Byrets dom af 06. oktober 2014 i sag Retten på Frederiksberg, BS B-1486/2013

Parter

Boligselskabet H1
(advokatfuldmægtig Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Torkel Hagemann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet de fremlagte dokumenter ikke er refereret.

Der har ikke været vidneførsel i sagen.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der er dårlige jordbundsforhold på sagsøgers ejendom beliggende ...1, at der i henhold til vurderingslovens § 13 skal tages højde herfor i grundværdiansættelsen ved vurderingerne for årene 2002-2006, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden til fornyet ansættelse af grundværdien, hvor der tages hensyn til grundens beskaffenhed.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

I sagsøgerens påstandsdokument er anført følgende overordnede sagsfremstilling:

Ved nærværende sag er en enkelt del af Landsskatterettens kendelse af 11. april 2013 (bilag 1) vedrørende ejendommen beliggende ...1 indbragt for Byretten.

Den omhandlede ejendom er en storparcel på 6.117 m² beliggende ...1. Sagsøger har i 1995 og 1996 ladet opføre 22 almennyttige boliger på ejendommen. Boligerne er opført som rækkehuse i ét plan uden kælder.

Den af vurderingsmyndigheden ansatte grundværdi udgør i genoptagelsesårene følgende:

Der er i disse grundværdier ikke taget højde for grundens beskaffenhed.

Det retlige grundlag

Private ejendomsejere skal under visse omstændigheder svare kommunen grundskyld. Grundværdien af en ejendom danner udgangspunktet for beregningen af denne grundskyld. Det er Vurderingsmyndigheden, der vurderer og ansætter grundværdien af en given ejendom i et givent vurderingsår. Denne vurdering er reguleret i Vurderingsloven.

Det fremgår af Vurderingslovens § 5, stk. 1, at:

"...

ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien, samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

..."

Det fremgår endvidere af Vurderingslovens § 6, stk. 1, at:

"...

Vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere bestemmelserne i afsnit B og C.

..."

Udgangspunktet for Vurderingsmyndighedens ansættelser er altså kontantværdien i handel og vandel i vurderingsåret.

Vedrørende grundværdien fremgår det af § 13, stk. 1, at:

"...

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

..."

Opmærksomheden henledes på, at det er kontantværdien af grunden i ubebygget stand, der er genstand for vurderingen. For faktisk bebyggede ejendomme er grundværdien derfor en fiktiv værdi, fordi grunden ikke uden videre lader sig sælge i ubebygget stand. Den faktiske udnyttelse af grunden, herunder opført bebyggelse, er således underordnet ved myndighedernes vurdering af grundværdien.

Det fremgår således direkte af vurderingsloven, at der skal tages hensyn til grundens beskaffenhed ved ansættelsen af grundværdien.

Under overskriften "Beskaffenhed" fremgår følgende af vurderingsvejledningen 2014-1, H.A.3.1 (og tidligere versioner):

"...

Grundens værdi skal ansættes ud fra dens beskaffenhed. Ved beskaffenheden tænkes på arealets egnethed til den anvendelse, der er økonomisk hensigtsmæssig og forudsat i planlovgivningen. I områder, der er udlagt til bebyggelse, spiller bundforholdene en rolle, især jordens bæreevne.

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af et areal, efter gældende kommune-/lokalplanlægning, kræver ekstrafundering/pilotering, vil arealets værdi ofte være reduceret i forhold til arealer, hvor det ikke er nødvendigt. Grundværdien ansættes med hensyn hertil. [mine fremhævninger]

..."

Ved ejendomme udlagt til beboelse, som sagsøgers ejendom, forstås grundens beskaffenhed altså bl.a. som jordens bæreevne og muligheden for at opføre bebyggelse uden at skulle ekstrafundere, og at grundværdien skal ansættes med hensyn til eventuelle ringe jordbundsforhold, idet en sådan ejendom ikke har samme handelsværdi som en ejendom, der har normale jordbundsforhold.

Det bemærkes, at nedslaget efter Vurderingslovens § 13 ikke er et nedslag for afholdte udgifter til ekstrafundering, men et nedslag som følge af jordens ringe beskaffenhed i form af blød bund og dennes påvirkning af grundens handelsværdi i ubebygget stand i henhold til vurderingslovens § 6.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger med fremlæggelsen af den geotekniske rapport (bilag 5) har dokumenteret eller i hvert fald sandsynliggjort, at normal udnyttelse af ejendommen kræver ekstrafundering.

