Byrets dom af 07. juli 2017 i sag BS 4-1064/2015

Parter

A

(v/Adv. Michael Elkiær Andersen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Nikolaj Lysebjerg Hansen)

Afsagt af Byretsdommer

Claes Dall Hersland (retsassessor)

Parterne og deres påstande

Sagsøgeren, AA, tidligere A, har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de forhøjelser af sagsøgerens indkomst for årene 2010 og 2011, der fremgår af Landsskatterettens kendelse af 20. marts 2015, er sket med urette.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten har den 20. marts 2015 truffet følgende afgørelse vedrørende forhøjelse af AA’s indkomst for 2010 og 2011:

"I afgørelsen har deltaget: Helmer Augustesen, Marie S. Mikkelsen og Klaus Hækkerup

Klager:                       A

Klage over:                SKATs afgørelse af 8. november 2013

Cpr-nr.:                      XXX

Møde m.v.

Landsskatteretten har i afgørelse af 24. september 2014 stadfæstet SKATs afgørelse bortset fra, at værdi af fri bil for indkomståret 2011 er nedsat fra 185.417 kr. til 166.667 kr.

Efter anmodning fra klageren har Landsskatteretten genoptaget sagen, således at klageren kunne fremlægge sine synspunkter på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2010 haft en lønindkomst fra G1 og G2. Den samlede A-indkomst udgjorde 157.177 kr. I 2011 har klageren haft en lønindkomst på 164.589 kr. fra G2.

Den 28. april 2010 har klageren stiftet selskabet G3, CVR-nr. …11. Selskabet er stiftet med en kapital på 80.000 kr., som er indskudt kontant til kurs 100. Klageren er registreret som direktør for selskabet. Af advokat NM’s referat fra den stiftende generalforsamling fremgår det, at "hele anpartskapitalen var repræsenteret ved A". Der er ikke indsendt regnskaber, og selskabet er under konkurs fra den 8. april 2013. Kurator har i sine bemærkninger anført, at formålet med selskabet var at investere i og handle med fast ejendom.

Den 19. maj 2010 har klageren stiftet G4, CVR-nr. ...12. Selskabet er stiftet med en kapital på 80.000 kr., som er indskudt kontant til kurs 100. Klageren er registreret som direktør og hovedanpartshaver i selskabet. SKAT har oplyst, at der er indsendt regnskab for perioden 18. maj til 30. september 2011. Ligeledes har SKAT oplyst, at der er fravalgt revision, og at det ikke af regnskabet fremgår, hvem der har udarbejdet dette. Ifølge SKATs oplysninger beskæftiger selskabet sig med opførelse af ejendomme samt udlejning og videresalg heraf. Selskabet er under konkurs fra den 13. marts 2013.

Begge selskaber er/har været registreret på klagerens bopælsadresse. Der er ikke registreret lønudbetalinger fra selskaberne.

Klageren er repræsenteret ved sin samlever. Han har til SKAT indsendt kontoudskrifter for 2010 og 2011 vedrørende klagerens konto i F1-bank, kto. nr. X1. Samleveren har oplyst, at der er tale om en fælles bankkonto, idet hverken han eller selskaberne har kunnet oprette en bankkonto på grund af konkurs og registrering i RKI.

Klagerens samlever har ikke haft beskattet indkomst i klageårene. Klageren har til SKAT oplyst, at han har modtaget omkostningsgodtgørelse fra selskaberne. Det er samleverens opfattelse, at det er ham, der skal beskattes af indsætningerne på klagerens bankkonto.

På de kontoudtog fra F1-bank, som klagerens samlever har sendt til SKAT, har han markeret, hvilke poster, der vedrører selskaberne. Der er stort set udelukkende markeret indtægter, og hvor der helt undtagelsesvist forekommer en hævning, er der som regel en tilsvarende indsætning.

SKAT har gennemgået bankkontoudtogene og har konstateret, at der i 2010 ud over lønindkomst er indbetalt 514.949 kr. Beløbet for 2011 udgør 425.945 kr. Af teksten på bankens kontoudtog fremgår det, at pengene kommer fra klagerens to selskaber.

Klagerens samlever har over for SKAT den 7. november 2013 erklæret sig enig i SKATs talmæssige opgørelse.

Den talmæssige opgørelse var oprindeligt ikke påklaget. Der var alene klaget over, at det var klageren, der var blevet beskattet af beløbene. Påstanden var, at beskatning burde være sket hos samleveren.

Efter at Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen forud for Landsskatterettens kendelse af 24. september 2014 havde fremsendt sagsfremstilling og forslag, fremsendte samleveren de samme bankkontoudtog fra F1-bank, som tidligere var fremsendt til SKAT, men nu med langt flere markeringer. Disse markeringer skal angive indtægter og udgifter, der vedrører selskaberne, men også indtægter og udgifter, som samleveren finder, vedrører ham.

Hævninger på bankkontoen er som hovedregel til dagligvareforretninger, kontanthævninger, valuta m.v. Samleveren har oplyst, at den største del af udgifterne vedrører ham, og har eksempelvis nævnt udgifter til apotek, køb i herretøjsforretninger, udgifter til dyrlæge, hjælpeorganitation m.v.

Af indsendt aftale dateret 18. maj 2010 fremgår det, at klageren på vegne af G4 skal overføre 3-500.000 kr. årligt til samleverens konto i F1-bank, konto X1, til dækning af udgifter og á conto løn. Der stilles ligeledes fri bil til rådighed for IB for udførelse af arbejdet for selskabet.

Det er klageren, der er kontohaver på ovennævnte konto, og der er tale om den samme konto i F1-bank, som er omtalt foranstående, og hvor bl.a. selskabets indtægter er indgået.

Det er klagerens opfattelse, at hun ikke er skattepligtig af selskabernes indtægter. Hun henviser til, at der er udstedt generalfuldmagt til hendes samlever. Af den indsendte "Generalfuldmagt" dateret 18. maj 2010 fremgår:

"G4, SE nr. ...12, ved A, c/o advokat NM, Y1-adresse, ved direktør A, meddeler herved

IB, Y2-adresse

Fuldmagt til at underskrive på selskabets vegne skøder og pantebreve og andre aftaler om køb og salg eller om samarbejde med andre selskaber eller personer med bindende virkning for selskabet som var sådanne dokumenter underskrevet af undertegnede enetegningsberettigede direktør, A."

Fri bil

Der er ingen ansatte i selskaberne, der er registreret som bruger af flere biler. Klageren er ikke registreret med nogen private biler.

G3 er registreret som bruger af følgende bil:

Reg.nr. ...Q Mercedes Benz. Bruger i perioden 30. juni 2010 til 12. marts 2012. Der er tale om en personbil, der er indregistreret til privat personkørsel. Bilen er indregistreret 1. gang den 17. oktober 2008.

