Parter
A
(v/Adv. Tage Siboni)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af Byretsdommer
Henrik Gjørup
Parternes påstande og sagens baggrund
Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for 2008 skal nedsættes med 529.265 kr., subsidiært 264.632,50 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af As indkomst for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Sagen angår spørgsmålet, om forøgelsen på 529.265 kr. af det nu konkurs ramte G1 ApS' tilgodehavende hos "virksomhedsdeltagere og ledelse" på en mellemregningskonto i regnskabsåret 1. juli 2007 - 30. juni 2008 er tilgået A i egenskab af direktør som løn fra selskabet, og i givet fald i hvilket omfang beløbet skal henføres til beskatning for indkomståret 2008.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet dog den afgivne forklaring er gengivet nedenfor.
Landsskatteretten har den 31. august 2015 truffet afgørelse om bl.a. denne sags spørgsmål med følgende begrundelse:
"...
Det må lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2007 og 2008 var ansat som direktør i G2 ApS og G1 ApS, hvor han har været ansvarlig for den daglige ledelse.
Det må ligeledes lægges til grund, at tilgodehavenderne i selskabernes årsrapporter benævnt som "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" vedrører selskabernes mellemregning med klageren. Der er herved henset til, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at tilgodehavenderne skulle vedrøre andre end klageren. (...)
For så vidt angår indkomståret 2007 må det anses, at SKATs afgørelse af 26. september 2011 er udsendt for sent, og at ansættelsen dermed anses for ugyldig. (...)
For så vidt angår indkomståret 2008 anses klageren for skattepligtig af 529.265 kr. som løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, hvormed beskatningen ændres fra udbytte til løn. Det bemærkes, at SKAT ved opgørelse af beløbet har taget hensyn til, at mellemregningen i perioden 1. juli 2008 til dekretdagen er blevet reduceret til l.220.000 kr., hvorefter mellemregningens saldo pr. 30. juni 2007 er fratrukket.
(...)"
A har under hovedforhandlingen den 29. november 2016 forklaret, at han i dag er ansat som ejendomsmægler. G1 ApS var moderselskab for andre anpartsselskaber, der varetog renoverings- og byggeopgaver, f.eks. ombygning af erhvervsejendomme til boliger eller opførelse af rækkehuse. Byggeri og renovering skete med brug af fremmede entreprenører. Der var tale om bl.a. G2 ApS samt G3 ApS. Anparterne i G1 ApS var ejet af hans svigermor MM. Han var direktør. Der var ikke andre ansatte. Meget af driften lå i G2 ApS, hvori han også var direktør. Han bestyrede således den samlede drift. Han havde muligvis en mellemregningskonto i G2 ApS, men ikke i G1 ApS. Han modtog ikke løn, udbytte eller andre udbetalinger fra G1 ApS. Han fik løn fra G2 ApS. Han havde ikke en mellemregningskonto med G2 ApS. Hans kone var som den eneste ansat i G2 ApS. Hun tog sig af bogføringen i alle selskaberne. Hun brugte et bogføringsprogram, hvorefter materialet blev afleveret til statsautoriseret revisor SJ.
Foreholdt G1 ApS' årsrapport for 2007/2008, side 10, aktivposten "Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse" på 1.245.324 kr. i 2008 hhv. ca. 690.000 kr. i 2007, har han forklaret, at der ifølge hans erindring er tale om en efterpostering fra revisorens side, som han ikke er klar over, hvad går ud på. Efter hans erindring er der tale om et tilgodehavende hos et eller flere af datterselskaberne for honorar fra selskaberne for projekter, som G1 ApS havde fundet til dem. De ca. 690.000 kr. i 2007 kan han heller ikke følge tilbage.
Han har ikke et bilag, der viser, hvordan eller på hvilket grundlag beløbene er opgjort. Han afleverede alt bilagsmateriale - bl.a. udskrifter af balance med nummererede underbilag - for selskaberne til kurator umiddelbart efter konkursdekretet, hvor kurator besøgte dem i Y1-by. Det var vist nok i februar 2010. Det var materiale for flere år - 2004-2008 - som han havde fået tilbage fra revisor. Han har, da SKAT henvendte sig i måske 2010 eller 2011, bedt revisoren om de bilag, der har dannet grundlag for denne postering, og om supplerende bilagsmateriale i øvrigt - men fik ikke svar, idet selskabet skyldte revisoren penge. Han har nok rykket for svar, men der kom intet ud af det. Han har ikke prøvet at ringe til revisoren. Han har ikke rettet henvendelse til kurator for at fa bilag udleveret.
