
Spurgt, hvorfor A 10 dage senere købte for 16 mio. kr., når MB lige havde givet 250.000 kr. for det, har A forklaret, at MB fik halvdelen. Oprindelig havde IE og A hver halvdelen. Før IE trådte ud, var MB med for 25 pct. A havde tidligere sagt til MB, at han kunne komme med i projektet, og han havde sagt til MB: "Så får du nogle af mine aktier." Undervejs sagde IE så, at han ville ud. A sagde til MB: "Du er jo med på et hjørne. Hvis du køber af IE for 250.000, er vi lige partnere."
Så gik der ikke lang tid, og A kunne se, at det kunne blive til mange penge. Det var kun noget, der skete oppe i hans eget hoved. De 16 mio. kr. var på afbetaling. Han skulle tjene rigtig mange penge, før der skulle betales til MB. A finder det ikke irriterende, at han kunne have fået det hele for 250.000 kr. ved at have købt direkte af IE.
Spurgt til aftalen af 20. december 2008 (sagens bilag 8), hvor det komplette softwareprogram overdrages, har A forklaret, at han ikke allerede havde købt det i G3, og han havde via selskabet ikke allerede alle rettigheder, men kun halvdelen af projektet. Softwaren er jo maskinen. Han tænkte ikke over, om det nu betyder sådan og sådan. IE og han lagde værdier ind. Så han købte ikke det samme, som allerede lå i G3. De skulle måske have skrevet, at MB købte halvdelen.
Spurgt til værdistigningen i de 10 dage i december har A forklaret, at hvis han havde fået mæglerne med, ville det have genereret 100 mio. kr. i det første år. Det var ikke ærgerligt, at han ikke købte af IE. Han var lykkelig, da MB fik lov at købe af IE. Så satte han sig ned og tænkte, at han egentlig hellere ville have det hele selv. 250.000 kr. var lavt i forhold til den reelle værdi, og A skulle ikke selv have penge op af lommen.
Systemet var klar til brug. Der var ikke betalende brugere, men han tror, at folk kunne lægge boliger ind gratis i starten.
A tør ikke sige præcist, hvornår G7 startede, men han tror, at firmaet havde CVR-nummer. Han besluttede ultimo 2008 at lægge det i privat regi. Spurgt, hvorfor kontrakten blev indgået med A eller ordre, har A forklaret, at G7 eksisterede i 2008, og firmaet kunne have stået på kontrakten af 20. december 2008.
Spurgt, hvorfor han ikke overtog domænenavnet G1, der senest er registreret til IE, har A forklaret, at, som han husker det, solgte IE det, som han ejede, til MB, og det er et godt spørgsmål, hvorfor de ikke omregistrerede domænenavnet. Det er ikke hans stærke side.
A var ikke involveret i stiftelsen af MB’s selskab, som ikke bare var et stråmandsselskab.
Spurgt, hvorfor IE i januar 2009 blev rykket for betaling af G2 regninger (sagens bilag 19), hvis IE var ude af det, har A forklaret, at IE oprindelig var G2 kontaktmand, og de havde åbenbart ikke fået besked om, at regningerne skulle sendes til A. IE fortsatte på konsulentbasis. Spurgt, hvorfor IE i august 2009 blev rykket af G2 for manglende svar og betalinger vedrørende G1 (sagens bilag 12), har A forklaret, at han kan have været bag ud med betalingerne, og derfor kan OM have forsøgt at få IE til at betale. IE har ikke betalt.
G3 købte ikke af MB, fordi A valgte at lægge det i privat regi, blandt andet fordi han kunne bruge afskrivningerne. Han havde udskudt skat i 7 år og havde nu teknisk mulighed for at afskrive. Han var sambeskattet med sin hustru, og de kunne udnytte skattearbitragen. Én af årsagerne var afskrivning. Andre årsager var, at han ikke havde værdier, og hvis han kunne blive frigjort økonomisk og komme ud af sin konkurssituation, havde det stor betydning, at han kunne indfri gammel gæld og få indtægt til det.
Spurgt til kontoudskriften for G7 af 31. marts 2009 (sagens bilag E) har A forklaret, at han ikke tør sige, om det var firmaets udskrift nr. 1, eller om det bare var årets første.
A fastholder, at det intet havde med virkeligheden at gøre, at det på udskriften fra hans ægtefælles konto blev anført, at udbetalingen på 250.000 kr. vedrørte licenser. Når MB i sin opgørelse af 26. marts 2009 (sagens bilag C) skrev om salg af en licens til 400.000 kr., har MB misforstået det. Når MB i samme opgørelse skrev om afdrag på 440.000 kr., var grunden, at MB var i økonomiske problemer, og MB ville gerne have et forskud. Efter en gentlemenagreement fik MB det, der fremgår af A’s opgørelse af 31. marts 2009 (sagens bilag D). De 480.000 kr. er det eneste, der er betalt, plus muligvis 100.000 kr. mere.
Det blev dikteret af SKAT, at der skulle udskrives en kreditnota. A ville ikke have noget godskrevet. På grund af moral skulle der ikke laves om på det, bare fordi SKAT pressede MB. De blev tvunget af SKAT til at acceptere det. SKAT sagde, at de var nødt til at finde en løsning, og MB var i voldsomme problemer med SKAT. A indgik kun tillægsaftalen i december 2009, fordi de skulle leve op til SKATs krav til MB.
A’s første forslag til navn til projektet var G8. IE ville have det så kort som muligt, og det blev til G1.
IE har forklaret, at han er iværksætter og direktør eller i bestyrelsen i række it-selskaber. For mange år siden havde han købt en grund i Ukraine, og i den forbindelse kom han i dialog med A. De drøftede forskellige it-idéer, som A kom med. Han husker ikke præcist, hvornår de drøftede G1, men det var omkring 2008, hvor markedet var nede på grund af finanskrisen, og drøftelsen gik på, hvordan man kunne få folk til at handle boliger igen. IE så sig som partner i projektet sammen med A, sådan at de havde det fifty fifty.
IE havde den it-mæssige del, og efter dialogen med A om konceptet havde IE dialog med udvikleren om, hvordan idéen kunne realiseres. De indgik aftale med G2 om udvikling, og G2 udviklede på den baggrund konceptet.
De havde møder med G9, ejendomsmæglere, G10 og forskellige andre aktører. De havde møde med G5, som var ejer af G11. Han mener, at de viste systemet frem for foreningen. Mæglerne kunne se en pointe, men også en risiko for dem, fordi konceptet truede deres arbejde.
Vist aftalen mellem G12 og G13 af 10. december 2008 (sagens bilag 7), har IE forklaret, at baggrunden for aftalen var, at det havde kørt i et halvt år, og de fik ingen aftale i stand med G9 og G11, der havde trafikken i forvejen. IE havde andre projekter, som han ville kaste sig over. Projektet var færdigt med de nødvendige funktionaliteter. I december 2008 var der 2000 brugere inde på sitet, men man skal op på 50.000 brugere, for at man kan "ramme rigtigt."
Efter aftalen af 10. december 2008 kan IE have hjulpet med projektet og har sikkert fulgt op på nogle ting efterfølgende. Prisen på 250.000 kr. fandt de frem til ved at se på de timer, som han havde lagt i det. Han er ret sikker på, at G12 havde lagt penge i det. De 250.000 kr. blev betalt. Ellers ville have han have rykket for dem.
Skærmprint fra Way Back Machine fra den 12. april 2009 (sagens bilag 30) viser G1’s hjemmeside, men kun teksten og ikke hjemmesidens design er med. Dengang var der design på hjemmesiden. Det passer meget godt, at der lå 2.859 boliger på siden.
Vist Rammeaftalen af 6. oktober 2008 (sagens bilag 32), har IE forklaret, at han har skrevet under på aftalen længst til højre. G3 var part i rammeaftalen, fordi det var A’s selskab. Efter IE’s opfattelse var A og han stadig fifty fifty ejere af projektet. IE ville gerne ud af projektet, og han solgte hele sin andel til MB’s selskab. De har ikke haft jurister til at lave det. Han husker ikke, hvem der lavede aftalen.
Spurgt om mailkorrespondancen, som IE den 1. og den 6. oktober 2008 havde med OM ( sagens bilag 15 og 13) vedrørende de selskaber, der skulle stå på kontrakten, har IE forklaret, at han tror, at det bare praktisk var svært at skrive to selskaber på, og derfor endte det med, at kun A’s selskab stod på. Spurgt om kontrakten af 6. oktober 2008 (sagens bilag 32) regulerer ejerskabet, har IE forklaret, at man skal se lidt mere praktisk på det. De var i en samarbejdssituation, hvor han havde tillid til A, fordi IE selv styrede teknikken. Det havde ingen betydning, hvem der stod på kontrakten. De kørte det i fællesskab fifty fifty, som man tit gør, når man laver et projekt.
Der var ingen betalende brugere på siden. Spurgt om sit kendskab til antallet af brugere den 12. april 2009, og foreholdt, at han på det tidspunkt havde solgt sin del af projektet, har IE forklaret, at han ikke husker de præcise datoer.
