Byrets dom af 09. maj 2016 i sag BS 44C-615/2014

Parter

A

(v/Adv. Phillipp Quendens)

Og

B

(v/Adv. Phillipp Quendens)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Bettina Bang Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 18. februar 2014, vedrører opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 for sag­søgerne, der er omfattet af persongruppen i ligningslovens § 16 A.

Sagsøgerne, A og B, har nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte tilpligtes vedrørende sagsøgeren, B, at nedsætte klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by for indkomstårene 2008 til kr. 25.565,00, for 2009 til kr. 36.026,00 og 2010 til kr. 36.026,00 for hver af de nævnte år samt vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by for indkomstårene. 2008, 2009 og 2010 at nedsætte klagernes andel af værdi af fri bolig til kr. 0,00.

2. Sagsøgte tilpligtes vedrørende sagsøgeren, A, at nedsætte klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by for indkomstårene 2008 til kr. 25.565,00, for 2009 til kr. 36.026,00 og for 2010 til kr. 36.026,00 for hver af de nævnte år samt vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 at nedsætte klagernes andel af værdi af fri bolig til kr. 0,00.

Vedrørende hjemvisningspåstanden, nedlagt af sagsøgte som subsidiær påstand, har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:

Principielt: Frifindelse

Subsidiært: Hjemvisning til SKAT til fornyet behandling

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, dog at Skatteministeriet anerkender, at indkomsten for indkomstårene 2008-2010 (begge inkl.) for hver af de to sagsøgere, A og B, nedsættes med henholdsvis 122.435, kr., 139.974, kr. og 139.974, kr.

Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om at ansættelserne af As og Bs indkomst for indkomstårene 2008-2010 (begge inkl.) hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

1. Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten traf den 23. december 2013 afgørelse i hver af sagsøgernes klagesager. Kendelserne vedrørende de respektive sagsøgere er enslydende. Af Landsskatterettens kendelse i B's klagesag fremgår:

Klagen vedrører dels maskeret udlodning ved overdragelse af ejerlejlighed til eget selskab og dels værdi af fri helårsbolig vedrørende 2 ejendomme:

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har for indkomståret 2008 ansat klagerens andel af maskeret udbytte ved overdragelse af ejerlejligheden Y5-adresse, Y6-by, til G1 til 1.625.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter for indkomståret 2008 maskeret udbytte ved overdragelse af ejerlejligheden Y5-adresse, Y6-by, til G1 med 1.625.000 kr. til 0 kr.

SKAT har for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ansat klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by, til henholdsvis 148.000 kr., 176.000 kr. og 176.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ansat klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, til henholdsvis 335.000 kr., 1.005.000 kr. og 209.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til henholdsvis 329.000 kr., 987.500 kr. og 205.500 kr.

Sagens oplysninger

Klageren og hans ægtefælle flyttede den 25. maj 2011 fra Danmark til England fra adressen Y1-adresse, Y2-by, til adressen Y7-adresse.

Klageren og hans ægtefælle ejer hver 50 % af anpartskapitalen i selskabet G1. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 30. januar 2012.

G1 ejer 18,3 % af G2, som er moderselskab for G2.2.

Klageren og hans ægtefælle overdrog i 2008 ejerlejligheden Y5-adresse, til G1 for 6.950.000 kr., eller 7.350.000 kr. inkl. brugsretten til to parkereringspladser.

Klageren og hans ægtefælle har i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2010 lejet ejendommen Y1-adresse, Y2-by, af G1 og i perioden fra 1. september 2008 til og med den 15. marts 2010 tillige lejet ejendommen Y3-adresse, Y4-by, af G1.

Klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen Y1-adresse, Y2-by, i perioden fra 1. oktober 2006 til 25. maj 2011, hvor han meldte flytning til England.

Klagerens ægtefælle var tilmeldt folkeregisteret på adressen Y1-adresse, Y2-by, i perioden fra 1. oktober 2006 til 1. september 2008, på adressen Y3-adresse, Y4-by, i perioden fra 1. september 2008 til 15. marts 2010 og på adressen Y1-adresse, Y2-by, i perioden fra 15. marts 2010 til 25. maj 2011, hvor hun meldte flytning til England.

Ejerlejligheden Y5-adresse. Y6-by

...

Ejendommen "Y1-adresse" Y1-adresse, Y2-by

G1 købte ved købsaftale af 8. september 2005 og med overtagelsesdato den 1. januar 2006 ejendommen Y1-adresse, Y2-by, der er vurderet som en skov­ og plantageejendom, for en kontant købesum på i alt 17.750.000 kr. Købesummen var fordelt på jord og skov med 10.500 .000 kr., stuehus med 4.750.000 kr. og udbygninger med 2.500.000 kr.

På ejendommen er registreret 2 bygninger - et stuehus til landbrug og en kontorbygning. Stuehuset, der er opført i 1944 og ombygget i 1998, har et bebygget areal på 242 m2 og et beboet areal på 421 m2 inkl. udnyttet tagetage på 179 m2. Kontorbygningen, der er opført i 1897 og ombygget i 1997, har et bebygget areal på 354 m2, en udnyttet tagetage på 178 m2 og et erhvervsareal på 356 m2. Der er ikke i BBR-registeret registreret erhvervsareal på ejendommen. Ejendommen har et grundareal på ca. 130 ha.

Det fremgår af lejekontrakt, underskrevet den 1. oktober 2006 af klageren og hans ægtefælle som lejer og af klageren og hans ægtefælle på vegne af G1 som udlejer, at klageren og hans ægtefælle lejede stuehuset på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgjorde 320 m2, der bestod af 6 værelser, at lejeren havde adgang og brugsret til fælles vaskeri, fælles gårdanlæg, loft-/kælderrum og garage nr. 1, 2, 3. Det lejede måtte ikke uden udlejerens skriftlige samtykke benyttes til andet end beboelse og erhverv. Lejeforholdet begyndte den 1. oktober 2006. Den årlige leje blev aftalt til 120.000 kr., svarende til 10.000 kr. pr. måned, og a conto varme-, vand- og el-bidrag blev aftalt til i alt 1.550 kr. pr. måned.

Der er fremlagt en erhvervslejekontrakt, underskrevet den 1. marts 2006 af klageren og hans ægtefælle på vegne af G1 som udlejer og af klageren og hans ægtefælle på vegne af G2 som lejer, vedrørende leje af kontorarealer på ejendommen "Y1-adresse" Y1-adresse, Y2-by. Det lejede omfattede erhvervslokaler på ejendommen, og det lejedes bruttoareal udgjorde 400 m2. Arealet var fordelt på kontor, entre, the-køkken, toilet, mødesal-frokoststue, entre-trappe og bad i stueetagen og mødesal, arkiv samt 2 værelser og forgang på 1. sal. Lejemålet begyndte den 1. januar 2006. Den årlige leje blev fastsat til 850 kr. ekskl. moms pr. m2 svarende til 340.000 kr. Lejeren skulle betale de i henhold til varmeregnskabet og elregnskabet for lejemålet forholdsmæssige andele af henholdsvis, varmeudgifterne og el-udgifterne. Lejeren skulle betale vandforbruget særskilt, opgjort på grundlag af en fordeling mellem lejerne ud fra en m3-fordeling. Lejeren skulle efter beregning på grundlag af bruttoareal eller fordelingsmålere betale en forholdsmæssig andel af ejendommens fællesudgifter, svarende til 40.000 kr.

Det fremgår i øvrigt af erhvervslejekontrakten, at det lejede ikke uden udlejers skriftlige samtykke måtte anvendes til andet end kontor for lejers virksomhed med energiproduktion og investering, at parterne var enige om, at lejer ikke fra det lejede måtte drive en virksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen var af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, og at lejer ikke var berettiget til at anvende fællesarealer eller andre arealer i tilknytning til ejendommen til oplagring eller henstillen af varer, emballage eller lignende.

Af tillæg til erhvervslejekontrakt af 1. marts 2006, underskrevet den 1. juli 2008 af klageren og hans ægtefælle på vegne af G1 som udlejer og af klageren og hans ægtefælle på vegne af G2 som lejer, fremgår, at det lejedes bruttoetageareal pt. udgjorde 400 m2 og efter ombygning og indretning af særlige mødelokaler og arkiver i sidefløjen i alt 600 m2 samt adgang til spisestue, køkken, hall og toilet på i alt 100 m2. Arealet var fordelt på kontor, entre, the-køkken, toilet, mødesal frokoststue, entre trappe og bad i kontor stueetagen, kontor, arkiv samt 2 værelser og forgang på kontor 1. sal, mødesal stor, mødelokale lille og 2 arkiv eller 2 værelser, forgang med trappe, tekøkken og bad/toilet på mødesal 1. sal og spisestue, køkken, hall og toilet i stuehus stueetage. Den årlige leje blev fastsat til 900 kr. pr. m2 for de 600 m2 i udbygningen, når ombygningen var færdig, og 600 kr. pr. m2 i stuehuset, svarende til i alt 600.000 kr.

Vedrørende skoven er det oplyst, at jagten var lejet ud, og at en skovfoged forestod selve skovdriften.

Ejendommen blev solgt på tvangsauktion i marts måned 2012.

Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. januar 2001, pr. 1. januar 2002, pr. 1. oktober 2006, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2010 henholdsvis 16.500.000 kr., 11.300.000 kr., 13.500.000 kr., 18.700.000 kr. og 17.400.000 kr., hvoraf ejerboligværdien udgjorde henholdsvis 3.787.500 kr., 4.046.500 kr., 8.635.000 kr., 13.050.000 kr. og 13.050.000 kr.

Ejendommen Y3-adresse. Y4-by

Ved købsaftale af 20. marts 2008 købte G1 med overtagelsesdag 1. september 2008 ejendommen Y3-adresse, Y4-by, for en kontant købesum på 65.500.000 kr. af IM. Købesummen blev fordelt på villa og grund med 64.500.000 kr. og på inventar med 1.000.000 kr.

Ejendommen, der er vurderet som en beboelseslejlighed med 1 lejlighed, har et bebygget areal på 198 m2, et kælderareal på 183 m2 og et beboet areal på 381 m2. Der er ikke i BBR-registeret registreret erhvervsareal på ejendommen. Grundarealet udgør 1.134 m2.

Det fremgår af lejekontrakt for beboelse, underskrevet den 15. august 2008 af klageren og hans ægtefælle som lejer og af klageren og hans ægtefælle på vegne af G1 som udlejer, at klageren og hans ægtefælle lejede en lejlighed på ejendommen Y3-adresse, Y4-by, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgjorde 100 m2, der bestod af 3 værelser, at lejeren havde adgang og brugsret til fællesvaskeri, fælles gårdanlæg, loft­ /kælderrum og garage nr. 1 og 2. Klageren har til SKAT oplyst, at der er tale om 1. sal, der indeholder værelser, bad, altan, garderobe m .m. Det lejede måtte ikke uden udlejerens skriftlige samtykke benyttes til andet end beboelse og erhverv. Lejeforholdet begyndte den 1. september 2008. Den årlige leje blev aftalt til 240.000 kr. svarende til 20.000 kr. pr. måned, og a conto varme-, vand- og elbidrag blev aftalt til i alt 1.550 kr. pr. måned. Lejekontrakten var tidsbegrænset og løb i 3 år fra 1. september 2008 til 31. august 2011, hvor den ophørte uden yderligere aftale mellem parterne.

Der er fremlagt en erhvervslejekontrakt, underskrevet den 15. august 2008 af klageren og hans ægtefælle på vegne af G1 som udlejer og af klageren og hans ægtefælle på vegne af G2.2 som lejer, vedrørende leje af kontorareal på ejendommen Y3-adresse, Y4-by. Det lejede omfattede erhvervslokaler på ejendommen, og det lejedes bruttoareal udgjorde 200 m2. Arealet var fordelt i kælderetagen med 183 m2 på kontor, entre, tekøkken, toilet og bad, mødesal-frokoststue og lager/teknikrum. Til bestyrelsesformål og særlige møder var der adgang til 190 m2 i stueetagen fordelt på mødesal, køkken, opholdsarealer, entre og toilet. Lejemålet begyndte den 1. september 2008. Den årlige leje blev fastsat til 1.050 kr. og 600 kr. ekskl. moms pr. m2 for henholdsvis kælderetagen og stueetagen, svarende til ca. 320.000 kr. årligt. Lejeren skulle betale de i henhold til varmeregnskabet og el-regnskabet for lejemålet forholdsmæssige andele af henholdsvis varmeudgifterne og el-udgifterne. Lejeren skulle betale vandforbruget særskilt, opgjort på grundlag af en fordeling mellem lejerne ud fra en m3-fordeling. Lejeren skulle efter beregning på grundlag af bruttoareal eller fordelingsmålere betale en forholdsmæssig andel af ejendommens fællesudgifter, svarende til 120.000 kr. årligt.

Det fremgår i øvrigt af erhvervslejekontrakten, at det lejede ikke uden udlejers skriftlige samtykke måtte anvendes til andet end kontor for lejers virksomhed med energiproduktion og investering, at parterne var enige om, at lejer ikke fra det lejede måtte drive en virksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen var af væsentlig betydning og værdi for virksomheden , og at lejer ikke var berettiget til at anvende fællesarealer eller andre arealer i tilknytning til ejendommen til oplagring eller henstillen af varer, emballage eller lignende.

Det er overfor SKAT oplyst, at de øvrige lokaler i ejendommen er brugt af G2 til særlige møder som bestyrelsesmøder og forhandlingsmøder m.m. og at G2 gennemsnitligt har holdt møder på ejendommen ca. 3 dage om ugen. Der er ikke udarbejdet nogen lejekontrakt med G2.

Følgende fremgår af en salgsannonce fra 2010:

"...

På Y8 i Y4-by, for enden af vejen og direkte til havet udbydes et prægtigt palæ opført i 1892. Palæet har 381 kvm bolig samt 183 kvm underetage.

Flot mur omkranser grunden og el-betjent port leder til ankomstpartiet med dobbelt garage.

Utrolig smukt anlagt grund med bl.a. gangbro over vandbassin med springvand. Monumentalt indgangsparti leder til hoveddøren. Stor Hall med 8 meter til loftet, original pejs og et smukt svunget trappeløb. Herreværelse/kontor med fløjdøre til stor spisestue med gaspejs med glas på begge sider, eksklusivt moderne køkken i røget eg med skjulte hvidevarer, herunder vinskabe. Opholdsstue/udsigtsstue med fløjdøre til terrasse mod havet, gæstetoilet med bad. Meget flotte brede plankegulve i alle opholdsrum. Øvrige rum har travertin/mosaikker. Gulvvarme overalt.

1. sal: Repos, badeværelse med brus, påklædningsværelse, 3 soveværelser, masterbedroom med gaspejs og udsigt til havet, fantastisk bade/Wellness afdeling med fritstående nedsænket badekar, omkranset af hvide flodsten, brus fra loftet og 2 fløjdøre til stor terrasse mod havet.

Underetagen består af 4 store lyse rum, som har været anvendt til kontorer, herunder vaskerum, fyrrum, vinkælder samt badeværelse med brus.

..."

Den 9. maj 2011 solgte G1 ejendommen til IM med overtagelsesdag den 1. oktober 2010 for en kontant købesum på 65.500.000 kr.

Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. januar 2001, pr. 1. januar 2002, pr. 1. oktober 2007, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 henholdsvis 5.100.000 kr., 7.550.000 kr., 21.500.000 kr., 21.500.000 kr. og 33.000.000 kr.

SKATs afgørelse

Maskeret udbytte af - overdragelse af ejerlejligheden Y5-adresse. Y6-by, til G1

...

Værdi af fri bolig generelt

Beskatning af fri helårsbolig skal værdiansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Heraf fremgå følgende:

For boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsforrn, sættes den skattepligtige værdi af en helårsbolig, der er stillet ti l rådighed af arbejdsgiveren, til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., forhøjes den skattepligtige værdi med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Den skattepligtige værdi efter 2 - 11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiverne mv. for råderetten.

