Parter
A
(Advokat Nicolai Sørensen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)
Afsagt af byretsdommer
Elisabet Michelsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 16. december 2007, vedrører spørgsmål om nedsættelse af sagsøgerens, As, skattepligtige indkomst i indkomstårene 2003 og 2004. Skattemyndighederne har på baggrund af, at det i forbindelse med en ransagning blev konstateret, at sagsøgeren i en bankboks opbevarede 1,4 mio. kr. i kontanter, forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i de to nævnte indkomstår. Sagsøgeren har anført, at han ikke har drevet uregistreret virksomhed i de to indkomstår og, at kontanterne i bankboksen stammer fra beskattede midler, hvorfor de ikke skal beskattes.
Sagsøgerens påstand er principalt, at den personlige indkomst skal nedsættes med 500.800 kr. for hvert af indkomstårene 2003 og 2004, subsidiært at den personlige indkomst skal nedsættes med 343.600 kr. for hvert af indkomstårene 2003 og 2004, og mest subsidiært at den personlige indkomst skal nedsættes med 74.000 kr. for hvert af indkomstårene 2003 og 2004.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Landsskatteretten har afsagt kendelse i sagen den 11. september 2007.
Forklaringer
Sagsøgeren har forklaret, at han først drev virksomhed i personligt regi. Derefter overførte han driften til et anpartsselskab. Herefter har han ikke drevet virksomhed i personligt regi. Han er ikke momsregistreret i sit selskab, og derfor er moms afregnet privat. Det skyldes en fejl fra revisor.
Pengene i bankboksen hidrører fra salg af sommerhus, en lottogevinst og tilbagebetalinger af et lån ydet til MJ. Og endelig fra pengene fra G1. De månedlige ydelser, han fik fra salg af en cafe, er brugt løbende til forbrug.
Han har ikke et bankhævekort, han anvender. Hvis han har brug for penge, bestiller han dem i banken. Han havde på det tidspunkt været kunde i F1 Bank i 3 år. Pengene i boksen er sparet op over ca. 3 - 4 år. Boksen havde han fra første dag, han startede som kunde i banken.
Vedrørende erstatningen til G1 mener han, det er omsonst at forsøge at få pengene fra de andre chauffører. Han har kontaktet dem telefonisk, men har opgivet det.
Fortjenesten ved salg af sommerhuset var et godt stykke over 300.000 kr. Han lagde pengene i boksen. Jokergevinsten røg også derned. Han bor i samme bygning som banken. Boksen er i kælderen.
I 2003 solgte han en motorcykel. Han har været interesseret i motorcykler, siden han var 17 år.
Han lånte et beløb til MJ. De løbende betalinger fra hende lagde han i boksen. Beløbet var lidt varierende. MJ er en af hans kammeraters kone. Der blev ikke lavet lånedokumenter. Han havde kendt dem gennem flere år.
Oplysningerne om salg af øl og vand, der fremgår af politiets afhøringsrapport, er ikke korrekte, det var noget han fandt på. Han havde ikke før prøvet at blive hentet af politiet. Hans advokat blev ikke gjort opmærksom på afhøringen og var derfor ikke til stede. Han kom med en dårlig forklaring, da han følte sig presset. Han havde været varetægtsfængslet i 8-9 dage. Han vidste ikke, hvad forklaringen skulle bruges til. Han afgav forklaringen og skrev under på rapporten for at slippe ud af kattepinen. Han følte sig bondefanget. Han har ingen bemærkninger i dag til, hvad der skete omkring salg af øl og sodavand. Han har ikke tidligere haft problemer med skattevæsenet. Han ved ikke, hvorfor han ikke har klaget over momsafgørelsen. Det er revisoren, der har kørt det.
Hans privatforbrug var tilforladeligt. Han bruger ikke noget særligt. Hans udgifter går over firmaet, og går ind på hans personlige indkomst.
Rådighedsbeløbene i indkomstopgørelserne, bilag 5 og 6, virker meget rigtige. Det er de penge, han har haft i hånden.
Hævningerne på kontoen foregik ved, at han hentede penge i banken og bar dem ned i kælderen.
Hævningerne den 12/5 og den 13/5 2003 husker han ikke nærmere. På spørgsmål om, hvorfor han ikke hævede det fulde beløb på én gang og lagde pengene i boksen, har sagsøgeren forklaret, at han havde en intension om at skifte bank. F2 Bank havde givet ham et godt tilbud, og han var utilfreds med F1 Bank. Han mener, han blev utilfreds med banken i forbindelse med, at de skulle købe nogle nye lastbiler. Han husker det ikke nærmere. Han blev alligevel i banken. En medarbejder, som han kendte fra sin tidligere bankforbindelse, F3 Bank, skiftede til F1 Bank, og de fik en fornuftig snak.
