Byrets dom af 08. august 2008 i sag BS 99-1267/2007

Parter

A
(Advokat Ole Møller Jespersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Karina Kim Elgaard)

Afsagt af byretsdommer

B. Fusager

Sagens baggrund

Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøgeren, A's beskatning af befordrings- og rejsegodtgørelse og om hans fradrag for kørsel og rejseomkostninger i indkomstårene 2000 og 2001.

Parternes påstande

Sagsøgerens endelige påstande er

"Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med

Skattefri kørselsgodtgørelse	H1	kr.	27.036,-
Skattefri rejsegodtgørelse	H1	kr.	20.877,-
Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse	H2 ApS	kr.	26.865,-
Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse	H3 ApS	kr.	68.452,-
og
sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2000 forhøjes med
Fradrag for kørsel	H1	kr.	17.154,-
og
sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 forhøjes med et ligningsmæssigt fradrag
Befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 C		kr.	5.754,-
subsidiært en samlet mindre skønsmæssig nedsættelse, men dog større end det af sagsøgte skønsmæssigt indrømmede fradrag, herunder det ligningsmæssige fradrag,
og
sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med
Skattefri kørselsgodtgørelse	H1	kr.	28.340,-
Skattefri rejsegodtgørelse	H1	kr.	19.800,-
Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse	H2 ApS	kr.	38.840,-
Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse	H3 ApS	kr.	75.342,-
og
sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomst
året 2001 forhøjes med
Fradrag for kørsel	H1	kr.	17.940,-
og
sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 forhøjes med et ligningsmæssigt fradrag
Befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 C		kr.	5.989,-
subsidiært en samlet mindre skønsmæssig nedsættelse, men dog større end det af sagsøgte skønsmæssigt indrømmede fradrag, herunder det ligningsmæssige fradrag.

..."

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A er hovedanpartshaver og eneste ansatte i H3 ApS og H2 ApS, der driver handel med gasbeholdere m.v. A har endvidere en "personlig virksomhedsaktivitet" i H1. Virksomhederne drives fra A's bopæl.

Af regnskab for 2000 for H3 ApS fremgår bl.a., at selskabet havde en nettoomsætning på 994.565 kr., at dækningsbidrag I var på 263.268, at "andre eksterne udgifter" og udgifterne til løn var henholdsvis 191.776 kr. og 0 kr., og at årets resultat efter afskrivninger var 44.147 kr.

Af noterne og specifikationerne til samme regnskab fremgår bl.a., at der ikke var udbetalt lønninger til medarbejdere eller direktion, og at "andre eksterne omkostninger" bl.a. omfattede kørselsgodtgørelse, 51.132 kr., rejseomkostninger, 17.320 kr. og salgprovisioner, 92.000 kr.

Af regnskab for 2000 for H2 ApS fremgår bl.a., at selskabet havde en nettoomsætning på 274.515 kr, at dækningsbidraget var på 75.600 kr, at "andre eksterne udgifter" og udgifterne til løn var henholdsvis 58.158 kr. og 0 kr., og at årets resultat efter afskrivninger var 9.713 kr.

Af noterne og specifikationerne til samme regnskab fremgår bl.a., at "andre eksterne omkostninger" bl.a. omfattede kørselsgodtgørelse, 21.055 kr., rejseomkostninger, 5.810 kr. og salgprovisioner, 12.800 kr.

Af regnskab for 2000 for H1 fremgår bl.a., at virksomheden havde en omsætning og et dækningsbidrag på 126.829 kr, at virksomheden havde kørselsudgifter og salgsomkostninger på henholdsvis 27.036 kr. og 23.171 kr., og at årets resultat før og efter afskrivninger var henholdsvis 29.257 kr. og -27.057 kr.

Af noterne til samme regnskab fremgår bl.a., at omsætningen omfattede varesalg og provisionsindtægter bl.a. fra H3 ApS og H2 ApS, at kørsel androg 27.036 kr., og at rejseomkostninger androg 20.877 kr.

I A's private regnskab for 2000 var underskud af virksomhed anført med 27.057 kr., og den skattepligtige indkomst var opgjort til -74.415 kr.

I A's selvangivelse for 2000 var overskud af virksomhed og renteudgifter i virksomhed anført med henholdsvis 29.257 kr. og 56.314 kr. Selvangivelsens rubrikker om "øvrige virksomhedsoplysninger, kapitalafkastordning og virksomhedsordning" var ikke afkrydset/udfyldt.

Af regnskab for 2001 for H3 ApS fremgår bl.a., at selskabet havde en nettoomsætning på 1.063.809 kr., at dækningsbidrag I var på 277.977, at "andre eksterne udgifter" og udgifterne til løn var henholdsvis 247.312 kr. og 0 kr., og at årets resultat efter afskrivninger var 4.955 kr.

Af noterne og specifikationerne til samme regnskab fremgår bl.a., at der ikke var udbetalt lønninger til medarbejdere eller direktion, og at "andre eksterne omkostninger" bl.a. omfattede kørselsgodtgørelse, 49.210 kr., rejseomkostninger, 26.132 kr. og salgprovisioner, 135.000 kr.

