Byrets dom af 05. oktober 2015 i sag Byretten, BS 3-873/2014

Parter

H1 A/S
(advokat Jens Jakobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Ann-Cathrine Pedersen

Afsagt af byretsdommerne

Charlotte Schrøder, Steen Friis Nielsen og Iben Ernst Bøttker

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, H1 A/S, importerede solceller fra Kina. I perioden fra den 7. august 2013 til den 9. august 2013 blev selskabet pålagt antidumpingtold på 41,3 % som følge af, at der 6. august 2013 var indført nye antidumpingtoldsatser. H1 A/S klagede over SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som afviste klagen, da den var indbragt for sent. Sagen drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten skal realitetsbehandle klagen.

Sagen er anlagt 21. oktober 2014.

Parternes påstande

H1 A/S har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2014 hjemvises til realitetsbehandling ved Landsskatteretten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens baggrund

H1 A/S indgik den 5. juni 2013 aftale med det kinesiske selskab G1 LTD om levering af solpaneler. Leveringen skulle være afsluttet senest med udgangen af juni måned 2013. En del af solcellerne blev ifølge fem konnossementer den 6. juli 2013 lastet i 14 containere på containerskibet ..., som skulle sejle solcellerne fra Kina til ...1. Den 31. juli 2013 meddelte G1 LTD til H1 A/S, at de havde undersøgt de nyeste ankomsttidspunkter for de 14 containere, og at det forventede ankomsttidspunkt var ændret til den 5. august 2013. I en mail af 28. januar 2014 oplyste G2 A/S, at skibets planlagte ankomsttidspunkt var den 2. august 2013 kl. 22.00, og at det reelle ankomsttidspunkt var den 5. august 2014 [2013.red.SKAT] kl. 23.35.

I et brev af 17. februar 2014 kommenterede H1 A/S' revisor på SKATs forslag om at pålægge solcellerne antidumpingstold på 41,3 % og bemærkede bl.a., at det skib, som skulle transportere solcellerne fra Kina til ...1 burde være ankommet den 2. august 2013. Det var 4 dage før, at de nye og højere antidumpingtoldsatser trådte i kraft, hvilket under normale omstændigheder ville have været tilstrækkelig tid til at få solcellerne indfortoldet inden den 6. august 2013. På grund af dårligt vejr kunne skibet ikke komme i havn i ...1 og mistede derfor kajtid. For at få solcellerne hurtigere indfortoldet sejlede skibet herefter til ...2. Containerne med solceller stod imidlertid nederst i skibets lastrum, hvilket medførte, at det ikke var muligt at losse dem inden for den kajtid, som skibet havde. Skibet sejlede herefter tilbage til ...1, hvor det blev losset den 5. august 2013 kl. 23.35. Forsinkelsen medførte, at det ikke var muligt at få solcellerne indfortoldet inden den 6. august 2013, hvor de nye og højere antidumpintoldsatser trådte i kraft. Da H1 A/S hverken havde begået urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed var det selskabets opfattelse, at betingelserne for toldfritagelse i EF-Toldkodeksens artikel 239 var opfyldt.

I et brev af 3. marts 2014 fra SKAT blev H1 A/S for de importerede solceller opkrævet 4.369.790,70 kr. i antidumpingtold og 1.092.447,60 kr. i importmoms, eller i alt 5.462.238,30 kr.

I SKATs begrundelse hedder det bl.a.:

"...

Fra den 6. august 2013 og fremefter, blev den midlertidige antidumpingtold fastlagt til en variabel %-sats af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, afhængigt af hvem producenten af de fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere), var.

For 16 fortoldninger af fotovaliske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil til virksomheden, siden den 6. august 2013 har producenten været G1 Ltd. Satsen på den midlertidige antidumpingtold fra denne producent blev ved Kommissionens Forordning (EU) nr. 513/2013 af 4. juni 2013 fastlagt til at være på 47,6 %. I Rådets Gennemførselsforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 blev denne sats nedskrevet til at være endelig på 41,3 %. Som følge heraf vil en efteropkrævning skulle baseres på satsen på de 41,3 %.

..."

SKAT begrundede i øvrigt sin afgørelse med, at betingelserne for toldfritagelse efter Toldkodeksens artikel 239 ikke var til stede. Dels var dårligt vejr ikke en usædvanlig omstændighed, og dels befandt H1 A/S sig ikke i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, som udøvede samme aktivitet. SKAT anførte også, at forsinkelse i leverancer måtte falde ind under almindelig erhvervsrisiko, som virksomheden kunne tage højde for ved indgåelse af sine kontrakter.

