Parter
A
(advokat Christian Bachmann)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Sigrid Majlund Kjærulff)
Afsagt af byretsdommer
Ole Kaels
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sagsøgeren A for årene 2005, 2006 og 2007.
Under sagen har sagsøgeren påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 skal nedsættes med henholdsvis 43.200 kr., 75.600 kr., og 32.400 kr., subsidiært, at ansættelsen af den skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært tilsluttet sig sagsøgerens subsidiære påstand.
Oplysningerne i sagen
Sagen er anlagt den 23. februar 2012.
Efter et kontrolbesøg hos A, der da var beskæftiget som lønmodtager, forhøjede ligningsmyndigheden A´s skattepligtige indkomst for blandt andet skatteårene 2005, 2006 og 2007. Anledningen var, at A i sin fritid beskæftigede sig med køb og salg af biler, og SKAT konstaterede, at A havde solgt en række biler blandt andet via annoncering i Den Blå Avis. Med udgangspunkt i de salg, der kunne konstateres via annonceringen i Den blå Avis, og med udgangspunkt i en skønnet bruttoavance på 3.600 kr. pr. bil eksklusiv moms, blev A´s skattepligtige indkomst forhøjet med de beløb, som fremgår af hans påstand. A klagede over afgørelsen, og den 23. november 2011 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen. Den forhøjelse, der vedrører de nævnte indkomstår, blev stadfæstet.
Det fremgår af sagen i øvrigt, at A også i årene forud for 2005 har beskæftiget sig med køb og salg af biler, og han blev momsregistreret den 1. maj 2003. Der er i de omtvistede indkomstår indsendt 0-angivelser. Der er i de pågældende år ikke udarbejdet regnskaber, og der har ikke kunnet findes regnskabsmateriale eller bilag i øvrigt vedrørende biltransaktionerne. Ligningsmyndighederne har i deres beregninger taget udgangspunkt i, at der er sket salg af 12 biler i 2005, 21 biler i 2006 og 9 biler i 2007. Under sagen har A blandt andet fremlagt beregninger fra sin revisor dels for skatteårene 2008 og 2009, hvor A ifølge sin forklaring var fuldtidsbeskæftiget med køb og salg af biler, dels for de omtvistede indkomstår. Ifølge disse beregninger har A´s virksomhed i alle årene givet underskud.
Under sagen er der afgivet forklaring af A og vidnerne NA, NE, PE, PH og SL.
De afgivne forklaringer og sagens dokumenter gengives ikke i dommen, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Parternes argumenter (procedure)
Til støtte for A´s principale påstand er det særligt anført, at SKAT har udøvet et fejlagtigt skøn, som har ført til et åbenbart urimeligt resultat. A har ikke indgået aftale med SKAT om den påståede avance, og som det kan ses af A´s revisors beregninger, er der ingen avance på bilsalgene. Ved beregningen af avancen har SKAT ikke taget højde for, at der er tale om et fritidsprojekt eller for de udgifter, der har været forbundet med driften af virksomheden, herunder reklamationsforpligtelser efter købeloven. Det er en fejl, at der ikke er foretaget en privatforbrugsberegning. Det er ligeledes med urette, at SKAT i opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medtaget to Volvoer, som var samlerobjekter, og en række biler, som blev solgt for familie og bekendte uden vederlag.
Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at der i tilfælde af delvis tilsidesættelse af SKATs afgørelse bør ske hjemvisning til ligningsmyndighederne med henblik på fornyet ansættelse hos samme efter rettens nærmere anvisninger.