G4 er registreret som bruger af følgende biler:

Reg.nr. ...Q1 BMW. Bruger i perioden 19. april 2011 til 21. november 2011. Der er tale om en personbil indregistreret til privat personkørsel. Bilen er indregistreret 1. gang den 9. marts 2006.

…Q2 Toyota Hiace. Bruger i perioden 1. december 2011 til 3. september 2012. Der er tale om en varebil indregistreret til godstransport erhverv.

Klagerens samlever har oplyst, at beskatning af fri bil bør ske hos ham, da det er ham, der kører i bilerne. Han har indsendt en erklæring, hvoraf det fremgår, at G4 skal stille bil til rådighed for ham for udførelse af arbejde for selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har i sin afgørelse af 8. november 2013 opgjort de indbetalinger på klagerens private bankkonto, som ikke er beskattet. Indbetalingerne er anset for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, idet der er tale om indbetalinger fra de selskaber, hvor hun har bestemmende indflydelse.

Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Indbetalinger i bank

"SKAT har for indkomståret 2010 beregnet et negativt privatforbrug for dig ud fra de oplysninger, vi har vedrørende indestående i banken, gæld til banken samt stiftelse af selskaber.

For indkomståret 2011 er der beregnet et positivt privatforbrug. Din samlever, IB, har ikke haft indtægter i indkomstårene 2010 og 2011.

Din samlever, IB, har oplyst, at der er tale om en fælles bankkonto.

SKAT har gennemgået din bankkonto for indkomstårene 2010 og 2011 og anset indbetalingerne på denne konto som værende skattepligtig indkomst for dig.

Manglende regnskaber for dine selskaber og den manglende bogføring af mellemregning med dine selskaber gør, at det ikke er muligt for SKAT på det foreliggende grundlag at opgøre et privatforbrug for dig og din samlever.

Ud fra modtagne oplysninger fra din samlever, IB, opgøres den skattepligtige indkomst skønsmæssigt ud fra indbetalingerne på bankkontoen.

Indbetalinger af løn og skattefrie indbetalinger er ikke medtaget i den skønsmæssige forhøjelse.

Der er vedlagt bilag med specifikation af de af SKAT optalte indbetalinger på bankkontoen for indkomståret 2010, bilag 1, og indkomståret 2011, bilag 2.

...

De indbetalinger som beskattes her, er indbetalt på din bankkonto. Der er ikke foretaget lønindberetninger fra selskaberne.

SKAT fastholder, at beskatning af indbetalingerne skal ske ved dig som hovedanpartshaver og har henset til, at indbetalingerne indgår på din bankkonto".

Værdi af fri bil

"Der er registreret private personbiler i dine selskaber, jf. ovenstående. Der er ikke lønindberetninger i dine selskaber, og dermed er der ingen, der bliver beskattet af benyttelsen af disse biler.

Som hovedaktionær anses du for at have rådighed over disse personbiler. Rådigheden over bilerne beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Beregningsgrundlag fri bil:

...Q1 BMW, bruger i perioden 19/4 2011 21/112011. Værdien ansættes skønsmæssigt til 500.000 kr.

...Q, Mercedes-Benz, bruger i perioden 30/6 2010 12/3 2012. Denne bil er under 3 år, hvorfor det er nyværdien, der benyttes de første 36 måneder og derefter 75 pct. af nyvognsværdien. Bilen er indregistreret 1. gang den 17. oktober 2008. Beskatning med nyvognsværdien frem til 30. september 2011, derefter 75 pct. af nyvognsværdien 375.000 kr. Nyvognsværdien ansættes skønsmæssigt til 500.000 kr.

Du er registreret som stifter og direktion i ovennævnte selskaber.

Der er ikke foretaget lønindberetninger fra selskaberne og dermed er der heller ikke angivet værdi af fri bil. Da der ikke er lønindberetninger i selskaberne, anses der ikke at være ansatte, hvorfor det kun er dig som stifter og direktør, der har rådighed over bilerne."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke anses for skattepligtig af yderligere indkomst med henholdsvis 514.949 kr. og 425.945 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at hun ikke anses for skattepligtig af værd af fri bil med henholdsvis 57.500 kr. og 166.667 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Der er henvist til, at klagerens samlever har haft generalfuldmagt til selskaberne, hvorfra der er overført penge til hendes private bankkonto, ligesom han har fuldmagt til bankkontoen og ikke har haft andre konti siden 28. marts 2008 på grund af sin personlige konkurs. Banken har ikke ønsket at åbne en konto til selskabet efter lukning af et af selskaberne og registrering i RKI.

Der er endvidere henvist til, at de registrerede punkter i SKATs afgørelse aldrig har haft noget med hende at gøre, samt til at fagforeningen har undersøgt, om hun drev virksomhed. Det blev dog modbevist ved, at hun ikke har deltaget aktivt i selskaberne, ikke har modtaget honorar/løn og ved, at hendes samlever havde fuldmagt.

Der er i den forbindelse indsendt kopi af brev fra fagforeningen dateret den 17. januar 2013. Brevet vedrører udbetalinger fra fagforeningen for perioden efter den oktober 2012.

Klageren har henvist til, at hun aldrig har været modtager af de ydelser, som fremgår af SKATs afgørelse. Ifølge samleveren er samtlige overførsler til bankkontoen udført af ham. Han har oplyst, at han er den eneste, der har kode til overførsler til den fælles bankkonto.

Vedrørende beskatning af fri bil er der henvist til den indgåede aftale mellem G4 om, at selskabet skal stille bil til rådighed for samleveren for udførelse af arbejde for selskabet.

Klageren har fremlagt indlæg fra LP af 16. februar 2015 med bilag, herunder erklæringer af 19. januar 2015 og 16. februar 2015 fra to personer, der har kørt som chauffør for IB.

Landsskatterettens afgørelse af 24. september 2014

Landsskatteretten traf den 24. september 2014 følgende afgørelse i sagen:

Indbetalinger i bank

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, hvilket fremgår af skattekontrolloven, §§ 1 og 6B. Alt hvad der fra et selskab udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klager har i 2010 stiftet selskaberne G3 og G4. Hun er registreret som direktør og hovedanpartshaver i selskaberne.

I sin egenskab af hovedanpartshaver har klager - uanset den udstedte "generalfuldmagt" - bestemmende indflydelse i selskaberne og over selskabets midler. Begge selskaber var registreret med adresse på hendes bopæl, og begge selskaber er efterfølgende under konkursbehandling.