Af regnskab for 2001 for H2 ApS fremgår bl.a., at selskabet havde en nettoomsætning på 652.092 kr, at dækningsbidraget var på 102.010 kr, at "andre eksterne udgifter" og udgifterne til løn var henholdsvis 91.198 kr. og 0 kr., og at årets resultat efter afskrivninger var 522 kr.

Af noterne og specifikationerne til samme regnskab fremgår bl.a., at "andre eksterne omkostninger" bl.a. omfattede kørselsgodtgørelse, 35.360 kr., rejseomkostninger, 3.480 kr. og salgprovisioner, 40.000 kr.

Af regnskab for 2001 for H1 fremgår bl.a., at virksomheden havde en omsætning på 305.496 kr. og et dækningsbidrag på 190.496 kr., at virksomheden havde kørselsudgifter og salgsomkostninger på henholdsvis 28.340 kr. og 21.223 kr., og at årets resultat før og efter afskrivninger var henholdsvis 78.955 kr. og 5.061 kr.

Af noterne til samme regnskab fremgår bl.a., omsætningen omfattede varesalg og provisionsindtægter, at kørsel androg 28.340 kr., og at rejseomkostninger androg 19.800 kr.

I A's private regnskab for 2001 var "underskud af virksomhed" anført med 5.061 kr., og den skattepligtige indkomst var opgjort til -53.003 kr.

I A's selvangivelse for 2001 var overskud af virksomhed og renteudgifter i virksomhed anført med henholdsvis 5.061 kr. og 23.837 kr. Selvangivelsens rubrikker om "øvrige virksomhedsoplysninger, kapitalafkastordning og virksomhedsordning" var ikke afkrydset/udfyldt.

Den kommunale skattemyndighed traf afgørelse om at forhøje A's personlige indkomst for 2000 og 2001 med henholdsvis 141.872 kr. og 140.693 kr. bl.a. som følge af ikke godkendt fradrag af kørsels- og rejsegodtgørelse.

A klagede over skatteansættelsen.

Skatteankenævnet traf afgørelse den 18. november 2004

Den 4. juni 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen vedrører beskatning af befordrings- og rejsegodtgørelse fra selskaber til direktør som også er hovedanpartshaver samt fradrag for kørsel og rejseomkostninger i forbindelse med personligt drevet virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000
Personlig indkomst
Selvangivet fradrag for kørsel	H1	27.036 kr.
Godkendt erhvervsmæssig kørsel af
nævnet		17.154 kr.
Selvangivet fradrag for rejseomkostninger	H1	20.877 kr.
Godkendt af nævnet		0 kr.
Rejse- og kørselsgodtgørelse	H2 A/S	26.865 kr.
Nævnet har anset beløbet for yderligere løn		26.865 kr.
Rejse- og kørselsgodtgørelse	H3 A/S	68.452 kr.
Nævnet har anset beløbet for yderligere løn		68.452 kr.
Ligningsmæssige fradrag
Godkendt befordringsfradrag jf. § 9 C		5.458 kr.
Indkomståret 2001
Personlig indkomst
Selvangivet fradrag for kørsel	H1	28.340 kr.
Godkendt erhvervsmæssig kørsel af nævnet		17.940 kr.
Selvangivet fradrag for rejseomkostninger	H1	19.800 kr.
Godkendt af nævnet		0 kr.
Rejse- og kørselsgodtgørelse	H2 A/S	38.840 kr.
Nævnet har anset beløbet for yderligere løn		38.840 kr.
Rejse- og kørselsgodtgørelse	H3 A/S	75.342 kr.
Nævnet har anset beløbet for yderligere løn		75.342 kr.
Ligningsmæssige fradrag
Godkendt befordringsfradrag jf. § 9 C		5.989 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger - generelt

Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskaberne H2 ApS og H3 ApS. Klageren udgør endvidere bestyrelsen i begge selskaber.

Selskaberne beskæftiger sig med salg af damprengøringsapparater og andre produkter inden for miljørengøring samt salg af sikkerhedsudstyr, autotilbehør, udstillingssystemer, emballageartikler og miljøudstyr.

Herudover driver klageren virksomheden H1, som er en personlig drevet virksomhed.

I forbindelse med tidligere skattesag har skattemyndigheden i 1999 instrueret klageren om betingelserne for at modtage skattefrie godtgørelser herunder, at klageren ikke kan modtage skattefrie godtgørelser fra selskaber, han ejer, hvis han ikke modtager løn fra disse. Der blev henvist til Højesterets dom af 14. december 1999 nr. 175/1997.