H1 A/S har betalt beløbet 4.369.790,70 kr. den 14. marts 2014 og har anerkendt, at der for de omhandlede fortoldninger skal betales antidumpingtold med 11,8 %. Det er derfor H1 A/S' opfattelse, at SKAT skal godtgøre selskabet 2.159.184,65 kr.

Den 16. juni 2014 klagede advokat JJ på vegne af H1 A/S over SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen og anførte bl.a., at Skatteankestyrelsen skulle se bort fra fristoverskridelsen af følgende årsager:

"...

..."

Advokaten anførte om SKATs materielle afgørelse bl.a., at SKATs fortolkning af EF-Toldkodeksens artikel 239 var rigid, og at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at der blev set bort fra fristoverskridelsen.

Den 24. juli 2014 afviste Skatteankestyrelsen klagen, da den var for sent indbragt. I begrundelsen for at afvise klagen er bl.a. anført følgende:

"...

Klageren har modtaget SKATs afgørelse af 3. marts 2014. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 17. juni 2014.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og derfor er 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3. 3. pkt. overskredet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den forlængede klagefrist i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 4. pkt. ikke kan finde anvendelse, idet det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet har modtaget klagen.

Desuden foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra overskridelsen.

..."

Forklaringer

"...

A har forklaret, at han er uddannet svagstrømsingeniør, og at han er direktør og medejer af H1 A/S. Selskabet har siden 2004 solgt solceller, varmepumpeinstallationer og i det hele taget alt inden for energisektoren. I begyndelsen handlede de mest med Tyskland, men i 2010 begyndte de at handle med Kina. I de første år var der ikke told på solceller. Den 14. marts 2014 betalte han kravet på told, men han husker ikke nøjagtigt, hvornår han modtog kravet, som er dateret den 3. marts 2014. Før afgørelsen om at indbetale told havde de fået et forslag. Han havde sin revisor til at hjælpe og rettede henvendelse til advokat, da han ikke syntes, at det var en rimelig afgørelse. Han ved ikke, hvorfor klagen over afgørelsen om, at de skulle betale told, ikke blev sendt af sted rettidig, men det skyldtes formentlig misforståelser mellem ham og hans advokat. Det var i forbindelse med et møde, at han blev opmærksomhed på det, og straks herefter blev afgørelsen påklaget.

Sagen drejede sig om ca. to millioner kr., og det var for dem et væsentligt beløb. Sidste år havde de et underskud på 2,2 millioner kr., hvilket betød, at de måtte reducere antallet af medarbejdere fra 16 til 10. I foråret og sommeren 2013 vidste han, at der kunne komme told på import af solceller, idet han omkring 1. maj 2013 var blevet indkaldt til et møde i Erhvervsstyrelsen, hvor en fuldmægtig bad ham forklare, hvad det ville betyde for branchen og markedet i Danmark, hvis der kom en told. Pågældende sagde også noget med, at de i så fald risikerede at skulle stille sikkerhed, og at myndighederne regnede med, at toldsatsen ville blive på ca. 10 - 11 %. Den sats kunne de klare. Der var også meget stor tvivl om, hvorvidt der ville komme en antidumpingstold på solceller fra Kina, idet det generelt ville påvirke branchen i Europa.

Den 5. juni 2013 lavede han kontrakt med det kinesiske firma om levering af solceller. På det tidspunkt vidste han ikke, at der ville komme told på den ordre, men han var klar over truslen, og derfor bestilte de også 10.000 solceller hos et andet firma. Han var på det tidspunkt enten medlem af brancheforeningens bestyrelse eller observatør, men her talte de ikke om det problem. Under transporten af solcellerne fik han af salgschefen for sælgeren hos G1 besked om, at ankomsttidspunktet var ændret. På det tidspunkt var det kendt, at der ville komme en told den 6. august 2013. Toldbehandlingen blev foretaget af G3, og han spurgte dem, om solcellerne ikke kunne fortoldes tidligere. De sagde, at det først kunne ske ved den danske grænse. G2 oplyste, at der havde været uvejr og forsinkelse, og de forsøgte derfor at få G2 til at lande containerne hurtigere. Den normale transporttid er fire uger.

Han har videre forklaret, at de i 2013 havde 16 medarbejdere, og at der hele tiden var nogle til stede på kontoret. På kontoret tog de sig løbende af posten, og den opgave var derfor ikke delegeret ud til nogen bestemt. Efter at han i maj 2013 havde været til møde i Erhvervsstyrelsen, vidste han, at der var risiko for told. Der var blevet talt om en told på 10-11 %. Det kunne de klare. Fuldmægtigen i Erhvervsstyrelsen fortalte, at det ikke var noget, som skulle betales før, at det blev vedtaget, selv om den blev indført tidligere.