Beregningsgrundlaget for 3 % beskatningen er den laveste af følgende værdier:

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 %

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002

Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

SKAT har spurgt G1 om, hvorfor lejen i forbindelse med udleje til hovedanpartshaverne ikke er fastsat efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Selskabet har ikke besvaret SKATs henvendelse.

Værdi af fri bolig - ejendommen Y1-adresse, Y2-by for lidt betalt til G1

SKAT har for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ansat klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by, til henholdsvis 148.000 kr. 176.000 kr. og 176.000 kr.

Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. oktober 2007, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 henholdsvis 13.500.000 kr., 18.700.000 kr. og 18.700.000 kr., hvoraf ejerboligværdien udgjorde henholdsvis 8.635.000 kr., 13.050.000 kr. og 13.050.000 kr. Udgangspunktet for beregningsgrundlaget for 5 % beregningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, er derfor for indkomståret 2008 anskaffelsessummen, der er opgjort til 17.728.000 kr., og for indkomstårene 2009 og 2010 ejendomsvurderingen i året før.

Beregningsgrundlaget for 5 % beskatningen kan for indkomståret 2008 opgøres således:

Beregningsgrundlaget for 5 % beskatningen kan for indkomstårene 2009 og 2010 opgøres således:

Beregningsgrundlaget for 3 % beskatningen er den laveste af følgende værdier:

Det et således ejendomsvurderingen 2001 + 5 %, der er den laveste og dermed skal anvendes ved beregningen.

Procentberegning af ejendomsværdien for indkomståret 2008:

Procentberegning af ejendomsværdien for indkomstårene 2009 og 2010:

På baggrund af sagens faktiske forhold, herunder de indgåede lejekontrakter, har SKAT skønnet, at 1/3 af ovenstående procentberegninger falder på erhvervslejemålet for alle 3 indkomstår.

Indkomstændringerne for de enkelte indkomstår kan herefter opgøres således:

2008

2009

2010

Værdi af fri bolig - ejendommen Y3-adresse - Y4-by for lidt betalt til G1

SKAT har for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ansat klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, til henholdsvis 335.000 kr. 1.005.000 kr. og 209.000 kr.

Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. oktober 2007, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 henholdsvis 21.500.000 kr. 21.500.000 kr. og 33.000.000 kr. Beregningsgrundlaget for 5% beregningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, er derfor anskaffelsessummen, der er det største beløb, og som pr. 1. september 2009 er opgjort til 65.500.000 kr. Der er ikke i årsregnskaberne for 2008, 2009 og 2010 afholdt forbedringsudgifter.

Beregningsgrundlaget for 3 % beskatningen er den laveste af følgende værdier:

På baggrund af sagens faktiske forhold, herunder de indgåede lejekontrakter, har SKAT skønnet, at 1/3 af ovenstående procentberegning falder på erhvervslejemålet. Dette betyder, at beskatning af fri bolig på Y3-adresse, Y4-by, udgør 2/3 af 3.374.850 kr. - eller 2.250.000 kr. på årsbasis.

Indkomstændringerne for de enkelte indkomstår kan herefter opgøres således:

2008

2009

2010

Klagerens påstand og argumenter

Ejerlejligheden Y5-adresse. Y6-by

...

Ejendommen Y1-adresse. Y2-by

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal beskattes af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by, med henholdsvis 148.000 kr., 176.000 kr. og 176.000 kr.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført, at SKAT har foretaget forkerte antagelser og forkerte beregninger ved ansættelsen af "værdi af fri bolig" for ejendommen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Værdi af fri bolig skal ansættes ud fra markedslejen. Der er henvist til Ligningsvejledningen afsnit C,A.5.13.1.2.1. "Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer mv.

Den leje, som han og ægtefællen betalte til G1 for den del af ejendom­men, som de privat havde til rådighed, blev fastsat til markedslejen for området ifølge aftale mellem selskabets revisor og SKAT i forbindelse med selskabets køb af ejendommen.

Den månedlige husleje blev i 2006 aftalt til 10.000 kr. plus forbrug. Ved sammenligning med tilsvarende lejemål med tilsvarende afsides beliggenhed og med kun adgang til et "fælles køkken" og et "fælles spiserum" er lejen ikke lavere, men højere ansat i forhold til udleje til tredjemand.

Hvis værdi af fri bolig ikke skal ansættes ud fra markedslejen, så skal værdien beregnes korrekt og ikke være baseret på udokumenterede skøn og antagelser. SKAT har imidlertid i afgørelsen anvendt en kombination af beregning og skøn i forbindelse med fastsættelsen af lejeværdien.

Ejendommen er en skovejendom med knap 130 ha, som hovedsagelig er fredskov og med nogle få hektar udlagt til juletræsdrift og nogle få hektar udlagt til marker, der var forpagtet ud. Skovdrift og juletræsdrift blev drevet professionelt af G1 via en lokal skovfoged. Jagten var ligeledes udlejet til et lokalt jagtlav. SKAT har imidlertid ikke taget højde for, at skoven blev drevet erhvervsmæssigt grundet registreringen som fredskov.

På ejendommen er der et stuehus på ca. 420 m2, hvori klageren og hans ægtefælle havde deres private bolig, men hvor G1 havde 2 kontorer og 2 værelser på i alt ca. 100 m2, og hvor G2 i henhold til lejekontrakten havde adgang til køkken og spisested på i alt ca. 50 m2, da kontoret ikke havde egne køkkenfaciliteter. Det vil sige en erhvervsmæssig anvendelse på 150 m2 og en reel privat benyttelse på 270 m2.

På ejendommen er der endvidere en vinkelbygning, som bestod af kontor-, møde- og værelsesfaciliteter, der var udlejet til G2-koncernen. Først 400 m2, og senere yderligere 200 m2, efter at G1 i 2008/2009 havde indrettet loftsrummet over garage og fyrrum til yderligere kontor og mødefaciliteter. Herudover var der i vinkelbygningen garage og fyrrum på i alt ca. 200 m2, hvortil såvel G1 som G2-koncernen havde adgang. Det vil sige en erhvervsmæssig anvendelse på først 600 m2 og senere 800 m2.

Der blev i 2008 foretaget en indretning af uudnyttet loftsrum til kontor og mødefaciliteter samt arkiv i udbygningerne, hvorfor opgørelsen af disse kvadratmeter skal beregnes forskelligt for 2008 og 2009/2010.

Oversigt over bygningsmassens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse:

Oversigt over ejendomsvurderingerne for 2010, 2008 og 2006:

Da der ikke er angivet en værdi for stuehuset alene, så er det den samlede værdi af bygningsmassen (i 2010 4.350.000 kr.), der skal danne grundlag for beregning af værdi af fri bolig, idet skovværdien ikke skal indgå. Derefter skal der foretages et fradrag for erhvervsmæssig benyttelse.

Opgørelse af ejendomsvurderingerne for 2002 og 2001 + 5%

Da skovbrug og landbrug i de fleste forhold sidestilles, undtagen omkring EU-tilskud, har både klageren og hans ægtefælle samt deres tidligere rådgivere forudsat, at de havde bopælspligt på ejendommen. Da stuehuset ikke kan udskilles fra resten af ejendommen, skal der derfor som udgangspunkt ikke betales værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Hvis der alligevel skal betales værdi af fri bolig, så skal der ved beregningen tages hensyn til, at der var udlejet arealer til G2-koncernen i udbygningerne med 400 m2 i 2008 og med 600 m2 i 2009 og 2010, og at G2-koncernen havde adgang til stuehusets køkken og spisestue, da der ikke var køkkenfaciliteter i udbygningerne, og ejendommens garage og opmagasineringsfaciliteter i garagebygningen. Derfor skal en del af stuehuset tillægges den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen, idet både G2-koncernen og G1 anvendte stuehusets køkken og spisestue til bespisning og mødefaciliteter samt en del af garagen til erhverv.

SKATs antagelse om, at 1/3 af bygningerne blev anvendt til erhverv, og at resten af ejendommen blev anvendt til privat benyttelse, er således forkert, idet der faktisk kun var tale om privat anvendelse af henholdsvis 23,4 % og 28,3 % af bygningsmassen og dermed en tilsvarende erhvervsmæssig benyttelse på henholdsvis 76,6 % og 71,7 %.

For at isolere den private anvendelse af ejendommen skal den beregnede "Værdi af bygningsmassen" derfor korrigeres for at beregne 5 % beskatningsgrundlaget:

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdibeskatning skal opgøres som den laveste af værdierne 1) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 %, 2) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 eller 3) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2010 henholdsvis 1. januar 2009 og 1. januar 2008. Men disse værdier skal renses både for skovværdien og for den andel af ejendommen, der er anvendt til erhverv. Derfor skal ejendomsværdibeskatningen på henholdsvis 1 % og 3 % (over 3.040.000 kr. i beskatningsgrundlag) beregnes ud fra følgende grundlag:

Af følgende tabel fremgår, at den aftalte månedlige husleje på 10.000 kr. + forbrug langt overstiger den af SKAT beregnede værdi af fri bolig:

Der er derfor ikke grundlag for den af SKAT foretagne beskatning af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Ejendommen Y3-adresse. Y4-by

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal beskattes af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, med henholdsvis 335.000 kr. 1.005 .000 kr. og 209.000 kr.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført, at SKAT har foretaget forkerte antagelser og forkerte beregninger ved ansættelsen af "værdi af fri bolig" for ejendommen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Værdi af fri bolig skal ansættes ud fra markedslejen. Der er henvist til Ligningsvejledningen afsnit C,A.5.13.1.2.1. "Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer mv. ..."

Den leje, som han og ægtefællen betalte til G1 for den del af ejendommen, som de privat havde til rådighed, blev fastsat til markedslejen for området ifølge af­tale mellem selskabets revisor og SKAT i forbindelse med selskabets køb af ejendommen.

Den månedlige husleje blev i 2008 aftalt til 20.000 kr. plus forbrug. Ved sammenligning med tilsvarende lejemål med tilsvarende gener af udleje af hovedparten af ejendommen til G2-koncernen og kun med adgang til et "fælles køkken" og et "fælles spiserum" er der ikke tale om en lav leje i forhold til udleje til tredjemand.

Hvis værdi af fri bolig ikke skal ansættes ud fra markedslejen, så skal værdien beregnes korrekt og ikke være baseret på udokumenterede skøn og antagelser. SKAT har imidlertid i afgørelsen anvendt en kombination af beregning og skøn i forbindelse med fastsættelsen af lejeværdien.

Ejendommen er en pæn ejendom beliggende i Y4-by, som i 2008, da G1 købte ejendommen, netop var istandsat af den forhenværende ejer, IM og dennes selskab G3. Ejendommen var fra G1's side tiltænkt udlejet til G2-gruppen og anvendt som gruppens Y6-kontor samt til bestyrelsesmøder og forhandlingsmøder i Y6-by med både danske og udenlandske forretnings- og samarbejdspartnere.

Ejendommen består af 3 etager.

Kælderen var 100 % indrettet til G2-koncernens Y6 kontor og anvendt af alle G2-koncernens medarbejdere, når de var i Y6-by. Etagen var indrettet med en separat indgang, 3 kontorer, 2 mødelokaler, 1 the-køkken, 2 arkivrum og 1 baderum og toilet.

Stueetagen blev anvendt af G2-koncernen og var en del af det, G2-koncernen betalte leje for. G2-koncernen anvendte fra 2008 etagen til bestyrelsesmøder og forhandlingsmøder med leverandører af såvel udviklingsprojekter som leverandører af typen G5. Kontoret blev anvendt som klagerens direktørkontor for G2 på adressen. Etagen var indrettet med 1 stort køkken med plads til buffet, 1 stor mødesal og et tilhørende relaxroom, 1 toilet, separat indgang og entre samt 1 kontor.

1. sal var indrettet med 1 stort soveværelse og 1 stort badeværelse en-suite, 1 walk-in-closet, 3 værelser og 1 badeværelse. G2 anvendte 3 værelser og 1 badeværelse, eksempelvis når selskabets advokater fra Tyskland ofte deltog i forhandlingsmøder, når selskabets tyske medarbejdere overnattede, når de var til møde i Y6-by, og når selskabets ene hovedaktionær fra Jylland havde mødedeltagelse. Privat anvendte klageren og hans ægtefælle 1 stort soveværelse, 1 stort badeværelse en-suite og 1 walk-in closet.

På grunden var der desuden en garage, som klageren og hans ægtefælle ikke kunne anvende, da sælgeren, IM, ikke havde lavet opkørsel fra vejen, og da garagen, der var udformet med elektriske porte, faktisk var for kort til, at en normal personbil kunne stå derinde. Grunden blev anvendt som ankomstareal og som ryge- og samtaleområde for medarbejderne fra G2. Der var derfor ikke en privat afdeling i haven eller på terrassen.

Oversigt over bygningsmassens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse:

Oversigt over ejendomsvurderingerne for 2009 - 2007:

Det er kun den samlede værdi af bygningsmassen, der skal danne grundlag for beregning af værdi af fri bolig, idet grundværdien ikke skal indgå. Derefter skal der foretages et fradrag for erhvervsmæssig benyttelse.

Opgørelse af ejendomsvurderingerne for 2002 og 2001 + 5 %:

Både klageren og hans ægtefælle samt deres tidligere rådgivere forudsatte, at der var bopælspligt på ejendommen, og at der derfor som udgangspunkt ikke skulle betales værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Hvis der alligevel skal betales værdi af fri bolig, så skal beregningerne foretages korrekt.

SKAT har skønnet, at 1/3 af bygningerne blev anvendt til erhverv, og at resten af ejendommen blev anvendt privat. Dette er ikke korrekt. Klageren og hans ægtefælle havde kun 100 m2 privat til rådighed, når de var på ejendommen, og ikke var i Jylland, i Tyskland eller på rejse andre steder, og G2-koncernen havde anvendelsesret til hele ejendommen. Der var således alene tale om en privat anvendelse på 16,8 % af bygningsmassen og dermed en tilsvarende erhvervsmæssig benyttelse på 83,2 %.

For at isolere den private anvendelse af ejendommen skal den beregnede "Værdi af bygningsmassen" korrigeres for at beregne 5 % beskatningsgrundlaget:

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdibeskatning skal opgøres som den laveste af værdierne 1) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 %, 2) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 eller 3) ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2010 henholdsvis 1. januar 2009 og 1. januar 2008. Disse værdier skal dog renses for den andel af ejendommen, der er anvendt til erhverv. Derfor skal ejendomsværdibeskatningen på henholdsvis 1 % og 3 %. (Over 3.040.000 kr. i beskatningsgrundlag) beregnes ud fra følgende grundlag:

Af nedenstående tabel fremgår, at den aftalte månedlige husleje på 20.000 kr. + forbrug langt overstiger den af SKAT beregnede værdi af fri bolig:

Der er derfor ikke grundlag for den af SKAT foretagne beskatning af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Maskeret udlodning overdragelse af ejerlejligheden Y5-adresse Y6-by til G1

...

Værdi af fri helårsbolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Den skattepligtige værdi sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for hovedaktionæren, medregnes.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Som beregningsgrundlag efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A anvendes den laveste af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, 2.-11. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Landsskatteretten bemærker, at klageren falder ind under persongruppen i ligningslovens § 16 A, da han er hovedanpartshaver i G1, og da han dermed er skattepligtig efter bestemmelserne i ligningslovens §§ 16, stk. 9, og 16 A, stk. 9, af fri bolig til rådighed på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, og ejendommen Y3-adresse, Y4-by, i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Ejendommen Y1-adresse, Y2-by

Den kontante købesum udgjorde 17.750.000 kr. pr. 1. januar 2006. Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. oktober 2007, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 henholdsvis 13.500.000 kr., 18.700.000 kr. og 18.700.000 kr., hvoraf ejerboligværdien udgjorde henholdsvis 8.635.000 kr. 13.050.000 kr. og 13.050.000 kr., jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 2. pkt.

Beregningsgrundlaget for 5 % - beregningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 2. og 3. pkt., er derfor for indkomståret 2008 anskaffelsessummen og for indkomstårene 2009 og 2010 ejendomsvurderingen i året før.