Spurgt om, hvordan han kunne overdrage til MB, selv om G3 ifølge aftalen af 6. oktober 2008 var ejer af softwaren, har IE forklaret, at det eneste, han ved, er, at der må have ligget noget andet, måske en mail eller en gammel kontrakt, hvor A og han delte projektet fifty fifty. IE mener også, at der blev overført beløb, fordi han betalte nogle regninger.
Vist aftalen af 10. december 2008 (sagens bilag 7) og spurgt, hvorfor aftalen intet indeholdt om, at det kun var IE’s halvdel, der blev solgt, har IE forklaret, at han solgte alle sine anparter fra det selskab, som skulle samle det hele. MB var en forretningskontakt, som A havde introduceret ham til. "Der var ikke kommet strøm på, der var ikke nok brugere." Det tog længere tid at få det stablet på benene, så det kom ordentligt op at køre. Det var svært med kun 2000 boliger. IE drøftede salg med A, og han spurgte, om A ville overtage det 100 pct. Så introducerede A ham for MB. IE havde ikke mødt MB før, og MB var ikke fra IE’s side involveret før. Aftalen var en simpel pris for salget til MB. IE vidste ikke, at MB’s selskab solgte det videre til A for 16 mio. kr.
Vist aftalen af 20. december 2008 (sagens bilag 8), har IE forklaret, at han intet kender til den handel.
Vist faktura fra G7 af 22. december 2008 til G14 S.A. (sagens bilag 9), har IE forklaret, at det intet siger ham, og han har ikke været involveret i salg af en licens til et schweizisk selskab. Da han solgte til MB, havde hjemmesiden kørt i 4-5 måneder.
MB har forklaret, at han er lektor på Y1 og ekstern lektor på Y2. Han har en ejendom sammen med sin hustru. Han har kendt A siden 1980-erne, hvor han lejede lokaler i virksomheder og ejendomme, hvori A var direktør. Deres bekendtskab var rent forretningsmæssigt.
Baggrunden, for at MB’s selskab købte virksomheden den 10. december 2008, var, at efteråret 2008 var en speciel tid, når man ernærede sig ved at prøve at lave forretninger. A forsøgte at skubbe IE’s selskab i gang. MB ville gerne prøve at være medejer og at formidle det. MB erhvervede IE’s andel og solgte den videre. Det er en rigtig opfattelse, at MB og A var medejere af projektet.
MB var ikke involveret i projektet før købet i december 2008, men han havde hørt om det. Det var en enkel forhandling at komme frem til de 250.000 kr., som var IE’s pris for at komme ud af det. MB fik lidt tid til at skaffe pengene, og beløbet blev betalt i marts/april det følgende år.
Vist aftalen af 20. december 2008 (sagens bilag 8), har MB forklaret, at A gerne ville hjælpe med at få det til at blive en stor succes, og i A’s øjne var det meget mere værd, end hvad MB havde betalt til IE. Over tid kunne A betale. MB var en glad mand, da de havde lavet den aftale. De fandt frem til de 16 mio., som var, hvad køberen ville give. Man kan diskutere prisen, men over tid mente A, at det var en rigtig pris. MB modtog 480.000 kr. fra A i begyndelsen af 2009. Han skrev rentenotaer til A. Han vil tro, at projektet kuldsejlede. Han havde adskillige møder med A om, hvad de skulle gøre. Ellers stod MB’s selskab med et tilgodehavende på 16 mio. kr. Først og fremmest havde han en forventning om at kunne betale skatten og derefter, at der kom noget ekstra til ham selv.
Vist Rammeaftalen af 6. oktober 2008 (sagens bilag 32), har MB forklaret, at G2 ikke siger ham noget. Han har ikke set aftalen før. Når han ser på kontrakten, ser det ud til, at den omfatter det hele. Før MB købte, talte han med IE og gennemgik hjemmesiden. MB gik ud fra, at han erhvervede rettighederne til det. Hvis Rammeaftalen vedrører helt det samme, er det overraskende nyt for ham, at G3 og ikke G12 ejede det.
Hjemmesiden manglede noget i brugervenlighed, men databasestrukturen var færdig, så folk kunne lægge sig ind. Det fungerede dog ikke optimalt. Han prøvede hjemmesiden, men gjorde ikke noget ved projektet. MB havde mødt IE hos A og kendte IE på forhånd. I december 2008 var der mørke skyer, og MB håb, da han købte for 250.000 kr., var at finde medinvestorer. Han håbede at kunne komme ud af det forretningsmæssigt. Han var ikke i kontakt med andre om det i den korte tid. Alle var hængt op dengang. Han havde stiftet sit selskab i sommeren 2008. Han havde 4 andre selskaber, heraf to ejendomsselskaber, der var under konkurs. Han skulle finde et nyt selskab, fordi han ikke vidste, om han kunne beholde de andre. Han ændrede navnet til G15, da muligheden med IE opstod.
Da sagen kom op med skattevæsenet, og der ikke kom andet end ud af det end de 480.000 kr., skulle han kontrollere skaden. Det så ikke ud til, at han kunne betale skatten. Hans selskab gik konkurs et eller to år efter, og han turde ikke lægge andet ind i selskabet.
MB vidste, at A personligt kunne bruge afskrivninger. Man prøver altid at løfte tingene op til en større værdi. MB havde kendt A i mange år, og A betalte altid sine regninger. Det generede ikke MB, at A var gået konkurs, fordi A altid havde betalt ham, hvad han skyldte.
Spurgt, hvorfor MB i sit selskabs regnskab (sagens bilag H) ikke indtægtsførte den del af de 480.000 kr., som var renter, har MB forklaret, at han i december 2009, hvor han skulle lave regnskab, kunne se, at der ikke kom indtægter på det. Hans revisor nulstillede det, og derfor blev renterne ikke selvangivet.
Spurgt til opgørelserne af 26. og 31. marts 2009 (sagens bilag C og D), har MB forklaret, at han ikke husker, om A oplyste, at der var blevet solgt en licens for 250.000 kr. MB var ikke involveret i salg af en licens til et schweizisk selskab. Han ved ikke, hvad forudbetalingen angår.
Vist internt bilag fra G15 (sagens bilag Q), har MB forklaret, at der er tale om et internt bilag, som sandsynligvis blev lavet mellem jul og nytår 2008. Der kom en mail om, at A’s selskab var kommet ud i problemer, som havde indflydelse på, hvor meget tid A kunne bruge på projektet. Så mente MB’s revisor, at det var bedst værdimæssigt at sætte det til 800.000 kr. Han skulle først lave regnskabet pr. 31. december 2009. Han mener, at det interne bilag blev lavet i den sidste uge af december 2008, hvor han talte med revisor om det, eller måske lidt senere.
Spurgt til baggrunden for, at han og A efter SKATs anmodning af 21. oktober 2009 om yderligere oplysninger (sagens bilag R) den 27. december 2009 blev enige om tillægget til købsaftalen fra december 2008 (sagens bilag L), hvor en betaling på 100.000 kr. tillægges, har MB forklaret, at A vel stadig gerne ville have modellen, at det havde en værdi, at det kunne blive til noget, og at MB stadig havde en interesse i det. A sagde, at MB med sin bekendtskabskreds kunne løfte det. I MB’s bog stod det til 0 kr., men han skulle da være et skarn, hvis ikke han så en større værdi i det.
NP har forklaret, at han nu er ejendomsmægler i G16. Da han var i G6, var han involveret med A om salg af Y3 i Y4, og siden har de haft løbende kontakt. Boligmarkedet gik i stå under finanskrisen, og i den forbindelse havde de en dialog om boligmatch. NP syntes, at det var et spændende projekt. Folk turde ikke købe, før deres eget var solgt. Mæglerne holdt på deres egne sager, så boligmatch blev kun til noget i egen kæde. I 2008 og 2009 var NP G6s største mægler i Danmark og havde et par tusinde boliger til salg. Det var ikke nok, at kun NP gik med i projektet. Alle burde lægge deres boliger ind. NP ville hellere have 50 pct. af noget end 100 pct. af ingenting.
NP kontaktede G6s administrerende direktør og fik lov at forevise projektet for G6. NP foreslog at vise det for G5. Mødet med G5 fandt sted i 4. kvartal 2008. A og en tekniker, som hed IE, der havde lavet en prototype, viste projektet frem for folk i G5 i starten af 2009. For NP så det ud til at være et færdigt produkt. Det var startskuddet til G11. Der var nogen aktivitet i 1. kvartal 2009, hvorefter det døde ud. Et par måneder efter var det tankevækkende, at G4 kom med et tilsvarende produkt. KP havde stor indflydelse i G5, og man kunne ikke blive enige om noget. G4 og G17 lavede deres eget. I starten af 2009 mistede NP interessen, men han syntes, at det var et supergodt produkt. MB siger ikke NP noget.
NC har forklaret, at han er programmør og systemudvikler på online løsninger. Han kendte A via A’s søn. NC havde hostingvirksomhed og fik sagen ind i 2010, hvor hosting af G1 skulle flyttes over til ham. På det tidspunkt var hjemmesiden oppe at køre. Den skulle opdateres, og så kørte den igen. Hostingen lå hos NC i lidt over 3 år. Der var en database og en hjemmeside, som havde været kørende, men NC driftede kun løsningen. Man kunne se løsningen som en bil, hvor man ikke kunne se, om motoren duede.