Klageren har til skattemyndigheden indsendt en opgørelse, hvor den samlede kørsel fordeles således for indkomståret 2000:

H3 ApS	19.410 km
H2 ApS	7.993 km
H1	32.434 km
Privat andel	8.800 km
I alt	68.637 km

Klageren har til skattemyndigheden indsendt en opgørelse, hvor den samlede kørsel fordeles således for indkomståret 2001:

H3 ApS	17.830 km
H2 ApS	12.812 km
H1	10.268 km
Privat andel	6.286 km
Resterende antal km	15.616 km
alt	62.818 km

Kørsel H1 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Af regnskabet for H1 fremgår det, at virksomheden i 2000 og 2001 har fratrukket henholdsvis 27.036 kr. og 28.340 kr. for erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsrådets satser.

Klageren har endvidere indsendt oplysninger om tankning af benzin (sted, mængde, pris og kilometerstand).

Skatteankenævnets afgørelse

Det fremlagte materiale dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at der har været erhvervsmæssig kørsel for H1 i et omfang, svarende til de udbetalte kørselsgodtgørelser. Der findes ikke at være ført fornøden kontrol med udbetalingerne.

Opgørelsen er flere steder i uoverensstemmelse med skattemyndighedens kontrolopmåling, som er foretaget stikprøvevis. Der ses ikke at være sammenhæng mellem de oprindelige kørebøger og de fremlagte opgørelser, som klageren har udarbejdet på sin repræsentants opfordring.

På denne baggrund anses det ikke for muligt at føre den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer, hvilket er en betingelse for, at godtgørelsen er skattefri. Der er henvist til ligningslovens § 9, stk. 5 og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Nævnet er imidlertid af den opfattelse, at der har været foretaget erhvervsmæssig kørsel i et vist omfang, hvorfor der skønsmæssigt er godkendt klageren fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B. Der er godkendt fradrag i 2000 og 2001 for 6.500 km svarende til henholdsvis 17.154 kr. og 17.940 kr. I skønnet er henset til aktiviteterne i virksomheden, resultatopgørelserne og antallet af tankninger.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten fastholder det selvangivne fradrag for kørsel for den personlige virksomhed H1.

Der bør lægges til grund, at kørsel er foretaget i overensstemmelse med opgørelserne, da klageren har redegjort særdeles detaljeret for omfanget af sine rejser og kørselsaktiviteter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har ifølge selvangivelser og årsopgørelsen ikke benyttet virksomhedsordningen i 2000 og 2001. Der kan derfor ikke være tale om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Ved opgørelsen over virksomhedens resultat for 2000 og 2001 er der foretaget fradrag for kørsel med henholdsvis 27.036 kr. og 28.340 kr. Landsskatteretten lægger til grund, at fradraget er opgjort ved benyttelse af Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de fremlagte kørselsopgørelser ikke dokumenterer det selvangivne kørselsomfang. Landsskatteretten er imidlertid enig med skatteankenævnet i, at der har været foretaget erhvervsmæssig kørsel i et vist omfang, hvorfor der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Klagerens repræsentant har ikke i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fremlagt yderligere oplysninger, der kan tilsidesætte skatteankenævnets skøn.

På denne baggrund stadfæstes nævnets afgørelse, og der godkendes fradrag for kørsel i 2000 og 2001 for 6.500 km svarende til henholdsvis 17.154 kr. og 17.940 kr.

Rejseomkostninger H1 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Af regnskaberne for H1 for indkomstårene 2000 og 2001 fremgår det, at virksomheden har fratrukket rejseomkostninger med henholdsvis 20.877 kr. og 19.800 kr.

Klageren har til skattemyndigheden indsendt en opgørelse over udbetalt rejsegodtgørelse for 2000 og 2001.

År 2000
3 udlandsrejser	Afregnet efter Ligningsrådets satser		9.018 kr.
Rejser i Danmark	Afregnet efter Ligningsrådets satser		18.584 kr.
Diverse udlæg	Afregnet efter regning		11.489 kr.
I alt år 2000			39.091 kr.
Udlandsrejserne er foretaget i følgende perioder:
16. maj - 22. maj 2000		Tyskland og Østrig
23. juli - 1. august 2000		Tyskland, Italien og Østrig
19. oktober - 21. oktober 2000		Tyskland
År 2001
8 udlandsrejser	Afregnet efter Ligningsrådets satser		17.436 kr.
Rejser i Danmark	Afregnet efter Ligningsrådets satser		15.635 kr.
Diverse udlæg	Afregnet efter regning		9.099 kr.
Tilgodehavende rejseudgifter fra indkomståret 2000			7.242 kr.
I alt 2001			49.412 kr.
Udlandsrejserne er foretaget i følgende perioder
8. marts - 10. marts		Tyskland
27. april - 29. april		Tyskland
26. maj - 27. maj		Tyskland
8. juli - 22. juli		Tyskland, Tjekkiet, Italien, Østrig
29. september - 6. oktober		Tyskland, Spanien
24. oktober - 25. oktober		Tyskland
16. november - 18. november		Tyskland
6. december - 8. december		Tyskland

Der er ikke foretaget en fordeling af rejseudgifterne på de enkelte virksomheder.

Klageren har endvidere indsendt oplysninger om rejseudlægsdatoer samt udlæggenes karakter og værdi.