Ejerboligværdien pr. 1. januar 2001 + 5 pct. og pr. 1. januar 2002 udgjorde henholdsvis 3.976.875. kr. (3.787.500 kr. + 189.375 kr.) og 4.046.500 kr. Ejerboligværdien udgjorde pr. 1. oktober 2008, pr. 1. oktober 2009 og pr. 1. oktober 2010 henholdsvis 13.050.000 kr., 13.050.000 kr. og 13.050.000 kr.

Beregningsgrundlaget for 3 % beregningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., er derfor ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 pct.

SKAT har foretaget skatteberegningen af værdi af fri helårsbolig vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by, for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 i henhold til retningslinjerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

SKAT har i denne forbindelse skønsmæssigt ansat den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen til 1/3 på baggrund af de foreliggende lejekontrakter, og klageren og hans ægtefælle er herefter blevet beskattet med 2/3 af værdien af fri helårsbolig.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren og hans ægtefælle ikke heroverfor har godtgjort, at den skattemæssige beregning af værdien af fri helårsbolig er fejlagtig, eller at SKATs skønsmæssige ansættelse af den erhvervsmæssige andel af ejendommen er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Det bemærkes herved, at der ikke i BBR-registeret er registreret erhvervsareal på ejendommens bygninger.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Ejendommen Y3-adresse, Y4-by

Det fremgår af købsaftalen, at den kontante købesum udgjorde 65.500 .000 kr. pr. 1. september 2008, og at købesummen var aftalt fordelt på villa og grund med 64.500.000 kr. og på inventar med 1.000.000 kr.

Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. oktober 2007, pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 henholdsvis 21.500.000 kr., 21.500.000 kr. og 33.000.000 kr.

Beregningsgrundlaget for 5 % - beregningen jf. Ligningslovens § 16 stk. 9, 2. og 3. pkt. er derfor den kontante anskaffelsessum på 64.500.000 kr. for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 pct. og pr. 1. januar 2002 udgjorde henholdsvis 5.355.000 kr. (5.100.000 kr. + 255.000 kr.) og 7.550.000 kr. Ejendomsværdien udgjorde pr. l. oktober 2008, pr. 1. oktober 2009 og pr. 1. oktober 2010 henholdsvis 21.500.000 kr., 33.000.000 kr. og 33.000.000 kr.

Beregningsgrundlaget for 3 % - beregningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., er derfor ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 pct.

SKAT har foretaget skatteberegningen af værdi af fri helårsbolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 i henhold til retningslinjerne i ligningslovens § 16, stk. 9, men har som beregningsgrundlag for 5 % beregningen anvendt en kontant anskaffelsessum for ejendommen på 65.500.000 kr., selv om den kontante anskaffelsessum for ejendommen udgjorde 64.500.000 kr.

SKAT har i denne forbindelse skønsmæssigt ansat den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen til 1/3 på baggrund af de foreliggende lejekontrakter, og klageren og hans ægtefælle er herefter blevet beskattet med 2/3 af værdien af fri helårsbolig.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren og hans ægtefælle ikke har godtgjort, at den skattemæssige beregning af værdien af fri helårsbolig ikke skal foretages efter retningslinerne i ligningslovens § 16, stk. 9, eller at SKATs skønsmæssige ansættelse af den erhvervsmæssige andel af ejendommen er foretaget på et forkert grundlag eller vil medføre et åbenbart urimeligt resultat. Det bemærkes herved, at der ikke i BBR-registeret er registreret erhvervsareal på ejendommens bygninger.

Ved anvendelse af en kontant anskaffelsessum på 64.500.000 kr. og de af SKAT i øvrigt anvendte beregningsmetoder, kan klagerens andel af værdi af fri helårsbolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 herefter opgøres således:

Procentberegning af ejendomsværdi:

Indkomstændringerne for de enkelte indkomstår kan herefter opgøres således:

2008

2009

2010

Landskatteretten nedsætter derfor klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 fra henholdsvis 335.000 kr., 1.005.000 kr. og 209.000 kr. til henholdsvis 329.000 kr., 987.500 kr. og 205.500 kr.

2. Øvrige oplysninger

Der har under sagen været fremlagt og gennemgået skitser og fotos fra Y3-adresse. Det er oplyst, at de fremlagte fotos er optaget i 2008 eller 2009.

Der har under sagen været fremlagt artiklen "Her er de 10 dyreste lejevillaer i Danmark", udgivet på boliga.dk den 19. november 2014. Af artiklen fremgår, at den dyreste lejevilla på dette tidspunkt var en villa i Y16-by med 600 boligkvadratmeter. Den månedlige leje for denne villa var 75.000 kr. pr. måned. Den næstdyreste lejevilla var en villa på 600 kvadratmeter i Lyngby, som kostede 60.000 kr. i månedlig leje. De øvrige lejevillaer i top 10 havde en månedlige leje fra 55.000 kr. pr. måned til 40.000 kr. pr. måned.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 8. marts 2016 anført følgende:

"Parterne i nærværende sag er på den ene side A og B, der er ægtefæller og som sammen ejede blandt andet selskabet G1.

Dette selskab ejede udover ca. 18 % af G2 aktier blandt andet ejendommene Y1-adresse, Y2-by og Y3-adresse, Y4-by.

Nærværende sag vedrører påklage af Landsskatterettens kendelser af 23. december 2013 (enslydende) vedrørende begge klagere i relation til spørgsmålet om værdi af fri bolig for de 2 ovennævnte ejendomme ejet af G1.

Sagsøgte er Skatteministeriet.

PROCESSUELT:

Sagsøgtes ret til at anvende omvendt bevisførelse:

Med udgangspunkt i sagsøgtes samlede ageren anmodes Retten om ved vurderingen af sagen at lægge normal bevisførelse til grund, dvs. at sagsøgte pålægges at fremlægge enhver dokumentation, der måtte foreligge til støtte for sine påstande samt at fremlægge dokumentation for typisk markedsleje for lignende ejendomme i kvarteret omkring Y3-adresse, Y4-by på tidspunktet.

Det er sagsøgers standpunkt, at sagens forløb bør føre til, at retten ændrer sagsøgers bevisbyrde fra, at der er omvendt bevisbyrde til, at der i denne sag normal bevisbyrde, eftersom det er sagsøgers opfattelse, at Sagsøgte har overskredet enhver rimelig anvendelse af sin normale ret til omvendt bevisbyrde i kraft af, at der fra sagsøgtes side, har været tilbageholdt vitale oplysninger og viden som konkret har været i sagsøgtes besiddelse helt tilbage fra agterskrivelsernes afsendelse, hvorved alle de rejste krav for lejligheden i Y5-adresse og ejendommen Y1-adresse har været beregnet på et direkte ukorrekt grundlag.

Sagsøgtes oprindelige påstandsdokument samt brev til Retten dateret 18. august 2015 med fremlæggelse af nyt bilag Q, var fuldstændig nyt for sagsøgerne, og det indeholder ændrede beregninger, og gav anledning til en skriftveksling imellem parterne. Sagsøgerne har nu ventet i mere end 7 måneder på sagsøgtes fremlæggelse af beregninger for de forhold, som parterne i al væsentlighed mente at have opnået enighed om i januar 2015. Dette gælder på samme måde som fremlæggelsen af bilag P, der dokumenterer, at de oplysninger, sagsøgte, har anvendt i Agterskrivelse i april 2012 (bilag 01), Skatteafgørelse i maj 2012, over for Landsskatteretten i 2013 alle hviler på faktuelt forkerte oplysninger udtaget fra sagsøgtes eget vurderingssystem.

Den samledes proces fra sagsøgtes agterskrivelse til denne sag:

Opsummering af det samlede procesforløb:

Denne opsummering gives for at give Retten det samlede overblik af forløbet omkring de oprindelige agterskrivelser og sagsøgtes samlede ageren over for sagsøgerne især omkring manglende dialog og anvendelse af forkerte informationer med den konsekvens, at sagsøgte uberettiget hævede sagsøgernes skattegrundlag.

Sagsøgte udarbejdede oprindeligt agterskrivelser (bilag 01A og bilag 01B) dateret 25. april 2012, der, efter det fra sagsøgte oplyste, var afsendt til sagsøgerne. Sagsøgte udarbejdede ligeledes skatteafgørelser til sagsøgerne dateret 31. maj 2012 (bilag 16A og 16B).

Begge disse skrivelser havde kun været fremsendt pr. alm. post - ikke med rekommanderet post og heller ikke på den e-mail, der er registreret for hver af sagsøgerne på www.skat.dk og heller ikke via Skatteindbakken for hver af sagsøgerne. Sagsøgte havde således ikke udtømt alle muligheder for at komme i kontakt med sagsøgerne, men derimod både med en datering af agterskrivelsen af 25. april 2012 og en forudsætning om at brevet er afsendt samme dato med en fremsendelse med B-post eller C-post (storkunde rabatteret B-post) til udlandet, hvorved Post Danmark, jf. deres egne oplysninger på tidspunktet betingede sig 8-10 hverdage til en levering, der dog ikke kunne garanteres. Konsekvensen var at hvis sagsøgerne havde modtaget brevene, så ville dette være sket omkring den 10. maj 2012, og dermed have kun 2 dage tilbage af en klagefrist på 14 arbejdsdage, idet klagevejledningen i agterskrivelsen angiver en klagefrist til 15. maj 2012.

SKAT kommunikerede således ikke via indbakkerne i skattemapperne og har dermed reelt derved frataget sagsøgerne muligheden for at overkolde de forskellige klagefrister på trods af at parterne tidligere havde kommunikeret sammen via e-mail.

Sagsøgerne konstaterede i august 2012, at der var lavet nye slutopgørelser for skatteårene 2008, 2009 og 2010 og der heri var sket betydelige ændringer i form af for sagsøgerne ukendte indkomster, som sagsøgte beregnede skat af. Derfor rettede sagsøgerne forespørgsel til sagsøgte om, hvorfor der var foretaget ændringer.

Sagsøgerne havde ikke modtaget agterskrivelserne og skatteafgørelserne før sagsøgtes medarbejder den 11. september 2012, pr. e-mail fremsendte disse til sagsøgerne, men denne medarbejder oplyste ikke ved fremsendelsen af skatteafgørelserne om, at en klagefrist var ved at oprinde, hvilket er i strid med Forvaltningslovens §7, stk. 1.

Sagsøgerne fremsendte med breve af hhv. 24. og 25. september 2012 (bilag 17 og bilag 18) fremsendt pr. e-mail giver sagsøgerne deres første kommentarer på indholdet i sagsøgtes skatteafgørelse hhv. 13 og 14 dage efter modtagelsen af disse.

I brev af 24. september 2012 (bilag 17) fremsender sagsøgerne indsigelse til sagsøgtes antagelser og beregninger omkring overdragelsen i 2008 til G1 og videresalget til tredjemand af en lejlighed i Y5-adresse, som sagsøgte, ud fra helt forkerte antagelser om de faktiske forhold, giver anledning til at foretage beskatning af sagsøgerne for maskeret udbytte for i alt kr. 3.250.000 hver i skatteåret 2008.

I brev af 25. september 2012 (bilag 18) anmoder sagsøgerne sagsøgte om dokumentation for

- ejendomsvurderingerne for de 2 ejendomme (Y1-adresse og Y3-adresse) de relevante år, som sagsøgerne ikke var i besiddelse af samt

- sagsøgtes detaljerede beregninger af værdi af fri bolig og sagsøgtes forklaringer hertil, idet det tyder på at sagsøgtes for ejendommen Y1-adresse i Nordjylland har beregnet 5 % værdien af skovværdien og ikke af hverken bygningsværdierne eller af stuehusværdien.

Sagsøgerne forklarede sagsøgte, at inden sagsøgerne kunne forholde sig til og efterberegne sagsøgtes skatteansættelse omkring sagsøgernes private anvendelse af en del af stuehuset på deres selskabs ejendom Y1-adresse i Jylland, havde sagsøgerne behov for at modtage de detaljerede beregninger (og ikke blot en verbal forklaring), for at kunne forstå sagsøgtes beregninger i forhold til gældende regler, da sagsøgerne ikke havde råd til at have en revisor til at rådgive sig i sagen.

Den 26. september 2012 (bilag 19) modtog sagsøgerne to enslydende e-mails fra Sagsøgte om at SKAT vil overveje om man vil genoptage sagerne og vil vende tilbage i den følgende uge.

Den 26. september 2012 (bilag 20) sendte sagsøgerne en e-mail til sagsøgte, hvori sagsøgerne rykkede for at modtage SKATs detaljerede beregninger for værdi af fri bolig og for ejendomsvurderingerne.

Den 28. september 2012 (bilag 21) modtog sagsøgerne en e-mail fra Sagsøgte, hvori sagsøgte oplyste ikke at ville genoptage sagerne, men at sagsøgerne kunne klage til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Sagsøgerne fik fremsendt de overordnede ejendomsvurderinger. (uden opdeling på stuehus-, erhvervs- og skovværdi) for de 2 ejendomme (bilag 22 og 23),'og uden dokumentation af de foretagne beregninger af værdi af fri bolig.

Den 28. september 2012 (bilag 24) sendte sagsøgerne en e-mail til sagsøgte for at anmode sagsøgte om at genoptage sagerne, samt rykker for dokumentation af de foretagne beregninger af værdi af fri bolig.

Den 2. oktober 2012 (bilag 25) modtog sagsøgerne en e-mail fra Sagsøgte som blot henviste til klageadgang til Skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Den 2. oktober 2012 (bilag 26) sendte sagsøgerne en e-mail til sagsøgte med en gentagelse af sagsøgers anmodning om, at sagsøgte genoptog sagerne, samt rykkede for dokumentation af de foretagne beregninger af værdi af fri bolig.

Den 9. oktober 2012 (bilag 27) modtog sagsøgerne en e-mail med brev fra Sagsøgte som indeholdt udskrifter af dele af regler for værdi af fri bolig, samt angav

SKAT har givet "nedslag i ejerboligværdi" i beregningen for ejendommen "Y1-adresse" og herefter givet et skønsmæssigt fradrag/nedslag for den del af ejendommen som er udlejet til erhverv. Der er således tale om en kombination af beregning og skøn i forbindelse med fastsættelse af lejeværdien.

og henviste til, at SKAT havde forespurgt selskabet G1, og ikke modtaget svar.

I samme brev skriver SKAT ligeledes

"...

hvor der er tale om skønsmæssige ansættelser af fri bolig.

..."

Dette brev dokumenterer efter sagsøgers opfattelse, at hele skattesagen blot bygger på en medarbejders skøn- og antagelser og ikke på fakta - hvilke foreløbig er dokumenteret i 2 af de 3 forhold, der er i skatteansættelserne. Sagsøgte oplyser således, at have foretaget skøn og antagelser, hvilket må være jf. Forvaltningslovens §24, stk. 1, 2. punktum, dog uden at Agterskrivelsen (bilag 01A og bilag 01B) indeholder eller anvender de for sagsøgte kendte oplysninger således for FVL §24 stk. 2 foreskriver.

Den 15. oktober 2012 (bilag 28) sendte sagsøgerne et e-mail brev til sagsøgte med fornyet ønske om gentagelse af anmodningen om, at sagsøgte skulle dokumentere beregningerne, og sagsøgernes kommentering af, at SKAT fandt, at det kun er sagsøgernes problem ikke at have modtaget SKATs breve, hvilket sagsøgerne finder alene er sagsøgtes problem, da man ikke har fremsendt brevene rekommanderet eller pr. mail.

Den 23. oktober 2012 (bilag 29) modtog sagsøgerne en e-mail fra sagsøgte, som gentager afvisningen om at dokumentere sagsøgtes beregninger og gentager henvisningen til, at sagsøgerne kan klage jf. klagevejledningen i afgørelsen uden i øvrigt at bemærke at der eventuelt kunne være problemer med tidsfristen for at klage, der ved understøttes sagsøgernes tidligere argumentation herom.

Den 25. oktober 2012 (bilag 02) fremsendte sagsøgerne deres klage til Landsskatteretten med bilag.