NC har databasen og kildekode med på sin bærbare i retten. Han har arbejdet for at få den til at køre, men det er ikke lykkedes, fordi årene er gået. Løsningen var udviklet i 2008, og han har ikke kunnet gendanne den oprindelige version. Dens biblioteker og sprog eksisterer ikke på nettet i dag. Den kunne køre i 2007 – 2010 og frem til 2013. Tiden er løbet fra den nu.
The Way Back Machine er et arkiv for hjemmesider, der har eksisteret fra 1980. Maskinen tager billeder af det, som den kan dokumentere. F.eks. kan man se domænenavne og deres registrering. De fremlagte bilag fra The Way Back Machine viser kildekoderne meget godt.
Parternes synspunkter
A har i påstandsdokument af 29. maj 2017 anført følgende:
"...
Hovedspørgsmålene i nærværende sag – således som denne er indbragt for Retten –er:
Hovedproblemstillingen i sagen er klart punkt 1, om den civilretlig gyldig aftale af 20. december 2008, jf. bilag 8, vedrørende A’s køb af G1/edbsoftwaren, kan tilsidesættes i skattemæssig henseende. Dette bestrides klart af A.
Som jeg vil dokumentere nedenfor, kan der svares bekræftende til alle 3 punkter, hvorfor der skal gives medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand. Det bemærkes ex tuto, at det er A’s opfattelse, at det har været uberettiget, at Landsskatteretten i skattemæssig henseende har tilsidesat aftalen, jf. bilag 8. Landsskatteretten burde, på tilsvarende måde som SKAT og Skatteankenævnet, alene have taget stilling til, hvad den nominelle købesum på kr. 16.000.000 skulle have været kontantomregnet til, jf. afskrivningslovens § 45. Det er derfor A’s opfattelse, at der skal ske en hjemvisning til Landsskatteretten med henblik på, at Landsskatteretten tager stilling til, hvad den nominelle købesum på kr. 16.000.000 skulle have været kontantomregnet til.
Som sagen er indbragt for Retten, skal Retten ikke tage stilling til hvad købesummen skal kontantomregnes til, idet Retten i nærværende sag, for at give A medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand, alene skal finde, at den af A købte edb-software har en værdi på over kr. 0.
2.1 – den civilretlige gyldige disposition kan ikke tilsidesættes i skattemæssig henseende
Det er fast antaget i den juridiske litteratur og retspraksis, at civilretten er styrende for skatteretten. Således fremgår det f.eks. af Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., 7. udgave side 58:
"Skatteretten retter sig således mod privatretlige begreber som køb, salg, lån, leje, gave, ægtefæller, aktieselskaber etc., frem for de heraf følgende økonomiske konsekvenser. En forudgående privatretlig bedømmelse af en given økonomisk disposition er således præjudiciel ved den skatteretlige retsanvendelse.
Den skatteretlige tilknytning til og overtagelse af den privatretlige begrebsdannelse kræver ingen specifik hjemmel, men fremtræder som uudtalt forudsætning for hele indkomstbeskatningen. Ret beset indebærer indkomstbeskatningen en skatteretlig kvalifikation af borgernes privatøkonomiske dispositioner, således som de fremtræder i privatretlig henseende".
Det fremgår videre af Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., 7. udgave side 111112:
"De skattepligtiges motiver og subjektive hensigter bag de økonomiske dispositioner, som beskatningen retter sig imod, er som udgangspunkt uden betydning for retsanvendelsen. Medmindre særlig hjemmel forefindes, sker beskatningen derfor i forhold til de objektive økonomiske dispositioner. Den omstændighed, at en bestemt økonomisk disposition er styret af ønsket om at opnå en skattefordel, kan derfor ikke udvide beskatningsretten, men er tværtimod denne uvedkommende. Skattepligtige, som lader skattemæssige hensyn indgå i privatøkonomiske og erhvervsmæssige overvejelser, kan derfor alene mødes med en politisk eller måske moralsk præget fordømmelse".
Det følger også klart af retspraksis, at civilretlige gyldige dispositioner ikke kan tilsidesættes i skattemæssig henseende. Det gælder uanset, om de civilretlige gyldige dispositioner udelukkende eller fortrinsvist måtte være begrundet i skattemæssige overvejelser, jf. f.eks. U.1999.885H, SKM2012.5.BR og dom afsagt den 14. november 2016 af Vestre Landsrets 16. afdeling (SKM2017.276.VLR).
Det gøres gældende, at den civilretlige gyldige aftale af 20. december 2008, jf. bilag 8, vedrørende A’s køb af G1/edb-softwaren ikke kan tilsidesættes i skattemæssig henseende. Der er tale om en aftale mellem parter med modsatrettede interesser, og det gøres gældende, at der har været realitet i den indgåede aftale.
Det er væsentligt at fremhæve, at såvel SKAT som Skatteankenævnet også har været af den opfattelse, at der er gennemført en civilretlig gyldig aftale mellem parterne ved aftalen, jf. bilag 8. Efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således kontantomregnede anskaffelsessum. Ved sagens behandling for SKAT og Skatteankenævnet har der således alene været tvist om, hvilken kurs fordringen ved købet i 2008 passende har kunnet fastsættes til med henblik på at få den kontantværdi, A kunne afskrive.
At der har været realitet i den indgåede aftale støttes af, at G13 som følge af den indgåede aftale fik en forpligtelse til at betale en selskabsskat i størrelsesordenen kr. 4.000.000. Det har klart formodningen imod sig, at G13/MB ville indgå en proforma aftale, hvor det eneste G13 fik ud af dette var en skattebetaling på omkring kr. 4.000.000. Som det fremgår klart af MB’s mail til SKAT, jf. bilag P, var han da også i december 2008 klart af den opfattelse, at der ved aftalen, jf. bilag 8, var indgået en aftale, der var god for begge parter. Det var først i løbet af 2009, hvor det viste sig, at edb-softwaren/G1 ikke var det guldæg, som både A og MB havde regnet med, at MB kontaktede SKAT med henblik på at reducere den selskabsskat på omkring kr. 4.000.000, som G13 stod overfor at skulle betale som følge af aftalen, jf. bilag 8. Nævnte illustrerer også klart, at der ved aftalen, jf. bilag 8, har været tale om en aftale mellem parter med modsatrettede interesser.
Det forhold at A har betalt et enkelt afdrag af købesummen med kr. 480.000, jf. bilag D og bilag E, støtter ligeledes, at der har været realitet i aftalen.
Til støtte for at edb-softwaren/G1 har eksisteret, og at der er arbejdet og anvendt betydelige økonomiske ressourcer på projektet, kan der også henvises til de mails og fakturaer, der er fremlagt som bilag 12-21.
Til støtte for at der har været realitet i G1-projektet herunder edb-softwaren, vil der endvidere under hovedforhandlingen blive afgivet forklaringer fra A, MB, IE, NP og NC.
Til støtte for at der er tale om en proforma aftale/konstruktion, har Landsskatteretten og sagsøgte henvist til, at der ikke er søgt patent på bolig-konceptet. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan opnås patent på koncepter og edb-software. Derimod er edb-software ophavsretligt beskyttet, og ophavsretlig beskyttelse efter ophavsretsloven er ikke betinget af nogen formkrav, og beskyttelsen indtræder således automatisk ved værkets skabelse. Faktum er således, at edb-softwaren var så godt beskyttet, som det immaterialretligt er muligt i Danmark. En meget væsentlig – og forkert – forudsætning for at Landsskatteretten har anset aftalen for proforma er således gendrevet.
Det forhold at der skulle være tale om en proforma aftale blev endvidere først problematiseret ved sagens behandling for Skatteankestyrelsen længe efter, at aftalen var indgået, og efter sagen først havde været behandlet hos SKAT og Skatteankenævnet. Det har som følge af den lange tid, der er gået før proforma problemstilling blev rejst, været umuligt for A at gendanne det gamle edb-program, ligesom det som følge af den lange tid der er gået har været meget vanskeligt for A at fremfinde vidner og dokumenter, der har kunnet underbygge, at G1/edb-softwaren har været en realitet. Det gøres gældende, at en eventuel bevistvivl som følge heraf må komme A til gode, henset til at proforma problemstillingen først er blevet inddraget på et sent tidspunkt ved sagens behandling for Skatteankestyrelsen, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 i journalnr. 14-43333636.
2.2 – edb-softwaren havde en værdi på over kr. 0.
Som sagen er indbragt for Retten, skal der ikke tages stilling til, hvilken kontantværdi fordringen efter anskaffelsessummen på edb-softwaren konkret skal kontantopregnes til, idet Retten blot skal finde, at edb-softwaren havde en værdi på over kr. 0, for at der skal gives medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand.
Det gøres gældende, at edb-softwaren havde en værdi på over kr. 0.
Til støtte herfor kan henvises til at allerede fordi, at anskaffelsessummen kan fastsættes til et beløb svarende til de faktiske omkostninger forbrugt på at skabe edb-softwaren i løbet af 2008.
Til støtte herfor kan henvises til at allerede fordi, at anskaffelsessummen kan fastsættes til kr. 250.000 svarende til købesummen i henhold til aftalen, jf. bilag 7.
Til støtte herfor kan henvises til at allerede fordi, at anskaffelsessummen kan fastsættes til kr. 480.000 i overensstemmelse med Skatteankenævnets vurdering af anskaffelsessummen.