Han har endeligt forklaret, at toldtariffer er på otte cifre. Solceller er under en toldtarif, som ender på tallet 90. I og med, at der kom en antidumpingtold, blev den sædvanlige kode tilføjet 21. Han mener, at han var i god tro om toldpositionerne. Det var speditøren, som fandt frem til koden første gang, at de importerede solceller. De brugte bare samme kode som hidtil, og der var ikke noget forsøg på at snyde i det. Den 2. august blev der lavet særlige regler om import uden told, men den kunne de ikke have benyttet.

..."

Parternes synspunkter

H1 A/S har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det bl.a. anføres:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgte skal se bort fra fristoverskridelsen, idet der foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor, jf. Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, herunder:

"...

at der er tale om en kort overskridelse af fristen,

SKATs afgørelse blev truffet d. 3. marts 2014, jf. side 61ff (i ekstrakten.)

Den eksakte dato for sagsøgers modtagelse af SKATs afgørelse kendes ikke. Afgørelsen er dog modtaget inden d. 14. marts 2014, hvor efteropkrævningen betales, jf. side 61.

Det kan derfor lægges til grund, at afgørelsen er modtaget mellem d. 4. og 14. marts 2014.

En klage skal i henhold til Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 3. pkt. være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen, hvilket in casu betød i perioden 4.-14. juni 2014.

Afgørelsen blev påklaget d. 16. juni 2014, og den efterfølgende dag blev der fremsendt supplerende materiale og bilag, jf. side 111-117.

Der foreligger således en kort fristoverskridelse på 2 til 12 dage, hvorfor der bør ses bort fra overskridelsen.

For fuldstændighedens skyld henledes opmærksomheden på, at det i Skatteankestyrelsens afgørelse, jf. side 119 (afvisning af klagen) fejlagtigt fremgår, at klagen over afgørelsen blev modtaget d. 17. juni. Det fremgår af kvittering (side 111), at klagen er indleveret d. 16. juni 2014 kl. 15:58:47, og således inden kontortids ophør (kl. 16:00), jf. Skatteankestyrelsens hjemmeside.

..."

"...

at årsagen til fristoverskridelsen er en misforståelse mellem sagsøger og sagsøgers rådgivere,

Under SKATs behandling af sagen var sagsøger repræsenteret af sagsøgers revisor, R1, jf. side 58-60.

Efterfølgende rettede sagsøger henvendelse til undertegnede for en juridisk vurdering. Der skete imidlertid en misforståelse mellem sagsøger, sagsøgers revisor, R1 og undertegnede, idet ingen foretog sig yderligere førend d. 16. juni 2014, hvor det kunne konstateres, at afgørelsen fejlagtigt ikke var påklaget.

Der foreligger således undskyldelige omstændigheder, hvorfor der også af denne grund bør ses bort fra fristoverskridelsen.

..."

"...

at sagen har en aldeles stor betydning for sagsøger,

Det er oplagt, at sagens værdi på kr. 2.159.184,65 - både relativt og absolut - er af væsentlig betydning for sagsøger.

..."

"...

at det er overvejende sandsynligt, at sagsøger vil få medhold i sin klage, og

Der er rent materielt grundlag for toldgodtgørelse efter den generelle billighedsklausul i EF-toldkodeksen artikel 239.

Betingelserne herfor er, at der foreligger en særlig situation, herunder omstændigheder, hvor den berettigede "ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed".

Det gøres gældende, at denne betingelse er opfyldt, idet sagsøger hverken har gjort sig skyldig i urigtigheder eller udvist åbenbar forsømmelighed.

Omvendt er sagsøger havnet i et vakuum mellem 2 regelsæt, ligesom sagsøger efterfølgende har gjort alt for at få solcellerne fortoldet inden den forhøjede toldsats trådte i kraft d. 6. august 2013.

Sagsøger befandt sig i en usædvanlig situation i august 2013, både i forhold til omstændighederne angående fragten/leveringen og toldreglernes tilblivelse.

Sagsøger bestilte i starten af juni 2013 de omhandlede solceller til levering i Danmark. Det fremgår af salgsaftalen med G1, at varerne skulle afsendes inden udgangen af juni, jf. side 38 og 43. Ifølge de fremlagte konnossementer, jf. side 44-48 blev solcellerne (først) afsendt d. 6. juli 2013 fra Kina med skibet .... Det fremgår af e-mail korrespondance mellem sagsøger og sælgeren (side 49), at varerne havde ETA (Estimated Time of Arrival) d. 2. august. Dette blev under sejladsen ændret til d. 5. august. Ovenstående er efterfølgende bekræftet direkte af transportøren, G2, jf. e-mail af 28. januar 2014, jf. side 52 øverst.