Den 20. december 2012 fremsendte Landsskatteretten en afvisning af at behandle klagerne, dette grundet overskridelsen af klagefrist.

Den 21. december 2012 fremsendte sagsøgerne deres anmodning om genoptagelse til Landsskatteretten med bilag.

Den 8. februar 2013 fremsendte Landsskatteretten en afvisning af at genoptage sagsøgernes klager.

Den 7. marts 2013 fremsendte sagsøgerne stævning til Byretten vedrørende Landsskatterettens afvisning og over sagsøgtes skatteafgørelser i bilag 01 og 01. Denne sag havde sagsnr. BS 38A-1201/2013.

Efter at have anmodet om fuld agtindsigt i sagsøgernes Cobra konto hos SKAT (stedet hvor SKATs registrering af alt hvad der er foregået for en skatteyder forefindes) blev der den 9. september 2013 (bilag 30) indgået et forlig (på opfordring fra sagsøgte) i sag BS 38A-1201/2013 om, at sagsøgte, med sagsøgtes ordvalg, skulle instruere Landsskatteretten til at foretage en realitetsbehandling af sagsøgernes klage på et oplyst grundlag.

Det er her sagsøgers standpunkt, at når, sagsøgtes advokat således i forbindelsen med den tidligere retssag tilbyder, at sagsøgte kan instruere Landsskatteretten til at foretage en realitetsbehandling af sagsøgernes klage på et oplyst grundlag, så forpligter dette sagsøgte til at sikre at Landsskatteretten har det komplette datagrundlag til at behandle sagsøgernes klage, hvilket efter sagsøgers opfattelse ikke er sket.

Den 1. oktober 2013 (bilag 31) fremsendte sagsøgerne pr. e-mail til Landsskatteretten anmodning om at Landsskatteretten genoptog behandlingen af sagsøgernes klager vedlagt sagsøgtes advokats e-mail af 24. september 2013 til Landsskatteretten om genoptagelse og realitetsbehandling.

Efterfølgende har Sagsøgte ikke, trods anmodning herom, givet sagsøgerne aktindsigt i deres Cobra konti, der er den elektroniske mappe, der samler al information om en skatteborger fordelt på skatteår.

Den 23. december 2013 (bilag 03 og 04) modtog sagsøgerne Landsskatterettens afgørelse, der indeholder følgende omkring de 3 punkter, der er baggrunden for striden mellem parterne:

1. Maskeret udbytte af salg af lejlighed Y5-adresse:

Landsskatteretten har tilbagevist sagsøgtes afgørelse som værende forkert med den konsekvens, at sagsøgerne fritages for beskatning af maskeret ud­ bytte for i alt kr. 3.250.000 hver i skatteåret 2008.

2. Hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y1-adresse:

Landsskatteretten har ikke foretaget nogen ændring af sagsøgtes afgørelse om hovedaktionærs anvendelse af ejendomme Y1-adresse.

Sagsøgerne bemærker, at Landsskatteretten har truffet sin afgørelse i sagen på et, efter sagsøgers opfattelse, forkert oplyst grundlag, idet, sagsøgte, i modsætning til det aftalte i forbindelse med indgåelsen af retsforliget i BS 38A-1201/2013, ikke har ladet alle oplysninger tilgå sagsøgerne og Landsskatteretten, heriblandt de udvidede ejendomsoplysninger, der først er fremlagt i januar 2015 i indeværende sag som bilag P. Landsskatterettens afgørelse er således forkert på dette punkt.

3. Hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y3-adresse:

Landsskatteretten foretaget en mindre ændring i sagsøgtes beregning af hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y3-adresse, grundet en del af anskaffelsessummen for ejendommen var medfølgende inventar.

Sagsøgerne bemærker at Landsskatteretten også her har truffet sin afgørelse i sagen på et forkert grundlag, da sagsøgte; i modsætning til det aftalte i forbindelse med indgåelsen af retsforliget i BS 38A-1201/2013, ikke har ladet alle oplysninger tilgå sagsøgerne og Landsskatteretten særligt vedrørende anvendelsen af ejendommen.

Derefter indleveres stævning i nærværende sag i foråret 2014.

Hele dette forløb dokumenterer efter sagsøgers opfattelse, at sagsøgte ikke har givet sagsøgerne en objektiv behandling, idet bilag P, der først blev fremlagt af sagsøgte i januar 2015 og ikke har været forelagt for sagsøgerne eller Landsskatteretten tidligere, hvor oplysningerne fremkommer, men hvor oplysningerne har været tilgængelige og uændrede i sagsøgtes vurderingssystem siden de oprindelige udarbejdede ejendomsvurderinger.

Hele forløbet i denne sag med

- sagsøgtes udarbejdelse af agterskrivelse, alene på baggrund af sagsøgtes egne udokumenterede skøn og antagelser

- sagsøgtes manglende fremlæggelse af dokumentation og beregninger til sagsøgerne i gennem 3 år

- det nu fremlagte bilag P samt

- Landsskatterettens afgørelse i december 2013

dokumenterer, at sagsøgte i sin sagsbehandling både inden udarbejdelse og afsendelse af agterskrivelse i april 2012 og efterfølgende har truffet en afgørelse der alene hviler på sagsøgtes skøn og ikke på fakta, samt at sagsøgte samtidig har anvendt egne data forkert og i strid med reglerne, hvorved der er pålagt sagsøgerne et højere beskatningsgrundlag.

Den omvendte bevisbyrde:

Sagsøgte har i hele klagesagsforløbet i vidt omfang ikke fremlagt al nødvendig dokumentation, der må have dannet baggrund for sagsøgtes skøn og antagelser, herunder korrekte ejendomsværdioplysninger inkl. fordelinger for hhv. lejligheden i Y5-adresse og ejendommene Y1-adresse og Y3-adresse, relevante salgspriser for lejligheder i Y5-adresse og nærliggende veje og markedslejeoplysninger i Y4-by.

Det er konsekvensen af reglen om "omvendt bevisbyrde" i skattesager, at sagsøgte kan fremkomme med egne, men udokumenterede skøn, eksempelvis om anvendelsen af ejendommen på Y3-adresse, for dermed at overlade det til sagsøgerne at skulle løfte bevisbyrden for, at sagsøgtes skøn ikke er korrekte. Samtidig har sagsøgte konsekvent gennem hele sagens forløb ikke villet oplyse data og fakta til sagsøgerne. Derfor har dette bevirket et umuligt, og hvor muligt, dog meget tidskrævende, arbejde for sagsøger i nærværende sag, hvilket arbejde har været yderligere kompliceret af de tekniske fejl i det af sagsøgte anvendte materiale.

I lyset af forholdene, der nu er dokumenteret omkring de oprindelige forhold både omkring:

- Y5-adresse og

- Y1-adresse,

herunder den manglende fremlæggelse af de detaljerede ejendomsvurderingsoplysninger overfor:

• • Landsskatteretten, på trods af at Statens advokat over for sagsøgerne inden indgåelse af retsforlig i den foregående retssag havde lovet sagsøgerne at SKAT ville instruere Landsskatteretten i at foretage en realitetsbehandling ville ske på et fuldt oplyst grundlag samt

• • nærværende sag, indtil sagsøgtes fremlæggelse af bilag P, efter det tidspunkt hvor hovedforhandlingen af denne sag var planlagt første gang,

sammen med de fortsatte oplysninger, som sagsøgte ikke fremlægger omkring markedsleje, sagsøgernes cobra konto mv., så finder sagsøgerne, at sagsøgte ved sagens videre behandling med rette er opfordret til at dokumentere beregningsgrundlaget for sine skøn og at der således gennemføres egentlige beregninger til brug for sagens skattemæssige vurdering og ikke blot et skøn.

Vedr. de enkelte forhold:

Ejendommen Y5-adresse:

Sagsøgerne var her pålagt en samlet forhøjelse af skattegrundlaget på kr. 3.250.000,00, der er nedsat til kr. 0,00 hvorved sagsøgerne har fået 100 % medhold i denne del af sagen­ med Landsskatterettens afgørelse fra december 2013.

Ejendommen Y1-adresse:

Efter fremlæggelsen af bilag P (detaljerede skærmprint fra sagsøgtes ejendomsvurderingssystem, som er dateret 07.07.2014 - med data fra de oprindelige vurderingsdatoer, der fremgår ikke af skærmbillederne, at der er foretaget nogen ændringer efter de oprindelige vurderingsdatoer) er sagsøgerne og sagsøgte endelig blevet enige om hvilke vurderinger, der skal anvendes i forbindelse med 5% beregningen for hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y1-adresse.

Der skal således nu anvendes den af sagsøgte på tidspunktet foretagne vurdering af stuehusets værdi og ikke vurderingen af skovens værdi, som sagsøgte anvendte i agterskrivelsen og har fastholdt både under behandlingen i Landsskatteretten, samt i tidligere i processkrifter i denne sag.

Sagsøgerne har igennem hele sagens forløb fastholdt overfor sagsøgte, Landsskatteretten og retten, at sagsøgte anvendte et forkert beløb, der udgjorde skovens samlede værdi og ikke stuehusets eller bygningsmassens værdi.

Sagsøgerne har accepteret, at der anvendes den af sagsøgte vurderede anvendelses andel på 2/3 af stuehuset på ejendommen Y1-adresse, hvor den af sagsøgerne tidligere angivne anvendelsesandel på 1/3 var i forhold til den samlede bygningsmasse.

Derfor bliver den korrigerede beregning af beskatningsgrundlaget for ejendommen Y1-adresse efter sagsøgernes beregning:

Indkomstår 2008

5 % beskatning:

Stuehusværdi = kr. 4.338.500

Anvendelsesandel = 2/3

5 % beskatningsgrundlag er: 5 % * (2/3 * 4.338.500) kr. 144.617

3 % / 1 % beskatning:

Ejendomsværdibeskatning:

Vurdering pr. 01/01-2001 med tillæg af 5 % kr. 3.975.000

Anvendelsesandel = 2/3 (= kr. 2.650.000)

1 % beskatningsgrundlag er: 1 % * (2/3 * kr. 3.975 .000) kr. 26.513

Ialt beskatning kr. 171.129

Betalt til selskabet kr. 120.000

Til rest kr. 51.129

Til hver af sagsøgerne kr. 25.565

Indkomståret 2009:

5 % beskatning:

Stuehusværdi = kr. 4.966.200 Anvendelsesandel = 2/3

5 % beskatningsgrundlag er: 5 % * (2/3 * 4.966.200) kr. 165.540

3 % / 1% beskatning:

Ejendomsværdibeskatning:

Vurdering pr. 01/01-2001 med tillæg af 5 % kr. 3.975.000

Anvendelsesandel = 2/3 (= kr. 2.650.000)

1 % beskatningsgrundlag er: 1 % * (2/3 * kr. 3.975.000) kr. . 26.513

I alt beskatning kr. 192.053

Betalt til selskabet kr. 120.000

Til rest kr. 72.053

Til hver af sagsøgerne kr. 36.026

Indkomståret 2010:

5 % beskatning:

Stuehusværdi = kr. 4.966.200

Anvendelsesandel = 2/3

5 % beskatningsgrundlag er: 5 % * (2/3* 4.966 .200) kr.165.540

3% / 1 % beskatning:

Ejendomsværdibeskatning:

Vurdering pr. 01/01-2001 med tillæg af 5 % kr. 3.975.000

Anvendelsesandel = 2/3 (= kr. 2.650.000)

1 % beskatningsgrundlag er: 1 % * 2/3 * kr. 3.975.000) kr. 26.513

I alt beskatning kr. 192.053

Betalt til selskabet kr. 120.000

Til rest kr. 72.053

Til hver af sagsøgerne kr. 36.026

Denne opgørelse er foretaget ud fra dokumentationen i bilag P og bilag 15. Sagsøgerne har haft forelagt beregningen for sagsøgte, der herefter har indarbejdet resultatet af sagsøgers beregninger i sit påstandsdokument og der er således enighed mellem parterne om beregningen.

For de 3 skatteår giver dette et samlet beskatningsgrundlag på kr. 97.617,00 for hver af sagsøgerne og kr. 195.235 for de 2 skatteydere samlet, hvilket skal ses i forhold til de oprindelige samlede forhøjelser af sagsøgernes samlede beskatningsgrundlag vedr. dette forhold på kr. 1.000.000,00.

Sagsøgerne har således, via den opnåede enighed, vedr. denne post fået medhold for over 80 %.

Opsummering af sagsøgtes oprindelige 3 punkter i agterskrivelsen

2 af sagsøgtes oprindelige 3 punkter i agterskrivelsen (bilag 01) er egentlig tilbagevist ved hhv.:

• Landsskatterettens afgørelse december 2013 (maskeret udbytte af salg af lejlighed) og

• den aftalte enighed mellem parterne om beregningen af beskatning af hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y1-adresse på baggrund af sagsøgtes offentliggørelse af bilag P og enigheden om anvendelse af stuehusvurderingen i stedet for skovværdien, samt anvendelse af 2/3 rådighed af stuehuset i stedet for 1/3 af den samlede bygningsmasse, der skal anvendes i beregningen.

Det sidste af sagsøgtes 3 punkter i agterskrivelsen (bilag 01A og bilag 01B) er således beregningen af beskatning af hovedaktionærs anvendelse af ejendommen Y3-adresse, der blev delvist korrigeret med Landsskatterettens afgørelse i december 2013.

Nedenfor vises skematisk udviklingen af den økonomiske konsekvens (uden renter) af sagsøgtes skønsmæssige ændringer af sagsøgerens skattemæssige ansættelser, samt efterfølgende behandling ved Landsskatteretten samt ved denne ret:

Renter og gebyrer:

Til de ovenfor nævnte beløb skal tillægges alle de renter (med mange forskellige navne), renters renter og gebyrer, som sagsøgte har beregnet og evt. tilskrevet i perioden. Sagsøgte foretager renteberegning tilbage til tiden for det enkelte skatteårs afslutning, beregnet som om de af sagsøgte foretagne reguleringer var skyldige fra den oprindelige selvangivelse. Sagsøgte modregner først ændringerne som følge af fx Landsskatterettens underkendelser af sagsøgtes reguleringer med de datoer de blev registreret i sagsøgtes systemer og som om det er indbetalinger på dette tidspunkt, og yderligere anvender sagsøgte forskellige renter afhængig af om renteberegningen er til sagsøgtes fordel eller til skatteyderens fordel og at modregningerne af reguleringerne som følge af Landsskatterettens afgørelse foretages med andre rentedatoer end de oprindelige rentetilskrivninger.

Dette bevirker alt i alt, at sagsøgerne ikke, efter Landsskatterettens afgørelse og sagsøgtes registrering af ændringerne i egne systemer, er blevet stillet som om disse ændringer aldrig var søgt foretaget.

Sagsøgte opfordres her til at bekræfte, at der alene kan beregnes renter og evt. gebyrer i forhold til den skat, der måtte blive beregnet for de 3 skatteår af den ved sagen opståede skat, således at tidligere tilskrevne renter og gebyrer, der relaterer sig til forholdene i denne sag, nulstilles for alle skatteår.

Sagsøgerne skal således, efter sagens afslutning være stillet således, at sagsøgte alene foretager en almindelig rentetilskrivning af de resterende beløb der evt. måtte være tilbage efter afgørelsen af denne sag. Alle andre rentebeløb og gebyrer skal sagsøgte fjerne fra alle sine systemer, dette for at sikre, at sagsøgerne ikke skal igennem endnu et langstrakt klageforløb også om renter og gebyrer. Sagsøgte skal fjerne alle andre rentebeløb og gebyrer, fra alle sine systemer, end dem der slutteligt skal opstå som følge af evt. resulterende forhøjelser af sagsøgernes beskatningsgrundlag. Dette gælder både for skat og arbejdsmarkedsgrundlag.

Ejendommen Y3-adresse

Vedrørende ejendommen Y3-adresse skal Retten tage stilling til følgende forhold:

Skal sagsøgerne, når de som hovedaktionær allerede bliver beskattet af en hovedbopæl, ejendommen Y1-adresse, samtidig skal beskattes af endnu en hovedbopæl.