Til støtte for Skatteministeriets påstande er det særligt anført, at ligningsmyndighederne ubestridt har været berettiget til at udøve et skøn som følge af manglende regnskabsmateriale og bilagsmateriale i det hele taget, og det udøvede - lempelige - skøn er foretaget på et korrekt grundlag, således at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det. A drev erhvervsvirksomhed, men har desuagtet hverken udarbejdet regnskaber eller opbevaret bilag. Ved SKATs kontrolbesøg stod der på A´s adresse en række biler, herunder nogle med salgsskilt, og det udøvede skøn, som ligger i underkanten af branchens normer, giver mulighed for en realistisk indkøbspris. SKATs beregninger bygger i det hele på A´s egne oplysninger og ikke på et for lavt privatforbrug, hvorfor det er uden betydning, at der ikke er foretaget en privatforbrugsberegning. Det må have formodningen imod sig, at A over en længere årrække ville købe og sælge biler, hvis dette ikke gav underskud [overskud.red.SKAT]. A har ikke modbevist formodningen for, at samtlige de biler, der er medtaget i ligningsmyndighedernes beregninger, må anses købt og solgt som led i hans næring, og A´s og de øvrige forklaringer er ikke underbygget af objektive forhold. Selvom retten måtte finde enkelte af bilerne solgt uden vederlag, gør dette ikke skønsansættelsen fejlagtig, idet SKAT alene har medtaget de biler, der er solgt gennem annoncering i Den Blå Avis, og ikke de biler, der ubestridt er solgt på anden måde. Der kan ikke tillægges A´s revisors beregninger vægt, da der ikke er tale om regnskaber, endsige reviderede regnskaber, men alene opstillinger, som bygger på A´s egne oplysninger. Skulle retten finde, at der i et vist omfang er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, bør sagen hjemvises til ligningsmyndighederne med henblik på fornyet ansættelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagen angår spørgsmålet, om ligningsmyndighederne var berettigede til at forhøje A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 med henholdsvis 43.200 kr., 75.600 kr. og 32.400 kr.
Det er ubestridt, at A var regnskabspligtig, og at ligningsmyndighederne som følge af manglende regnskabsmateriale og bilagsmateriale i det hele taget var berettiget til at ansætte A´s indkomst for de pågældende år skønsmæssigt. Som parterne er enige om, kan retten tilsidesætte det udøvede skøn, såfremt det er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til åbenbart urimeligt resultat.
SKATs forhøjelser bygger på en skønnet avance ved en række bilsalg i de pågældende indkomstår og ikke på A´s privatforbrug, og det er derfor uden betydning, at der ikke er udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.
SKAT har ved udøvelsen af skønnet taget udgangspunkt i de biler, der kunne konstateres solgt via annoncering i Den Blå Avis i de pågældende indkomstår, jf. sagens bilag D, biler som overvejende er solgt for beskedne beløb. SKATs beregning af bruttoavancen ligger i underkanten af den oplyste branchenorm og efterlader ca. 10.000 kr. til indkøb af bil, reparationsudgifter og de - som det må antages, beskedne - øvrige udgifter, der har været til el, varme, eventuelle reklamationsforpligtelser og lignende. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for de påståede udgifter, heller ikke for de efterfølgende skatteår.
Efter den bevisførelse, der har fundet sted i retten, kan det ikke udelukkes, at enkelte af bilerne er solgt for familie eller bekendte uden vederlag, selvom A ifølge annoncerne stod som sælger af bilerne. Det kan heller ikke udelukkes, at en bil er brugt privat, men A har ikke afkræftet formodningen om, at den desuagtet blev købt tillige med fortjeneste for øje. Det bemærkes herved, at bilen blev solgt ca. 7 måneder efter købet. Tilsvarende betragtninger gælder de Volvo-biler, som indgår i salget.
Disse forhold må imidlertid sammenholdes med, at A har erkendt, at han fra privatadressen solgte biler, som ikke var annonceret, og som derfor ikke indgår i skattemyndighedernes skønnede forhøjelse.
På denne baggrund har A ikke godtgjort, at ligningsmyndighedernes skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for ham. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostninger
A skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 20.000 kr., som er til dækning af udgift til advokat og materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, til sagsøgte sagens omkostninger med 20.000 kr.