Til støtte herfor kan henvises til at allerede fordi, at anskaffelsessummen kan fastsættes til kr. 800.000 i overensstemmelse med SKATs vurdering af anskaffelsessummen.
Til støtte herfor kan henvises til at allerede fordi, at anskaffelsessummen kan fastsættes til kr. 3.000.000 subsidiært til kr. 2.000.000, jf. skønsrapporten fremlagt som bilag 10.
Til støtte herfor kan henvises til at fordi, det følger af afskrivningslovens § 45, at anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede aktiver skal kontantomregnes.
Ved aftalen, jf. bilag 8, har parterne ikke aftalt en kontantomregning af den nominelle købesum på kr. 16.000.000. Det er derfor berettiget, at SKAT som en del af det ligningsmæssige arbejde har forsøgt at få foretaget en sådan kontantomregning.
Kontantomregningen skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold omkring det gældsbrev, som berigtigelsen af anskaffelsessummen er sket med.
Kontantomregningen skal ske på tidspunktet for aftalens indgåelse og ud fra de forudsætninger, der er kendt på dette tidspunkt.
Der findes ikke i dansk skatteret en eksakt metode til kontantomregningen, men parterne (køber og sælger) skal forudsætningsvist være enige herom.
I SKM2008.798.SKAT er udsendt en meddelelse om kurser og effektiv forrentning til brug for kursansættelsen af private pantebreve pr. 1. oktober 2008. Meddelelsen indeholder endvidere for 4. kvartal 2008 kurstabeller, som skal anvendes ved kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve m.v.
I denne meddelelses tabel 5 er opstillet vejledende kurser til kontantomregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven.
Som det fremgår af tabelmaterialet, sker kursfastsættelsen på baggrund af renten i gældsbrevet og på baggrund af løbetiden på gældsbrevet.
Med afsæt i en rente på 4 % og en løbetid på 5 år burde kontantomregningen fastsættes til kurs 79, jf. tabel 5. Ved kurs 79 udgør købesummen på kr. 16.000.000 en kontantomregnet anskaffelsessum på kr. 12.640.000.
Tabelmaterialet er vejledende, og såfremt der gælder særlige forhold for gældsbrevet, må der korrigeres herfor. Hverken SKAT eller Skatteankenævnet har ved deres kursfastsættelse taget udgangspunkt i tabelmaterialet, ligesom hverken SKAT eller Skatteankenævnet har fremsat nogen underbygget årsag til at fravige anvendelsen af tabelmaterialet. Dette taler i sig selv for, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Landsskatteretten, således at den øverste administrative instans kan fastsætte anskaffelsessummen med udgangspunkt i tabelmaterialet.
Som nævnt anmoder A ikke Retten om at tage stilling til edb-softwarens anskaffelsessum, idet han har et retskrav på, at den øverste administrative instans i form af Landsskatteretten i første omgang foretager denne vurdering, hvilket ikke er sket, idet Landsskatteretten ikke har fundet, der var realitet i aftalen, jf. bilag 8.
Det gøres under henvisning til ovenstående gældende, at edb-softwaren har haft en værdi på over kr. 0. Det bemærkes ex tuto, at værdien også har været væsentligt over kr. 0.
2.3 – betingelserne i afskrivningsloven
Efter afskrivningslovens § 1, stk. 1, kan der foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedringer af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt.
Såvel i de tilfælde hvor en køber af edb-software erhverver de fulde ophavsrettigheder hertil, som i de tilfælde hvor der alene erhverves en brugsrettighed til edb-software, vil erhverver kunne afskrive anskaffelsessummen efter de regler, der gælder for driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 2, stk. 2. Med hjemmel i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan edb-sofware dog straksafskrives i det år, hvor anskaffelsen finder sted.
I relation til hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet følger af afskrivningsloven § 3:
"Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
1) leveret til en igangværende virksomhed,
2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften" ...
2.3.1 ad leveringsbegrebet i afskrivningslovens § 3, nr. 1
Afgørende for om der er sket levering er, om der efter købeloven er sket levering inden indkomstårets udgang, jf. Afskrivningsloven – en lovkommentar, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen, 1. udgave, 1998, side 37-38 og Karnovs noter til afskrivningslovens § 3.
I relation til den konkrete subsumtion så fremgår det af aftalen, jf. bilag 8, at A overtog edb-softwaren den 20. december 2008. Det gøres som følge heraf gældende, at leveringen er sket inden indkomståret 2008’s udgang.
2.3.2 ad igangværende virksomhed
Om virksomheden må anses for igangværende beror på, om beslutning om etablering er truffet, og dette over for omverdenen har manifesteret sig i andet end de blotte etableringshandlinger. Det er i den forbindelse ikke afgørende, hvorvidt virksomheden har afkastet konkrete indtægter. Afgørende er det derimod, hvorvidt den afskrivningsberettigede i indkomstperioden aktivt udøver sit erhverv og ikke blot har foretaget de for etableringen af virksomheden nødvendige tiltag, jf. Afskrivningsloven – en lovkommentar, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen, 1. udgave, 1998, side 39-40 og Karnovs noter til afskrivningslovens § 3.
I relation til den konkrete subsumtion gøres det gældende, at der var tale om en igangværende virksomhed. A havde således siden sommeren 2008 markedsført portalen/edb-softwaren overfor en række ejendomsmægler. Dette understøttes af erklæringen fra statsautoriseret ejendomsmægler NP, jf. bilag 22. De markedsføringsmaterialer som A fik udarbejdet til brug for markedsføringen af G1 blev udarbejdet af R1.
Som det fremgår af artiklen fra avisen, jf. bilag B, ville G1 endvidere blive lanceret den 5. december 2008. Da A erhvervede hele G1 herunder edb-softwaren den 20. december 2008 ved aftalen, jf. bilag 8, var G1 – efter det oplyste – oppe at køre, ligesom der var nogle få personer, der allerede havde lagt deres boliger ind på portalen.
Til støtte for at betingelsen om igangværende virksomhed i indkomståret 2008 var opfyldt, vil der endvidere under hovedforhandlingen blive afgivet forklaringer fra AM, NP, IE og MB.
2.3.3 ad bestemt til at indgå i virksomhedens drift
Er der sket levering af et aktiv til en igangværende virksomhed, og er aktivet bestemt til brug i virksomheden, kan der foretages afskrivning på aktivet i leveringsåret, uanset at aktivet først faktisk tages i brug i et senere indkomstår. Det er således ikke en betingelse for afskrivning, at aktivet er indgået i driften, idet det alene skal være anskaffet med henblik herpå, jf. Afskrivningsloven – en lovkommentar, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen, 1. udgave, 1998, side 40 og Karnovs noter til afskrivningslovens § 3.
I relation til den konkrete subsumtion gøres det gældende, at edb-softwaren blev erhvervet med henblik på at indgå i driften af AMs virksomhed.
Uagtet det ikke er et krav, indgik edb-softwaren da således også i driften allerede i 2008. A fortsatte med at markedsføre edb-softwaren/G1 overfor ejendomsmæglere og var bl.a. i tæt dialog med bl.a. statsautoriseret ejendomsmægler NP også i 2009. Det gøres således gældende, at betingelsen om indgå i virksomhedens drift klart var opfyldt.
2.3.4 ad færdiggjort i et sådant omfang at det kan indgå i driften
Det er en betingelse, at aktivet uden yderligere foranstaltninger kan tages i brug som led i indkomstskabende virksomhed. Om driftsmidlet derimod rent faktisk har været anvendt i den igangværende virksomhed er uden betydning, jf. Afskrivningsloven – en lovkommentar, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen, 1. udgave, 1998, side 41 og Karnovs noter til afskrivningslovens § 3.
I relation til den konkrete subsumtion, gøres det gældende, at betingelsen er opfyldt, idet G1 allerede var blevet lanceret og havde fået enkelte bruger da A erhvervede edb-softwaren.
2.3.5 – sammenfatning vedrørende betingelserne i afskrivningsloven.
Som dokumenteret ved ovenstående har A, jf. afskrivningslovens §§ 1, 3 og § 6, stk. 1, nr. 4 været berettiget til at straksafskrive edb-softwaren som sket.
2.4 – generel sammenfatning
Det gøres sammenfattende gældende:
at den civilretlig gyldig aftale af 20. december 2008, jf. bilag 8, vedrørende A's køb af G1/edb-softwaren ikke kan tilsidesættes i skattemæssig henseende.
at den ved den civilretlig gyldig aftale af 20. december 2008, jf. bilag 8, købte edb- software har en værdi på over kr. 0.
At den købte edb-sofware kunne straksafskrives i indkomståret 2008, jf. § 6, stk. 1, nr. 4, idet edb-softwaren var leveret i 2008,
idet A’s virksomhed hvortil edb-softwaren blev leveret var en igangværende virksomhed,
idet edb-softwaren var bestemt til at indgå i virksomhedens drift,
idet edb-softwaren var færdiggjort i et sådant omfang, at den kunne indgå i driften.
Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Landsskatteretten med henblik på, at Landsskatteretten i første omgang foretager en kontantomregning af anskaffelsessummen for edb-softwaren."
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 29. maj 2017 anført følgende:
"Der er to selvstændige grunde til, at A ikke kan få medhold i den nedlagte påstand.