Det gøres gældende, at det aftalte ankomsttidspunkt udgjorde en leveringsfrist, og at den forhøjede toldsats alene skyldes, at denne leveringsfrist ikke blev overholdt af transportøren, jf. den juridiske vejledning F.A. 13.7, pkt. m.

I den anledning henvises også til tolddokumenter på side 84 og efterfølgende sider i ekstrakten angående de 14 fortoldninger, hvoraf fremgår af alle 14 dokumenter, at forventet ankomstdato var d. 3. august 2013 kl. 22:00.

Forsinkelsen skyldtes uvejr og deraf følgende manglende kajtid/lossetid. Derfor kunne sagsøger ikke nå at få solcellerne fortoldet inden den højere toldsats trådte i kraft d. 6. august 2013, hvilket har betydet et væsentligt økonomisk tab for sagsøger.

Da transporten fra Kina foregik over en længere periode og strækning, og da sagsøger ikke er i besiddelse af et GPS-track eller lignende på skibets sejlads, må oplysningen om, at skibet blev forsinket lægges til grund.

Da skibet ankom kl. 23:35 d. 5. august 2013 kunne fortoldning rent praktisk ikke ske inden kl. 24:00. Ydermere var sagsøger rådgivet om, at fortoldning skulle ske ved den danske grænse, hvorfor panelerne blev transporteret til Danmark så hurtigt som muligt. Panelerne blev fortoldet fra d. 7. august til d. 9. august 2013, jf. bl.a. side 64-65, 77 og 84-110.

Det er fejlagtigt, at SKAT i afgørelsen (side 73-75) inddrager begrebet "force majeure". Anvendelsen af artikel 239 i EF-Toldkodeksen er særligt beskrevet i EU-kommissionens informationsdokument herom, og dette omtaler ikke force majeure.

Det gøres gældende, at sagsøger (og sagsøgers speditør) gjorde det fornødne for at sikre, at fortoldning kunne gennemføres til den midlertidige toldsats på 11,8 % inden d. 6. august 2013. Det understreges, at solcellepanelerne var i containere i en tysk (europæisk) havn inden d. 6. august 2013.

Det er aldeles urimeligt, at forløbet har betydet en forhøjelse af toldsatsen, der svarer til en merudgift/et økonomisk tab på knap kr. 2,2 mio., hvorfor sagsøger skal fritages.

..."

"...

at der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

De omhandlede solceller blev bestilt af sagsøger hos G1 den 5. juni 2013 - eller tidligere, jf. side 34-37, hvilket der vil blive redegjort nærmere for under partsforklaringen.

Regelgrundlaget for nærværende sags materielle vurdering er Kommissionens forordning nr. 513/2013 af 4. juni 2013. Denne forordning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 5. juni 2013 (L 152), og forordningen trådte i kraft på dagen efter offentliggørelsen, altså d. 6. juni 2013.

Sagsøger bestilte således de omhandlede solceller inden den omhandlede forordning var trådt i kraft, og således inden sagsøger havde mulighed for at kende forordningens indhold.

Direktør A var i foråret 2013 af Erhvervsministeriet orienteret om, at tolden formentligt ikke ville blive indført. På dette møde blev der oplyst om, at importørerne intet skulle foretage sig før antidumpingtolden eventuelt måtte blive indført. Danske myndigheder har således givet udtryk for, at tolden ikke skulle forventes indført. Dette synes også at være i tråd med den daværende erhvervs- og vækstministers opfattelse, jf. side 121-122.

Hertil kommer, at antidumpingtolden for en række kinesiske producenter, herunder G1, blev nedsat til 0 % ved Kommissionens afgørelse af 2. august 2013, nr. 748/2013.

Det kan derfor også lægges til grund, at havde sagsøger bestilt solcellerne efter d. 2. august 2013, ville toldsatsen udgøre 0 %.

Sammenfattende; sagsøger afgav sin bestilling på solceller hos G1 inden forordning nr. 513 trådte i kraft, men opkræves told i henhold til denne forordning, mens en bestilling af solceller hos G1 efter forordning nr. 748 trådte i kraft d. 3. august 2013, ville indebære en toldsats på 0 %.

Sagsøger har ved sin bestilling i juni 2013 hverken haft mulighed for eller anledning til, at varerne skulle ledsages af en tilsagnsfaktura og eksportcertifikat.