De beløb af samme størrelse, der månedligt er indsat på hans konto, var løn fra firmaet, som han overførte til sig selv.
Til bilag E har sagsøgeren forklaret, at de biler, der blev købt, blev finansieret over firmaet. Toyotaen har han købt ud af firmaet. Det kan godt være, det var i 2004. Pengene overførte han fra sin egen konto til selskabet.
Parternes synspunkter
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
Sagsøgeren har sit påstandsdokument gjort følgende gældende
"...
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det vedrørende den principale påstand gældende,
At
En - eventuel - forhøjelse ikke skal ske hos sagsøger, da denne ikke har drevet virksomhed. Som følge heraf skal sagsøgers indkomst allerede af denne årsag nedsættes til 0.
At
Sagsøgte ikke har tilsidesat regnskabsgrundlaget for H1 ApS. Ligeledes har sagsøgte ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget for sagsøger personligt, hvilket skyldes, at sagsøger har haft et beskedent og sædvanligt rådighedsbeløb til privat forbrug på kr. 86.102 i 2003 og 90.393 i 2004.
Således er hverken regnskabsgrundlaget for sagsøger personligt eller sagsøgtes selskab tilsidesat, og under disse omstændigheder må det påhvile sagsøgte at godtgøre, at de beløb, der er konstateret i sagsøgers bankboks relaterer sig til udeholdte indtægter.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en skatteyder har en kontant beholdning ikke i sig selv medfører, at denne beholdning skal beskattes. Opsparing er således fortsat tilladt - også når opsparingen opbevares i en bankboks - og der er ikke pligt til at indberette eller selvangive en sådan opsparing.
Såfremt sagsøgte ikke pålægges at godtgøre, at beløbet relaterer sig til udeholdt omsætning, vil enhver form for privat opsparing principielt skulle anses og skatteretligt behandles som et skattepligtigt beløb, af hvilket der skal svares skat.
At
bevisbyrden for, at der ikke er tale om udeholdt omsætning, påhviler sagsøger, når først sagsøgte har godtgjort, at beløbet sandsynligvis stammer fra udeholdt omsætning.
At
sagsøger i øvrigt har sandsynliggjort, at de midler, der blev fundet i sagsøgers bankboks, alle stammer fra allerede beskattede midler eller er udtryk for ikke skattepligtige beløb.
Såfremt forhøjelsen ikke som følge af ovenstående måtte blive nedsat til 0, gøres det gældende,
At
Det beløb, der blev fundet i sagsøgers boks, stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der har været undtaget fra beskatning, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse.
Således er det dokumenteret, at klager har haft en sædvanligt og acceptabelt privatforbrug, og skattemyndighederne har da heller ikke tilkendegivet andet.
Sagsøger har i sin privatøkonomi haft mulighed for at lægge de omhandlede beløb ind på bankboksen, hvorfor formodningen er for, at der er tale om allerede beskattede midler eller midler, der ikke skal undergives beskatning.
Vedrørende erstatningen til G1 gøres det gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af de 148.000, der ikke er givet "fradrag" for i forhøjelsen. Således gøres det gældende, at sagsøger har været retligt forpligtet til at tilbagebetale kr. 296.000 til G1, jf. bilag 7, 8 og 9.
Da Landsskatteretten alene har nedsat forhøjelsen med 148.000 kr. vedrørende dette punkt som følge af, at sagsøger ikke havde dokumenteret at have været forpligtet til at betale hele beløbet, skal forhøjelsen af sagsøgers indkomst nedsættes med dette beløb.
Yderligere gøres det gældende,
At
sagsøger har haft økonomisk mulighed for at hæve kr. 687.200 kr., hvilket fremgår direkte af sagsøgers bankkonti, jf. bilagene 11 og 14. Således fremgår det direkte af kontoudskrifterne, at klager har haft økonomisk mulighed for løbende at hæve de beløb, der fremgår af sammentællingen i nærværende stævnings side 9.
Det bemærkes, at såfremt sagsøgers ikke skulle have lagt de pågældende midler ind i sin bankboks, skulle sagsøger have anvendt kr. 343.600 yderligere i de omhandlede indkomstår i privatforbrug. Dette har sandsynligheden og formodningen imod sig.
At
Sagsøger har hævet kr. 687.600 kr. på sine konti og lagt disse beløb ind på sin bankboks.
..."
Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:
"...
Anbringender
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 skal forhøjes med kr. 500.800,- i hvert indkomstår. Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som skattepligtig indkomst, og medmindre sagsøgeren kan godtgøre, at der er særlig hjemmel til at bortse fra indkomsten ved indkomstopgørelsen, er indkomsten dermed skattepligtig.