Skatteankenævnets afgørelse

Det selvangivne resultat for H1 skal i 2000 og 2001 forhøjes med henholdsvis 20.877 kr. og 19.800 kr. jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det fremlagte materiale dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at der har været foretaget erhvervsmæssige rejser for H1 i et omfang, svarende til de udbetalte rejsegodtgørelser eller i hvilket omfang, der har været ført kontrol med rejsedagene.

Der er lagt vægt på, at der ikke er foretaget nogen fordeling af de samlede rejseudgifter på de enkelte virksomheder, ligesom der er lagt vægt på, at der ikke foreligger underliggende bilag vedrørende de erhvervsmæssige rejser eller dokumentation for deres erhvervsmæssige formål. Der er henvist til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1.

Klagerens påstand og argumenter - rejsegodtgørelse fra H1 2000 og 2001

Repræsentanten fastholder størrelsen af den udbetalte rejsegodtgørelse fra den personlige virksomhed H1.

Der bør lægges til grund, at rejserne er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, da klageren har redegjort særdeles detaljeret for omfanget af sine rejser og kørselsaktiviteter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er ikke fremlagt underliggende bilag vedrørende de erhvervsmæssige rejser eller dokumentation for deres erhvervsmæssige formål. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for rejseudgifter.

På denne baggrund stadfæstes nævnets afgørelse.

Rejse- og kørselsgodtgørelse H2 ApS 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Af regnskabet for H2 ApS fremgår det, at virksomheden i 2000 har udbetalt henholdsvis 21.056 kr. i kørselsgodtgørelse og 5.810 kr. i rejsegodtgørelse til klageren efter Ligningsrådets satser. I 2001 har virksomheden udbetalt 35.360 kr. i kørselsgodtgørelse og 3.480 kr. i rejsegodtgørelse.

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet i indkomstårene 2000 og 2001.

Klageren har for 2000 opgjort kørselsgodtgørelsen således

2.051 km á 2,56 kr. pr. km	5.250,56 kr.
5.942 km á 2,66 kr. pr. km	15.805,72 kr.
I alt for 7.993 km	21.056,28 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse på henholdsvis 26.865 kr. og 38.840 kr. skal beskattes som yderligere løn.

Klageren opfylder ikke betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 1 og 5 for at få skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, da klageren ikke har modtaget lønudbetaling fra H2 ApS. På denne baggrund skal udbetalingen anses for yderligere løn.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten fastholder størrelsen af den udbetalte rejse- og kørselsgodtgørelse fra H2 ApS.

Der bør lægges til grund, at rejserne er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, da klageren har redegjort særdeles detaljeret for omfanget af sine rejser og kørselsaktiviteter.

Det gøres gældende, at en mindre del af udbetalingerne af rejse- og kørselsgodtgørelse udgør løn. Klageren skal således anses for lønmodtager i selskaberne. Eksempelvis kan godtgørelse for 1.000 kr. korrigeres til løn, således at betingelserne opfyldes.

Såfremt Landsskatteretten ikke fuldt ud kan godkende de udbetalte godtgørelser, skal der foretages en skønsmæssig korrektion, således at kun en meget beskeden del af godtgørelserne skal anses for løn, således at betingelserne opfyldes og de resterende beløb anses for skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5.

Denne hovedregel gælder dog ikke godtgørelser for befordring og rejsesudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 A og B. Disse godtgørelser er skattefri, såfremt de ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte takster, og såfremt betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5, 2. punktum, jf. § 9 A og B.

Der er ikke grundlag for at godkende de udbetalte godtgørelser som skattefri, da klageren ikke har modtaget nogen form for vederlag for det arbejde, han har udført for selskabet i 2000 og 2001. Der er derfor ikke tale om kørsel eller rejser i forbindelse med et indtægtsgivende arbejdssted.

På denne baggrund stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

Rejse- og kørselsgodtgørelse H3 ApS 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Af regnskabet for H3 ApS fremgår det, at virksomheden i 2000 og 2001 har udbetalt 51.132 kr. og 49.210 kr. i kørselsgodtgørelse og henholdsvis 17.320 kr. og 26.132 kr. i rejsegodtgørelse til klageren efter Ligningsrådets satser.

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet i indkomståret 2000 og 2001.

Klageren har for 2000 opgjort kørselsgodtgørelsen således:

4.980 km	á 2,56 kr. pr. km	12.748,80 kr.
14.430 km	á 2,66 kr. pr. km	38.383,80 kr.
I alt for 19.410 km		51.132,60 kr.

Klageren har for 2001 opgjort kørselsgodtgørelsen således

17.830 km

á 2,76 kr. pr. km

49.210,00 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse for 2000 og 2001 på henholdsvis 38.840 kr. og 75.342 kr. skal beskattes som yderligere løn.

Klageren opfylder ikke betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 1 og 5 for at få skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, da klageren ikke har modtaget lønudbetaling H3 ApS. På denne baggrund skal udbetalingen anses for yderligere løn.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten fastholder størrelsen af den udbetalte rejse- og kørselsgodtgørelse fra H3 ApS.