Sagsøger er uforvarende landet i et vakuum mellem 2 forordninger, der indebærer en ekstra opkrævning af told på knap kr. 2,2 mio.

Det gøres gældende, at der foreligger en "særlig situation" i henhold til Toldkodeksens artikel 239, således at sagsøgeren er berettiget til toldgodtgørelse.

Afledt heraf gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder, at der bør ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.

Måtte sagsøger ikke få adgang til at få klagen realitetsbehandlet, vil der være tale om et eklatant brud på retssikkerheden, der konkret kan opgøres til en økonomisk værdi på ca. kr. 2,2 mio.

..."

..."

H1 A/S har herudover anført, at det fremgår af artikel 899 i Kommissionens forordning (EØF) Nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser i Rådets forordning (EØF) Nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, at der ydes godtgørelse af eller fritagelse for toldafgiften, når en af de begrundelser, der fremføres til støtte for en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse efter EF-toldkodeksens artikel 239, stk. 2, svarer til en af de i artikel 900 til 903 omhandlede omstændigheder, når den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed. En sådan situation foreligger her. H1 A/S har endvidere anført, at skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, hvor klagen afvises, når der er forløbet en klagefrist på 3 måneder, strider mod EF-toldkodeksens artikel 239, hvor der er en frist på 12 måneder. Dette udgør også en sådan særlig situation, at sagen bør hjemvises til realitetsbehandling. Endvidere ses SKAT ikke at have overvejet at forelægge sagen præjudicielt for Kommissionen som foreskrevet i gennemførelsesforordningens artikel 905.

Skatteministeriet har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det bl.a. anføres:

"...

1. Spørgsmålet om fristoverskridelsen

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt klagefristen på 3 måneder for indbringelse af afgørelser for Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3 (MS side 1). Sagsøgeren har herefter ikke adgang til at få realitetsbehandlet sin klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2014.

Spørgsmålet om, hvorvidt H1 A/S, til trods for fristoverskridelsen, har mulighed for at få realitetsprøvet sin klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2014, afhænger af, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. U2000.1771H (MS, side 5), som angik de dagældende fristregler i skattestyrelseslovens § 21, stk. 1.

Der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der begrunder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6 (MS, side 1).

Det følger af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, jf. lovforslag nr. 212 til lov nr. 649 af 12. juni 2012 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (MS, side 3), at følgende kriterier kan indgå ved skattemyndigheders bedømmelse af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der skal ses bort fra overskridelsen:

Endvidere fremgår, at der skal være særlige omstændigheder, der kan begrunde en realitetsbehandling, og at en lille fristoverskridelse ikke alene kan medføre, at der skal ses bort fra overskridelsen. Endelig fremgår det af forarbejderne, at der ikke med den foreslåede regel er tiltænkt nogen ændring af retstilstanden for så vidt angår konsekvenserne af, at en klage indgives for sent.

Skatteministeriet gør gældende, at ingen af disse kriterier eller andre særlige omstændigheder i øvrigt, kan begrunde, at der i denne sag skal ses bort fra fristoverskridelsen.

Således følger det klart af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, at en kort fristoverskridelse i sig selv ikke kan medføre, at der skal ses bort fra overskridelsen. Skatteministeriet gør gældende, at en fristoverskridelse på ca. 10-12 dage ikke er kort, og under alle omstændigheder ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed. I U.2000.1771H (MS, side 8), bevirkede en fristoverskridelse på mellem 5-10 dage ikke, at klagen kunne realitetsbehandles. I SKM2008.374.HR (MS, side 10) bevirkede en fristoverskrivelse på ca. 1 måned heller ikke, at klage kunne realitetsbehandles.

Retspraksis er således ganske restriktiv i forhold til fristoverskridelser for klager fra SKAT til den administrative rekursmyndighed.

Endvidere gør Skatteministeriet gældende, at årsagen til fristoverskridelsen heller ikke kan begrunde, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen. Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, side 499 (MS, side 37), fremgår om den dagældende skatteforvaltningslovs § 42, som svarer til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, følgende om særlige omstændigheder:

"...

En henvisning til, at klageren eller klagerens repræsentant har været bortrejst, har haft et stort arbejdspres eller har været plaget af mindre alvorlig sygdom, vil normalt ikke give anledning til at bortse fra overskridelsen. "Særlige omstændigheder" kunne tænkes at være, såfremt klageren har været ude af stand til at fremsende en klage på grund af hospitalsindlæggelse, eller såfremt der har været dødsfald inden for klagerens nærmeste familie.

..."