Af den som bilag 5 fremlagte geotekniske rapport fremgår bl.a. følgende under pkt. 6 funderingsforhold:

"...

Med de observerede forhold vil der være gode betingelser for fundering af let boligbyggeri i 1 - 2 ½ etage, således kan der funderes direkte i jordrender, og gulve kan udlægges som terrændæk efter afrømning af muld, muldholdigt jord og evt. fyld. [min fremhævning]

Der må dog påregnes ekstra udgifter til udskiftning af fyld i gamle ledningsgrave og lign., ligesom der specielt hvor der tidligere har været bebygget, kan træffes ukontrolleret fyld.

...

Under gulve skal muld, muldholdigt jord og evt. fyld udskiftes med graderet velkomprimeret sandfyld.

..."

Endvidere fremgår det, at oversiden af bæredygtigt lag ("OSBL") træffes i dybder à 0,2 meter til 0,9 meter under terræn samt, at afrømningsniveauet ("AFRN") for udskiftning under gulve ved boring 1 træffes i 0,9 meter under terræn og ved boring 2 træffes i 0,5 meter under terræn.

Normerne for normal henholdsvis ekstrafundering og normalfundering findes i SBI-anvisning nr. 231 udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, der for god ordens skyld fremlægges i uddrag som bilag 9. Heri defineres ekstrafundering på følgende måde:

"...

Ekstrafunderingsomkostninger beregnes som et tillæg til omkostningerne ved den normale fundering. Det betragtes således som ekstrafundering, hvis det højest mulige funderingsniveau (AFRN) for gulvet er beliggende mere end 0,3 meter under eksisterende terræn, eller hvis oversiden af bæredygtige lag (OSBL) for fundamenterne forekommer dybere en 0,9 meter under terræn.

..."

Ekstrafundering, som defineret i SBI-anvisning nr. 231, relaterer sig altså ikke udelukkende til fundamenterne. Det betragtes ligeledes som ekstrafundering, såfremt der i forbindelse med opbygning af gulve/terrændæk skal afrømmes mere end 0,3 meter muld og muldholdige aflejringer.

I Landsskatterettens korrigerede kendelse af 6. november 2012, j.nr. 12-0191573, vedrørende ...2 (bilag 8) godkendte Landsskatteretten da også i overensstemmelse med det ovenfor anførte nedslag for afholdte udgifter til ekstrafundering, der udelukkende hidrørte fra afrømning af ca. 20 cm ekstra muld samt genopfyldning med sand.

Skatteministeriet ses da heller ikke overordnet at være uenigt i, at afrømning af mere end 0,3 meter muld og muldholdige aflejringer kan medføre nedslag i grundværdien for grundens beskaffenhed. Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at tage højde for den ekstra afrømning i forbindelse med grundværdiansættelsen.

Posten i byggeregnskabet (bilag 4) på 250.000 kr. vedrørende ekstrafundering og pilotering understøtter den geotekniske rapports konklusion om, at ekstrafundering er påkrævet for normal udnyttelse af grunden, idet det har formodningen imod sig, at en fornuftig bygherre ville afholde udgifter til ekstrafundering, såfremt grundens beskaffenhed ikke nødvendiggjorde det.

Som bilag 10 fremlægges tilbudsliste vedrørende hovedentreprisen fra G1 A/S. Af specifikationen af "5.0 Jordarbejdet" på side 3, fremgår det, at der heri er indeholdt 6.384 kr. til "Afrømning og bortkørsel af muld", samt 66.257 kr. til "Sandpude fundering" - i alt en udgift på 72.641 kr., der utvivlsomt er medgået til ekstrafundering.

Fremskrevet fra 1996 i overensstemmelse med SKATs fremskrivningsfaktorer ville nedslaget i første genoptagelsesår udgøre 85.405 kr. svarende til 2,66 % af grundværdien.

Skatteministeriet har ved indgåelsen af forliget i sagen mellem Skatteministeriet og sagsøger i Højesteretssagen, offentliggjort som SKM2014.65.HR, anerkendt, at rammerne for det skøn, der tilkommer vurderingsmyndigheden ved grundværdiansættelsen er ret snævert.

Sagen vedrørte spørgsmålet om forhøjelse af det indrømmede nedslag for grundens beskaffenhed fra 100.000 kr. til 140.320 kr.