Der bør lægges til grund, at rejserne er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, da klageren har redegjort særdeles detaljeret for omfanget af sine rejser og kørselsaktiviteter.

Det gøres gældende, at en mindre del af udbetalingerne af rejse- og kørselsgodtgørelse udgør løn. Klageren skal således anses for lønmodtager i selskaberne. Eksempelvis kan godtgørelse for 1.000 kr. korrigeres til løn, således at betingelserne opfyldes.

Såfremt Landsskatteretten ikke fuldt ud kan godkende de udbetalte godtgørelser, skal der foretages en skønsmæssig korrektion, således at kun en meget beskeden del af godtgørelserne skal anses for løn, således at betingelserne opfyldes og de resterende beløb anses for skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5.

Denne hovedregel gælder dog ikke godtgørelser for befordring- og rejseudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 A og B. Disse godtgørelser er skattefri, såfremt de ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte takster, og såfremt betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5, 2. punktum, jf. § 9 A og B.

Der er ikke grundlag for at godkende de udbetalte godtgørelser som skattefri, da klageren ikke har modtaget nogen form for vederlag for det arbejde, han har udført for selskabet i 2000 og 2001. Der er derfor ikke tale om kørsel eller rejser i forbindelse med et indtægtsgivende arbejdssted.

På denne baggrund stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

Befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Skattemyndigheden har anset det for sandsynligt, at der for både 2000 og 2001 har fundet en vis kørsel sted i selskaberne H2 ApS og H3 ApS. Skattemyndigheden har derfor skønsmæssigt godkendt 5.500 km efter ligningslovens § 9 C fordelt på 40 ture á 100 km. Resterende 1.500 km er skønnet som kørsel over 100 km pr. tur.

For 2000 ser opgørelsen således ud

40 ture á 100 km, 4.000 km
(100 km - 24 km) = 76 km á 1,44 kr. pr. km = 109,44 kr. x 40 ture)	4.378 kr.
1.500 km á 0,72 kr. pr. km	1.080 kr.
I alt	5.458 kr.
For 2001 ser opgørelsen således ud
40 ture á 100 km, 4.000 km
(100 km - 24 km) = 76 km á 1,58 kr. pr. km = 120,10 kr. x 40 ture)	4.804 kr.
1.500 km á 0,79 kr. pr. km	1.185 kr.
I alt	5.989 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er for både 2000 og 2001 godkendt fradrag for 5.500 km efter ligningslovens § 9 C svarende til henholdsvis 5.754 kr. og 5.989 kr. Beregningsmæssigt er kørslen fordelt på 40 ture á 100 km. Resterende 1.500 km er skønnet som kørsel over 100 km pr. tur. Skattemyndighedens afgørelse er således stadfæstet med anvendelse af satser, der fremgår af TSS-cirkulære nr. 2000-11.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten fastholder størrelsen af den udbetalte kørselsgodtgørelse fra H2 ApS og H3 ApS.

Der bør lægges til grund, at rejserne er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, da klageren har redegjort særdeles detaljeret for omfanget af sine rejser og kørselsaktiviteter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til stk. 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Ligningsrådet.

Der er ikke fremlagt oplysninger i sagen, der kan tilsidesætte skatteankenævnets skøn, hvorfor nævnets afgørelse stadfæstes.

..."

A har fremlagt kopi af kørebøger vedrørende de af ham benyttede biler i 2000 og 2001.

A har udarbejdet følgende opgørelser

"H1 kørselsregnskab" 2000 og 2001,
"H1 kørselsmønster" 2000 og 2001,
"H1 rejsegodtgørelse" 2000 og 2001,
"H1 rejseudlæg" 2000 og 2001 samt
"rejseoversigt H1" 2000 og 2001.

Skattemyndighederne har udarbejdet følgende opgørelser

"Sammenhæng mellem udarbejdet opgørelse og oprindelige kørebøger for indkomståret" 2000 og 2001.

Under sagens behandling har A udleveret en række rejsebilag, der har været forelagt for SKAT, som har fastholdt de tidligere afgørelser.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at H3 ApS og H2 ApS begge forhandler bl.a. gasbeholdere, som produceres i Østrig, samt andre produkter i gas- og biogassektoren. I 2000 og 2001 havde selskaberne også eneforhandling af nogle dampbehandlingsapparater. Han er hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskaberne. Han driver endvidere i personligt regi H1 med køb, salg og konsulentopgaver "som et selskab eller en virksomhedsordning". De indtægter, som han oppebærer, stammer i hovedsagen fra provision fra de to anpartsselskaber, som han udfører arbejde for og udsteder regninger til. Han får ikke løn fra selskaberne. Som anført i anpartsselskabernes regnskaber udbetaler selskaberne kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger og salgsprovisioner til ham. Salgsprovisionerne indgår som indtægter i H1s regnskaber, og nettobeløbet herfra overføres til hans og hans ægtefælles private regnskab. Hans revisor oplyste, at det var ligegyldigt, om han benyttede virksomhedsordningen, da han ikke ville udnytte den. Han har undladt at foretage afkrydsning i rubrikken om virksomhedsordningen i sine selvangivelser, da han ikke kunne overskue konsekvenserne af at svare ja til, at han ønskede beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen.