Der er ikke registreret lønudbetalinger fra selskaberne. G3 har aldrig indsendt årsregnskab. G4 har indsendt årsregnskab for perioden 18. maj 2010 til 30. september 2011. Der er fravalgt revision, og det fremgår ikke, hvem der har udarbejdet regnskabet.

Klager har kun én bankkonto. På kontoen indsættes hendes løn, og derudover er der indsat 514.949 kr. i 2010 og 425.945 kr. i 2011 som tekstmæssigt har relation til selskaberne.

Der er oprindeligt ikke gjort indsigelse over for det af SKAT opgjorte beløb, men der er efterfølgende indsendt kontoudtog fra F1-bank vedrørende konto nr. X1, hvor klagers samlever via nye farvede overstregninger har tilkendegivet, hvilke udgifter og indtægter som vedrører enten ham eller selskaberne.

Klagers samlever har udtalt, at det er ham, der bør beskattes af de indsætninger, der er sket på klagers bankkonto, idet begge parter har haft adgang til at hæve på bankkontoen.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at det er klager, som direktør og hovedanpartshaver i selskaberne, der er beskattet af de hævninger, der er foretaget i selskaberne i form af indsætninger på hendes bankkonto.

Klager beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16, stk. 1."

Værdi af fri bil

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Der er ikke fremkommet indsigelse mod SKATs skønnede beskatningsgrundlag for fri biler, ligesom der ikke er fremkommet indsigelse mod de beregnede værdier af fri bil i 2010 og 2011. Indsigelsen går derimod på, at det ikke er klager, der har haft rådighed over bilerne, men derimod hendes samlever, der dog ikke er registreret som ansat i selskaberne.

Klager har i sin egenskab af direktør og hovedanpartshaver i selskaberne G3 og G4 haft bestemmende indflydelse i selskaberne og har i den forbindelse haft rådighed over selskabernes personbiler. Hun er ikke personligt registreret som ejer eller bruger af nogen bil.

Den af SKAT opgjorte værdi af fri bil i 2010 fastholdes med 57.500 kr.

Den af SKAT opgjorte værdi af fri bil i 2011 nedsættes, da Mercedes-Benz B 180 er anskaffet højst tre år efter første indregistrering (2008). Beskatningsgrundlaget for hele 2011 udgør 75 pct. af bilens nyvognsværdi på 500.000 kr. Værdi af fri bil for 2011 ændres herefter til 166.667 kr. (90.000+76.667).

Landsskatteretten finder, at det er klager, der som hovedanpartshaver skal beskattes af værdi af fri bil, og at klager er skattepligtig af rådigheden over de to biler, som selskaberne er registreret som bruger af. Hun beskattes i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4"

Landsskatterettens afgørelse

Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver anledning til at ændre Landsskatterettens afgørelse af 24. september 2014, hverken med hensyn til beskatning af yderligere indkomst eller med hensyn til beskatning af fri bil.

Landsskatteretten fastholder derfor afgørelsen af 24. september 2014."

Forklaringer

Sagsøgeren, AA, har forklaret, at hun er russisk lette.

Hun kom til Danmark i 2006. Hun kendte da IB. De blev gift for to år siden, og hun har derfor ændret sit efternavn fra A til AA.

Vedrørende stiftelsen af de to selskaber kendte hun ikke meget til det. Da IB gik bankerot lavede han de to selskaber.

De var i banken, og hun kunne åbne en konto i sit eget navn.

Hun har skrevet under på samarbejdsaftalen, der er fremlagt som bilag 3. Det betød, at IB kunne disponere. Selv har hun intet foretaget sig – ikke noget.

Hun har ikke fået løn fra selskaberne. Hun har været ansat hos G1. Der fik hun løn. Siden fik hun arbejde på G2. Pengene gik ind på hendes konto.

Hun kunne hæve på kontoen. IB kunne hæve kontoen, men kun for så vidt angik de midler, der havde med selskaberne at gøre. Selv har hun aldrig hævet mere, end det som hun selv havde tjent.

Hun har ikke kørekort, og hun har aldrig kørt bil. Hun kom frem med tog eller bus.

Det var JT, der var chauffør. Hun ved ikke hvem, der var i bilerne. Det var nok IB. IB havde ikke selv bil. Hun ved ikke, hvor de kørte hen.

Bilerne var parkeret på Y2-adresse, hvor de også boede den gang. Der havde selskaberne også kontor. Det havde hun ikke noget at gøre med. På kontoret kom investorer og arbejdsmænd. IB kom der også. Han arbejdede der.

IB rejste meget til møder rundt omkring i Danmark. Han rejste også til Letland. Han ville gerne investere.

Hun vidste ikke, hvad selskaberne lavede. Hun blev ikke orienteret om det. Hun mødte IB i Letland for længe siden.

Op til 2010 gik IB bankerot. Han håbede på at starte noget nyt. Han havde ikke andre selskaber, end de to. Han spurgte, om de skulle lave selskaber sammen. De gik i banken, da IB ikke kunne stå for det.

Hun har intet kendskab til, hvad selskaberne lavede. Hun arbejdede som rengøringsassistent, som frisør, og hun var også på dagpenge. Hun arbejdede 37 timer om måneden.

Hun holdt ikke øje med, hvad der kom ind på kontoen. Hun havde dog netbank, og hun kiggede en gang i mellem. IB kunne hæve på kontoen over netbanken. Han lånte af og til hendes hævekort.

Hun cyklede til supermarkedet, når hun skulle købe ind. JT kørte hende også nogle gange, når hun skulle handle.

IB har forklaret, at han blev selvstændig med investering i fast ejendom i 1990’erne.

Han har boet i Letland i 10 år. Han udviklede ferieprojekter og infrastruktur for den lettiske stat. Desværre kom krisen, og han gik konkurs, inden hans center kunne opføres. Medarbejderne ved SKAT havde ellers siddet og drukket rødvin med ham og vidste alt.

Han flyttede tilbage til Danmark i 2006. Han gik konkurs i 2008.

Han forsøgte stadig at udvikle ferieprojekter. Der blev stiftet de to selskaber, som sagen handler om. Det ene var til et konkret projekt, det andet til fremtidige projekter.

Han stolede på A, og hun stod for det formelt, men det var i realiteten ham selv, der stod for det hele.

I G3 havde et mindre ferieprojekt i Sverige. Han skulle derop af og til. Der var en to-tre personer, der hjalp ham med at køre. Det var JT, NG, der er en lette, og en der hedder KE. De kørte ham rundt i hele Danmark. Han havde ikke kørekort. Der blev ikke ført nogen kørebog.

Bilerne blev brugt i mindre omfang til private formål, men helt overvejende til forretning. Det kunne da være, at man lige handlede på vejen hjem fra en forretningsrejse. Han og A kunne ikke selv køre i bilerne.