Der henvises fra sagsøgers side til afgørelsen i sag SKM2003.355.LR, hvor en advokat omfattet af personkredsen, jf. Ligningslovens § 16, stk. 9, fritages for at blive beskattet af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning for ham selv og andre ansatte i virksomheden i anledning af retsmøder, møder med klienter mv.

Såfremt Retten finder at sagsøgerne - på trods af afgørelsen i sag SKM2003.355.LR - finder, at sagsøgerne samtidig skal beskattes af 2 ejendomme, som hovedbopæl, skal retten ligeledes tage stilling til:

• Om sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at deres forslag opfylder markedsleje og niveauet for markedsleje i lokalområdet for de relevante skatteår jf. SKM2012.449.BR (Udbyttebeskatning lejlighed til rådighed - tidligere ægtefælle) der omhandlede for lille egenbetaling i forhold til markedsleje.
• Om det er rimeligt over for sagsøgerne, at beskatningsgrundlaget for denne anden ejendom er væsentlig større end markedslejen, jf. ligningsvejledningen § 16, stk. 3., for tilsvarende ejendomme i samme område.
• Hvad en rimelig markedsleje ville være for den andel af ejendommen, som sagsøgerne havde lejet af deres selskab.

Det er dermed vigtigt for retten at tage stilling til:

- Det korrekte antal m2 som Sagsøgerne skal beskattes af, herunder om, sagsøgte, har løftet bevisbyrden for at kunne tilsidesætte sagsøgernes lejeaftale for ejendommen Y3-adresse

- Den markedsmæssige leje for tilsvarende ejendomme med tilsvarende anvendelse, bolig og erhverv, og tilsvarende fordeling imellem anvendelserne, i samme område

Til underbygning af Sagsøgernes påstand om at stuetagen på Y3-adresse ikke skal indgå i beregningsgrundlaget fremlægges nyt Bilag 34. Ud fra dette bilag fremgår tydeligt, at omdrejningspunktet for indretningen af denne etage var mødesalen. Etagen var indrettet med mødesal med mødebord med bordplade i formica og ikke i træ med normal kapacitet til 10 personer (maksimalt op til 14), lounge til mødepauser, arbejdskontor samt industrielt udlagt supportkøkken til denne mødeaktivitet og som sidste rum var Bs chefkontor med professional laserprinter fra G2.

Indretningen og materialevalg af denne etage bærer således tydeligt præg af at være til kontormæssig mødeaktivitet for G2 koncernen.

Ejendommens første sal var indrettet med gæsteværelse 1 og gæsteværelse 2, privat arbejdsværelse samt et kombineret Sove-, ophold- og badeværelse med tilknyttet terrasse med havebordssæt.

I det nye Bilag 34 fremgår for første sal at formålet med denne etage var:

• A og B anvendte det kombinerede sove-, opholds og badeværelse, samt det private arbejdsværelse.

• Gæsteværelse 1 og 2 samt tilhørende badeværelse blev udnyttet når G2 havde "overliggende gæster" hhv. G2s faste advokat fra Tyskland eller medarbejdere fra hhv. Tyskland, Spanien eller Y1-adresse.

Sagsøgerne havde således indrettet deres egen "lille lejlighed" på 1. sal, som samlet var det areal de anvendte privat når de var i Y6-by i forbindelse med G2s møde- og øvrige aktiviteter på adressen.

Med fremlæggelsen af Bilag 34 sammenholdt med den tidligere fremlagte dokumentation på side 22 til 26 for den mødeaktivitet som A og B selv havde registeret i deres kalendere (i tillæg til anden mødeaktivitet på adressen), er det således tydeligt, at det kun er de m2 på første sal, der skal anvendes som Sagsøgernes skattegrundlag for denne ejendom.

I øvrigt gøres opmærksom på at Sagsøgernes revisor ofte deltog i møder på adressen og dermed havde fuldt kendskab til baggrunden for det af ham opstillede skattegrundlag jfr. det nedenfor anførte.

Retten skal således efter sagsøgernes opfattelse fastlægge sagsøgernes angivne maksimale private anvendelses andel til 1/3 og erhvervsanvendelsen skal fastlægges til 2/3 af ejendommen.

Anvendelse af markedsleje i beregningen af sagsøgernes beskatningsgrundlag.

Sagsøgte påstår, at Sagsøger ikke har godtgjort at SKATs beregning af beskatningsgrundlag for ejendommen Y3-adresse for 2/3 af ejendommen på kr. 2.250.000 årligt eller kr. 187.500 månedligt overstiger en markedsleje for 2/3-del af et hus i området.

Der henvises her endvidere til Ligningsvejledningen 2009 side 184 næstsidste afsnit, hvoraf vedrørende anvendelsesområdet for § 16, stk. 9, at der udover, at der skal være tale om en ansat hovedaktionær, der får stillet en helårsbolig til rådighed, angives i ligningsvejledningen vedrørende anvendelsen, at hovedreglen ved anvendelse af en lejet bolig er markedsleje, jf. § 16, stk. 3.

Yderligere henvises til SKM2012.449.BR, der omhandlede for lille egenbetaling i forhold til markedsleje. Hvis sagsøgte i den sag kan få en dom for, at der er betalt en for lille husleje i forhold til en markedsleje for området for de relevante skatteår, så skal der ligeledes foretages en markedslejebetragtning i denne sag, således at det beskatningsgrundlag sagsøgerne dømmes at betale for den andel af ejendommen Y3-adresse, som de havde lejet, ikke er højere end for andre tilsvarende ejendomme i området i de samme skatteår.

Det er beskrevet i sagsøgers replik af 10/04-2014:

...

Med en markedsleje max for et helt hus uden erhverv i kælderetage og stueetage ikke ville kunne overstige kr. 65.000 månedligt på Y17-adresse, der er et dyrere område i Y9 kommune end Y3-adresse. Dette var i april 2014 og der bemærkes at Y17-adresse en af Danmarks allerdyreste veje.

I Processkrift af 24/06-2014 side 4 provokeres sagsøgte til at fremlægge relevante huslejeværdier for området i Y9 kommune i 2008, 2009 og 2010. Dette er fortsat IKKE udleveret fra sagsøgte men som med bilag P, som blev fremlagt mere end 6 måneder efter dateringen af skærmprintet, så foreligger disse data formentlig også på sagen hos sagsøgte.

Såfremt dette ikke fremlægges bør dette tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte.

Til yderligere dokumentation af forholdene fremlægges bilag 32, en avisartikel fra november 2014 om Danmarks 10 dyreste lejeboliger på tidspunktet, der dokumenterer at et helt hus på Y15-adresse i Y9-by (dyrere område end Y3-adresse) i november 2014 kunne lejes for kr. 75.000 månedligt.

Dette beviser endnu engang at den af sagsøgte ansatte andel for den private anvendelse af ejendommen, der svarer til en månedlig husleje på kr. 187.500 om måneden, på trods af at denne værdi er ca. 3 gange så høj som den højeste markedsleje (for en hel ejendom uden samtidige erhvervslejere), der kan findes i området.

Særligt vedrørende nærværende ejendom bemærkes, at den som ovenfor anført indgår som en integreret del af en ejendom erhvervet af G1 med det formål at udleje denne til G2 koncernen (G2.2, jf. lejekontrakt og til anvendelse for G2 til bestyrelsesmøder mv.) som led i dette selskabs drift og det kan lægges til grund, at sagsøgerne alene via deres ejerforhold af dele af G2 koncernen (ca. 18,3 %) og deres ansættelsesforhold som direktører i selskabet har været til stede på ejendommen Y3-adresse i erhvervsmæssig sammenhæng. Sagsøgerne bemærker ligeledes, at ejendommen, af sælger inden G1s overtagelse af ejendommen i 2008, blev klargjort til kontorformål.

Der har således lige fra starten af G1s ejerskab ikke været tale om særskilt helårsbolig for sagsøgerne, idet denne har ligget i ejendommen i Jylland, hvorfor der også betales skat herfor.

Det henvises herefter til Ligningsvejledningen 2009 side 184 næstsidste afsnit, hvorefter det direkte anføres "for selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds og dermed af formodningsreglen", har det ikke været meningen med reglen at beskatte udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af en bolig ejet af virksomheden og idet der herefter henvises til en bindende forhåndsbesked, hvorefter en advokat omfattet af personkredsen ikke skulle beskattes af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning for ham selv og andre ansatte i virksomheden i anledning af retsmøder, møder med klienter mv. jf. SKM2003.355.LR. Denne afgørelse er direkte anvendelig på nærværende sag, hvor ejendommen på Y3-adresse alene har tjent som kontor for selskaberne, mødefaciliteter og med overnatningsmulighed for blandt andet sagsøgerne.

Sagsøgte påstår, at Ligningsrådet begik fejl omkring den refererede afgørelse og påstår ligeledes, at det under alle omstændigheder ikke er gældende for sagsøgerne. Dette er sagsøgerne uenige i.

Sagsøgerne har ud fra et rent rimelighedssynspunkt betalt, efter råd fra deres revisor, R1, en ansat leje for at have mulighed for at anvende værelserne på 1. sal med kr. 20.000,00 pr. måned. Denne leje kunne sagsøgerne have haft undgået ved at lave en samlet lejekontrakt dækkende den samlede ejendom med G2 koncernen, idet sagsøgernes anvendelse herefter ville have svaret til hotelophold.

Alene fordi sagsøgerne indirekte via G1 ejede ejendommen har man fastsat lejen som ovenfor beskrevet til kr. 20.000,00 pr. måned og det gøres her gældende, at denne fuld ud dækker sagsøgernes anvendelse af ejendommen.

Det gøres gældende, at den skematisk leje fastsat jfr. side 15 i kendelsen til en årsomkostning i værdi af fri bolig på kr. 2.250.000,00 eller kr. 187.500,00 pr. måned for 2/3 af et hus giver et skattemæssigt fuldstændigt misvisende resultat og at den foretagne forhøjelse som konsekvens heraf skal nedsættes til kr. 0,00.

Der henvises herudover til det i kendelsen side 24 midtfor anførte, hvorefter den "private" anvendelse af en mindre del af ejendommen blev fastsat til markedsleje for området efter aftale mellem selskabets revisor (R1) og SKAT.

Det fastholdes derfor, at en beregning som angivet kendelsen vil give et åbenbart urimeligt resultat.

Med en markedsmæssig leje for et helt hus, uden udlejning til erhverv i kælder og stueetage, i området skønsmæssig  i de 3 skatteår 2008-2010 ville være kr. 60.000 månedligt ville en beregning af sagsøgernes skatteansættelse være som følger:

Hvis der anvendes den af sagsøgerne angivne maksimale private anvendelses andel på 1/3 og erhvervsanvendelse på 2/3 af ejendommen:

Hvis der derimod anvendes den af sagsøgte angivne erhvervsanvendelse på 1/3 og privat anvendelse på 2/3 af ejendommen:

Hvis der anvendes en privat anvendelsesandel på 50% midt imellem den af sagsøgerne angivne og den af sagsøgte angivne for ejendommen:

Forudsat Retten fastslår at arealudnyttelsen for sagsøger fastsættes til 33% samt at der skal anvendes markedsleje medfører det en reduktion af uenigheden

Fra:

Til:

Og dermed bortfalder nødvendigheden i at fastlægge yderligere om ejendomsvurdering og/eller markedsleje.

Anvendelse af sagsøgtes ejedomsvurdering i beregningen af sagsøgernes beskatningsgrundlag

Hvis retten mod sagsøgernes forventninger ikke tager hensyn til gældende markedsleje, når der er et sådant misforhold mellem markedsleje for perioden og beregningen af beskatningsgrundlaget, så anmodes retten tage hensyn til at sagsøgte i sin skatteansættelse for alle 3 skatteår anvender købsprisen på kr. 65,5 millioner i 2008 (dog korrigeret af Landsskatteretten til kr. 64,5 millioner), der også fremgik af det pr. 30/07-2008 tinglyste skøde, og ikke sagsøgtes efterfølgende gennemførte vurderinger pr. 01/10-2009 på kr. 33 millioner

Som reaktion på sagsøgernes købspris i sommeren 2008, hævede sagsøgte vurderingen af ejendommen fra kr. 21,5 millioner pr. 01/10-2007 til kr. 33 millioner pr. 01/10-2009. Efterfølgende har sagsøgte fastholdt vurderingen på kr. 33 millioner frem til 1/10-2011, hvor den blev hævet til kr. 34 millioner, hvorefter den 1/10-2013 blev sænket til kr. 33 millioner igen.

Derfor må sagsøgtes egen faglige vurdering retmæssigt på kr. 33 millioner fastslås til at være den værdi, der skal anvendes i 5 % beregningen og ikke fortsat anskaffelsesprisen. Sagsøgte har på intet tidspunkt anført, at den af sagsøgte gennemførte vurdering var forkert.

Sagsøgte har dermed igennem mere end 6 år efterfølgende fastslået og fastholdt at vurderingen af ejendommens værdi er kr. 33 millioner eller kr. 34 millioner.

Anvendes ejendomsvurderingen pr. 1/10-2009 på kr. 33 millioner i beregningen af 5% grundlaget, jf. Ligningslovens §16 stk. 9 3. sætning, som grundlag for beregningen af beskatningsgrundlag for 2010 og 2009 - og ikke som angivet af sagsøgte og Landsskatteretten (også sagsøgte) handelsprisen jf. skødet pr 30/07-2008, så bliver beregningen således:

Hvis der anvendes sagsøgtes ejendomsvurdering pr. 01/10-2009 og sagsøgtes antagelser omkring sagsøgernes rådighedsandel af ejendommen til 2/3:

Hvis der anvendes samme forhold for beregningen for skatteåret 2009 (helt år), hvor sagsøgte foretog vurderingen af at ejendommen var kr. 33 millioner værd - og ikke på nogen måde anskaffelsesprisen på kr. 64.500.000 (+inventar), som sagsøgte og Landsskatteretten (ligeledes sagsøgte) anvender i deres beregninger, så bliver resultaterne af beregningerne følgende:

For 2009 med 1/3 rådighedsandel for sagsøgerne:

...

For 2009 med 2/3 rådighedsandel for sagsøgerne:

...

Forudsat Retten fastslår at arealudnyttelsen for sagsøger fastsættes til 33 % samt at sagsøgte egen faglige ejendomsvurdering anvendes for skatteåret 2009 og 2010 medfører det reduktion af beskatningsgrundlaget

Fra:

Til:

Det skal fortsat bemærkes, at konsekvensen ved at anvende sagsøgtes egen fagligt fastsatte ejendomsvurdering fortsat ikke reflekterer det lavere markedsniveau for udlejning i dette geografiske område.

Anvendelsen af ejendommen

Det var sagsøgernes opfattelse, at parternes advokater i al væsentlighed i januar 2015 havde opnået enighed om mange af sagens faktiske forhold også i relation til ejendommen Y3-adresse omkring ejendommens størrelse og anvendelse.

Sagsøgte bestrider nu ikke længere, at G2 koncernen havde kontor i ejendommens kælder efter at sagsøgerne har fremlagt bilag 13 (fotos med beskrivelser af ejendommene Y3-adresse og Y1-adresse) og bilag 14 (skitser af ejendommen Y3-adresse med angivelse af hvem der havde rådighed over hvilke dele af ejendommen).

Sagsøgte fremfører derfor i stedet, at dette nu ikke længere er væsentligt, og fremfører at det vigtigste nu er, om sagsøgerne havde adgang på lige fod med øvrige medarbejdere i G2 koncernen. Sagsøgte fremfører, at da sagsøgerne ikke var afskåret fra adgang til lokalerne i stueetagen og den øvrige del af huset, når der ikke var møder i huset, så konkluderer sagsøgte, at sagsøgerne dermed havde fuld rådighed over denne del af ejendommen.