Skatteministeriet fik ved Østre Landsret medhold, herunder i anbringendet om, at Boligselskabet H1 ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskellen mellem det indrømmede nedslag og ekstrafunderingsudgiften i byggeregnskabet lå uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne. Under sagens behandling i Højesteret, anerkendte Skatteministeriet imidlertid, at udgiften til ekstrafundering udgjorde 140.320 kr. og at nedslaget hjemvises til fornyet opgørelse af vurderingsmyndigheden. Sagen blev herefter hjemvist til vurderingsmyndigheden til fornyet opgørelse af nedslaget, idet Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Forskellen på 40.320 kr. udgjorde ca. 2 % af grundværdien på 1.948.224 kr. i 2002.

...

Skatteministeriet gør gældende, at udgifter til udskiftning af fyld som følge af tidligere bebyggelse ikke kan begrunde et nedslag i grundværdien.

Indledningsvis bemærkes det, at den tidligere bebyggelse på ejendommen, hvis placering fremgår af den geotekniske rapports situationsplan (tegn. nr. 1) ikke er beliggende, hvor der er foretaget boringer på ejendommen. Boringerne er foretaget der, hvor den nuværende bebyggelse er opført. For god ordens skyld fremlægges som bilag 11 et luftfoto af ejendommen fra www udvisende placeringen af den af sagsøger opførte bebyggelse på ejendommen. Det bemærkes endvidere, at behovet for ekstrafundering er konstateret ved boring 1 og 2.

Allerede af denne grund kan behovet for ekstrafundering altså ikke forklares med den tidligere bebyggelse på ejendommen.

Dernæst bestrides det i øvrigt, at et behov for ekstrafundering, der skyldes tidligere bebyggelse på ejendommen, ikke kan begrunde et nedslag i grundværdien.

Ringe beskaffenhed er et hensyn, der ifølge ordlyden af vurderingslovens § 13, skal inddrages i grundværdiansættelsen, hvad enten denne skyldes tidligere bebyggelse på ejendommen eller tidligere bebyggelse.

Genstanden for grundværdiansættelsen er "grunden i ubebygget stand". Hvis der efter fjernelse af tidligere bebyggelse er et behov for ekstrafundering ved normal udnyttelse af grunden, er grundens stand altså ringere end en tilsvarende grund, hvor der ikke skal foretages ekstrafundering. Omkostningerne ved at bebygge grunden med behov for ekstrafundering er højere end omkostningerne ved at bebygge grunden uden behov for ekstrafundering. Ingen fornuftig køber vil betale samme pris for en grund med behov for ekstrafundering - og dermed ekstra omkostninger forbundet med udnyttelse heraf - som for en grund uden behov for ekstrafundering. Værdien af grunden med behov for ekstrafundering er altså lavere end værdien af grunden uden behov for ekstrafundering. Og det er netop denne værdiforringelse, der ifølge vurderingslovens § 13, skal tages hensyn til ved grundværdiansættelsen.

Skatteministeriet har ikke godtgjort, at der skulle være hjemmel til en udvidende fortolkning af vurderingslovens udtryk "grunden i ubebygget stand" til også at omfatte ringe beskaffenhed som følge af tidligere bebyggelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i vurderingsloven ikke er hjemmel til at skelne mellem dårlig jord fra naturens side og menneskeskabt dårlig jord.

Jordforurening - som pr. definition er menneskeskabt - giver efter gældende praksis adgang til nedslag i grundværdien efter vurderingslovens § 13, stk. 1. I forureningstilfældene afviser man altså ikke nedslag med henvisning til, at de dårlige jordbundsforhold eksempelvis skyldes en tidligere anvendelse af grunden som tankstation. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at der skulle være hjemmel til at behandle nærværende sag anderledes.

Det fremhæves, at det på sagsøgers ejendom konstaterede behov for ekstrafundering ikke kan skyldes den tidligere bebyggelse, jf. ovenfor.

...

Hverken vurderingsmyndigheden, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten har anerkendt, at normal udnyttelse af grunden kræver ekstrafundering, hvorfor der ikke kan være taget hensyn hertil ved vurderingen af grundværdien.

Dermed er Landsskatterettens (og de underliggende instansers) skøn over grundværdien udøvet på et forkert grundlag, hvorfor skønnet skal tilsidesættes, hvilket bl.a. følger af det mellem Skatteministeriet og sagsøger indgåede forlig for Højesteret, offentliggjort som SKM2014.65.HR, jf. ovenfor.