Pengene til stiftelse af selskaberne lånte han. Det var hans selskaber, selv om A formelt stod for dem. Det var på grund af hans konkurs.

Det andet selskab havde masser af udviklingsprojekter, blandt andet et på Y3, som de tabte lige inden, de skulle i gang.

De har nu stiftet nye selskaber på samme måde, hvor de har lignende projekter.

Bilerne stod på den adresse, hvor selskaberne hørte til – ellers hos JT eller KE, så de kunne hente ham.

Han drev selskaberne, som det fremgår af samarbejdsaftalerne og generalfuldmagten.

A’s konto var oprettet i 2008. På det tidspunkt fik han fuldmagt til kontoen. Hun skulle bruge den til sine lønindtægter. Han skulle bruge den til at indsætte sin aflønning og honorarer. Han kunne ikke selv have en konto. Der var kun få indtægter, men der kom midler fra investorer.

Penge, der tilhørte selskaberne gik ind på A’s konto, da han skulle have noget at leve for, og da han havde udeståender, der skulle betales. Han havde ikke hævekort, men han hævede penge på kontoen.

A have ikke dispositionsret over de penge, der kom fra selskaberne.

Der er aldrig blevet lavet de opgørelser, der er forudsat i samarbejdsaftalerne.

Det er først nu, at der begynder at komme indtægter som følge af arbejdet. Indtægterne går ind i de nye selskaber. Dem ejer han heller ikke formelt.

Begge selskaber blev lukket uden økonomisk tab for kreditorerne. Han har anlagt sag mod kurator på grund af det. Der er en konkurskarantænesag mod ham. Den afventer vel udfaldet af denne sag.

Han valgte A til at stå for selskaberne, da han stoler på hende. Han fortalte hende om muligheden for, at de kunne forsøge at skabe en økonomi. Han forklarede hende, hvad der skulle laves.

A har aldrig haft en arbejdsopgave for selskaberne, og hun har aldrig modtaget løn.

Han har nok nævnt projekter for hende, men kun sådan som man taler sammen mand og kone.

Han arbejdede sammen med en administrator, en advokat og en revisor.

Administratoren lavede projektmateriale. Det var NS. NS har altid arbejdet for vidnet. Vidnet aflønnede ham via overførsler. NS gjorde det op hver måned. Han udstedte fakturaer. NS var involveret i begge selskaber.

Revisor var nok mere et bogføringsfirma. Det eksisterer ikke længere.

Vedrørende regnskabsmaterialet for ejendomsselskabet forsvandt det under transport fra revisionsfirmaet. Det var kun bilag for 2010.

Årsagen til, at selskaberne lukkede var, at der ikke var penge til at lave regnskaberne.

G3 skulle have drevet noget wellness, da A er uddannet frisør, men det blev aldrig til noget. Det var kun en plan.

Han optog lån i selskaberne, når han havde brug for det. De havde kun A’s konto.

Den danske stat burde kysse hans fødder i stedet for at forfølge ham. Han har aldrig modtaget penge af det offentlige.

Man kunne se, at penge fra selskaberne blev overført direkte til ham. Det fremgår af teksten på posteringerne.

Der blev ikke lavet lånebeviser. Han havde aftalt med SKAT, at han blot skulle markere med gult, grønt og rødt, men det har åbenbart ændret sig.

Han betalte jo også udeståender den vej igennem. Det var kun ham, der tog beslutningerne.

Nogle forretningsforbindelser indbetalte direkte på A’s konto. Nogle gange var det fejloverførsler. Andre gange var det penge, som han skulle indbetale til selskabet. Der var en mellemregningskonto.

Der var kun ét hævekort til kontoen. Man kunne tydeligt se, hvad der var A’s. Der blev ikke lavet noget regnskab.

Da han var gået konkurs, ville banken ikke lave en konto for ham. Det var også fordi, at det ikke drejede sig om egentlig løn, men lån. Han forsøgte sig ikke i andre banker.

De havde ikke brug for to biler i selskaberne. BMWen og Mercedesen var der ikke samtidigt. Der var måske et lille overlap. Han husker det ikke helt nøjagtigt. Der var måske en leasingaftale, der skulle bringes til ophør, og derfor kan der i en periode have været to biler.

Foreholdt, at Mercedesen var der fra 30. juni 2010 og til 12. marts 2012, mens BMWen var der fra 19. april 2011 til 21. november 2011, forklarede vidnet, at det måske var det en del af en aftale, at de skulle lease en ekstra bil. Han husker det ikke. Han har ikke forberedt sig. Han har ikke set på sagen siden 2010. Han har haft blodpropper. Det er dog ikke sådan, at man ikke kan regne med det øvrige, som han har forklaret i dag.

Chaufførerne fik kun småbeløb for deres tjenester. Det var ad hoc; en gang i mellem.

Når han skulle handle et eller andet tog han en bus eller et tog. Der var også venner, der hjalp med kørsel. Bilerne blev ikke brugt privat.

Parternes argumentation

AA har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:

"1. Til støtte for sagsøgers påstand gøres gældende, at samtlige hævninger fra F1-bank konto nr. X1, bortset fra hævninger, der svarer til sagsøgers løn, er foretaget af ”forretningsføreren” for de to i sagen omtalte anpartsselskaber, og at disse hævninger udelukkende er kommet selskaberne til gode eller forretningsføreren, IB, personlig.

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at sagsøgeren intet økonomisk udbytte har fået fra selskaberne, og at der af denne grund ikke kan foreligge ”maskeret udlodning”.

2. Selskaberne blev stiftet og registreret som tilhørende sagsøgeren alene af den grund, at IB var under konkurs og følgelig ikke selv kunne stå som stifter. For så vidt har sagsøgerens involvering i selskaberne været en formalitet, om end naturligvis selskabsretligt sagsøgeren nødvendigvis måtte have ansvaret overfor Erhvervsstyrelsen og for, at selskabets formaliteter i øvrigt var og forblev i orden.

3. Det gøres gældende, at sagsøgte har bevisbyrden for, at sagsøger har modtaget noget økonomisk udbytte fra selskaberne, uanset i hvilken form dette måtte have været, og det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

4. Samtlige pengeindgange i selskabet har hidrørt fra enten honorarer eller fortjenester ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved lån, og IB har forestået samtlige dispositioner i disse henseender.

Som følge af bankernes kendskab til IB kunne der ikke oprettes nogen bankkonto for selskaberne, og kun af denne grund blev sagsøgerens private konto brugt også som konto for selskaberne. Dette har naturligvis kunnet give anledning til forvirring, og sammenblandingen med sagsøgerens privatøkonomi er naturligvis uheldig, men i sig selv ændrer kontoanvendelsen ikke på det reelle faktum. Sagsøger går ud fra, at det (fortsat) ikke vil blive bestridt, at IB havde fuldmagt til at disponere over kontoen.