For det første har A ikke godtgjort, at han ved indgåelsen af aftalen den 20. december 2008 (bilag 8) erhvervede software, endsige afskrivningsberettiget software, samt at værdien heraf i givet fald udgjorde 16 mio. kr. eller noget andet beløb herunder, men over 0,-. Der henvises til det anførte nedenfor i afsnit 2.1.
For det andet er aftalen af 20. december 2008 en proforma-aftale, der skulle foregive at skabe en bestemt retsvirkning, som de i dispositionen involverede parter imidlertid har givet afkald på. Sådanne aftaler har ikke retsvirkninger, navnlig ikke i forhold til skattemyndighederne, jf. UfR 1976.925/2H, jf. herom nedenfor afsnit 2.2.
Efter afskrivningslovens § 1, stk. 1, kan der foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt.
Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives som driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 2, stk. 2. Edb-software kan dog straksafskrives, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, i det år, hvor anskaffelsen finder sted.
Driftsmidler anses, jf. afskrivningslovens § 3, for anskaffet, når det er 1) leveret til en igangværende virksomhed, 2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og 3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
Bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssige afskrivninger, herunder størrelsen heraf, er opfyldt, påhviler A, jf. UfR2016.3592H og UfR2004.1516 H (SKM2004.162.HR).
I dette tilfælde, hvor A har erhvervet programmet fra en personlig ven og forretningspartner, påhviler der A en skærpet bevisbyrde, jf. bl.a. UfR 2007.2379H (SKM2007.445.HR), SKM2012.586.ØLR og TfS 1999, 201 VLR.
Denne skærpede bevisbyrde har A ikke løftet.
A har ikke godtgjort, at han den 20. december 2008 erhvervede software, som var færdiggjort i et omfang, så det kunne indgå i erhvervsmæssig drift. Det er ubestridt, at softwaren aldrig blev anvendt erhvervsmæssigt af A, og A har ikke godtgjort, at der end blev gjort forsøg herpå.
Herudover er det ikke godtgjort, at softwaren havde nogen værdi, eller at A har betalt noget for det.
Når A således ikke kan godtgøre, at han erhvervede software til erhvervsmæssig brug som påstået, er han ikke berettiget til at foretage afskrivning herpå, jf. afskrivningslovens § 2, stk. 2, jf. §§ 1 og 3 og SKM2015.36.VLR og SKM2009.170.BR.
Herudover foreligger der ingen faktiske forhold, der godtgør, at aftalen mellem G13 og A (bilag (8) havde noget reelt erhvervsmæssigt og økonomisk indhold. Aftalen blev således heller ikke efterlevet.
Der er tale om en aftale indgået mellem interesseforbundne parter med det formål at etablere et afskrivningsgrundlag og derved opnå underskud i A’s skattepligtige indkomst.
Det kan lægges til grund, at A’s ægtefælle MM i 2008 havde betydelige skattepligtige indtægter, jf. R 75 for indkomståret 2008 for MM (bilag M), som A’s underskud som følge af afskrivningen ville kunne fradrages i, jf. personskattelovens § 13, stk. 2.
Af omtalte R 75 (bilag M) ses, at MM i 2008 havde en skattepligtig indkomst på kr. 13.794.954,-, hvilket navnlig skyldes en renteindkomst på kr. 13.298.905,-. Selvom A ikke personligt kunne udnytte fradraget i 2008, havde han alligevel en åbenbar interesse i at opnå et stort afskrivningsgrundlag, som hans ægtefælle MM altså kunne udnytte, jf. personskattelovens § 13, stk. 2.
Derfor gøres det gældende, at formålet med indgåelsen af aftalen den 20. december 2008 var rent skattemæssig og dermed ikke bundede i reelle erhvervsmæssige overvejelser.
Aftalen var således en proforma-aftale, der skulle foregive at skabe en bestemt retsvirkning, som de i dispositionen involverede parter imidlertid har givet afkald på. Sådanne aftaler har ikke retsvirkninger, navnlig ikke i forhold til skattemyndighederne, jf. UfR 1976.925/2H.
Aftalen af 20. december 2008 (bilag 8) får derfor slet ikke skattemæssig virkning for A jf. f.eks. UfR2000.1509H, UfR2001.556H og UfR2003.1739H (SKM2003.273.HR) og Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,C.2.4.1.2.
Som påpeget indledningsvist er sagen på en lang række punkter særdeles dårligt oplyst, ligesom der er en del modstridende oplysninger. Alle disse uoverensstemmelser og uoplyste forhold kommer A til last.
2.1 A har ikke erhvervet afskrivningsberettiget software
A har ikke godtgjort, at han den 20. december 2008 erhvervede et edbprogram, der 1) blev leveret til en igangværende virksomhed, 2) var bestemt til at indgå i virksomhedens drift, og 3) var færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
A har således heller ikke godtgjort, at G1 konceptet, herunder den software som han angiveligt erhvervede, var 16 mio. kr. værd eller noget andet beløb herunder, men over 0,-.
A har dermed ikke godtgjort, at betingelserne for at foretage skattemæssige afskrivninger er opfyldt.
2.1.1 Ingen erhvervelse af software
A har ikke godtgjort, at han erhvervede et edb-program ved aftalen af 20. december 2008 (bilag 8), og allerede af denne grund, er han ikke berettiget til at foretage afskrivning, jf. SKM2015.36.VLR.
Programmet har ikke været præsenteret for hverken SKAT eller Landsskatteretten, ligesom A heller ikke for domstolene har fremlagt en udgave af programmet.
Edb-programmet er kun beskrevet overfladisk i kontrakten, og udover det simple og ikke nærmere dokumenterede regneeksempel i kontraktens side 2, har A har ikke fremlagt dokumentation på, at der skulle være foretaget analyser af værdien af det pågældende software, herunder nogen nærmere teknisk beskrivelse af det pågældende software. Begge forhold må anses for både naturlige og nødvendige forud for erhvervelse af software for 16 mio. kr.
Herudover har hverken G12, G13 eller A på noget tidspunkt gjort foranstaltninger til at beskytte edbprogrammet eller konceptet immaterielt.
I forhold til A’s opfordring (1) har Skatteministeriet ikke bemærkninger i forhold til den generelle ophavsretlige beskyttelse af software. Udlægningen af denne generelle retstilstand er imidlertid ikke et tvistepunkt i sagen og er heller ikke afgørende for, om A reelt erhvervede konceptet G1, herunder et edb-program, den 20. december 2008.
Skatteministeriets synspunkt går på, at A ikke har godtgjort, at G1 var immaterielt beskyttet, endsige om A eller andre har gjort foranstaltninger til dette.
A har således ikke godtgjort, at "værket" overhovedet var skabt. Herudover har A ikke godtgjort, at der er søgt om beskyttelse af selve "varemærket". Det er vel forretningsmæssigt fornuftigt, at man udover at beskytte selve sin software også beskytter sit varemærke, og derfor har Skatteministeriet opfordret (11) A til at oplyse og eventuelt dokumentere, hvorvidt G12, G13 eller A på noget tidspunkt har gjort foranstaltninger til at beskytte "G1 konceptet" immaterielt eller forsøgt herpå.
Denne opfordring har A ikke besvaret.
Det må derfor ved sagens pådømmelse kunne lægges til grund, at hverken G12, G13 eller A har gjort foranstaltninger til at beskytte "G1 konceptet" immaterielt eller forsøgt herpå.
Ligeledes må det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at G1 ApS aldrig blev stiftet, som det ellers var hensigten, jf. bilag 7.
A har dermed ikke godtgjort, at han erhvervede software til en igangværende virksomhed. Aftalen af 20. december 2008 (bilag 8) er indgået af A personligt, og A har ikke godtgjort, at der var oprettet en virksomhed til at understøtte og bruge det pågældende software.
2.1.2 Edb-programmet var ikke bestemt eller færdigudviklet til drift
Selvom der rent faktisk skulle have været en eller anden form for software involveret i aftalen af 20. december 2008 (bilag 8), har A ikke godtgjort, at det edb-program, som han ønsker at afskrive på, overhovedet var færdigudviklet, endsige skulle være færdigudviklet til de formål, som han har beskrevet.
Han har heller ikke godtgjort, at denne software blev anvendt erhvervsmæssigt efter overdragelsen, eller at der end blev gjort forsøg herpå.
Det er således ikke dokumenteret, hvad det pågældende software havde af funktioner og indhold. Det er derfor i sagens natur ikke dokumenteret, at programmet var bestemt eller færdigudviklet til erhvervsmæssig drift.
Det eneste materiale, der er fremlagt i sagen om G1, er nogle udskrifter af, hvad der ligner en form for PowerPoint præsentation (bilag 4 og 5) og antagelsesvist nogle "screenshots", hvor navnet G1 kan genfindes (bilag 27, 30 og 31).
De fremlagte "screenshots" (bilag 25-31) er hentet fra en internetside benævnt "Internet Archive", som indeholder "screenshots" af historiske hjemmesider.
A har ikke nærmere redegjort for indholdet af disse "screenshots", men Skatteministeriet forstår disse som værende historiske "screenshots" af G1.