Det gøres gældende, at det i hvert fald under de i nærværende sag foreliggende omstændigheder påhviler sagsøgeren at godtgøre, at pengene fra bankboksen hidrører fra allerede beskattede midler. Der henvises særligt til:
at
det er meget usædvanligt at opbevare et betydeligt beløb, som er erhvervet på legal vis, i en bankboks, og ikke i f.eks. værdipapirer eller på en rentebærende bankkonto,
at
sagsøgeren selv i afhøringsrapport af 20. januar 2005 (bilag A, side 7) har forklaret, at han ved siden af sin normale drift har drevet uregistreret virksomhed med salg af øl og sodavand, og at overskuddet herfra blev anbragt i bankboksen, og
at
hævemønstret - med drypvise hævninger - på sagsøgerens bankkonto, som umiddelbart skulle være lagt i bankboksen, jf. stævningen side 8-9, forekommer usædvanligt, herunder, at der den 12. og 13. maj 2003 er hævet henholdsvis kr. 50.000,- og kr. 100.000,-, uanset at der var tilstrækkelige midler på kontoen til, at det samlede beløb kunne være hævet på en gang (bilag 11, side 2).
Endvidere gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om allerede beskattede midler, hvilket særligt begrundes med:
at
sagsøgeren ikke kan fratrække chaufførernes andel af erstatningen til G1 på kr. 148.000,-, idet sagsøgeren ifølge egne oplysninger, jf. afhøringsrapporten af 20. januar 2005 (bilag A, side 7), løbende har afregnet med chaufførerne og dermed aldrig har opbevaret chaufførernes andel af bedragerimidlerne i bankboksen,
at
det ikke er dokumenteret, at sagsøgeren har overført eller har været i stand til (haft midler til rådighed) at overføre beskattede midler til bankboksen,
at
det ikke er dokumenteret, at midlerne fra salget af cafeen i 1986 stadigvæk var i behold - ca. 17 år senere - i 2003,
at
det ligeledes ikke er dokumenteret, at jokergevinsten samt salgsprovenuet fra sommerhuset er lagt i bankboksen, og i øvrigt bemærkes, at sagsøgerens privatforbrug ville blive negativt, hvis dette var tilfældet, jf. sagsfremstilling i skatteankenævnets afgørelse (bilag D, side 4 og 5). De til brug for skattesagen ensidigt udarbejdede indkomstopgørelser (bilag 5 og 6) kan i den forbindelse ikke tillægges nogen vægt,
at
sagsøgeren trods opfordringer herom ikke har været i stand til at dokumentere, at MJ har tilbagebetalt det ydede lån, herunder at midlerne herfra i givet fald er lagt i bankboksen. Den ved bilag 15 fremlagte erklæring fra MJ kan ikke tillægges nogen bevisværdi, samt
at
den skattepligtige indkomst er opgjort i overensstemmelse med den indtægt, der blev lagt til grund i momsafgørelsen (bilag C), som ikke blev på klaget.
Sagsøgeren har ikke i øvrigt tilvejebragt oplysninger, der dokumenterer, at pengene i bankboksen hidrører fra allerede beskattede midler. De påståede indtægter fra et motorcykelsalg er således ikke dokumenteret. I øvrigt bemærkes, at forholdet ikke har været fremført under bedragerisagen, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.
Ligeledes forekommer det bemærkelsesværdigt, at bankboksbeholdningen ikke fremgår af de til skattemyndighederne indsendte indkomst- og formueopgørelser (bilag 2 og 3), dette navnlig når henses til at sagsøgeren i indkomstopgørelsernes (bilag 2 og 3, side 2) indehavererklæringer har oplyst, "...at indkomst- & revisoropgørelsen omfatter alle indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. "
Herudover bemærkes, at sagsøgeren under alle omstændigheder kun har forsøgt at redegøre for, hvorfra i alt kr. 687.600,- af bankboksens indhold skulle hidrøre.
Vedrørende sagsøgerens mest subsidiære påstand bemærkes under henvisning til ovenstående, at sagsøgeren aldrig har opbevaret chaufførernes andel af bedragerimidlerne i bankboksen, hvorfor bankboksindholdet allerede af den grund ikke skal reduceres med chaufførernes andel på kr. 148.000,-. I øvrigt bemærkes, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke har været retligt forpligtet til at betale chaufførernes andel.
Selv hvis det måtte lægges til grund, at sagsøgeren over for G1 hæftede for betalingen af det fulde erstatningsbeløb, er det åbenbart, at sagsøgeren kan rejse et regreskrav over for de respektive chauffører, hvorfor beløbet på kr. 148.000,- ikke kan fragå sagsøgerens indkomstopgørelse. Det er udokumenteret, at beløbet er forsøgt inddrevet hos chaufførerne; sagsøgeren har således trods opfordring herom (opfordring 6) ikke fremlagt dokumentation for, at inddrivelse har fundet sted.