5. I svarskriftet, side 6 nederst og side 7, gøres særegne bemærkninger om samarbejdsaftalerne mellem de to selskaber og IB.

Således mener sagsøgeren at kunne konstatere en modstrid mellem bestemmelsen om, at IB ”forestår ulønnet alt arbejde i forbindelse hermed” og punkt 4 i samme aftaler.

Punkt 2 og 4 i aftalerne skal naturligvis ses i sammenhæng med punkt 3, og det er åbenbart, hvad meningen har været.

Meningen har naturligvis været, at IB frit kunne disponere over selskabets midler, at han uden at have krav på løn skulle agere for selskaberne, og at der ved projekters eller på andre hensigtsmæssige tidspunkter skulle tage stilling til, i hvilket omfang, der var afholdt reelle erhvervsudgifter, eller i hvilket omfang de hævede beløb måtte siges at være tilgået IB’s private sfære.

I denne forbindelse skulle der da tages stilling til, i hvilket omfang der kunne blive tale om egentlig løn (eller honorarer), eller om der måtte være tale om lån.

Til dels på grund af selskabernes relativt korte levetid, dels på grund af travlhed m.v., blev der på intet tidspunkt taget stilling til, om IB kunne gøre krav på honorarer, og dette spørgsmål må vel også siges på nuværende tidspunkt at være irrelevant, uanset om man nok af bevismæssige grunde måske kunne hævde, at der kun ville være tale om lån. Dette spørgsmål burde kurator i konkursboerne have rejst, men der hverken bør eller kan tages stilling til spørgsmålet om IB’s eventuelle gæld til selskaberne, og det er for den skattemæssige behandling af hævningerne uden betydning, at boernes krav for de pågældende år formentlig nu er forældede.

I denne forbindelse er det beklageligt, at selskabernes bogføringsmateriale er bortkommet, og jeg henviser herved til et svarskrift, som er afgivet i forbindelse med en mod IB rejst konkurskarantænesag, BILAG 9. Bogføringsmaterialet er bortkommet under forsendelse fra revisor.

Det gøres gældende, at hævningerne uanset hvilken art, de måtte have i værste fald må anses som lån til IB og således ikke samtidig kan være udbyttebetaling til sagsøger.

6. For så vidt angår beskatningen af de 2 automobiler, kan oplyses, at den ene bil har været en varevogn, og at begge biler har været anvendt udelukkende til forretningsmæssige formål så som transport til møder og af effekter. Hverken sagsøger eller IB har kørekort, og bilerne har kun været anvendt med kørselsbistand, og det siger sig selv, at man ikke har indkaldt tredjemand til at medvirke til privat kørsel. Begge biler har været leasede, og leasingkontrakterne er indgået af IB.

7. Grundlæggende synes sagsøgte at lide af den misforståelse, at selskaberne har overført beløb til sagsøgers konto. Som det allerede vil være fremgået, udgjorde den nævnte konto selskabernes konto, og alle indbetalinger bortset fra sagsøgers løn – har hidrørt fra tredjemand – i enkelte tilfælde lån og i andre honorarer for bistand i forbindelse med salg af huse eller anden virksomhed, som afstedkom indtægter for selskaberne.

Det gøres således gældende, at der ikke til sagsøger er overført beløb, men at der kun til selskaberne er overført beløb, og at udbetalingerne fra selskaberne skal behandles som lån til IB i det omfang, han ikke er berettiget til at kræve disse behandlet som honorarer. Denne fordeling er som nævnt denne sag uvedkommende”

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:

”Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand over for A gøres det overordnet gældende, at indbetalingerne på A’s private konto fra A’s selskaber i 2010 og 2011 på henholdsvis kr. 514.949 og 425.945 skal medregnes til A’s skattepligtige indkomst som maskeret udbytte, jf. ligningslovens 16 A.

Det gøres endvidere gældende, at A, som hovedanpartshaver i hendes selskaber, er skattepligtig af værdien af fri bil, som selskaberne har stillet til rådighed for hende i 2010 og 2011, jf. ligningslovens 16 A, stk. 5, jf. 16, stk. 4.

A har således ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2015 (bilag 8).

1. MASKERET UDBYTTE

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens 4, og alt hvad der udloddes fra et selskab til en anpartshaver, skal ligeledes henregnes til dennes skattepligtige indkomst jf. ligningslovens 16 A, stk. l.

A var i 2010 og 2011 eneanpartshaver og tegningsberettiget direktør i G3 og G4 og havde derfor bestemmende indflydelse herover. Når der i 2010 og 2011 er overført en lang række beløb til A’s private konto, som ubestridt stammer fra de to selskaber, må disse overførsler betegnes som udbytte, der skal medregnes til hendes skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens 16 A.

Der er ubestridt blevet indbetalt en række beløb på A’s private konto i F1-bank, kto. nr. X1 i 2010 og 2011, som ikke er lønindkomst fra hendes arbejde hos hverken G1 eller G2, jf. bilag E

Størstedelen af disse indbetalinger ses utvetydigt at komme fra A’s selskaber G3 og G4. Det fremgår eksempelvis af kontoudtoget for 2010(bilag E, side 15), at der er blevet indsat kr. 15.000, på A’s privatkonto den 30. juli 2010 med betegnelsen "Bgs G3”. Den 4. marts 2011 blev der indsat kr. 10.000, på kontoen med betegnelsen "Bgs G4”, jf. bilag F, side 7.

Disse to betegnelser fremtræder gentagne gange for begge år, ligesom der også forefindes en lang række indbetalinger med andre betegnelser, der også kan henføres som indbetalinger fra selskaberne.

A har under skriftvekslingen og senest i påstandsdokumentet, side 3 under pkt. 7 anført, at de pågældende indbetalinger kommer fra tredjemand som betaling for arbejde m.v. udøvet af de to selskaber. A har således også selv bekræftet, at betalinger til selskaberne blev indbetalt direkte til A’s private konto.

SKATs opgørelse i afgørelsen af 8. november 2013 (bilag A) viser, at A i 2010 og 2011 modtog indbetalinger på sin private konto på henholdsvis kr. 514.949, og kr. 425.945,-, efter at lønindbetalinger fra hendes lønindkomst fra G1 og G2 er trukket fra.

A har ikke bestridt den talmæssige opgørelse af udbyttet, men alene anført, at A ikke er rette skattesubjekt for udbyttebetalingen.