Det er ikke sammenligneligt at have værelser på 1. sal i en ejendom, hvor hele stueetagen jf. Bilag 34 er indrettet med et chefkontor og en mødesal (med supportfaciliteter, som køkken, toilet, pause-rum) i stueetagen, der anvendes til bestyrelsesmøder, bankmøder og leverandørmøder med 12-16 deltagere med at have en privatbolig og et arbejdsværelse, der anvendes erhvervsmæssigt.

Sagsøgte ser fuldstændig bort fra, at sagsøgernes hovedbopæl var Y1-adresse (der var indrettet hertil), hvor der også betales skat af værdi af helårsbolig.

Sagsøgte påstår, at det ikke er dokumenteret hvilke og hvor mange møder der har været afholdt i mødesalen, på trods af at sagsøgerne i Replik af 11. april 2014 har fremlagt bevis for deres kalenderregistreringer, hvor de personligt har deltaget i møder hvor den fulde stuetage på Y3-adresse har været i anvendelse. At lokalerne ligeledes blev anvendt af andre medarbejdere i G2 bevirker at der vil være en yderligere anvendelse. Sagsøgte antager komplet udokumenteret, at der kun kan være tale om 3 dage om ugen.

I tillæg til sagsøgtes tidligere fremlæggelse gøres det fortsat gældende, at værdien af lejemålet skal ses i forhold til de begrænsninger, der har ligget for klagerne som lejere af dele af den pågældende ejendom.

Vedrørende udlejningen til G2 koncernen henvises til at udlejningen er sket på "arms length princippet" og til markedsleje i overensstemmelse med Erhvervslejelovens bestemmelser under rådgivning fra såvel R1 og R2. Selvom sagsøgte fremhæver meget kraftigt, at erhvervelejekontrakterne på tidspunktet er underskrevet af sagsøgerne som ledelse for både lejer og udlejer, så er disse lejekontrakter efterfølgende blevet godkendt af G2 koncernens eksterne bestyrelsesformand SW, da G2 efterfølgende overgik til at have eksterne bestyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med G2 koncernen søgte at gennemføre en børsnotering i december 2009 fremgår de omtalte erhvervslejekontrakter ligeledes af børsprospektet (bilag 33) siderne 150 151, 188 and 274, efter endnu en gennemgang fra advokatfirmaet R2s side og har derfor ligeledes været behandlet af de børsnoterende banker, F3-bank, F4-bank og F5-bank, det tyske advokatfirma R3 og hele bestyrelsen endnu en gang i efteråret 2009.

Der foreligger som angivet i lejekontrakten med G2.2, hvilket var et helejet datterselskab af koncernens hovedselskab, G2 og det er herefter naturligt, som angivet af sagsøgerne, at G2's bestyrelse har anvendt ejendommen til afholdelse af bestyrelsesmøder, forhandlinger mv. i det af sagsøgerne angivne omfang ca. 3 dage om ugen i gennemsnit, ligesom værelser på 1. sal har været anvendt af bestyrelsesmedlemmer, eksterne samarbejdspartnere mv. til beboelse.

Der var, efter det afholdte møde mellem parternes advokater 9. januar 2015, ubestridt at G2 koncernens kontorbenyttelse af Y3-adresse var, at den fulde kælderetage var indrettet til kontorbrug med 6 arbejdspladser, 2 mødelokaler, køkken, toilet og badefaciliteter, samt depotrum, der var til fuld disposition for medarbejderne i G2 koncernen både dem der havde deres daglige arbejdsplads på Y3-adresse, men ligeledes for medarbejderne med sædvanlig arbejdsplads på Y1-adresse i Jylland, Tyskland eller i Spanien, når de var tilstede på Y3-adresse.

Følgende medarbejdere havde deres faste arbejdsplads tilhørsforhold for deres job hos G2 på Y3-adresse i perioden siden september 2008:

• LH, medlem af den registrerede direktion (boede i Y9-by)
• JJ (boede dengang i Y10-by)
• JM (boede i Y11-området)
• IN (boede på Y12)
• JN (boede i Sverige uden for Y13-by)
• IH, CFO (boede i Y4-by)
• PS (boede på Y14)

Ud over de op til 7 faste medarbejdere kom de jyske og flere af de tyske medarbejdere og lederen af Spanien kontoret ofte til møder på kontoret på Y3-adresse og flere overnattede også i den forbindelse i værelserne på 1.sal.

Der foreligger bestyrelsesreferater fra G2, der kan dokumentere, at der er afholdt bestyrelsesmøder på ejendommen i ejendommens stueetage.

Til dokumentation heraf har sagsøgerne, som eksempel, udarbejdet en liste over G2 bestyrelses aktiviteter for perioden oktober 2008 til oktober 2009

Anden mødeaktivitet på G2s kontor, Y4-by, i stueetagen på Y3-adresse

I tillæg til bestyrelsesmøder er der bl.a. afholdt, møder med:

• G5' daværende direktion (ID og flere af hans daværende senior Vice-presidents),
• Udenlandske kontrakts forhandlinger (både med tyske developere og en græsk developer, som G2 købte en meget stor ...-portefølje fra
• Møder med finansielle institutioner (F1-finans, F2-finans, F3-bank F3-finans, F4-finans F5-finans og F6-finans) op til og efter G2's IPO på ... Stock Exchange i december 2009.

Mere detaljeret inkl. deltagernavne kan oplyses:

• Møder om iværksættelse og efterfølgende gennemførelse af børsnotering af G2 koncern. Møderækken begyndte i maj juni 2009 og strakte sig til november 2009.

Først blev afholdt en række såkaldte beauty contest møder (8 stk.) mellem de tre banker, F1-bank, F2-bank og F3-bank hvor hele bestyrelsen og ledende medarbejdere deltog. Der blev afholdt 2 eller 3 dagsmøder med den enkelte bank:

• Møder med F2-finans med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet)

• Møder med F1-finans med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet)

• Møder med F3-bank med deltagelse af med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet) 

Efter at F3-bank i juli 2009 blev udpeget som lead bank blev der efterfølgende gennemført en række møder med hhv.:

(SKAT red. navne slettet)

Der blev afholdt udvidet bestyrelsesmøde om aftenen den 8. marts 2010, hvor bl.a. R1, IL og advokat QP deltog.

Der blev afholdt udvidet Bestyrelsesmøde den 22. januar 2010, hvor 24/21 investorer (bl.a. repræsenteret ved JA) var inviteret.

F3-finans præsentationsmøde, (kl. 20 :00 om aftenen) samt opfølgende arbejdsmøder med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet)

Faste årlige leverandørmøder med G5:

(SKAT red. navne slettet) 

Faste årlige møder (flere gange om året) med G2 koncernens hovedbank F4-finans:

(SKAT red. navne slettet)

Møder om fusionsforhandlinger med G8 med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet)

Forhandlingsmøder med G6 med deltagelse af:

(SKAT red. navne slettet)

En række forhandlingsmøder med den tyske ... developer G7 om polske ... projekter som G2 havde købte sig ind i. Deltagere var:

(SKAT red. navne slettet)

Forhandlingsmøde med. Græsk developer G9. om græske ... projekter som G2 købte sig ind i: Deltagere var:

(SKAT red. navne slettet)

Forhandlingsmøde med Græsk ... developer G10 om fusionsforhandlinger. Deltagere var:

(SKAT red. navne slettet)

Forhandlingsmøder med F6-finans om finansiering i græske/tyrkiske ... projekter:

(SKAT red. navne slettet)

Forhandlingsmøder med G4 , Y21-by, der købte nogle ...projekter fra G2. I disse møder deltog:

(SKAT red. navne slettet)

Med denne yderligere dokumentation for mødeaktivitet på Y3-adresse skal der således ikke herske nogen tvivl om at mødefaciliteterne i stueetagen på Y3-adresse ganske ofte blev benyttet af såvel G2s bestyrelse og til møder med G2s forretnings forbindelser - både indenlandske og udenlandske.

Derudover anvendte direktion og øvrige medarbejdere også denne mødefacilitet meget flittigt, da det er et faktum, at Y6-by er lettere at komme til for især udenlandske forretningsforbindelser end Y2-by -beliggende midt i Jylland.

Det kan i den forbindelse oplyses, at som følge af at G2s bestyrelse ikke kunne sidde om det bord der oprindeligt fulgte med som inventar ved købet af Y3-adresse, faktisk for at kunne anvende stueetagen til disse mødeaktiviteter investerede i et nyt stort mødebord med tilhørende 12 stole samt et gulvtæppe, for at beskytte trægulvet for slid fra de mange møder der var forventet i forbindelse med den kommende børsnotering af selskabet. Dette indkøb foretog G2 koncernen hos Paustian i efteråret 2008 med levering primo 2009.

Denne del af huset var således ikke indrettet som et normalt privat opholdsmiljø for et hus af denne art.

Sagsøgtes påstand om at G2s bestyrelse ikke benyttede de lejede faciliteter afvises således i det hele. Det må herefter, efter sagsøgers opfattelse, lægges til grund, at stueetagen på Y3-adresse ikke kan opfattes som sagsøgernes helårsbolig.

Det fremhæves, at den af sagsøger dokumenterede anvendelse udelukkende er den anvendelse, som A og B har anført i deres egne arbejdskalendere jfr. optegnelserne. Dette betyder at en række andre medarbejdere sideløbende også anvendte faciliteterne, men denne anvendelse har sagsøger ikke længere adgang til registreringer af. Sagsøger vil derfor lade et nødvendigt udvalg af tidligere medarbejdere afgive forklaring herom.

Kontoret i stueetagen på Y3-adresse var alene at opfatte som Bs chefkontorarbejdsplads, når han var på Y3-adresse, og ikke som sagsøgte anfører som et arbejdsværelse i en privatbolig . Dette bør også ses i lyset af at op til 7 af G2s danske medarbejdere havde deres hovedarbejdsplads på Y3-adresse. Disse faciliteter blev også anvendt til at understøtte (udskrifter o.l.) de mange møder der blev afholdt i stueetagen.

Første sals anvendelse:

Følgende personer har jævnligt anvendt overnatningsmuligheden i de to soveværelser samt badeværelse på Y3-adresse i forbindelse med deres opgaver for G2 eller som del af deres job:

- Advokat SA fra Advokatfirmaet R4 i Tyskland,
- ST fra G2 Tyskland
- LM, G2 Tyskland
- UT, G2 Tyskland
- JS, G2 Tyskland
- VH, G2 Y2-by
- IL, G2 Y2-by
- JE, Salgsdirektør og hovedaktionær JS, G2 Tyskland

De vigtigste forhold, retten skal tage stilling til i forbindelse med Y3-adresse er hvorvidt de dele af bygningen, der var udlejet til G2 koncernen eller faktisk stod til G2 koncernens rådighed skal indgå i beskatningsgrundlaget for hovedaktionærs anvendelse af ejendommen, når sagsøger alene kontraktligt har haft rådighed over 100 m2.

Det bemærkes, at sagsøgte desuden ikke forholder sig til, at det er umuligt at anvende to helårsboliger samtidig samt at A og Bs primære bolig var på ejendommen Y1-adresse i Nordjylland. Samtidig med dette har sagsøgerne grundet G2s mange udenlandske aktiviteter og forberedelsen af børsnoteringen opholdt sig mindst lige så meget i udlandet, som i Danmark i de berørte skatteår, hvorfor der ikke ville have været tale om nogen egentlig brugsværdi af nogen af de omhandlede ejendomme for sagsøgerne.

Sagsøger har haft en eksklusiv brugsret svarende til en almindelig lejeret for et areal ca. 100 m2 og med adgang til, i relation til ansættelsesforholdet, at bevæge sig på lige fod med øvrige ansatte/mødedeltagere i den resterende del af ejendommen.

Den skønnede andel af anvendelsen af ejendommen kan herefter maksimalt udgøre 1/6 set i forhold til arealet.

Nærværende sag rejser i relation til denne ejendom, det principielle problem, hvorvidt Ligningslovens § 16, stk. 9 kan anvendes direkte eller om der skal ske et skønsmæssigt nedslag.

Det er her sagsøgernes standpunkt, at en anvendelse af Ligningslovens § 16, stk. 9 i relation til 5 % beskatningen vil give et resultat, der er åbenbart misvisende og står i et klart misforhold til såvel markedsleje som den værdi en ejer ville have af en helårsanvendelse af en sådan lejlighed med samme placering mv.

Sagsøgerne skal yderligere anføre at de, grundet forretningsomfanget i G2 koncernen i perioden fra 2. Halvår 2008 og til 14. marts 2010, i gennemsnit var Tilstede således på de forskellige kontorer i G2:

• 2 uger om måneden i Tyskland (inkl. weekender),
• 1 uge om måneden på ejendommen Y1-adresse i Jylland
• 1 uge om måneden på ejendommen Y3-adresse i Y6-by

Sagsøgerne fremlægger Bilag 34 til dokumentation af indretningen af ejendommen beliggende Y3-adresse for at anmode sagsøgte skriftligt om at fremlægge enhver dokumentation som måtte foreligge til at underbygge sagsøgtes påstande om Sagsøgernes private anvendelse af ejendommen til 2/3 af det samlede areal.

Sagsøgtes subsidiære påstand om "hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT":

Sagsøgtes subsidiære påstand om "hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT" kan af sagsøgerne i dag ikke tiltrædes, eftersom de allerede ved første retssag (sag nr. BS 38A1201/2013 ved Byretten) indgik et retsforlig af 9. september 2013 med SKAT om at sagen skulle sendes til fornyet realitetsbehandling på et fuldt oplyst grundlag i Landsskatteretten.

Sagsøgerne kan i dag konstatere at dette ikke skete på et oplyst grundlag fra SKATs side (eftersom de korrekte ejendomsvurderinger for ejendommen Y1-adresse af sagsøgte blev skjult for både Landsskatteretten og sagsøgerne).

Sagen bør derfor færdigbehandles ved Byretten.

PROVOKATIONER:

Sagsøgerne genfremsætter hermed de provokationer over for sagsøgte, som sagsøgerne har efterspurgt i SKATs systemer gennem hele denne sags forløb (siden agterskrivelsen (bilag 01)).

Sagsøgte provokeres til at fremlægge detaljerede skærmprint med vurderingsoplysninger for ejendommen Y3-adresse for at dokumentere sagsøgtes lovpligtige opdeling af ejendomsværdien jf. vurderingsloven §33 stk. 5.

Sagsøgte provokeres fortsat til at fremlægge detaljerede lejepriser for sammenlignelige ejendomme i Y9 kommune i 2008, 2009, 2010, da sagsøgte som skattemyndighed er i besiddelse heraf som følge af beskatning af andre hovedaktionær og som følge af beskatning af lejeindtægter fra udlejere.

Sagsøgte provokeres til at fremlægge begge sagsøgeres Cobra konto over for retten.

Det er sagsøgers opfattelse at husleje niveauerne for skatteårene 2008, 2009 og 2010 klart vil udvise betydeligt lavere værdier som følge af finanskrisens effekt og de mange boliger der var til salg og et ejendomsmarked, der også i Y9-by faldt med over 40 %.

Derfor er værdierne for 2014, som sagsøgerne har fremfundet, stadig relevante til at sætte sagsøgtes beskatningskrav i perspektiv til faktiske huslejer for tilsvarende lejligheder i samme område for perioden.

Sagsøgte provokeres fortsat til at fremlægge dokumentation for den fortsatte påstand om, at G2 ikke anvendte disse faciliteter, samt at kontoret i stueetagen ikke er at opfatte som Bs daglige arbejdsplads når denne var til stede hos G2 på Y3-adresse.'

Vedrørende sagens omkostninger har sagsøgerne gjort gældende, at det ved omkostningsfastsættelsen skal indgå, at parterne under sagens forberedelse ved retten er nået til enighed om beskatningen vedrørende ejendommen i Y2-by, og at beskatningen herefter er reduceret med ca. 80 % i forhold til Landsskatterettens resultat. Parternes advokater har anvendt ca. 50-60 % af deres arbejdstid med sagen på drøftelser og forhandlinger om beskatningen vedrørende ejendommen i Y2-by.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 8. marts 2016 anført følgende:

"...