I relation til sagsøgerens anbringende om, at forhøjelsen ikke kan ske hos sagsøgeren, da denne ikke har drevet virksomhed i personligt regi, bemærkes,
at
klageren ubestridt fortsat er registreret med et SE/CVR-nr., som anvendes ved momsafregninger, idet selskabet ikke er momsregistreret,
at
sagsøgeren selv har forklaret, at den uregistrerede handel med øl og sodavand "er lavet helt uden for firmaet" (bilag A, side 7), og
at
sagsøgeren ikke har ført nogen form for regnskab over den uregistrerede indtægt.
Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at bevise, at fortjenesten for det uregistrerede salg tilhører selskabet og ikke sagsøgeren personligt.
I øvrigt bemærkes, at sagsøgeren ikke bestrider, at pengene i bankboksen tilhører sagsøgeren personligt og ikke selskabet. Selv hvis det måtte lægges til grund, at pengene i første omgang er tilgået selskabet, må det således ligeledes lægges til grund, at pengene efterfølgende er udbetalt til sagsøgeren, hvorfor beløbet under alle omstændigheder skal beskattes hos sagsøgeren.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
I sagsøgerens personlige bankboks konstateredes ved en ransagning en kontantbeholdning på 1,4 mio. kr. Sagsøgeren har i en underskreven forklaring til politiet i forbindelse med efterforskningen af en bedragerisag mod ham oplyst blandt andet, at han har haft avance ved salg af øl og sodavand, som han stak tilside til sig selv. Sagsøgeren. har forklaret, at han ikke anvendte hævekort, men bestilte penge i banken, når han havde brug for det. Boksbeholdningen fremgår ikke af sagsøgerens indkomst- og formueopgørelse 2003 eller 2004, der er udarbejdet af revisor.
Sagsøgerens forklaring om, at han opbevarede det store kontantbeløb i boksen, fordi han var utilfreds med banken, findes ikke uden yderligere oplysninger at være sandsynlig.
Retten finder på denne baggrund, at det som udgangspunkt må formodes, at kontantbeholdningen i boksen hidrører fra midler, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Efter sagsøgerens forklaring til politiet om, at chaufførernes andel af bedrageriet blev betalt til dem, hvorefter sagsøgerens del blev lagt i boksen, findes det ikke godtgjort, at en større del end 148.000 kr. af kontantbeløbet i boksen stammer fra det bedragne beløb, hvorfor det indkomstskattepligtige beløb ikke kan nedsættes yderligere på denne baggrund. Det ændrer ikke herpå, at sagsøgeren i forbindelse med straffesagens behandling har anerkendt, at han er erstatningspligtig overfor G1 med et beløb, der også indeholder chaufførernes andel.
Sagsøgeren har fremlagt udskrift af deponeringskonto, hvoraf fremgår, at han den 24. april 2003 havde et overskud på 337.869 kr. fra en ejendomshandel, hvilket beløb blev indsat på hans bankkonto. I den følgende måned er der på kontoen hævet 3 større beløb, der i alt udgør 180.000 kr. Det findes ikke herved eller alene ved sagsøgerens forklaring dokumenteret, at sagsøgeren har hævet overskuddet eller en del heraf og lagt kontanterne i boksen.
Sagsøgeren har oplyst, at han har fået en jokergevinst på 365.712 kr., hvilket beløb ses indgået på hans konto den 10. december 2003. Der ses ikke umiddelbart herefter hævet større beløb på kontoen. Det findes ikke alene ved sagsøgerens forklaring dokumenteret, at beløbet er hævet og kontanterne lagt i boksen.
Af sagsøgerens kontoudskrift ses, at der med teksten "MJ" er hævet 299.700 kr. den 15. juni 2006. Det findes ikke herved eller ved sagsøgerens forklaring eller ved en skriftlig erklæring af 23. november 2007 fra MJ om, at hun lånte beløbet og tilbagebetalte det over 6 måneder, tilstrækkeligt dokumenteret, at eventuelt tilbagebetalte beløb er indlagt i boksen.
Herefter og henset til at såvel provenue fra ejendomssalg som jokergevinst indgår i kapitalforklaringen vedrørende 2003, som er udarbejdet af revisor og oprindelig indsendt til skattemyndighederne, finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at påstandsbeløbet eller dele heraf stammer fra beskattede midler. Henset til sagsøgerens forklaring til politiet om, at han stak avance fra salg af øl og sodavand tilside til sig selv, samt til at boksen er sagsøgerens personlige boks, finder retten, at det må lægges til grund, at de ubeskattede midler er indtjent af sagsøgeren personligt. Herefter frifindes sagsøgte.
Sagsomkostningerne er fastsat nedenfor som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.