Bilag 27 er således et "screenshot" af G1 fra den 6. december 2008. Der er umiddelbart tale om en særdeles interimistisk hjemmeside med meget sparsom tekst og ingen billeder. Det kan naturligvis ikke udledes af dette "screenshot", hvilke eventuelle funktioner G1 havde.
Bilag 30 er et tilsvarende "screenshot" af hjemmesiden fra den 12. april 2009, mens bilag 31 er fra 8. maj 2009. Der er dog tilsyneladende ikke sket nogen udvikling på hjemmesiden.
Dette dokumenterer ikke, at der har været udviklet et "komplet softwareprogram til drift af en bytteportal", som A har oplyst til Landsskatteretten, jf. afgørelsen, side 2, 2. sidste afsnit (bilag 1). Der er således ingen dokumentation af det færdige produkt, endsige af at det rent faktisk kunne bruges.
A har i replikken anført, at der blev foretaget en "prøvekøring" af systemet, hvor der angiveligt skulle være lånt annoncer fra G11. Dette har A imidlertid ikke dokumenteret, og det kan ikke lægges til grund ved sagens pådømmelse.
A oplyste i replikken fra januar 2017, side 3, at han var i gang med at fremfinde materiale til besvarelse af Skatteministeriets opfordring (10) om at redegøre og dokumentere, at han efter den 20. december 2008 gjorde forsøg på at få G1 i drift.
Hvorvidt dette skulle være forsøgt med bilag 12-21 er uklart, da bilagene ikke er redegjort for af A.
Herudover er der ikke umiddelbart nogle af de fremlagte e-mails, der beskriver nogen drift af G1. Eksempelvis er bilag 12 en e-mail korrespondance fra august 2009, der handler om, at G1 er lukningstruet på grund af manglende betalinger, hvilket snarere viser, at der ingen drift var.
De fremlagte "screenshots" (bilag 25-31) godtgør ikke, at der skulle have været tale om et program med de beskrevne funktioner, endsige at der var brugere af hjemmesiden. A har ikke godtgjort, at brugere har tilmeldt sig hjemmesiden eller anvendt den i øvrigt. Hvis der var brugere, må der også være e-mailkorrespondance med disse brugere.
Mellem 6. december 2008 og 8. maj 2009 udvikledes hjemmesiden heller ikke det mindste, og herefter tyder det på, at hjemmesiden er lukket ned, jf. også netop omtalte bilag 12 om G1's betalingsproblem.
A har heller ikke godtgjort, at G1 konceptet på nogen anden måde blev sat i drift efter den 20. december 2008. Den eneste omsætning, som fremgår af G7 v/A’s resultatopgørelse for 2008 og 2009 (bilag I), lyder på kr. 250.000,-.
Disse kr. 250.000 skal henføres til salget af én licens til G14 S.A. for retten til at bruge en kopi af G1 i Polen, jf. bilag 9 sml. med stævningen, side 4, 1. afsnit.
A’s repræsentant har i et brev af 26. marts 2012 (bilag J) oplyst til Landsskatteretten, at G14 S.A. ikke betalte regningen, da den færdige vare ikke kunne leveres "på grund af uoverensstemmelserne med de danske ejendomsmæglere."
Udover at det herefter kan lægges til grund, at G1 således aldrig omsatte for én krone, bekræfter denne udtalelse, at edb-programmet ikke var færdigudviklet til erhvervsmæssigt brug.
2.1.3 G1 konceptet var værdiløst
A har ikke godtgjort, at G1 konceptet skulle have haft en værdi på 16 mio. kr. den 20. december 2008 eller nogen anden værdi herunder, men over 0,- kr.
De beregninger som A har foretaget i sit notat om G1 (bilag 2), er udokumenterede.
A’s forklaring på, hvorfor han erhvervede programmet for netop 16 mio. kr., stemmer herudover ikke overens med de fremlagte dokumenter. A har i stævningen, side 3, 2. sidste afsnit, forklaret, at han i realiteten betalte 50 % af 32 mio. kr., hvilket altså må forstås sådan, at A betalte halvdelen af programmets værdi. Skatteministeriet forstår endvidere dette som, at A altså købte MB’s ene halvdel af programmet.
Men da G13 overdrog programmet og alle rettigheder hertil til A den 20. december 2008 (bilag 8), ejede G13 100 % af programmet, jf. også bilag 7, mens A indtil aftaleindgåelsen ikke ejede noget af programmet.
Det er altså ubegrundet, hvorfor A "kun" skulle betale for 50 % af "værdien" af programmet.
A har ikke bevist, at G1 eller det edb-program, som angiveligt skulle være udviklet, havde noget egentlig forretningspotentiale eller nogen værdi for hverken G12, G13 eller A.
Det er således hverken godtgjort, at programmet var noget værd den 10. eller den 20. december 2008.
I artiklen fra avisen af den 3. december 2008 (bilag B) udtalte IE sig særdeles positivt og optimistisk om projektet. Det oplyses her, at G1 "i første omgang satser […] på at finde 50.000 boligkøbere.".
Hvis IE reelt havde forventninger om, at hjemmesiden ville få det antal brugere, er dette i hvert fald ikke afspejlet i salgssummen på kr. 250.000,-, jf. bilag 7. Tværtimod må det have været klart for IE, at projektet i realiteten var værdiløst ved overdragelsen til G13 den 10. december 2008. Hertil kommer, at det ikke er bevist, at G12 har modtaget betalingen på kr. 250.000, fra G13, eller såfremt denne er modtaget, reelt udgør betaling for det i aftalen (bilag 7) omtalte edb-program. Om betaling er der i aftalen, side 2, nederst aftalt, at "køber betinger sig af 100 dages nettokredit, hvorfor betalingen er aftalt til senest at finde sted den 10. marts 2009".
I nævnte artikel fra avisen (bilag B) oplyses det også af forfatteren bag artiklen, at der på dette tidspunkt allerede fandtes en internetportal på markedet, som bestod af "stort set samme koncept", og som endda allerede var i drift og havde aktive brugere.
A har ikke godtgjort, at G1 kunne tilbyde markedet en anden service eller i øvrigt skulle have været i stand til at tilegne sig markedsandele. A har heller ikke godtgjort, at hverken G12, G13 eller A reelt havde lovning fra nogen ejendomsmæglere om, at de ville benytte portalen.
A har fremlagt to enslydende erklæringer fra ejendomsmægler NP af 3. maj 2013 (bilag 6) og af 7. maj 2013 (bilag 22). Hvorfor erklæringen findes i to udgaver dateret forskellige dage er uklart.
Under alle omstændigheder godtgør erklæringerne ikke, at A havde etableret et reelt samarbejde med NP. Det kan altså ikke lægges til grund, at A skulle have indgået i forhandlinger med ejendomsmæglere, endsige indgået aftaler om brugen af portalen.
2.1.4 Skønsrapporten
Den fremlagte skønserklæring (bilag 10) fra statsautoriseret revisor LJ kan ikke lægges til grund for værdien af edb-programmet.
Skønsmanden blev anmodet om at vurdere virksomheden som omfattet af aftalen af 20. december 2008 (bilag 8), men foretog primært vurderingen baseret på værdien af det overdragne edb-program og rettighederne hertil, jf. skønsrapporten, side 4, midt for. Skønsmanden blev dog på intet tidspunkt præsenteret for programmet og måtte altså lægge til grund, at programmet indeholdte bestemt funktioner uden at have mulighed for at bekræfte dette.
På side 7, 2. sidste afsnit, har skønsmanden anført, at en afgørende forudsætning for at realisere det budget, som A havde udarbejdet, var, at ejendomsmæglerkæderne ville deltage. På side 8, 4. afsnit anføres:
"Ved vurderingen af virksomhedens værdi må der tages hensyn til, at portalen især har sin berettigelse i en kriseperiode, og at portalens berettigelse er usikker, når boligmarkedet efter nogle års krise igen normaliseres. I modsat retning trækker, at softwaren eventuelt kan anvendes til andre produkter og på andre markeder."
Der er ingen dokumentation for, at ejendomsmæglerne i 2008 var parat til at anvende G1. Der er heller ingen dokumentation for, at programmet kunne anvendes i udlandet.
Helt grundlæggende var skønsmanden ikke i besiddelse af objektiv dokumentation på hverken programmets formåen eller potentiale. Skønsmanden havde ikke andet end subjektive vurderinger og beregninger til rådighed, som A selv har foretaget, og som skønsmanden ikke havde mulighed for at efterprøve.
Herudover ses skønsmanden også at have taget fejl i forhold til G13's erhvervelse af edb-programmet, jf. skønsrapporten side 4, 2. sidste afsnit, hvori der anføres en handelspris på kr. 500.000, i stedet for kr. 250.000,-, jf. bilag 7.
Det skøn, som skønsmanden foretog, må karakteriseres som et skøn over en forretningsidé, dog uden at der forelå konkrete beviser på, at der var gjort tiltag til at iværksætte denne forretningsidé. Vurderingen kan på denne baggrund ikke lægges til grund for værdien af edb-programmet.
Hertil skal også bemærkes, at Landsskatteretten var af den opfattelse, at et syn og skøn ikke ville kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, jf. bilag N. A fik således ikke fuld omkostningsdækning, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 og 4.