Endvidere henvises der til SKM2013.847.ØLR. I denne sag havde skatteyderen nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at grundværdiansættelsen skulle hjemvises til fornyet skøn hos vurderingsmyndigheden. Skatteyderen havde ikke konkret påvist, at grundværdien skulle udgøre et bestemt andet beløb, men derimod blot gjort gældende, at ingen af klageinstanserne havde forholdt sig til et bestemt forhold, som skatteyderen mente burde indgå i den skønsmæssige ansættelse af grundværdien, og at skønnet over den ansatte grundværdi derfor hvilede på et fejlagtigt grundlag.

Østre Landsret gav skatteyderen medhold i, at skattemyndighederne havde undladt at inddrage det af skatteyderen nævnte forhold, og at myndighederne havde undladt at begrunde, hvorfor det nævnte forhold ikke var inddraget i skønnet.

På denne baggrund udtalte Østre Landsret, at "Da det herefter ikke kan udelukkes, at ansættelsen af grundværdien for personens ejendom bygger på et forkert grundlag, tages hans hjemvisningspåstand til følge".

I landsretssagen var der ikke tale om inddragelse af et lovbestemt hensyn, men alene hensynet til en i vurderingsvejledningen nævnt sammenhæng mellem ejendomsværdi og grundværdi. I nærværende sag, hvor det hensyn, der uden konkret begrundelse ses undladt, ligefrem fremgår af lovens ordlyd, er der så meget desto mere grundlag for at tage sagsøgers påstand til følge.

...

Sagsøgeren har konkret dokumenteret behovet for ekstrafundering ved normal udnyttelse af grunden og omfanget heraf.

Det er ubestridt, at de administrative instanser har taget hensyn til grundens dårlige jordbundsforhold ved vurderingen af grundværdien for sagsøgers ejendom i genoptagelsesårene. Dermed hviler ansættelsen af grundværdien for sagsøgers ejendom på et forkert grundlag, idet ingen af de administrative myndigheder har taget hensyn et ved lov fastsat hensyn i forbindelse med grundværdiansættelsen.

Da det ikke kan udelukkes, at grundværdien ville have været ansat anderledes, såfremt der blev taget hensyn til grundens dårlige jordbundsforhold, bør sagsøgers hjemvisningspåstand tages til følge.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen af sagsøgerens ejendom for vurderingsårene 2002, 2004 og 2006. Spørgsmålet er nærmere, om sagsøgeren har krav på et nedslag i grundværdien som følge af ejendommens jordbundsforhold, jf. vurderingslovens § 13.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at jordbundsforholdene på sagsøgerens ejendom var af en sådan karakter, at der var et generelt behov for ekstrafundering. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at ansættelsen af ejendommens grundværdi ikke svarer til handelsværdien, ligesom sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over grundværdien.

Bevisbyrden for berettigelse af et krav på nedslag i grundværdien som følge af dårlige jordbundsforhold påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres således overordnet gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til nedslag i grundværdien, jf. vurderingslovens § 13.

Ved grundværdien forstås i henhold til vurderingslovens § 13 værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Vurderingen skal i henhold til vurderingslovens § 6 foretages på grundlag af den kontante værdi i handel og vandel. Ansættelsen af denne handelsværdi beror på et skøn.

Det følger af vurderingslovens § 13, at der som led i skønsudøvelsen skal tages hensyn til grundens beskaffenhed, og grundværdien skal derfor fastsættes under hensyntagen til eventuelle dårlige jordbundsforhold, jf. herved også Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.1, hvor det blandt andet anføres, at:

"...

Grundens værdi skal ansættes ud fra dens beskaffenhed. Ved beskaffenhed tænkes på arealets egnethed til den anvendelse, der er økonomisk hensigtsmæssig. I områder, der er udlagt til bebyggelse, spiller bundforholdene en rolle, især jordens bæreevne.

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af et areal, efter gældende kommune-/lokalplanlægning, kræver ekstrafundering/pilotering, vil arealets værdi ofte være reduceret i forhold til arealer, hvor det ikke er nødvendigt. Grundværdien ansættes med hensyn hertil.

..."

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte myndighedernes skøn over grundværdien er opfyldt. Sagsøgeren skal således godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, eller at skønnet går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter, jf. eksempelvis UfR 1999.1178 H og SKM2003.554.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at grundværdien af sagsøgerens ejendom er ansat i overensstemmelse med principperne i vurderingsloven, hvorefter vurderingen skal afspejle værdien i handel og vandel. Grundlaget for vurderingen er både retligt og faktisk korrekt.