Sagsøgeren har i sagen oplyst, at fristoverskridelsen er begrundet i en misforståelse mellem sagsøgerens advokat og revisor om indgivelse af klagen. Sagsøgeren har dermed ikke været forhindret, grundet f.eks. sygdom, i at indgive klagen på et tidligere rettidigt tidspunkt.

Vedrørende størrelsen af differencen på kr. 2.159.190,90 bemærkes, at dennes betydning for sagsøgeren helt afhænger af, om der også er sandsynlighed for, at sagsøgeren får medhold i sagen. Det må derfor først og fremmest være af afgørende betydning, om der er sandsynlighed for, at sagsøgeren kan få medhold i sagen - førend kriteriet om sagens betydning for sagsøgeren, har nogen selvstændig betydning i den samlede vurdering.

Endelig gør Skatteministeriet gældende, at det ikke er sandsynligt, at sagsøgeren får medhold i sagen. Om sagens materielle spørgsmål gør Skatteministeriet endvidere følgende gældende:

2. Spørgsmålet om toldgodtgørelse efter EF-toldkodeksen artikel 239

Skatteministeriet bemærker overordnet gældende, at SKAT ved rette har fundet, at sagsøgeren ikke er berettiget til godtgørelse i medfør af EF-toldkodeksen artikel 239.

Toldskyld ved indførsel af varer opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning i EU, jf. EF-toldkodeksens artikel 201, stk. 1, litra a (MS, side 43). Ved overgangen til fri omsætning får varerne toldmæssig status som EU-varer, jf. artikel 79 (MS, side x). Hvis der opstår en toldskyld, er grundlaget for de skyldige afgifter toldtariffen, jf. toldkodeksens artikel 20, stk. 1 (MS, side 43).

Toldskylden for sagens 14 fortoldninger er opstået i perioden 7. august 2013 til 9. august 2013, hvor fortoldninger løbende blev frigivet til fri omsætning. På dette tidspunkt skulle de pågældende solceller tariferes i toldtariffens toldposition 8541 40 90 21, som fra 6. august 2013 var pålagt en antidumptingtold på 41,3 %. Sagsøgeren er dermed med rette blevet opkrævet en antidumpingtold på 41,3 % af sagens 14 fortoldninger.

Sagsøgeren er ikke omfattet af Kommissionen forordning nr. 748/2013 af 2. august 2013 (MS, side 75), hvorefter antidumping-tolden for en række kinesiske producenter, herunder G1, blev nedsat til 0 %, jf. bilag 1.

Af artikel 6, stk. 1, litra b og c, i forordning nr. 748/2013 af 2. august 2013 (MS, side 75) fremgår således, at det er betingelse for at blive fritaget for antidumping-tolden, at varerne ledsages af en tilsagnsfaktura og af et eksporttilsagnscertifikat, som er udstedt af China Chamber of Commerce for Import & Export of Machinery & Eletronic Products (CCCME). Sagens varer har ikke været ledsaget af disse to dokumenter.

Af artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 478/2013 af 2. august 2013 fremgår, at der opstår toldskyld, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at der er adgang til godtgørelse efter EF-toldkodeksen artikel 239 (MS, side 43), hvis debitoren for toldskylden kan påvise, at der foreligger en særlig situation, og hvis debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, jf. også Kommissionens gennemførelsesforordning (2454/93), artikel 899, stk. 2 (MS, side 50).

Sagsøgeren har ikke påvist, at der i denne sag foreligger en særlig situation.

Det følger således af praksis fra EU-Domstolen, at der foreligger en særlig situation, hvor debitor i relation til toldskylden befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, jf. f.eks. sag C-204/07, C.A.S. SpA, præmis 82 og 88 (MS, side 189). Det samme fremgår af sag C-494/09, Bolton (MS, side 207), hvor EU-Domstolen fandt, at erhvervsdrivende i Italien blev stillet dårligere end deres erhvervsdrivende konkurrenter i andre medlemsstater, fordi toldkontoret generelt holdt lukket om søndagen i Italien, jf. navnlig præmis 55 og 56.

Af sag C-204/07, C.A.S. SpA, præmis 93, fremgår endvidere, at Kommissionen (nu navnlig toldmyndighederne) ved anvendelsen af EF-toldkodeksen artikel 239 skal foretage en afvejning - dels af hensynet til en fuldstændig overholdelse af toldbestemmelserne, og dels af importørens interesse i ikke at lide et tab, der overskrider den normale erhvervsrisiko.

Om forståelsen af en "særlig situation" henvises endvidere til Informationsdokument, side 15 (MS, side 233), hvor der i pkt. 2.1.2 er oplistet en række eksempler på særlige situationer, og hvor ingen af disse eksempler angår sagens faktiske omstændigheder. Endvidere henvises til SKM2014.585.HR, hvor der ikke forelå en særlig situation efter EF-toldkodeksens artikel 239, da de danske toldmyndigheder, som i denne sag, havde været kompetente til at opkræve det skyldige beløb.