Nedbringelsen på 26.059 kr. er muligvis et beløb, han har lagt ud for ejendomsskat.
Foreholdt smst., side 1, har A bekræftet, at han har underskrevet årsrapporten.
G1 ApS og de øvrige selskaber gik konkurs i 2010 som følge af finanskrisen. Der var endvidere en retssag mod en entreprenør, som G1 ApS tabte. Det var denne entreprenør, der indgav konkursbegæring.
Foreholdt oplysninger om hans private indkomst- og formueforhold, Landsskatterettens afgørelse, side 3, har han forklaret at det angivne privatforbrug ligger væsentligt over det reelle forbrug i årene. Det er SKAT, der har opstillet tallene for fri bolig, idet SKAT underkendte huslejen i h.t. en tidligere lejekontrakt. Det e korrekt, at han havde en negativ formue. Han har ikke spurgt SKAT ind til sammenhængen mellem skatteansættelsen og disse beløb, idet de er kommet meget sent ind i sagen.
Hans subsidiære synspunkt om periodisering af forøgelsen af mellemregningskontoen har han første gang gjort gældende for Landsskatteretten i forbindelse med en høring. Ingen kan sige, hvornår pengene er hævet, hvis de er hævet, og det vil derfor være naturligt at periodisere 50/50. Han kan ikke konkretisere det nærmere.
Foreholdt SKATs afgørelse af 26. september 2011 om skattepligt af yderligere løn i 2007, har han forklaret, at ansættelsen på 1.875.422 kr. jo er faldet til jorden som forældet. Han protesterede mod ansættelsen fra begyndelsen, idet selskabet ikke havde tjent så mange penge. De nævnte 85.324 kr. er en del af de ca. 690.000 kr. for 2007 og er muligvis udtryk for manglende betaling af husleje.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:
"...
SKAT har foretaget forhøjelse af A skattepligtige indkomst for 2008 alene på grundlag af et regnskabsmæssigt hovedtal i årsrapport 2007/ 2008 for selskabet G1 ApS, hvorefter posten "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" var forøget med kr. 555.324 i forhold til det forrige år. Heri er dog fradraget en efterfølgende nedbringelse på kr. 26.059.
Det er oplyst, at A i perioden var direktør for selskabet, og at anparterne tilhørte hans svigermor.
A har oplyst, at han ikke har modtaget det pågældende beløb på nogen måde, hverken som løn, udbytte eller lån.
SKAT har ikke kunnet begrunde sin forhøjelse med andet end den regnskabsmæssige postering. Der er således ikke fremlagt underliggende dokumentation i form at aftaler eller kontoudtog, og der foreligger ikke en kapitalforklaring, der peger i retning af, at A skulle have modtaget et sådant beløb.
Selskabet er taget under konkursbehandling ved dekret af 2. februar 2010.
Bogføringsmaterialet er udleveret til kurator, og A har ikke kunnet få adgang til materialet. SKAT har så vidt vides heller ikke anmodet at få adgang til det underliggende bogføringsmateriale, men har alene har henholdt sig, til en ganske kort og ikke underbygget besked fra kurator ved e-mail af 10. maj 2011 (bilag 3). Denne besked er således modtaget mere end et år efter konkursen.
A var ikke regnskabspligtig i 2008 og har således ikke haft pligt til at fremlægge et personligt regnskab eller til at opbevare bilag vedr. et sådant regnskab.
Subsidiært gøres det gældende, at beløbet under alle omstændigheder skal periodiseres, således at halvdelen af beløbet henføres til 2007. Denne del af forhøjelsen er herefter forældet, jf. det af Landsskatteretten i kendelse af 31. august 2015 anførte om forældelse af forhøjelser vedrørende 2007.
..."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:
"...
Til støtte for Skatteministeriets principale påstand om frifindelse gøres det gældende, at det må lægges til grund, at G1 ApS pr. 30. juni 2008 havde et tilgodehavende hos A på 1.245.324 kr., jf. år rapporten i bilag 2, side 10. (...)