A har dog ikke fremlagt nogen dokumentation for, at hun ikke skulle have erhvervet ret til disse indbetalinger, eller at de ikke skulle have passeret hendes økonomi.

Hvis man kigger på ind- og udbetalingerne på A’s kontooversigt (bilag E og F) ses en lang række indbetalinger af større og "runde" beløb. Der er dog ikke noget, der indikerer, at midlerne er blevet systematisk videreoverført i nær forbindelse med indsættelserne eller på anden måde skulle være brugt erhvervsmæssigt for hendes to selskaber.

Størstedelen af hævningerne på kontoen er udtryk for helt sædvanlige hævninger og betalinger på "skæve" beløb, der i øvrigt ikke korresponderer med de indbetalinger, som forefindes på kontoen. Der er primært tale om ganske sædvanlige betalinger til supermarkeder, restauranter, bagerier, apoteker, tankstationer og isenkræmmere og lignende forretninger.

Da både indbetalingerne og hævningerne er sket på og fra A’s private konto, kan det herefter lægges til grund, at A havde erhvervet ret til beløbene og helt naturligt —anvendt dem efterfølgende. Derfor skal A beskattes af udbyttet, jf. også SKM2013.613.ØLR.

Det er herudover underordnet, om de omhandlede indbetalinger skulle være hævet eller videreført til anden konto. Hvis A ved sædvanligt underhold eksempelvis har betalt for IB’s tøj eller mad, medfører dette ikke, at A ikke er skattepligtig af den indkomst, som har betalt for tøjet eller maden.

Det er ikke et krav, at det er hovedanpartshaveren selv, der opnår den direkte økonomiske fordel af, at der trækkes midler ud af selskabet, jf. forarbejderne til ligningslovens 16 A (FT 1999/2000, till. A, side 64706471). Heri anføres:

"Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens Økonomi. "

Selv hvis det kan lægges til grund, at IB skulle have haft rådighed over A’s konto, skal de omhandlede betalinger fra selskaberne altså stadig medregnes til A’s skattepligtige indkomst, da de under alle omstændigheder har passeret hendes økonomi som udbytte, jf. også TfS 1999,728H, UfR 2006.2433H, SKM2008.14.ØLR, SKM2009.262.VLR, og SKM2010.623.VLR.

1.1 Lån til IB

I klagen til Skatteankestyrelsen (bilag la) har A anført på side 5, 3. afsnit, at beløbene på kr. 514.949 og 425.945 "helt og holdent vedrører IB og ikke klagerens økonomi". I klagen på side 4, 2. sidste afsnit har hun oplyst, at IB ikke kunne opnå en konto, hvorfor han brugte A’s.

I replikken, side 1, nederst, har A uddybet og anført følgende om indbetalingerne fra selskaberne til hendes private konto:

"(...)beløbene hidrører fra forskellige tredje mænd, som har indbetalt pengene til selskaberne, som anvendte sagsøgerens konto som egen konto. Årsagen hertil var, som tidligere nævnt, at selskaberne ikke havde nogen bankkonti selv men benyttede sagsøgerens bankkonto. "

 Videre i replikken, side 2, første afsnit er anført, at

"alle beløb, som er hævet fra kontoen, når bortses fra sagsøgerens lønbeløb, er imidlertid hævet af IB som lån til ham, indtil spørgsmålet om aflønning kunne afgøres.".

 Endeligt har A i det kombinerede processkrift og påstandsdokument af den 4. august på side 2, under pkt. 4 anført, at:

"IB frit kunne disponere over selskabets midler, at han uden at have krav på løn skulle agere for selskaberne, og at der ved projekters eller på andre hensigtsmæssige tidspunkter skulle tage stilling til, i hvilket omfang, der var afholdt reelle erhvervsudgifter, eller i hvilket omfang de hævede beløb måtte siges at være tilgået IBs private sfære. "

 Først og fremmest skal Skatteministeriet bestride, at selskaberne ikke havde bankkonti.

Det fremgår således af en R75S for G4 (bilag H), at selskabet i 2010 og 2011 havde en bankkonto i F1-bank, kto. nr. X2. Ligeledes fremgår det af en R75S for G3 (bilag I), at også dette selskab i 2010 og 2011 havde en konto i F1-bank, kto. nr. X1.

I det svarskrift i en konkurskarantænesag mod IB, som A har fremlagt (bilag 9), henvises der på side 3,2. afsnit til kurators processkrift, hvori det anføres, "at der i perioden er foretaget overførsler fra Selskabets [G4] konto til IB". IB’s advokat bestrider i denne forbindelse ikke, at G4 besad en konto.

Det må ved sagens pådømmelse lægges til grund, at begge selskaber i 2010 og 2011 hver især havde en bankkonto.

Hvorvidt IB i 2010 eller 2011 havde en konto er uvist, men det er dog udokumenteret, at IB som anført i klagen til Skatteankestyrelsen (bilag la), side 4, 2. sidste afsnit ikke kunne opnå en nemkonto. Som udgangspunkt har alle borgere over 18 år ret og pligt til dette, jf. I i lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 og 22 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006.

Herudover bestrides det, at de pågældende indbetalinger på A’s private konto efterfølgende skulle være anvendt erhvervsmæssigt for selskaberne eller som lån til IB.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation på, at dette skulle være tilfældet.

Der er heller ikke nogen dokumentation for, at dele af indbetalingerne skulle udgøre lån, honorar eller lignende vederlag for andre end A.

I Landsskatterettens afgørelse (bilag 8) er det oplyst, at der ikke er registreret lønudbetalinger fra A’s selskaber.

Der er indsendt et sparsomt regnskab for G4 for perioden 18. maj 2010 til 30. september 2011, hvor der er fravalgt revision, og hvor det i øvrigt ikke fremgår, hvem der har udarbejdet regnskabet (bilag G). Det fremgår ikke heraf, at der skulle være afholdt udgifter til løn eller honorar, men på side 8 er anført: "Medarbejderforhold — ingen". Der findes ikke regnskaber for G3.

Udover A’s påstand om, at IB skulle have udført arbejde for selskaberne, har A ikke redegjort for eller dokumenteret, at der skulle have været (andre) ansatte i selskaberne.

I den samarbejdsaftale som er indgået mellem G3 og IB (bilag 3) er det under pkt. 2 anført: "IB forestår ulønnet alt arbejde i forbindelse hermed” og under pkt. 3, at: "I det omfang selskabets økonomi muliggør det i projektudførelsesfasen, kan der af selskabets midler stilles beløb til rådighed som lån for IB."

 Præcis samme formulering anvendes i samarbejdsaftalen mellem G4 og IB (bilag 4).