Det følger også af EU-retspraksis, at der ved vurdering af, om der grundlag for at imødekomme en ansøgning om toldgodtgørelse, bør tages hensyn til, hvilken indflydelse Kommissionens og toldmyndigheders adfærd har haft på den opståede situation, jf. Eyckeler & Malt AG, sag T-42/96, præmis 133 (MS, side 94) og Informationsdokument, side 14.

I denne sag, hvor sagens faktiske omstændigheder slet ikke beror på forholdet mellem sagsøgeren og de danske toldmyndigheder, og hvor hverken Kommissionen eller de danske toldmyndigheder har haft nogen indflydelse på situationen, er det allerede af denne grund med rette, at SKAT har fundet, at der ikke er grundlag for toldgodtgørelse i medfør af EF-toldkodeksen artikel 239.

Endvidere bemærkes, at betingelserne i EF-toldkodeksens artikel 239 for toldgodtgørelse i øvrigt ikke er opfyldt, idet sagsøgeren ikke har påvist, at sagsøgeren var stillet i en særlig situation, herunder i forhold til andre erhvervsdrivende.

Der foreligger således ikke i denne sag en særlig situation, fordi sagsøgerens solceller blev indfortoldet på et senere tidspunkt, end sagsøgeren havde regnet med. Det gælder, uanset om forsinkelsen måtte skyldes uvejr eller manglende kajplads. Tværtimod er sagsøgeren stillet i den samme situation, som alle andre erhvervsdrivende, der indfortoldede og lod varerne overgå til fri omsætning efter den 6. august 2013.

Hertil kommer, at der intet usædvanligt er i, at leveringer forsinkes, og det må antages at indgå som en normal erhvervsrisiko, der er fælles for alle erhvervsdrivende, der får leveret oversøiske varer. I denne sag lider sagsøgeren således ikke et tab, der overskrider den normale erhvervsrisiko.

Det udgør heller ikke en særlig situation efter EF-toldkodeksen artikel 239, at sagsøgeren bestilte solceller fra G1 i Kina samtidig med indførslen af den midlertidige antidumpingtold den 6. juni 2013 ved Kfo 513/2013 (MS, side 66).

Sagsøgeren bestilte netop solcellerne grundet indførslen af de omhandlede antidumpingtold-foranstaltninger, jf. stævningen, side 2. Sagsøgeren var dermed bekendt med den forestående antidumpingtold på importen af solceller på bestillingstidspunktet.

Allerede derfor har selskabet ikke adgang til godtgørelse af toldskylden, jf. også sag C-370/96, Covita AVE (MS, side 123), hvor den erhvervsdrivendes kendskab til en "overhængende risiko" for fastsættelse af en afgift var tilstrækkelig til, at der ikke var adgang til fritagelse for told, jf. præmis 26.

I den forbindelse bemærkes endvidere, at processen om antidumpingtold på solceller allerede blev iværksat i september 2012, jf. Kommissionens meddelelse om indledning af en antidumping-procedure vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (MS, side 55). Sagsøgeren har derfor også siden dette tidspunkt været bekendt med, at der var en overhængende risiko for, at antidumpingtolden ville blive indført.

Endelig udgør det ikke en særlig situation, at antidumpingtoldsatsen for solceller fra den kinesiske producent, G1, senere blev nedsat til 0 %.

Sagsøgeren har ikke påvist, at G1 faktisk har udstedt disse dokumenter ved senere forsendelser, og selskabets beskrivelse af et "vakuum" er dermed under alle omstændigheder af hypotetisk karakter. I øvrigt forudsætter udstedelsen af en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat at der betales en højere pris for solcellerne end uden disse dokumenter.

Formålet med en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat er netop at sikre, at kinesiske producenter giver et tilsagn om prisen, således at priserne på solceller ikke dumpes. Det er denne dumping af priserne, som blev søgt udlignet ved den pålagte antidumpingtold.

Selskabet befinder sig også af denne grund ikke i en særlig situation, herunder sammenlignet med andre erhvervsdrivende, som har importeret varer med en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat, idet der en klar formodning for, at de har betalt en højere pris for solcellerne end H1 A/S.

Sagsøgerens situation er endvidere ikke omfattet af nogen af eksemplerne i Informationsdokumentet, ligesom sagsøgeren i øvrigt heller ikke nærmere har redegjort hvor, hvilken særlig situation sagsøgeren måtte være omfattet af.