1. Sagens problemstillinger og faktiske omstændigheder:

Sagen angår opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. A og B havde i de nævnte år rådighed over to helårsboliger i ejendommene "Y1-adresse", Y1-adresse, Y2-by, og Y3-adresse, Y4-by. Ejendommene var ejet af deres selskab G1.

I de tre omhandlede år ejede A og B hver 50% af indskudskapitalen i G1.

G1 ejede 18,3% af G2, som var moderselskab for G2.2.

Den nævnte ejerstruktur er beskrevet i Landsskatterettens kendelse vedrørende A (bilag 4), side 2 (kendelsen vedrørende B (bilag 3) er identisk med kendelsen i bilag 4) ...

Af aktiebogen (bilag 10) for G2 fremgår, at den resterende del af aktierne i dette selskab var ejet af en række forskellige personer og selskaber.

Af G1' årsrapporter for 2008, 2009 og 2010 (bilag A, side 2, bilag B, side 6 og bilag C, side 4) fremgår, at A og B var direktører i G1 i alle tre år. Selskabets hovedaktivitet var at besidde kapitalandele, jf. bilag A, side 5, bilag B, side 7 og bilag C, side 5.

Ifølge årsrapporterne for G2 for 2008 og 2009 (bilag D og E) drev selskabet virksomhed med ...energi. Af bilag D vedrørende 2008, side 34, fremgår, at både A og B var i selskabets direktion, sidstnævnte som administrerende direktør. Af bilag E vedrørende 2009, side 25, fremgår, at de to da ikke længe­re var med i direktionen.

Det fremgår af G2.2 årsrapporter for 2008 og-2009, at selskabets hovedaktivitet var at udvikle, sælge og eje vindmølleparker. Af bilag F vedrørende 2008 fremgår, at A var bestyrelsesformand og B direktør. Af bilag G vedrørende 2009 fremgår, at det da ikke længere var tilfældet.

1.1 Ejendommen "Y1-adresse", Y2-by:

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 4-5, fremgår bl.a.

- At G1 købte ejendommen ved aftale af 8. september 2005 for kontant 17.750.000 kr. fordelt på jord og skov, 10.500.000 kr., stuehus, 4.750.000 kr. og udbygninger, 2.500 .000 kr. Ifølge købsaftalen (bilag 5), der så vidt ses ikke forelå for SKAT og Landsskatteretten, er købesummen fordelt med 9.550.000 kr. på jord, 4.100.000 kr. på stuehus, 1.000.000 kr. på garagebygning og 3.100.000 kr. på kontorbygning,

- At ejendommens grundareal var ca. 130 hektar,

- At der på ejendommen var registret et stuehus til landbrug med et beboelsesareal på 421 m2 fordelt på stueetage på 242 m2 og udnyttet tagetage på 179 m2

og

- At der på ejendommen var registreret en kontorbygning med et areal på 888 m2 fordelt på stueetage på 354 m2, udnyttet tageetage på 178 m2 og et erhvervsareal på 356 m2.

Lejekontrakt vedrørende ejendommen mellem G1 som udlejer og A og B som lejere er fremlagt som bilag H. Af kontrakten, der på side 6 den 1. oktober 2006 er underskrevet af A og B både for udlejer og som lejere, fremgår bl.a.:

- At det lejede omfattede 320 m2, der bestod af seks værelser med brugsret til fælles vaskeri, fælles gårdanlæg, lofts -og kælderrum, og garage 1, 2 og 3 (§ 1),

- At lejemålet begyndte den 1. oktober 2006 (§ 2) og

- At den årlige leje udgjorde 120.000 kr. (§ 3).

Som bilag I er der fremlagt en erhvervslejekontrakt vedrørende ejendommen mellem G1 som udlejer og G2 som lejer. Af kontrakten, der på side 15 den 1. marts 2006 er underskrevet af A og B både for udlejer og for lejer, fremgår bl.a.:

- At det lejede omfattede 400 m2 fordelt på forskellige faciliteter i stueetagen og på 1. sal (punkt 1.2),

- At lejemålet begyndte den 1. januar 2006 (punkt 3.1) og

- At den årlige leje udgjorde 850 kr. pr. m2 (punkt 4).

Ifølge tillæg (bilag J) af 1. juli 2008 til erhvervslejekontrakten i bilag I blev det lejede areal udvidet fra 400 m2 til 700 m2 (punkt 1), ligesom lejen blev ændret til 900 kr. pr. m2 for udbygningerne og 600 kr. pr. m2 for stuehuset.

Der var ifølge Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 6, 2. sidste afsnit, følgende ejendomsværdier/ejerboligværdier vedrørende ejendommen:

1. januar 2001: 16.500.000, kr./3.787.500,- kr.

1. januar 2002: 11.300.000, kr./4.046.500,- kr.

1. oktober 2006: 13.500.000, kr./8.635.000,- kr.

1. oktober 2008: 18.700.000, kr./13.050.000,- kr.

1. oktober 2010: 17.400.000, kr./13.050 .000,- kr.

De umiddelbart ovenfor anførte tal kan afstemmes med udskriften af SKATs vurderings­ oplysninger i bilag K, hvor de anførte ejendomsværdier og-ejerboligværdier er anført som "Ejendomsværdi" og "Ejerboligfordeling".

SKATs afgørelse er beskrevet i Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 10-14. Herefter beregnede SKAT i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, den skattepligtige værdi af As og Bs bolig til:

2008: 416.000,kr.

2009: 472.000, kr.

2010: 472.000,kr.

Disse værdier fremkom efter, at SKAT for alle tre års vedkommende havde skønnet, at 1/3 af de beregnede værdier for hele ejendommen vedrørte erhvervslejemålet, jf. kendelsen (bilag 4), side 13, 3. afsnit. Med fradrag af den årlige lejebetaling på 120.000, kr. udgjorde de forhøjelserne henholdsvis 296.000 kr., 352.000 kr. og 352.000 kr. fordelt med halvdelen til hver af A og B, dvs. henholdsvis 148.000, kr., 176.000, kr. og 176.000, kr. til hver af de to.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, jf. bilag 4, side 31-32.

1.2 Ejendommen Y3-adresse, Y4-by:

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 6-7, fremgår bl.a.:

- At G1 købte ejendommen med overtagelse 1. september 2008 for kontant 65.500.000, kr., der blev fordelt med 64.500.000, kr. på villa og grund og med 1.000.000, kr. på inventar, jf. også købsaftalen i bilag L side 8, punkt 16,

- At ejendommens grundareal var på 1134 m2 og

- At ejendommen har et bebygget areal på 198 m2, et kælderareal 183 m2 og et beboet areal på 381 m2. Jeg forstår det sådan, at ejendommen har et stueplan på 198 m2 og en 1. sal på 183 m2, dvs. et boligareal på i alt 381 m2, og en kælder på 183 m2.

Som bilag M er der fremlagt en lejekontrakt mellem G1 som udlejer og A og B som lejere. Af lejekontrakten, der på side 6 den 15. august 2008 er underskrevet af A og B både for udlejer og som lejer, fremgår bl.a.:

- At det lejede omfatter 100 m2, der består af tre værelser med brugsret til fælles vaskeri, fælles gårdareal, lofts -og kælderrum og garage nr. 1 og 2 (§ 1). B har til SKAT oplyst, at det lejede omfatter 1. sal, der indeholder værelser, bad, altan, garderobe m.m., jf. kendelsen (retssagens bilag 4), side 7, 2. nye afsnit,

- At lejemålet begynder den 1. september 2008 (§ 2) og

- At den årlige leje udgjorde 240 .000, kr. (§ 3).

Som bilag N er der fremlagt en erhvervslejekontrakt mellem G1 som udlejer og G2.2 som lejer. Af kontrakten, der på side 15 den 15. august 2008 er underskrevet af A og B for både udlejer og lejer, fremgår bl.a.:

- At det lejede omfatter 183 m2 i kælderetagen fordelt på forskellige faciliteter. Til bestyrelsesformål og særlige møder er der ligeledes adgang til 190 m2 i stueetagen, der også er fordelt på forskellige faciliteter (punkt 1.2),

- At lejemålet begynder den l. september 2008 (punkt 3.1) og

- At den årlige leje udgør 1.050, kr. pr. m2 for kælderen og 600, kr. pr. m2 for den delvise benyttelse af stueetagen til særlige møder.

Sagsøgerne har som bilag 13 fremlagt fotografier, der viser, at kælderetagen er indrettet som almindeligt kontor. I replikken, side 7, har sagsøgerne oplyst, at seks navngivne medarbejdere i G2.2 havde deres faste arbejdsplads i kælderetagen.

Der var ifølge Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 9, 2. afsnit, følgende ejendoms­ værdier vedrørende ejendommen, jf. også SKATs vurderingsoplysninger i retssagens bilag O:

1. januar 2001: 5.100.000,- kr.

1. januar 2002: 7.550.000,- kr.

1. oktober 2007: 21.500.000,- kr.

1. oktober 2008: 21.500.000,- kr.

1. oktober 2009: 33.000.000,- kr.

SKATs afgørelse er beskrevet i Landsskatterettens kendelse (bilag 4), side 14-15. Herefter beregnede SKAT i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, den skattepligtige værdi af As og Bs bolig til:

2008 (4 måneder): 750.000, kr.

2009 (12 måneder): 2.250.000, kr.

2010 (2½ måned): 468.000, kr.

Disse værdier fremkom efter, at SKAT for alle tre år havde skønnet, at en 1/3 af de beregnede værdier for hele ejendommen vedrørte erhvervslejemålet for alle tre år. jf. kendelsen (bilag 4), side 15, 1. nye afsnit.

Med fradrag af lejebetalingerne i de enkelte år på henholdsvis 80.000, kr., 240.000, kr. og 50.000, kr. udgjorde forhøjelserne henholdsvis 670.000, kr., 2.010.000, kr. og 418.000, kr. fordelt med halvdelen til hver af A og B, dvs. henholdsvis 335.000, kr. 1.005.000, kr. og 209.000, kr. til hver af de to.

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen for hver af de to til henholdsvis 329.000, kr., 987.500, kr. og 205.500, kr., jf. kendelsen (bilag 4), side 32-35. Som det fremgår her, var årsagen hertil, at SKAT i sin beregning havde regnet med en kontant købesum på 65.500.000, kr., der efter fradrag af den ene million kr., som blev fordelt til inventar, jf. ovenfor, imidlertid alene udgjorde 64.500.000, kr., jf. bilag 4, navnlig, side 33, 5. afsnit, og side 34, 1. afsnit.

2. Det retlige grundlag:

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet, som ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9 (for indkomstårene 2009 og 2010, stk. 6 og nu stk. 5.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, 2. punktum, sættes den skattepligtige værdi som udgangspunkt til 5% af et beregningsgrundlag.

Beregningsgrundlaget er efter § 16, stk. 9, 3. punktum, det største af disse to beløb:

1. Ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret (handelsværdien, hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi), eller

2. anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 2. punktum, skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 7. punktum.

Vurderingslovens § 33, stk. 7, 2. punktum, bestemmer, at der for skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 9, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren, og på den øvrige ejendom.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger end dem, der er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. punktum, § 33, stk. 6, 2. punktum, eller § 33, stk. 7, 2. punktum, skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. punktum.

Den værdi, der fremkommer ved at beregne 5% af ovennævnte beregningsgrundlag, skal ifølge § 1b, stk. 9, 3. punktum, forhøjes med et tillæg i henhold til bestemmelsens 10. punktum. Tillægget er 1% af den del, af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskatte­lovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000, kr. og 3 % af resten.

3. Skatteministeriets anbringender:

3.1 Y1-adresse, Y2-by

Til støtte for den principale påstand gør Skatteministeriet gældende, at A og B skal beskattes af værdien af delvis fri bolig til rådighed i overensstemmelse med Landsskatterettens resultat, dog at selve beregningen ændres således, at de alene forhøjes i overensstemmelse med det, der kommer til udtryk i ministeriets principale påstand. Baggrunden herfor er, at SKATs beregning af værdien i de nu foreliggende ansættelser bygger på et forkert grundlag, jf. nærmere herom nedenfor.

SKATs opgørelse af det grundlag, hvoraf de 5 % skal beregnes i henhold til § 16, stk. 9, 3. punktum, fremgår af kendelsen (bilag 4), side 11-12.

For 2009 og 2010 har SKAT anvendt ejerboligværdien til 13.050.000, kr. i hvert af de to år. Det svarer til ejerboligværdien i 2008, jf. bilag K. Det bemærkes herved, at det er vurderingen året før indkomståret, der skal benyttes ifølge § 16, stk. 9, 3. punktum (og der var ingen vurdering i 2009 derfor skal vurderingen i 2008 også anvendes for 2010).

For 2008 har SKAT beregnet ejerboligværdien til 11.346.000, kr. Beregningen er opgjort med udgangspunkt i anskaffelsessummen på 17.728.000, kr., der var højere end vurderingen i 2006 på 13.500.000, kr., jf. bilag K. Af de 17.728.000, kr. har SKAT herefter beregnet ejerboligværdien til 11.346.000, kr. med udgangspunkt i ejerboligværdien på 8.635.000.kr. i 2006, jf. bilag K.

Tillægget i henhold til § 16, stk. 9, 10. punktum, har SKAT for alle tre år beregnet af ejer­boligværdien i 2001 på 3.787.500, kr., jf. bilag K, + 5% eller 189.375, kr., dvs. af 3.976.875, kr., som SKAT har nedrundet til 3.975.000, kr.

På denne måde har SKAT beregnet den fulde skattepligtige værdi af stuehuset i de tre år til henholdsvis 625.400, kr., 710.400, kr. og 710.400, kr.

SKAT har imidlertid skønnet, at 1/3 af stuehuset var omfattet af erhvervslejemålet med G2 (bilag I og J), jf. kendelsen (bilag 4) side 13, 3. afsnit. Det hænger bl.a. sammen med, at A og B alene lejede 320 m2 af stuehuset, jf. bilag H.

SKAT har herefter reduceret de fulde skattepligtige værdier af stuehuset i de tre år med 1/3 til henholdsvis 416.000, kr., 472.000, kr. og 472.000, kr. med fradrag af egenbetalingerne.

Under forberedelsen af retssagen har jeg fra SKAT indhentet supplerende oplysninger om ejendommen, jf. bilag P. Herved er det kommet frem, at ejerboligværdierne for de to år, som skal anvendes i beregningen, 2006 og 2008, ikke som anført i Landsskatterettens kendelser og i bilag K udgør henholdsvis 8.635.000, kr. og 13.050.000, kr., men alene 4.338.534, kr. og 4.966.161,-. kr. De - forkerte - værdier, som har indgået i SKATs beregninger i forbindelse med forhøjelserne er skovværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7.

På det grundlag har SKAT til brug for sagen lavet nye beregninger, der som bilag Q blev fremlagt med Skatteministeriets påstandsdokument af 18. august 2015. Heraf fremgår forhøjelserne af hver af de to sagsøgeres indkomst for 2008, 2009 og 2010 alene skulle have været henholdsvis 31.500, kr., 42.000, kr. og 42.000, kr. og dermed ikke forhøjelserne på henholdsvis 148.000, kr., 176.000, kr. og 176.000, kr., som Landsskatteretten har stadfæstet.

Op til den tidligere berammede hovedforhandling rejste A og B nogle få yderligere indsigelser til de nye beregninger. Det har resulteret i, at Skatteministeriet igen har måttet ændre den principale påstand, idet hver af de to sagsøgere alene skal forhøjes med henholdsvis 25.565, kr., 36.026, kr. og 36.026, kr. i stedet for med henholdsvis 148.000, kr., 176.000, kr. og 176.000, kr. Jeg har forstået, at de to sagsøge­ re er enige i de nye beregninger.

Skatteministeriet gør gældende, at den resterende del af SKATs ansættelser, som Lands­skatteretten stadfæstede, er rigtig.

Herunder gør Skatteministeriet gældende, at de to sagsøgere ikke har godtgjort, at SKATs skøn over, hvor stor en del af helårsboligen, der var til rådighed, hviler på et forkert grundlag eller kan anses som åbenbart urimeligt.