2.2 Proforma-aftale
Skatteministeriet gør gældende, at A’s erhvervelse af G1 konceptet den 20. december 2008 (bilag 8) er en proforma-aftale, der skulle foregive at skabe en bestemt retsvirkning, som de i dispositionen involverede parter imidlertid har givet afkald på. Sådanne aftaler har ikke retsvirkninger, navnlig ikke i forhold til skattemyndighederne, jf. UfR 1976.925/2H. Dette udelukker i sig selv, at A får medhold i sin påstand.
2.2.1 Aftaleindgåelse med G13
10 dage før A erhvervede G1 konceptet fra G13 for 16 mio. kr., havde G13 erhvervet præcis samme koncept fra G12 for 250.000 kr.
Det er imidlertid oplyst, at MB ikke videreudviklede på programmet efter erhvervelsen den 10. december 2008, jf. Landsskatterettens afgørelse, side 2, 9. afsnit.
A har ikke redegjort for grunden til den væsentlige prisstigning på de blot 10 mellemliggende dage.
Den omstændighed, at A tilsyneladende var villig til at indgå en aftale om køb af en "vare/virksomhed" til 16 mio. kr., som kun 10 dage forinden var handlet til 250.000 kr. og ikke tilføjet nogen værdi i mellemtiden, støtter at der var tale om en proforma-aftale uden reelle retsvirkninger for parterne.
Herudover indeholder A’s beskrivelse af, hvordan programmet skulle være udviklet, modstridende elementer.
Stævningen efterlader det indtryk, at det var A og MB, som drev projektet i 2008, jf. også bilag 3, hvori det af MB er anført, at han sammen med A arbejdede på udviklingen af G1.
Heri anføres også, at selve udviklingen af portalen blev overladt til G12, som skulle have modtaget vederlag herfor, jf. stævningen, side 3, 3. afsnit.
Der foreligger dog ingen dokumentation på en sådan "bestillingsopgave", herunder hvilken kontakt MB eller A skulle have haft med G12 forud for udviklingen af programmet.
Hvis A vitterligt var med til at udvikle konceptet G1 i efteråret 2008 hænger dette heller ikke sammen med, at G12 kunne sælge alle rettigheder til konceptet til MB’s selskab. Ifølge overdragelsesaftalerne af 10. og 20. december 2008 (bilag 7 og 8) erhvervede A jo først nogen som helst ret til konceptet den 20. december 2008.
Hertil kommer, at IE har udtalt, at han fik idéen til konceptet, jf. artiklen i Avisen af 3. december 2008 (bilag B).
Det er således uklart, hvem der fik idéen til konceptet, hvem der reelt tog initiativ til at udvikle portalen, ligesom det slet ikke er bevist, at programmet overhovedet blev færdigudviklet.
2.2.2 A har ikke betalt noget for G1
A har ikke godtgjort, at han har afholdt udgifter til køb af edb-software i henhold til aftalen af den 20. december 2008 (bilag 8), eller at han i øvrigt måtte bære nogen økonomisk risiko ved at stifte et gældsforhold på 16 mio. kr. til G13 ved erhvervelsen af G1.
A var ikke forpligtet til at erlægge én krone ved overtagelsen den 20. december 2008. Han skulle ikke stille sikkerhed for betalingen og dette til trods for, at hans ægtefælle MM i 2008 havde en formue på over 50 mio. kr., jf. bilag M, side 1 og derfor må formodes at kunne have udgjort en egnet kautionist.
Herudover var A ifølge aftalen kun forpligtet til at afdrage på gælden, såfremt den overdragne virksomhed genererede omsætning, og det var ikke aftalt, hvornår gælden skulle være endeligt indfriet.
Endelig har A end ikke godtgjort, at han måtte betale de påløbne renter, som i øvrigt var sat til en variabel rente, mindsterenten.
Som beskrevet oven for under pkt. 1.2 skulle A angiveligt have betalt kr. 480.000,til G13 den 31. marts 2009 for køb af G1, jf. bilag C sammenholdt med bilag D. A har imidlertid ikke godtgjort, at denne betaling i realiteten udgjorde betaling efter en retlig forpligtelse i henhold til aftalegrundlaget i bilag 8.
Hvis man sammenholder den regning, som G15 sendte til A den 26. marts 2009 (bilag C) med den betalingsopgørelse, som A sendte retur få dage efter (bilag D), ses flere uoverensstemmelser.
Renteopgørelserne er foretaget forskelligt, og hverken renteindtægten eller -udgiften fremgår af henholdsvis årsregnskabet for G15 (bilag H) eller af R 75 for A (bilag F og G).
De kr. 290.444,-, som A ifølge bilag D skulle have betalt til G13 som "forudbetaling iflg. aftale", ses at være blevet modregnet i efterfølgende kvartalsvise afregninger af påløbne renter, som A har foretaget, jf. bilag O. A har således den 6. juli 2009 sendt en opgørelse til G15, hvoraf fremgår, at afregning af renter for 2. kvartal på i alt kr. 80.636,"modregnes i forudbetaling", jf. bilag O, side 1. Herefter er restforudbetalingen pr. 31. marts 2009 sat til kr. 209.808,-. En tilsvarende opgørelse er sendt fra A til G15 den 5. oktober 2009, jf. bilag O, side 2.
Kravet på kr. 440.000, for afdrag på gælden, som G15 oprindeligt fremsatte over for A den 26. marts 2009 (bilag C), blev således først og fremmest formindsket til kr. 290.444, den 31. marts 2009, jf. bilag D, hvorefter kravet yderligere blev udhulet af efterfølgende kvartalsvise rentebetalinger.
A har trods opfordring hertil (21) ikke redegjort for, hvorfor "afdrag på gæld" mellem den 26. marts og den 31. marts 2009 skiftede karakter til "forudbetaling".
Ifølge aftalen mellem parterne (bilag 8) var A ikke forpligtet til at foretage en "forudbetaling" af renter.
A var heller ikke forpligtet til at betale af 20 % af en licens, som skulle være solgt til G14 S.A. for brug af programmet i Polen. Det kan jo lægges til grund, at A aldrig modtog betaling for licensen, jf. bilag J, og herudover har A ikke godtgjort, at der reelt var indgået en aftale med G14 S.A. om køb af licens.
Sammenfattende kan det lægges til grund, at A ikke var forpligtet til at betale de kr. 50.000, for salg af licens eller de kr. 209.808, som forudbetaling til G15 den 31. marts 2009, ligesom rentebetalingen ikke fremgår af G15' regnskab (bilag H).
Hvad betalingen den 31. marts 2009 på kr. 480.000, udgjorde betaling for, er uoplyst, men den er således ikke sket i henhold til overdragelsesaftalen af 20. december 2008 om G1 (bilag 8).
A har ikke betalt yderligere til G15.
2.2.3 Gældsforhold til G15
At A herudover ikke måtte bære nogen økonomisk risiko ved aftaleindgåelsen den 20. december 2008 støttes endvidere af, at G15 ikke gjorde yderligere forsøg på at opkræve betaling hos A.
Det gøres i den forbindelse gældende, at G13 – senere G15 – aldrig reelt forventede at modtage betaling fra A.
I et brev til SKAT af 2. december 2009 forud for et møde med SKAT (bilag P) skrev MB, at han ønskede at "reducere skattebyrden" for sit selskab. Som muligheder anførte han selv:
"1. Den ene mulighed er at sætte en meget lav kurs på tilgodehavendet som e. g. kurs 5! Men kan det accepteres?
2. Den anden mulighed er at lave en godskrivning/tilbageførsel med mod parten, hvor vi i stedet sætter handlen til ex. 1,6 mio. kr. og i stedet betales der en royalty hver gang, der sælges en licens.
3. Den tredje mulighed er måske at lade hele transaktionen gå tilbage." ...
Af et internt (og udateret) bilag fra MB (bilag Q) er følgende anført:
"Det forventede tilgodehavende hos A sættes til kurs 5 per 31.12.2008 svarende til kr. 800.000,-
Årsagen er den meget lille sandsynlighed for at få noget af tilgodehavendet hjem, samt det faktum at dele af A’s selskabsgruppe (G18) har modtaget en konkursbegæring den 23. december, 2008 jf. mail fra A".
Som det fremgår af brevet til A (bilag K) nedskrev G15 den 23. december 2009 sin fordring på A til fuld og endelig udligning af deres mellemværende.
A har ikke redegjort for grunden til, at han ikke accepterede dette men i stedet indgik tillægsaftalen af 27. december 2009 (bilag L), hvorved G15 nedskrev sit resttilgodehavende til kr. 100.000,-.
Hertil kommer, at bestemmelserne i tillægsaftalen (bilag L) er modstridende. I pkt.1 er anført, at G15 nedskriver sit tilgodehavende til kr. 580.000,-, hvoraf kr. 480.000, allerede er betalt.
Ikke desto mindre er det i pkt. 2 anført, at som kompensation for denne nedskrivning vil G15 modtage "restbetaling" den 1. juni 2014, som i pkt. 3 beskrives som "50 % af projektets samlede nettoindtjening frem til afregningstidspunktet fra den 1. januar 2009 til 30. juni 2014."
I aftalen anføres altså både, at A skal betale sit resttilgodehavende – svarende til kr. 100.000, den 1. marts 2010, men herudover skal han erlægge en "restbetaling", som først opgøres i 2014.