Han har opgjort kørsel efter statens takster. I sine kørebøger har han angivet start og slut kilometerantal pr. år, og han har dagligt noteret kilometerstand. I kørebøgerne har han anført henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel med angivelse af slutdestinationer. I mange situationer har han ikke præcis kunne opgøre kørslen i forbindelse med sine arbejdsopgaver, f. eks. i forbindelse med afhentning af materialer eller mad. Han fastholder sine opgørelser, men han vil ikke bestride skattemyndighedernes beregninger. Han har erhversmæssigt kørt meget, bl.a. til forhandlinger med banker og revisor samt flere gange dagligt til posthuset. I kørebøgerne har han ikke angivet, om kørslen er udført for H3 ApS, H2 ApS eller H1, da han ofte på de forskellige ture har udført arbejde for alle tre virksomheder. Han har derfor i hvert enkelt tilfælde foretaget et konkret skøn over, i hvilken virksomhed arbejdet blev udført. Han har fået bilag, f. eks. på tankstationer, for at kunne dokumentere, hvor han har været på forskellige tidspunkter. Udgifter under rejser for virksomhederne til f.eks. broafgift, parkering, telefon og internet har han fået godtgjort efter regning. Afregning af øvrige rejseudgifter er sket efter statens takster.

Forretningsmæssigt er det på grund af ferie bedst at holde møder med samhandelspartnere i f. eks. Østrig i juli måned. Han arbejder meget, og han anser det derfor for vigtigt, at hans familie lever med i hans arbejde. Hans ægtefælle og hans ene søn har deltaget i de fleste udlandsrejser i 2000 og 2001. Hans ægtefælle har kunnet aflaste ham med at køre bil og med hotelreservationer og lignende. I forbindelse med rejser har han introduceret sine sønner for samarbejdspartnere i udlandet. Det har været praktisk at rejse i weekends, da de virksomhedsledere, som han skulle besøge, tillige er hans venner og har bedre tid i weekends.

Den første rejse i 2000 var til Østrig, hvor han besøgte en virksomhed, som hans firma havde hovedagenturet for. Han har dokumentation for, at besøget i Østrig var af forretningsmæssig karakter. Den anden rejse i 2000 var bl.a. til Italien, hvor de dampbehandlingsapparater, som hans firma have eneforhandlingen af, blev produceret. Rejsen blev fortaget for at "pleje" forretningsforbindelsen. På den tredje rejse i 2000 havde han forhandlinger med firmaer eller personer, som han havde en forretningsmæssig interesse i at møde.

Da han sælger projekter, er det nødvendigt at opbygge tillidsmæssige relationer til samhandelspartnerne for at kunne få arbejdsopgaverne, og det kan tage op til 8 år at få en ordre på gasbeholdere. For hver arbejdsopgave har han en sagsmappe, der dokumenterer hvilket arbejde, der er forbundet med opgaven.

Han har kvartalsvis lavet opgørelser over sine kørselsudgifter til selskaberne, der derefter har foretaget udbetaling til ham. Den beløbsmæssige forskel mellem nogle af tallene i selskabernes regnskaber og i H1s regnskaber kan skyldes, at der er udbetalt salgsprovision til andre end ham eller periodeforskydninger. Han kan kan ikke nærmere forklare forskellene, og en del af hans regnskabsmateriale er blevet ødelagt i forbindelse med en oversvømmelse.

Han har ikke drøftet spørgsmålet om udbetaling af salgsprovision med skattemyndighederne. Det er hans opfattelse, at skattemyndighedernes synspunkt er forkert, da han har modtaget vederlag i form af provision. Han var klar over, at han skulle have udbetalt vederlag, men han har valgt ikke at få vederlaget som løn med A-skattetræk.

Han har efterfølgende udarbejdet opgørelser til dokumentation af sine kørselsudgifter på grundlag af oplysninger, som han har haft liggende i et regneark på sin computer.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

Sagsøgeren har yderligere anført, H3 ApS og H2 ApS i 2000 og 2001 foruden kørsels- og rejsegodtgørelse har udbetalt vederlag i form af provisioner til H1, som er A's personlige virksomhed, der ikke "har noget selvstændigt skattemæssigt liv". A må derfor anses for lønmodtager i H3 ApS og H2 ApS. Den omstændighed, at der i regnskaberne er nogle mindre beløbsmæssige uoverensstemmelser, er uden betydning. Skattemyndighederne har ikke tidligere bestridt, at de udbetalte salgsprovisioner indgik i A's personlige regnskaber. A har løbende ført kørebøger, og A har endvidere udarbejdet en række opgørelser vedrørende kørsels- og rejsegodtgørelser ifølge Ligningsrådets takster og udlægsgodtgørelser. Det er herefter og efter A's forklaring bevist, at kørslerne har været erhvervsmæssige, og at den fornødne kontrol har været ført. Skattemyndighederne har ved anerkendelsen af et skønsmæssigt fradrag anerkendt, at kørslerne har været erhvervsmæssige.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at retten må udøve et skøn på grundlag af A's oplysninger.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