Den omstændighed, at der måtte være dårlige jordbundsforhold på en ejendom, indgår således alene som et element i den samlede værdiansættelse af grunden. Sagsøgeren er derfor ikke automatisk berettiget til et nedslag i grundværdien, blot fordi der eventuelt har været foretaget ekstrafundering, jf. SKM2013.862.HR.

Et nedslag i grundværdien forudsætter grundlæggende, at to betingelser er opfyldt. For det første skal sagsøgeren godtgøre, at grundens jordbundsforhold havde en sådan karakter, at der var behov for ekstrafundering. For det andet er det en forudsætning, at grundens værdi ikke svarer til handelsværdien, jf. vurderingslovens § 6, der fastsættes skønsmæssigt af skattemyndighederne.

Det påhviler således sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren er berettiget til nedslag i grundværdien som følge af dårlige jordbundsforhold. Den fremlagte geotekniske rapport fra august 1990 (bilag 5) godtgør ikke, at jordbundsforholdene på grunden har været af en sådan beskaffenhed, at grunden ikke kunne bebygges uden foretagelse af ekstrafundering.

Den geotekniske rapport fastslår således, at der er gode muligheder for direkte fundering, og at gulve kan udlægges efter afrømning af muld mv. På grund af den tidligere bebyggelse må der dog påregnes ekstra udgifter til udskiftning af fyld i visse områder.

Det gøres gældende, at udgifter til udskiftning af fyld som følge af tidligere bebyggelse, ikke kan begrunde et nedslag i grundværdien, der skal ansættes til værdien af grunden i ubebygget stand, jf. herved SKM2013.518.BR.

Omfanget af muldafrømningen er heller ikke nærmere dokumenteret. Boreprøverne B3-B5 påviser ikke behov for ekstraafrømning af muld. Det bestrides i den forbindelse, at en eventuel afrømning af muld to steder på grunden har haft nogen betydning for grundværdien.

Hvad angår Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012, j.nr. 12-0191573 (bilag 8), er det korrekt, at der blev indrømmet nedslag for ekstraafrømning af 20 cm muld og genopfyldning. I sagen forelå dog - i modsætning til denne sag - en geoteknisk rapport, som dokumenterede, at jordbundsforholdene generelt kunne karakteriseres som 0,4-0,5 meter muld, og at der derfor var behov for ekstraafrømning af ca. 20 cm muld.

I denne sag var det endvidere forudsat i købsaftalen (bilag 2), at bebyggelsen på ejendommen kunne opføres uden foretagelse af ekstrafundering og jordudskiftning. Grundkøbesummen ses heller ikke at være reguleret med udgifter til ekstrafundering, hvilket taler imod, at ekstrafundering har fundet sted.

Heller ikke byggeregnskabet i skema C (bilag 4) dokumenterer, at der har været afholdt udgifter til ekstrafundering som følge af dårlige jordbundsforhold. Sagsøgeren har henvist til posten "ekstrafundering og pilotering" i opgørelsen af byggeriets økonomi, jf. bilag 4, side 6. Udgifterne er ikke dokumenteret i videre omfang.

I den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke har opfyldt Skatteministeriets opfordring om at fremlægge fakturaer vedrørende det udførte arbejde, såfremt sagsøgeren var i besiddelse af sådanne.

Posten "ekstrafundering og pilotering" i et byggeregnskab kan dække over udgifter, som i visse sammenhænge påberåbes som grundlag for krav på fradrag i henhold til vurderingslovens § 17, og som således ikke medfører nedslag i grundværdien i henhold til vurderingslovens § 13. Et byggeregnskab er således ikke egnet til at dokumentere, at der er afholdt udgifter, der påvirker grundværdiansættelsen, jf. SKM2012.611.ØLR og SKM2013.177.BR.

Videre bemærkes, at den fremlagte tilbudsliste af 22. juni 1995 (bilag 10) ikke dokumenterer en udgiftsafholdelse til ekstrafundering.

Det er endvidere udokumenteret, at grundværdien ikke svarer til handelsværdien, eller at der skulle foreligge en så betydelig afvigelse mellem ansættelserne og handelsværdien, at skønnet kan tilsidesættes.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorved Landsskatteretten ikke fandt, at sagsøgeren havde dokumenteret, at grundens bundforhold var af en sådan karakter, der berettiger til nedslag i grundværdien.