Som nævnt ovenfor under pkt. 2 har A oplyst, at hans svigermor var eneanpartshaver G1 ApS, men han har ikke fremlagt bevis herfor. Henset til, at han var i stand til at etablere en så betydelig mellemregningskonto med selskabet, gør Skatteministeriet gældende, at det må lægges til grund, at han har været ejer/medejer af selskabet eller i hvert fald, at han har domineret selskabet på en sådan måde, at han reelt har haft en ejers rådighed over selskabet. Han bestrider jo heller ikke, at hans svigermor var anpartshaver, og han var direktør i selskabet. Den nævnte praksis finder derfor under alle omstændigheder anvendelse, jf. SKM2009.523.BR. (...)
As synspunkt under denne sag er, at tilgodehavendet pr. 30. juni 2008 på 1.245.324,- kr. ifølge årsrapporten i bilag 2, side 10, ikke vedrører ham, stævningen, side 2 - 3. Det har han ikke bevist.
Ifølge årsrapporten (bilag 2, side 10) vedrører tilgodehavendet "virksomhedsdeltagere og ledelse". ( ...) Årsrapporten er også underskrevet af ham den 19. december 2008 på side 2. Han har heller ikke bestridt, at han var den eneste, der indgik i selskabets ledelse.
I e-mailen af 10. maj 2011 til SKAT (bilag 3) har kurator i G1 ApS, advokat TP, anført, at tilgodehavendet på 1.245.324,- kr. K "i det hele" vedrører A. (...)
Over for disse oplysninger må A bevise, at tilgodehavendet ikke vedrører ham.
Det har han ikke bevist ved blot at hævde, at tilgodehavendet ikke har noget med ham at gøre.
Skulle han have bevist sin påstand, skulle han have fremlagt det underliggende bogføringsbilag, der viser de enkelte bevægelser på mellemregningskontoen, som fører frem til saldoen på 1.245.324,- kr. pr. 30. juni 2008. Det har han ikke gjort, og så har han overfor årsrapportens udvisende (bilag 2, side 10) og kurators e-mails (bilag 3 og bilag F) ikke bevist påstanden om, at selskabets tilgodehavende ikke vedrører ham.
Det bemærkes, at A end ikke har opfyldt Skatteministeriets opfordring i svarskriftet, side 4, 3. sidste afsnit, til at oplyse og dokumentere, hvem tilgodehavendet så skulle vedrøre. Når han nu var direktør i selskabet, burde han jo ellers kunne besvare opfordringen. (...)
Hans subsidiære påstand forudsætter, at det lægges til grund, at mellemregningskontoen vedrører ham, og at forøgelsen af denne i sin helhed er løn. I den situation må han bevise, at han ikke erhvervede ret til hele det omstridte beløb på 529.265,- kr. i indkomståret 2008. Det bevis er ikke ført ved blot at hævde, at han erhvervede ret til halvdelen af beløbet allerede i 2007 uden, at det er støttet af en udskrift af mellemregningskontoen, det underliggende bogføringsmateriale eller lignende. (...)
Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at A ikke erhvervede ret til hele det omstridte beløb på 529.265,- kr. i 2008.
(...)"
Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse synspunkter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er efter indholdet af G1 ApS' årsrapport for 2007/2008 sandsynliggjort, at posten benævnt "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" vedrører selskabets mellemregning med A. Det er herefter A, der må bevise, at tilgodehavendet ikke vedrører ham. A har heller ikke under denne sag - ved vidneførelse eller dokumentbevis - ført bevis for eller sandsynliggjort, at tilgodehavendet ikke skulle vedrøre ham. As forklaring kan således ikke i sig selv anses for tilstrækkeligt bevis. På baggrund af den utvetydige postering kan heller ikke SKATs oplysninger om As private indkomst- og formueforhold i 2006-2010, gengivet i Landsskatterettens afgørelse, side 3, føre til andet bevisresultat.
Da der heller ikke under denne sag foreligger oplysninger om betalingstidspunkter eller om, hvad tilgodehavendet vedrører, er der ingen formodning for, at en del af tilgodehavendet vedrører indkomståret 2007.
Efter det anførte - og da det er ubestridt, at forøgelsen i givet fald skal beskattes som løn - skal Skatteministeriet frifindelsespåstand tages til følge.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsomkostninger som anført nedenfor. Beløbet er til dækning af advokatbistand og er inkl. moms, idet det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens forløb og dens beskedne omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.
http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-0007983&docId=dom-lsr-13-0007983-full