..."

Skatteministeriet har overfor det, H1 A/S yderligere har gjort gældende, anført, at det at pålægge antidumpingtold ikke er en toldprocedure, som omhandlet i gennemførelses-forordningens artikel 900, stk. 1. I øvrigt fremgår det af artikel 900, stk. 2, at godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter i de tilfælde, der er omfattet af artikel 900, stk. 1, litra c og litra f til n, er betinget af, at varerne genudføres fra Fællesskabets toldområde under toldmyndighedens kontrol, undtagen i en række nærmere angivne tilfælde, der ikke er relevante her. Skatteministeriet har endvidere anført, at EF-toldkodeksens artikel 239 er en forældelsesregel og ikke en regel om klagefrist. Den kan derfor ikke holdes op mod skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6. Det er overladt til de nationale myndigheder at fastsætte regler om klageadgang. Endelig vil der kun være anledning til at forelægge et spørgsmål præjudicielt for Kommissionen, hvis der er tvivl.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, jf. stk. 3, afvises en klage, hvis den indgives senere end 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

I forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, jf. lovforslag nr. 212 til lov nr. 649 af 12 juni 2012 om ændring af skatteforvaltningsloven mv. anføres det bl.a.:

"...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

..."

Det må lægges til grund, at H1 A/S modtog afgørelsen umiddelbart efter den 3. marts 2013, og at klagen blev indleveret til SKATs klageportal den 16. juni 2014. Klagen er indleveret senere end 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over og derfor indgivet for sent.

H1 A/S kan herefter kun få realitetsbehandlet klagen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen.

Klagen er som følge af en misforståelse mellem H1 A/S og selskabets rådgivere indleveret med en forsinkelse på i hvert fald 10 - 12 dage. Retten finder, at hverken længden af - eller årsagen til fristoverskridelsen i sig selv kan begrunde, at der ses bort fra fristoverskridelsen.

Ifølge EF-Toldkodeksens artikel 239, kan der indrømmes godtgørelse eller fritagelse for importafgifter, hvis den berettigede kan påvise, at der foreligger en særlig situation, og hvis afgiften skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Solcellerne skulle ifølge aftalen leveres inden udgangen af juni måned. Solcellerne blev afsendt med skib den 6. juli 2013 fra Kina med skibet ... og havde planlagte ankomst til ...1 den 2. august 2013. På grund af vejret ankom skibet først til ...1 den 5. august 2014 [2013.red.SKAT], hvilket var årsag til, at solcellerne ikke kunne nå at blive indfortoldet i EU senest den 6. august 2014 [2013.red.SKAT], hvor den forhøjede antidumpingtold trådte i kraft.

Solcellerne skulle transporteres med skib over meget lang afstand, og retten lægger til grund, at det ikke er usædvanligt, at der kan forekomme mindre forsinkelser. Det har ikke eller burde derfor ikke have været upåregneligt for selskabet, at der kunne opstå en mindre forsinkelse på 3 dage. H1 A/S blev derfor sammenlignet med andre erhvervsdrivende, som handlede på tilsvarende vis, ikke sat i en særlig ugunstig situation.

Det må lægges til grund, at H1 A/S indgik aftale om køb af de omhandlede solceller den 5. juni 2013, og at bestemmelsen om den forhøjede antidumpingtold fra den 6. august 2013 blev indført den 6. juni 2013. A har forklaret, at han under et møde i Erhvervsstyrelsen i foråret 2013 blev gjort bekendt med, at der kunne komme en antidumpingtold på solceller. Selv om H1 A/S ikke har været bekendt med procentsatsen, finder retten derfor, at H1 A/S vidste eller burde have vidst, at der var en overhængende risiko for, at solcellerne blev påført antidumpingtold, da selskabet indgik aftalen.

H1 A/S har herefter ikke sandsynliggjort, at der foreligger en sådan særlig situation, som forudsættes ved anvendelse af EF-toldkodeksens artikel 239, og retten finder i øvrigt, at H1 A/S ikke har peget på andre forhold, som med en vis sandsynlighed kan føre til, at sagen vil få et andet resultat ved en klagebehandling.

Da H1 A/S har klaget over SKATs afgørelse efter udløbet af klagefristen, og da der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Skatteministeriet har fået medhold i sin påstand, og H1 A/S skal derfor betale Skatteministeriet sagsomkostninger. Under hensyn til sagens værdi, karakter og omfang finder retten, at H1 A/S skal betale Skatteministeriet 75.000 kr. i sagsomkostninger. Omkostningerne udgør salær til Skatteministeriets advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H1 A/S skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 75.000 kr.