SKAT har anerkendt, at de to sagsøgere alene havde rådighed over 2/3 af stuehuset, selv­ om deres rådighed ifølge lejekontrakten (bilag H) var større, nemlig 320 m2 ud af 421 m2, dvs. 76%. Skønnet er således særdeles rimeligt for sagsøgerne.

Det, der er anført i stævningen, side 6, 2. sidste afsnit, har ingen hjemmel. Den skattepligtige værdi og egenbetaling skal opgøres hver enkelt ejendom for sig.

3.2 Y3-adresse, Y4-by:

Til støtte for den principale påstand gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at SKATs skøn over, hvor stor en del af helårsboligen, der var til rådighed, hviler på et forkert grundlag eller kan anses som åbenbart urimeligt.

Forinden jeg begrunder det vil jeg for forståelsens skyld gennemgå SKATs beregning:

SKATs opgørelse af det grundlag, hvoraf de 5% skal beregnes i henhold til § 16, stk. 9, 3 punktum, fremgår af kendelsen (bilag 4), side 14. Heraf fremgår, at SKAT opgør beregningsgrundlaget til 65.500.000, kr., der af Landsskatteretten blev korrigeret til 64.500.000, kr. Sidstnævnte beløb svarer til anskaffelsessummen for ejendommen (efter fradrag for inventar), der var højere end vurderingerne, jf. kendelsen (bilag 4), side 14, og bilag 0. Det er derfor rigtigt, at det nævnte beløb udgør beregningsgrundlaget.

Herefter er det også rigtigt, at de 5% i henhold til § 16, stk. 9, 3. punktum, udgør 3.225.000, kr. for alle tre år, jf. kendelsen (bilag 4), side 34, de to første afsnit.

Tillægget i henhold til § 16, stk. 9, 10. punktum, er for alle tre indkomstår beregnet af ejendomsværdien i 2001 på 5.100.000, kr., jf. bilag 0, + 5 % eller 255.000, kr., d .v.s. af 5.355.000, kr.

På den måde har SKAT beregnet den fulde skattepligtige værdi af ejendommen i alle tre indkomstår til 3.324.850, kr. Havde A og B haft rådighed over hele ejendommen hele året, skulle de have været beskattet af disse beløb med fradrag med egenbetalingerne.

Landsskatteretten har tiltrådt SKATs skøn, hvorefter 1/3 af ejendommen var omfattet af erhvervslejemålet med G2.2 (bilag N), jf. kendelsen (bilag 4), side 15, 1. nye afsnit.

Herefter har Landsskatteretten tiltrådt SKATs reduktion af de fulde skattepligtige værdier af ejendommen i de tre år med 1/3 til 2.215.000, kr. og ansat de skattepligtige værdier i forhold til de antal måneder, A og B havde rådighed over ejendommen med fradrag af egenbetalingerne. Som led heri har Landsskatteretten ligeledes tiltrådt SKATs beregning af tillæggene på 1 % og 3% til henholdsvis 30.490, kr. og 69.450, kr.

De to sagsøgere bestrider ikke, at beregningerne som sådan er rigtige. De gør alene gældende, at deres rådighed over ejendommen var mindre end SKAT har lagt til grund, og at der skal tages hensyn til, at der er tale om en af Danmarks dyreste ejendomme.

Ejendommens boligareal udgjorde 381 m2 og kælderen 183 m2, der var udlejet til selskabet, jf. ovenfor under pkt. 1.2. dvs. i alt 564 m2.

Det ligger fast, at A og B i kraft af lejekontrakten (bilag M) havde rådighed over 100 m2, der lå på 1. salen, jf. ovenfor under pkt. 1.2.

Henset til, at de således i forvejen ubestridt havde rådighed over i hvert fald en del af beboelsesarealet, de 100 m2 på 1. salen, er der ikke grundlag for at nå til, at de ikke også havde rådighed over det resterende boligareal i ejendommen. De ejede det selskab, som ejede ejendommen, og der foreligger ikke noget, hvorefter de var afskåret rådigheden over det resterende boligareal, stueetagen på 198 m2 og de sidste 83 m2 på 1. sal.

På det grundlag havde de rådighed over hele beboelsesdelen på 381 m2, eller over 67,6% af hele ejendommen på 564 m2. Herefter er der ikke grundlag for at kritisere SKATs skøn på 2/3 (66,7%).

Skønnet forekommer også rimeligt for sagsøgerne, fordi beboelsesarealet i stuen og på 1. sal i sig selv må antages at have haft en højere værdi end kælderrummet, hvilket der ikke er taget højde for i SKATs skøn. Det samme gælder den omstændighed, at sagsøgerne ifølge deres lejekontrakt i retssagens bilag M, § 1, også havde rådighed over "Fællesvaskeri", "Fællesgårdanlæg", "Garage nr. 1, 2 og Loftkælderrum nr".

I stævningen, side 7, 3. sidste afsnit, har de to sagsøgere i relation til selskabets ret til at benytte stueetagen til bestyrelsesformål og særlige møder, jf. ovenfor under pkt. 1.2, og til deres benyttelse af ejendommen i øvrigt anført:

"...

Det er her sagsøgers skøn, at sagsøger har haft en eksklusiv brugsret svarende til en almindelig lejeret for et areal på ca. 100 m2 og adgang til, i relation til ansættelsesforholdet, at bevæge sig på fri fod med øvrige ansatte/ mødedeltagere i den resterende del af ejendommen.

..."

Det er rigtigt, at selskabet ifølge lejekontrakten havde ret til at benytte stueetagen. Om selskabets benyttelse af stueetagen er det oplyst, at selskabet gennemsnitligt afholdte møder ca. tre dage om ugen. I de to sagsøgeres replik er der lavet en oversigt over møder i perioden 31. oktober 2008 - 6. oktober 2009, som viser, at møderne typisk alene beslaglagde en del af dagen.

De omhandlede møder er ikke nærmere dokumenteret, men under alle omstændigheder af­skærer de jo ikke de to sagsøgeres rådighed over det resterende boligareal. Man kan også sammenligne med praksis vedrørende arbejdsværelse i hjemmet hvor kravet for helt undtagelsesvist at give fradrag er, at et kontor i en bolig skal anvendes i væsentligt om­fang inden for normal arbejdstid, jf. f.eks. UfR.2002.409 H og UfR.2004.292 H. Den betingelse er ikke opfyldt med den benyttelse af stueetagen, som selskabet har oplyst. Selskabet lejede kælderetagen og havde alene en begrænset brugsret til stueetagen.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, beregnes den skattepligtige værdi helt skematisk under hensyntagen til, hvor stort et areal skatteyderen har rådighed over. Hverken lovens ordlyd eller forarbejder indeholder hjemmel til at reducere værdien, fordi selskabet kunne bruge stueetagen i det anførte omfang. Det gælder, selvom selskabet betalte for brugsretten til stueetagen jf. lejekontrakten i retssagens bilag N, hvor den årlige leje er fastsat til 1.050, kr. pr. m2 for kælderen og 600, kr. pr. m2 "for den delvise benyttelse af stueetagen til særlige møder".

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at de alene havde adgang til at benytte de øvrige lokaler i relation til ansættelsesforholdet. Når de ejede det selskab, der ejede ejendommen, når de i øvrigt lejede en del af beboelsesarealet i ejendommen, og når selskabet kun havde lejet kælderen og herudover alene havde en begrænset brugsret til stueetagen, er bevisbyrden herfor meget tung.

De resterende arealer på 1. salen på 83 m2, som ikke var omfattet af sagsøgernes lejekontraktrakt, var ikke omfattet af selskabets lejekontrakt, og sagsøgerne var som nævnt ikke på nogen måde afskåret rådigheden over disse. Sagsøgernes påstand om, at de ikke brugte de resterende arealer er udover at være udokumenteret ikke tilstrækkeligt til at undgå rådighedsbeskatning. Det er selve rådigheden, der beskattes, uden hensyn til om helårsboligen rent faktisk har været benyttet privat, jf. UfR 2009.2883 (SKM2009.558.HR) og SKM2009.90.ØLR (SKAT red. forkert henvisning), jf. også SKM2011.262.VLR, hvor beskatning endog skete for perioder, hvor sommerhuset var lukket for udlejning på grund af reparationsarbejder.

Under forberedelsen har sagsøgerne henvist til SKM2003.355.LR. I sagen anmodede en advokat om svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en lejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab. Advokatfirmaet havde kontorer flere steder i landet. Lejligheden skulle anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter. Ligningsrådet fandt, at lejligheden ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål.

I begrundelsen nævner Ligningsrådet, at beskatning efter bestemmelsen forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der ikke er hjemmel til at beskatte selve rådigheden. Det er ikke rigtigt, jf. den i retspraksis, der er nævnt umiddelbart ovenfor. Dertil kommer, at advokaten ikke som sagsøgerne i nærværende sag fik lejligheden stillet til rådighed for privat benyttelse men alene til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse. Ligningsrådets ovennævnte bemærkning skal nok ses i det lys. Ligningsrådsafgørelsen har ikke betydning for resultatet i nærværende sag.

I stævningen, side 7-8, har sagsøgerne anført, at ejendommen er blandt Danmarks allerdyreste, og at sagen derfor rejser det principielle problem, om ligningslovens § 16, stk. 9, kan anvendes direkte eller om der skal ske et skønsmæssigt nedslag. Det anføres, at anvendelsen af § 16, stk. 9, giver et resultat, der er "åbenbart misvisende og står i et klart misforhold til såvel markeds/eje som den værdi en ejer ville have af en helårsanvende/se af en sådan lejlighed med samme placering mv". Sagsøgerne anfører, at den helårsværdi, SKAT har opgjort på 2.250.000 kr. svarende til 187.500, kr. pr. måned giver et ''fuldstændig misvisende billede".

Dette er der ikke nogen støtte for. Den skattemæssige værdi af helårsbolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, beregnes helt skematisk, og hverken loven eller dennes forarbejder inde­ holder mulighed for at fravige det beregnede resultat. I øvrigt har sagsøgerne ikke godt­ gjort, at SKATs resultat overstiger markedslejen.

Den beregnede værdi i henhold til § 16, stk. 9, tilsigter heller ikke at ramme markedslejen, jf. lovmotiverne i Folketingstidende 1999/00, Tillæg A, side 6469, venstre spalte:

"...

Endvidere synes anvendelsen af markedsværdi i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 9, at være uhensigtsmæssig, fordi der for meget dyre boliger sjældent er et udlejningsmarked, hvilket har givet sig udslag i relativt lave værdiansættelser. På baggrund heraf foreslås indført bestemmelser, der sikrer en ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til rådighed fastsættes med sigte på at stille modtageren heraf som om denne selv havde ejet boligen. (Min understregning).

..."

og side 6473, højre spalte:

"...

på baggrund heraf foreslås det, at der vedfastsættelsen af den skattepligtige værdi af helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig. (Min understregning).

...''

3.3 Skatteministeriets subsidiære påstand:

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte de omtvistede ansættelser.

I så fald kan sagen hjemvises til fornyet ansættelse ved SKAT efter de retningslinjer, som retten måtte udstikke."

Vedrørende sagens omkostninger har sagsøgte tilsluttet sig sagsøgernes opfattelse af resultatet af parternes drøftelser om beskatningen vedrørende ejendommen i Y2-by og det tidsforbrug, der har været forbundet hermed under sagens forberedelse.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med der­ es påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ejendommen i Y2-by

Vedrørende ejendommen i Y2-by er der nu mellem parterne enighed om, at forhøjelserne af hver af de to sagsøgeres indkomst for 2008, 2009 og 2010 alene skulle have været henholdsvis 25.565 kr., 36.026 kr. og 36.026 kr., og ikke henholdsvis 148.000 kr., 176.000 kr. og 176.000 kr., som Landsskatteretten fandt. Parterne har under hovedforhandlingen redegjort herfor, og i overensstemmelse med dette nedsætter retten indkomsten for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 for hver af sagsøgerne med henholdsvis 122.435 kr., 139.974 kr. og 139.974 kr.

Y3-adresse, Y4-by

Vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, er der mellem parterne enighed om, at begge sagsøgere var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16A, stk. 6, idet de var hovedanpartshavere i G1, der ejede Y3-adresse.

Det følger af ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattemæssige værdi af sagsøgernes rådighed over bolig på ejendommen Y3-adresse, Y4-by, skal fastsættes efter fremgangsmåden anvist i denne bestemmelse. Dette indebærer, at beregningsgrundlaget for den skattemæssige værdi er G1's anskaffelsessum for ejendommen, 64.500.000 kr.

Endvidere fremgår det af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. lignings­ lovens § 16, stk. 9, at der ikke under hensyntagen til markedsprisen for leje af tilsvarende boliger er grundlag for at tilsidesætte eller modificere den fremgangsmåde for beregning af den skattemæssige værdi, som er foreskrevet i ligningsloven § 16, stk. 9. Det, som sagsøgerne har anført om den of­ offentlige ejendomsvurdering, kan heller ikke føre til andet resultat vedrørende beregningsgrundlaget.

Da det er rådigheden over bolig, og ikke den faktiske benyttelse af boligen, der beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, medfører det ikke nedsættelse af sagsøgernes skattemæssige værdi af Y3-adresse, Y4-by, at A og B på samme tidspunkt fik bolig på ejendommen i Y2-by stillet til rådighed af G1.

Skattemyndighederne har skønnet, at Y3-adresse, Y4-by, uanset arealangivelsen i As og Bs lejekontrakt, for to tredjedele vedkommende var til rådighed for deres private benyttelse, idet de kunne råde over både ejendommens 1. sal og stueetage. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at ejendommen ikke var en kontorejendom, men en villa, der var velegnet til privat benyttelse. Valget af møblement til stueetagen og den øvrige indretning af stueetagen fratog ikke stueetagen denne egenskab, og i stueetagen befandt sig ejendommens eneste køkken. Det, som A og B har anført om stueetagens anvendelse til mødeaktiviteter mv. kan ikke føre til andet resultat, idet anvendelse af stueetagen til mødeaktiviteter ikke afskar As og Bs private rådighed. Retten finder derfor ikke at A og B har godtgjort, at skattemyndighedernes samlede skøn over den private rådighed hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Samlet finder retten således ikke grundlag for ændring af Landsskatterettens afgørelse vedrørende den skattemæssige værdi af sagsøgernes rådighed over bolig på ejendommen Y3-adresse, Y4-by.

Konklusion

Rettens resultat indebærer, at Skatteministeriet vedrørende ejendommen i Y2-by i overensstemmelse med sin principale påstand skal anerkende, at indkomsten for indkomstårene 2008-2010 (begge inkl.) for hver af de to sagsøgere, A og B, nedsættes med henholdsvis 122.435 kr., 139.974 kr. og 139.974 kr. Skatteministeriet frifindes i øvrigt for As og Bs påstande.

Sagens omkostninger

Skatteministeriet har fået fuldt medhold i sin påstand vedrørende ejendom­men på Y3-adresse, som beløbsmæssigt har udgjort hovedparten af sagen. Henset til, at der mellem parterne under sagens forberedelse er opnået enighed om beskatningen vedrørende ejendommen i Y2-by, til at denne enighed har givet sagsøgerne ca. 80 % medhold vedrørende denne del af sagen, og til at parternes advokater har oplyst, at 50-60 % af arbejdet med sagen har vedrørt ejendommen i Y2-by, finder retten, at sagsøgerne alene skal betale delvise sagsomkostninger i henhold til retsplejelovens § 13, stk. 1. Ved fastsættelsen af de delvise sagsomkostninger indgår sagens værdi, et samlet skøn over sagens forløb samt sagens udfald. Retten har på dette grundlag fastsat pas­sende beløb ti l dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand til 30.000 kr. 

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet skal anerkende, at indkomsten for indkomstårene 2008 2010 (begge inkl.) for hver af de to sagsøgere, A og B, nedsættes med henholdsvis 122.435 kr., 139.974 kr. og 139.974 kr.

Skatteministeriet frifindes i øvrigt for As og B påstande.

A og B skal in solidum inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-5355197&docId=dom-lsr-13-5355197-full