Det forudsættes altså i begge aftaler (bilag 3 og 4), at IB skulle udføre arbejde for selskaberne ulønnet, og såfremt IB skulle have udbetalt midler fra G3 og G4 i projektudførelsesfasen, skulle dette foranlediges som lån.

Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation på sådanne låneforhold, herunder oplysninger om afdragsforpligtelser, rentesatser eller sikkerhed for lånene. Det er ikke godtgjort, at (dele af) indbetalingerne i 2010 og 2011 på A’s private konto skulle have udgjort lån til IB.

I pkt. 4 i samarbejdsaftalerne (bilag 3 og 4) anføres følgende:

Når et projekt er afsluttet med overskud, opgøres af selskabet med bindende virkning for begge parter dels de driftsudgifter, der over A’s konto er afholdt vedrørende afsluttede projekter, og dels det lånebeløb, som på den anførte måde er stillet til rådighed for IB og som således udgør den endelige skyld, som IB har til G3. 

Låneskylden afgøres derefter i muligt omfang ved modregning med det løntilgodehavende, som IB har oparbejdet vedrørende det afsluttede projekt, eller hvis IB er blevet registreret som selvstændig erhvervsdrivende, da ved fakturaudskrivning fra ham til selskabet med tillæg af moms.

 A har ikke fremlagt dokumentation på, at ovenstående procedure er blevet effektueret.

Selv om det muligvis har været hensigten, at IB på et tidspunkt skulle have mulighed for at oppebære en indkomst fra selskaberne, er dette altså aldrig sket. Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation på, at et projekt skulle være afsluttet med overskud, og selskaberne blev da også kort tid efter taget under konkurs, jf. bilag B og D.

Det kan herefter lægges til grund, at IB ikke har oppebåret løn eller lignende vederlag fra selskaberne. Den omstændighed at IB direkte eller indirekte har anvendt midler fra A’s konto ændrer ikke på, at indbetalingerne i første omgang er sket til A og derved har passeret hendes økonomi.

Sammenfattende gøres det gældende, at A er skattepligtig af de indbetalinger på kr. 514.949, og kr. 425.945,-, som ubestridt er blevet indsat på hendes private konto i henholdsvis 2010 og 2011, jf. ligningslovens 16 A. Disse indbetalinger hidrører ubestridt fra hendes selskaber, og A har ikke løftet den hende påhvilende bevisbyrde og påvist, at midlerne herved ikke har passeret hendes økonomi.

A har således heller ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2015 (bilag 8) på dette punkt.

2. FRI BIL

Efter ligningslovens 16 A, stk. 5 skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det gøres derfor gældende, at A skal beskattes af værdien af at have haft fri bil til rådighed fra G3 og G4 i 2010 og 2011, jf. ligningslovens 16 A, stk. 5.

A har ikke bestridt selve beregningen af værdien af fri bili henhold til ligningslovens 16, stk. 4, men alene nedlagt påstand om, at A ikke er rette skattesubjekt for værdien af fri bil.

Det kan lægges til grund, at A’s selskab G3 i 2010 og 2011 havde rådighed over en bil af mærket Mercedes Benz med registreringsnummer …Q, jf. bilag I, side l, og at hendes andet selskab G4 i 2011 havde rådighed over en bil af mærket BMW  med registreringsnummer …Q1, jf. bilag H, side 3. Begge selskaber var i 2010 og 2011 registreret på A’s bopælsadresse, hvorefter det må lægges til grund, at bilerne også har været parkeret på A’s bopæl. A har ikke fremlagt oplysninger om, at andet skulle være tilfældet.

Det kan endvidere lægges til grund, at begge biler var personbiler, at de var indregistreret til privat kørsel, og at der er tale om to luksusbiler af nyere dato. De to selskaber havde i 2010 og 2011 ikke ansatte, og A var i 2010 og 2011 ikke personligt registreret som ejer af nogen bil. Endeligt havde G4 udover omtalte BMW i 2010 og 2011 også rådighed over en varebil af mærket Toyota Hiace, jf. bilag H, side 3.

A har i påstandsdokumentet, side 3, under pkt. 6anført, at én af de to af sagen omhandlede biler var en varevogn. Dette må være en henvisning til omtalte Toyota Hiace, som dog ikke er omfattet af nærværende sag.

Under disse omstændigheder påhviler det A at sandsynliggøre, at de to biler ikke var stillet til rådighed for hende, jf. UfR2014.3169H /(SKM2014.504.HR), UfR2009.1202H (SKM2009.239.HR), UfR2005.1691H (SKM2005.138.HR) og UfR2000.329H. Da A var eneanpartshaver i begge selskaber i 2010 og 2011 er hendes bevisbyrde endda skærpet som følge af interessefællesskabet, jf. Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.A.5.14.l.l l.

Efter retspraksis kræves det herefter, at A sandsynliggør den manglende rådighed ved et konkret bevis som kørebogsregistreringer eller eventuelt ved en fraskrivelseserklæring, jf. UfR2009.1202H (SKM2009.239.HR), UfR 2005.1691H (SKM2005.138.HR) og Skatteministeriets udtalelse i TfS 1997, 584.

A har ikke fremlagt sådanne kørebogsregistreringer eller fraskrivelseserklæringer. A har i øvrigt ikke fremlagt nogen dokumentation for bilernes brug og aktivitet, endsige dokumentation for formålet med, at selskaberne ejede bilerne i 2010 og 2011. A har dermed ikke sandsynliggjort, at de pågældende biler udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt og dermed ikke stod til rådighed for hende i 2010 og 2011 privat.

Tværtimod støttes formodningen for, at bilerne har været stillet til rådighed for A privat af hendes kontoudtog fra hendes private konto i F1-bank for 2010 og 2011 (bilag E og F). Ved en gennemgang heraf, ses A at have fortaget adskillige betalinger til "G5", "G6" og "G7", som alle er virksomheder, der sælger brændstof til biler. Som eksempel kan henvises til den 17. september 2010, hvor A har betalt kr. 163,25 med teksten "Dankort-nota G5 — 195", jf. bilag E side 13.

I alt har A foretaget 31 betalinger til disse tre virksomheder i 2010 og 2011, jf. bilag E og F, hvorefter det må lægges til grund, at A i et ikke ubetydeligt omfang har befordret sig med et motordrevent køretøj i perioden. Da hun i perioden ikke var registreret som bruger af et sådant motordrevent køretøj privat, må det kunne lægges til grund, at disse betalinger vedrører brændstof til henholdsvis omtalte Mercedes Benz eller BMW, som A’s selskaber havde rådighed over.