Da aftalen blev indgået, havde G1 ligget stille i et helt år. Det må derfor have formodningen imod sig, at hverken A eller MB havde nogen forventning om, at portalen skulle genere nogen omsætning, endsige overskud. Udover at pkt. 2 og 3 i aftalen strider mod pkt. 1 i aftalen, kan det anførte om restbetaling den 1. juni 2014 ikke siges at have haft noget reelt indhold for parterne.
Sammenfattende kan det lægges til grund, at MB foretog tre forskellige justeringer af gældsforholdet i december måned 2009, netop efter at SKAT havde henvendt sig for at drøfte G15 skatteforhold. Når man sammenholder dette med den omstændighed, at A afslog en fuld og endelig udligning af den samlede gæld til G13, bekræftes det, at gældsforholdet var af formel karakter og uden nogen realitet. Den 2. december 2009 var MB således også parat til at lade hele transaktionen gå tilbage, jf. bilag P.
2.2.4 Formålet med erhvervelsen af G1
De forskellige dispositioner foretaget af henholdsvis A og G15 er foretaget af interesseforbundne partnere og er uden reelt erhvervsmæssigt indhold.
Da aftalen af den 20. december 2008 (bilag 8) altså ikke havde noget reelt indhold, får den heller ikke et skattemæssigt indhold.
Som ovenstående viser, var formålet for A med erhvervelsen af G1 til 16 mio. kr. den 20. december 2008 ikke at investere i en internetportal. Der er ingen objektive beviser på, at A reelt erhvervede noget ved denne aftale, eller at erhvervelsen førte til en eneste forretningsmæssig disposition. Det stiftede gældsforhold mellem A og G13 blev ikke efterlevet.
Formålet med erhvervelsen var i stedet at formalisere en proces, der skulle udtrykke en handel med et edb-program. Aftalen, hvorved A erhvervede G1 for 16 mio. kr., ses således ikke at tjene andet forhold end at formalisere en ubegrundet høj værdiansættelse af G1, hvilket herefter skulle give A et tilsvarende stort afskrivningsgrundlag, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.
Dette afskrivningsgrundlag kunne anvendes til fradrag i A’s ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 13, stk. 2, der i 2008 lød på kr. 13.794.954,-, jf. bilag M.
At der er tale om en aftale uden reelt indhold, støttes også af de uoverensstemmelser, der prægede såvel A’s som MB’s dispositioner ultimo 2008 og i 2009. Udover de allerede omtalte forhold skal følgende bemærkes omkring A’s ægtefælle MMs’ rolle i processen:
Det fremgår af et brev af den 21. oktober 2009 fra SKAT til A (bilag R), at A er blevet anmodet om dokumentation for omsætning i G7. Videre anføres det i brevet, at A på denne anmodning har fremlagt en faktura (bilag 9) og en kvittering fra F1-bank (bilag S) for SKAT. Fakturaen omhandler det hævdede salg af en licens til G14 S.A., jf. herom pkt. 1.2.2 og pkt. 2.3.
Af kvitteringen fremgår, at der den 29. december 2008 er hævet kr. 250.000, fra A’s ægtefælle MM’s konto. På kvitteringen er der med håndskrift påført "vedr. licenser".
Kvitteringen skulle således vise, at der er blevet betalt kr. 250.000, for den licens, som ifølge bilag 9 blev solgt til G14 S.A. Udover at A senere har oplyst, at G14 S.A. aldrig betalte regningen, jf. bilag J, er det uklart, hvordan en betaling fra MM skulle udgøre betaling for en licens solgt til den schweiziske virksomhed.
Den 31. maj 2009 hvor A betalte kr. 480.000, angiveligt til G13, jf. bilag E, modtog A samme dag kr. 500.000, fra MM. Også i dette tilfælde ses MM altså at have "hjulpet" til med formaliseringen af processen.
At MM har været involveret i processen, stemmer overens med det forhold, at den skattemæssige afskrivning og det herved opnåede underskud i A’s skattepligtige indkomst i sidste ende ville skulle fradrages i MM’s skattepligtige indkomst.
Sammenfattende kan det lægges til grund, at formålet med aftaleindgåelse den 20. december 2008 var skattebesparelse, og at aftalen ikke havde noget reelt erhvervsmæssigt formål. Derfor får aftalen ingen skattemæssig betydning for A."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Skatteministeriet har tillige gjort gældende, at G3 ved Rammeaftale vedr. konsulentbistand (sagens bilag 32) erhvervede alle rettigheder til produkt og software. Efter mailkorrespondancen mellem IE og OM i begyndelsen af oktober (sagens bilag 15 og 13) må det lægges til grund, at IE allerede på det tidspunkt var på vej ud af projektet, og kontraktsparterne var meget opmærksomme på, hvilket selskab der kom til at stå som ejer af projektet. Det er ikke godtgjort, at IE eller G13 i tiden efter den 6. oktober 2008 indgik aftale med G3 om køb af projektet, og hverken IE eller G13 kunne derfor overdrage det til A personligt i december 2008. A har ikke godtgjort, at han i 2008 havde en igangværende personlig virksomhed under navnet G7.
A har heroverfor supplerende anført, at han erhvervede projektet ved aftalen af 20. december 2008, og det er uden betydning for sagens afgørelse, fra hvem han erhvervede det. G3 og A er selvstændige juridiske personer, og det er muligt, at erhvervelsen skete via G3. Efter aftalen af 6. oktober 2008, som både A og IE underskrev, så de sig begge som ejere af projektet. A eller ordre erhvervede projektet i december 2008, og det må lægges til grund, at A i 2008 drev selvstændig virksomhed i G7.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af aftalen af 6. oktober 2008 mellem G2 og G3, at G3 erhvervede alle rettigheder til projektet "G8", herunder software. Enhver idé, koncept, know-how, teknik, sekvens eller komponenter, der relaterede sig til det udviklede software var ifølge aftalen G3's ejendom, og ethvert program, data eller andet materiale, som G3 fik stillet til rådighed i henhold til aftalen, forblev G3's ejendom.
Efter forklaringerne lægger retten til grund, at projektet "G8" var identisk med G1.
Aftalen blev tiltrådt af IE, og efter IE’s forudgående mailkorrespondance med G2 om selskaberne, der skulle stå på kontrakten, lægger retten til grund, at G3 derefter var eneejer af projektet.
Retten kan ikke alene på grundlag af forklaringerne anse det for bevist, at IE stadig havde andel i projektet, og IE’s selskab G12 kunne derfor ikke sælge virksomheden omkring G1 den 10. december 2008.
På grundlag af aftalen af 6. oktober 2008 og A’s forklaring om, at G3 var hans familieejede selskab, hvori han var direktør, lægger retten lægger til grund, at A i oktober 2008 drev virksomhed i selskabet G3.
Det fremgår af resultatopgørelse pr. 8. oktober 2009 for A’s personlige virksomhed G7, at virksomheden i 2008 som de eneste posteringer havde en nettoomsætning på 250.000 kr. svarende til et tilgodehavende på samme beløb og gæld på 16 mio. kr. A har fremlagt en fakturakopi af 22. december 2008 vedrørende salg af en licens for 250.000 kr. til et schweizisk selskab, som ifølge A’s forklaring var en vens selskab. Beløbet på 250.000 kr. blev ikke betalt.
På denne baggrund kan retten ikke anse det for bevist, at A i 2008 drev personlig erhvervsmæssig virksomhed, som kunne give adgang til afskrivning, jf. herved afskrivningslovens § 1.
Ifølge aftalerne af 10. og 20. december 2008 erhvervede G13 virksomheden for 250.000 kr. og videresolgte den for 16 mio. kr. Efter A’s og MB’s forklaringer fandt ingen udvikling i projektet sted i de 10 dage, hvor G13 stod som ejer af virksomheden.
Efter MB’s forklaring lægger retten til grund, at G13 pr. 31. december 2008 nedskrev tilgodehavendet på 16 mio. kr. til 800.000 kr.
Den 26. og den 31. marts 2009 opgjorde MB og A’s deres mellemværende til henholdsvis 653.000 kr. og 480.000 kr., og der er flere uoverensstemmelser mellem de to opgørelser. MB vidste ifølge sin forklaring ikke, hvad en forudbetaling på 290.444 kr., som fremgik af A’s opgørelse, angik, og MB’s selskab indtægtsførte ikke renter på i alt 139.556 kr., som ifølge A’s opgørelse og bankoverførsel af 31. marts 2009 skulle være betalt.
Den 2. december 2009 skrev MB til SKAT, at en mulighed var at lade hele transaktionen gå tilbage.
Den 27. december 2009 indgik A og MB aftale om, at MB’s selskab nedskrev tilgodehavendet til 580.000 kr., hvoraf 480.000 kr. ifølge aftalen var betalt, og 100.000 kr. skulle betales senest 1. marts 2010. Retten lægger til grund, at beløbet på 100.000 kr. ikke blev betalt.
Herefter og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder lægger retten til grund, at aftalen af 20. december 2008 ingen gyldighed havde mellem A og MB’s selskab, og aftalen har derfor ingen skattemæssig betydning.
Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at A efter sagens udfaldt skal betale 250.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til sagens karakter og omfang og til, at hovedforhandlingen havde en varighed af ca. 7 timer fordelt på to retsdage.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 250.000 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.
http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=12-0300525