Det bestrides således, at Landsskatterettens skøn over grundværdiansættelsen er udøvet på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.

For alle tilfældes skyld bemærkes i den forbindelse, at det under alle omstændigheder ikke i sig selv ville kunne føre til, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne. Det er en betingelse for en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn, at det konkrete resultat af skønnet er forkert, jf. Lars Apostoli i TfS 2003,401 samt UfR 2000.1071 H.

I UfR 2000.1071 H erkendte Landsskatteretten, at der ved skønsudøvelsen over en grundværdi ikke var taget højde for nogle salg, som grundejeren havde henvist til. Der var således i sagen ubestridt tale om en fejl/mangel i skønsgrundlaget, men Højesteret fandt imidlertid ikke, at "fejlen" havde "væsentlig betydning for værdiansættelsen". Der henvises endvidere til SKM2009.23.HR, SKM2014.530.BR og Byrettens dom af 4. juli 2014, der vil vil blive medtaget i Skatteministeriets materialesamling.

Såfremt Retten måtte finde det godtgjort, at der (i et eller andet omfang) var behov for ekstrafundering på grunden medfører dette således ikke i sig selv, at skattemyndighedernes skøn over grundværdiansættelsen kan tilsidesættes.

Det udøvede skøn kan således under alle omstændigheder ikke tilsidesættes, da det ikke er godtgjort, at grundens handelsværdi var lavere end den ansatte som følge af de hævdede ekstrafunderinger.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af bilag 10, tillæg til tilbudsliste, pkt. 5.0 Jordarbejdet", dateret 22. juni 1995, at G1, har afgivet tilbud på "5.01 Afrømning og bortkørsel af muld" 6.384 kr. ex. moms, og "5.04 Sandpudefundering" 66.257 kr ex. moms, eller i alt 72.641 kr ex. moms.

Ifølge sagsøgerens påstandsdokument svarer dette beløb, fremskrevet til første genoptagelsesår, 2002, i overensstemmelse med SKATs fremskrivningsfaktorer, til 2,66 % af grundværdien.

Af bilag 4, ansøgningsskema for "Støttet boligbyggeri", dateret 4. april 1997 fremgår, at der som budgetpost til skema A, B og C er medtaget 250.000 kr. til "ekstrafundering og pilotering". Beløbet er imidlertid ikke nærmere uddybet eller dokumenteret af sagsøgeren, uanset, at "skema C" er revisorattesteret, og retten finder det ikke tilstrækkeligt bevist af sagsøgeren, at de to ovennævnte poster i tillæg til tilbudsliste svarer til "ekstrafundering".

Retten finder det ej heller bevist, at der har været generelt dårlige jordbundsforhold på ejendommen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af bilag 9, SBi-anvisning 231 - fundering af mindre bygninger, side 43, at "..det betragtes derfor som ekstrafundering, hvis det højest mulige funderingsniveau (AFRN) for gulvet er beliggende mere end 0,3 meter under eksisterende terræn, eller hvis overside af bæredygtige lag (OSBL) for fundamenterne forekommer dybere end 0,9 meter under terræn. ..."

Den omstændighed, at det fremgår af den geotekniske rapport, (bilag 5) at der i to ud af fem af boringer er truffet "overside bæredygtige lag (OSBL) for direkte fundering" i henholdsvist 0,9 m og 0,5 m dybde, og et "afrømningsniveau (AFRN) for udskiftning under gulve" i henholdsvist 0,9 m dybde og 0,5 m dybde, ses ikke at medføre, at jordbundsforholdene på hele ejendommen kan karakteriseres som dårlige i et så betydeligt omfang, at der kan ske nedslag i grundværdien efter vurderingslovens § 13.

Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist af sagsøgeren, at den ansættelse af grundværdien af ejendommen, som er foretaget af SKAT, senest af Landsskatteretten, hviler på et forkert grundlag, eller er urimeligt.

Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise grundværdiansættelserne for årene 2002-2006 til vurderingsmyndigheden til fornyet ansættelse.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at det nedenfor anførte beløb, 20.000 kr. alene er advokathonorar, incl. materialeomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Boligselskabet H1, skal inden 14 dage fra dato betale 20.000 kr i sagsomkostninger, til sagsøgte.