Fradrag for kørsel i H1

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse med kr. 27.035,- i 2000 og kr. 28.340,- i 2001, jf. bilag 6, s. 5, og bilag 7, s. 5, idet sagsøgeren ikke har benyttet virksomhedsordningen i indkomstårene 2000 og 2001, jf. bilag Q, s. 3, bilag R, s. 3, samt bilag 1, s. 5, 3. afsnit, og således ikke kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2001, Almindelig del, afsnit A.B.1.7.1.1, s. 99.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der faktisk har fundet kørsel sted i H1 i det af sagsøgeren hævdede omfang, og at kørslen har været erhvervsmæssig. Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at der har været ført kontrol med kørslen hvilket heller ikke har været muligt, da der alene er anført dato, kilometertæller og forretningskilometer, jf. bilag 15 - 23 - hvilket er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. I øvrigt bemærkes, at der er betydelige uoverensstemmelser mellem skattemyndighedernes stikprøvevise sammenligninger med sagsøgerens egne opgørelser og kørebøgerne, jf. bilag H og M, og at sagsøgerens opgørelser ikke kan anses for at være korrekte for så vidt angår private eller erhvervsmæssige bevægelser, jf. bilag 14, s. 3, 4. afsnit.

På trods heraf har skattemyndighederne anerkendt, at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel i H1 i et vist omfang, og har skønsmæssigt givet kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 B med kr. 17.154,- i 2000 og med kr. 17.940,- i 2001.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over den erhvervsmæssige kørsel i H1, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er truffet på et klart urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt.

Fradrag for rejser i H1

Til støtte for, at sagsøgeren ikke er berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse med kr. 20.877,- i 2000 og kr. 19.800,- i 2001, jf. bilag 6, s. 8, og bilag 7, s. 8, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der er foretaget rejser i det af sagsøgeren hævdede omfang, og at formålet og rejserne har været erhvervsmæssige.

Tværtimod tyder det på, at rejserne har haft privat karakter, idet flere af rejserne er foretaget i forbindelse med weekender og sommerferier, jf. bilag J og N, hvor sagsøgerens ægtefælle og sagsøgerens søn også har deltaget, jf. f.eks. bilag S, s. 2, kvittering fra hotel i Tyskland af 17. maj 2000, bilag T, s. 2, kvittering fra hotel i Tyskland af 23. juli 2000, bilag Y, s. 27, kvittering fra hotel i Østrig af 19. juli 2001, og bilag Z, s. 10, kvitteringer fra golfklub i Tyskland af 2. oktober 2001.

Kørsels- og rejsegodtgørelse i H2 ApS og H3 ApS

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren har en skærpet bevisbyrde for, at sagsøgeren opfylder betingelserne for at modtage skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse, fordi godtgørelserne er udbetalt til sagsøgeren fra to selskaber, hvori sagsøgeren har bestemmende indflydelse, jf. f.eks. SKM2007.809.VLR, tidligere bilag P.

På tidspunktet for udbetalingen af godtgørelserne fra sagsøgerens to selskaber, H2 ApS og H3 ApS, modtog sagsøgeren ikke løn fra selskaberne, og sagsøgeren opfylder således ikke betingelserne for udbetaling af skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A og § 9 B, jf. f.eks. UfR 1998, s. 557 H og TfS 2000, 58 H.

Det bestrides, at de salgsprovisioner, der er udgiftsført i regnskaberne for H2 ApS og H3 ApS (bilag 2 - 5), medfører, at sagsøgeren kan anses for at have haft indtægtsgivende arbejde for de to selskaber. Det fremgår direkte af regnskaberne, at sagsøgeren ikke har modtaget løn fra de to selskaber, jf. bilag 2, s. 7, note 2, bilag 3, s. 7, note 2, bilag 4, s. 7, note 2, og bilag 5, s. 7, note 2.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret omfanget af kørslen og rejserne, at disse har været erhvervsmæssige, og at selskaberne har ført den fornødne kontrol med kørslen og rejserne, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Sagsøgeren har ikke foretaget nogen fordeling af, hvorvidt de anførte rejser vedrører H1, H2 ApS og H3 ApS, jf. bilag G, J, N, O, 10, 11, 12 og 13, og det fremgår heller ikke i øvrigt af det nye materiale, jf. bilag S, T, U, V, X, Y, Z og Æ, der ikke kan henføres til H1 eller et af de to selskaber.

Herefter er hele det udbetalte beløb skattepligtigt som personlig indkomst for sagsøgeren, idet betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser ikke er opfyldt, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2001, Almindelig del, afsnit A.B.1.7.1.1, s. 99, og afsnit A.B.1.7.1.2, s. 102.