A har i klagen til Skatteankestyrelsen, side 6 (bilag la) anført, at det ville have været uden værdi for hende at have rådighed over de to biler, da hun på grund af manglende kørekort ikke ville kunne foretage kørsel i en sådan bil. Andetsteds i klagen, side 3, nederst, anføres det imidlertid, at IB skulle have anvendt bilerne, selvom det samme sted også er oplyst, at han heller ikke havde et kørekort. Hvis IB havde mulighed for at anvende bilerne uden kørekort med en eventuel chauffør, har A haft samme mulighed herfor.

I replikken, side 2, 4. afsnit har A endvidere anført, "at [bilerne] udelukken de anvendtes af IB i erhvervsøjemed".

Denne påstand er udokumenteret, og A har end ikke forsøgt at redegøre nærmere for den erhvervsmæssige brug af de to personbiler. A har ikke blot ved denne ubestyrkede forklaring afkræftet formodningen for, at bilerne stod til rådighed for hende privat i 2010 og 2011, jf. U2009.1202H (SKM2009.239.HR) og SKM2015.31.ØLR.

Hertil kommer, at IB som nævnt heller ikke i 2010 eller 2011 var i besiddelse af et kørekort. Såfremt IB skulle have befordret sig med de pågældende biler, ville dette derfor have nødvendiggjort en chauffør. Ingen af selskaberne havde imidlertid i 2010 og 2011 ansatte tilknyttet virksomhederne. Der foreligger heller ingen dokumentation på, at selskaberne skulle have afholdt udgifter til chauffører eller andre, der kunne have ført bilerne. Det kan herefter ikke lægges til grund, at IB skulle have anvendt bilerne i erhvervsøjemed.

Under alle omstændigheder ændrer det, at A skulle have ladet IB anvende de omhandlede biler også, ikke på, at bilerne har været til rådighed for A privat i ligningslovens forstand. Det er selve rådigheden som beskattes og ikke den egentlige benyttelse, jf. SKM2003.53.VLR.

Som anført ovenfor, side 4 er det heller ikke et krav for at statuere udbyttebeskatning efter ligningslovens 16 A, at det er. hovedanpartshaveren selv, der opnår en økonomisk fordel, jf. FT 1999/ 2000, till. A, side 6470-6471.

De citerede forarbejder ovenfor på side 4 er udtryk for en generel bemærkning om udbyttebeskatning men er ikke desto mindre fremsat i forbindelse med et lovforslag til ændring af reglerne for beskatning af udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed.

Reglerne om fri lystbåd eller bolig er nu omfattet af den nugældende ligningslovs 16 A, stk. 5, som også omfatter udbytte i form af, at der stilles en bil til rådighed for hovedaktionæren. Så hvis en hovedaktionær foranlediger, at en nærtstående har bil til rådighed til privat brug, skal hovedaktionæren også beskattes af denne rådighed.

I hvor stort omfang A selv har anvendt bilerne til privat kørsel er dermed underordnet, når det allerede kan konstateres, at bilerne har stået til rådighed for hende eller hendes samlever IB.

På denne baggrund gøres det gældende, at A, som eneanpartshaver i selskaberne, skal indkomstbeskattes af værdien af at have haft fri bil til rådighed i henholdsvis 2010 og 201 1, jf. ligningslovens 16 A, stk. 5, jf. 16, stk. 4.

Sagsøgeren har således ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2015 (bilag 8) på dette punkt.”

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende beløb indbetalt af selskaberne på AA’s konto

AA var stifter af og eneanpartshaver i G3 og G4. Hun var endvidere indtil selskaberne blev erklæret konkurs registreret som eneste direktør i begge selskaber, der ikke havde andre ansatte.

Der er enighed om, at selskaberne indbetalte en række beløb til AA’s personlige bankkonto, og at disse betalinger størrelsesmæssigt samlet kan opgøres sådan, som det sket i forbindelse med skattemyndighedernes forhøjelsen af hendes indkomst for 2010 og 2011.

Det må lægges til grund, at betalingerne er sket som følge af dispositioner, som hun som eneejer og direktør har haft den afgørende indflydelse på, og det gælder også i det omfang, at betalingerne er foretaget af en anden i henhold til fuldmagt fra hende.

Der er ikke fremlagt bilag, der dokumenterer, at betalingerne er sket i erhvervsmæssig øjemed, og det må derfor endvidere lægges til grund, at betalingerne er sket med henblik på privatforbrug.

Uanset om betalingerne fra selskaberne er sket ved dispositioner, som samleveren har foretaget i henhold til fuldmagt, uanset om AA måtte have tilladt samleveren at benytte sin bankkonto, og uanset om midlerne måtte være bestemt til senere at skulle anvendes af ham, har de udbetalte midler fra selskaberne passeret AA’s økonomi, og de er dermed udbetalt til hende, hvorfor de korrekt er anset for skattepligtig indkomst for hende.

Vedrørende spørgsmålet om beskatning af fri bil

G3 har i perioden 30. juni 2010 til 12. marts 2012 ejet en bil af mærket Mercedes-Benz.

G4 har i perioden 19. april 2011 til 21. november 2011 ejet en bil af mærket BMW.

Begge biler har været indregistreret til privat personkørsel.

Der er enighed om, at der ikke har været ansatte i selskaberne i de pågældende perioder, og at ingen i perioderne er blevet beskattet af privat brug af bilerne.

Der er enighed om, at der ikke har været ført kørebog, og at der ikke foreligger nogen specifik aftale med selskaberne om brug af bilerne.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at bilerne i al væsentlighed om natten har været parkeret på selskabernes adresse, der også er AA’s privatadresse. Hun har forklaret, at hun i enkelte tilfælde har ladet sig befordre i dem med henblik på private indkøb.

AA har overordnet gjort gældende, at hun ikke kan have anvendt bilerne, idet hun ikke har kørekort, og at det var IB, der anvendte dem. Da IB imidlertid heller ikke har kørekort, må det antages, at AA’s anvendelse af bilerne er mindst lige så sandsynlig, som IB’s mulige anvendelse.

Ifølge samarbejdsaftalen med IB skulle der i muligt omfang stilles bil til rådighed for ham. Uanset om dette er sket, har bilerne været stillet til rådighed for AA som direktør og eneanpartshaver i begge selskaber, og det er netop rådigheden, der beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. AA er derfor korrekt anset som skattepligtig for forholdet. Den størrelsesmæssige beregning af beskatningen har ikke været bestridt.

Konklusion

AA har på den ovennævnte baggrund ikke bevist, at skattemyndighedernes ansættelse af hendes indkomst som sket ved Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2015 er forkert eller foretaget på et urigtigt grundlag.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at Skatteministeriet har oplyst ikke at være momsregistreret og at hele beløbet er afsat til advokatudgifter.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, AA, skal inden 14 dage betale 75.000 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-4334085