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over godkendt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, kan tilsidesættes som værende udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller fordi det har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2004.162.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Da skattemyndighederne har anset det for sandsynligt uden dokumentation, at sagsøgeren har foretaget kørsel i et vist omfang for H2 ApS og H3 ApS, har skattemyndighederne for 2000 og 2001 skønsmæssigt godkendt, at sagsøgeren har kørt i alt 5.500 km fordelt på 40 ture á 100 km (4.000 km) og 1.500 km som kørsel over 100 km pr. tur. Beregningen af de skønsmæssigt godkendt befordringsfradrag på kr. 5.458,- for 2000 og på kr. 5.989,- for 2001, fremgår af bilag 1, s. 12. Der er ved skønnet henset til aktiviteterne i selskaberne, selskabernes resultatopgørelser og balancer samt oversigten over antal tankninger, jf. bilag E, s. 9, 3. afsnit og s. 13, 3. sidste afsnit."

Sagsøgte har yderligere anført, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse. De opgørelser, som A har udarbejdet efterfølgende kan ikke tillægges vægt, og A har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at han er berettiget til skattefri godtgørelse, eller bevisbyrden for at han er berettiget til fradrag i videre omfang end godkendt af skattemyndighederne. I A's personlige regnskaber er provisioner fra H3 ApS og H2 ApS, der er udbetalt til H1, ikke medtaget som løn, og A har heller ikke fremlagt ansættelsesaftaler eller lignende.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

H1

Kørsel godtgørelse

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A driver selvstændig virksomhed i H1.

Retten lægger endvidere til grund, at A ikke benyttede virksomhedsordningen i 2000 og 2001.

Retten finder derfor ikke, at A kunne anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse i 2000 og 2001.

Kørselsfradrag

Efter A's forklaring, sammenholdt med de fremlagte kørebøger og kørselsopgørelser, lægger retten til grund, at A har haft erhvervsmæssig kørsel for H1.

Efter karakteren af kørebøgerne og de senere udarbejdede kørselsopgørelser, der må anses behæftet med visse unøjagtigheder eller fejl, finder retten, at skattemyndighederne med rette har tilsidesat disse som grundlag for skatteansættelsen og i stedet har foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som truffet på et klart urigtigt eller ufuldstændigt grundlag eller som åbenbart urimeligt.

Rejsegodtgørelse

Efter A's forklaring må retten lægge til grund, at han i 2000 og 2001 foretog flere rejser i Danmark og i Europa på tidspunkter og til lande som anført i opgørelsen over udbetalt rejsegodtgørelse, og at A's ægtefælle og ene søn deltog i de fleste udlandsrejser.

Under hensyn hertil, til at A's forklaring og det af A under sagen fremlagte bilagsmateriale ikke på tilstrækkelig måde dokumenterer eller sandsynliggør, at rejserne havde erhvervsmæssige formål, og til at det ikke er godtgjort, at der blev ført den nødvendige kontrol med, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt, finder retten ikke, at rejsegodtgørelse kan fradrages.

H2 ApS og H3 ApS

Kørsels- og rejsegodtgørelse

A er hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskaberne.

Efter selskabernes regnskaber for 2000 og 2001 og efter A's forklaring fik A ikke udbetalt løn fra selskaberne i 2000 og 2001.

Af selskabernes regnskaber for 2000 og 2001 fremgår, at selskaberne havde udgifter til salgsprovisioner.

Retten må efter A's forklaring lægge til grund, at A i H1 for selskaberne udførte opgaver, som blev faktureret og betalt.

Selskabernes og H1s regnskaber støtter denne forklaring, selv om der er visse beløbsmæssige uoverensstemmelser i regnskaberne.

På denne baggrund lægger retten til grund, at A uden for tjenesteforhold til selskaberne modtog arbejdsvederlag for personligt arbejde i form af provisioner, og retten finder derfor ikke, at A kan anses for lønmodtager i selskaberne. A opfyldte herefter ikke betingelserne for at få skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A og § 9 B.

Befordringsfradrag

Efter A's forklaring, sammenholdt med de fremlagte kørebøger og kørselsopgørelser, lægger retten til grund, at A havde kørsel for H2 ApS og H3 ApS.

Kørebøgerne og de senere udarbejdede kørselsopgørelser må anses for behæftet med visse unøjagtigheder eller fejl, og de indeholder ikke en nærmere beskrivelse af kørslerne og en fordeling af kørslerne mellem selskaberne.

På den baggrund finder retten, at skattemyndighederne med rette har foretaget en skønsmæssig ansættelse, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skøn som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag eller som åbenbart urimeligt.

Som følge af det anførte tager retten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsøgeren har afholdt udgifter til retsafgift med 3.420 kr.

Sagsøgte har afholdt udgifter til materialesamling med 1.869 kr.

Efter sagens karakter og forberedelse og efter parternes påstande og sagens udfald skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte betale 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 1.869 kr. til dækning af udgifter til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 31.869 kr.