Byrets dom af 04. januar 2010 i sag BS 5-570/2009

Parter

A
(Advokat Martin Plum Juul)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Susanne Lehrer)

Afsagt af byretsdommer

Michael Ellehauge

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 16. juni 2008 følgende kendelse

"...

Personlig indkomst

SKAT har anset klageren for skattepligtig af befordringsgodtgørelse udbetalt skattefrit med 80.569 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og eneste ansatte i H1 ApS. Klageren har indtil den 30. september 2005 drevet personlig agenturvirksomhed med salg af konfektion. Pr. 1. oktober 2005 har selskabet overtaget den personlige virksomhed. Selskabet har indkomstår 1. oktober - 30. september. Selskabet har i indkomståret 2006 (1. oktober 2005 -30. september 2006) drevet agenturvirksomhed med salg af konfektion for bl.a. G1 A/S.

Selskabet har i indkomståret 2006 udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til klageren med 80.569 kr. Beløbet kan specificeres således:

Udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til klageren er ikke indberettet til skattemyndighederne. Beløbet er bogført ultimo regnskabsåret som et samlet beløb.

Klageren og dennes ægtefælle har i perioden 1. oktober 2005 - 30. september 2006 ejet følgende biler:

Volkswagen, indregistreret første gang den 19. juni 1973, købt den 4. november 1999.
Audi A 6, indregistreret første gang den 14. juli 2003, købt den 28. januar 2005.

Klageren har anvendt Audien i forbindelse med sin kørsel for selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig i henhold til ligningslovens § 9, stk. 5, af befordringsgodtgørelse udbetalt skattefrit med 80.569 kr.

Reglerne om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5. Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i den ansattes bil.

Selskabet har ikke ført tilstrækkelig kontrol med kørslen. Der er henset til, at det af klageren udarbejdede kørselsregnskab ikke har muliggjort en tilstrækkelig kontrol, idet der ikke fremgår adresser på kunderne, eller det ikke fremgår, hvem der er besøgt (diverse). I flere tilfælde mangler der oplysninger om kørslens erhvervsmæssige mål/delmål.

Det er desuden en betingelse, at modtagerens navn, adresse og CPR-nr. fremgår af bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel. Denne betingelse er ikke opfyldt i det indsendte materiale.

Der er indsendt følgende oplysninger vedrørende Audiens kilometerstand:

Bilen har i perioden 28. januar 2005 - 28. marts 2008 kørt 102.499 km. Det svarer til en årlig kørsel på i gennemsnit ca. 32.300 km.

Det er ikke dokumenteret, hvor meget familiens anden bil har kørt.

Betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er ikke opfyldt, hvorfor den årlige kørsel i bilen ikke tillægges betydning.

Alle betingelser skal være opfyldt, for at befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit efter ligningslovens § 9, stk. 5.

En af betingelserne er arbejdsgivers kontrol. Der skal foretages en kontrol, uanset om det er samme person, der kører og kontrollerer. Det skal endvidere fremgå af dokumentationen, at der er foretaget kontrol.

Kørselsregnskabets beskaffenhed muliggør ikke, at der kan udføres kontrol af de kørte kilometer.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 7. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.625.VLR [ SKM2002.525.VLR .red.SKAT], at Ligningsrådet (nu Skatterådet) er bemyndiget til at forlange kontrol, og at konsekvensen af manglende kontrol medfører skattepligt af udbetalt befordringsgodtgørelse hos modtageren.

Det er ikke dokumenteret af selskabet og revisor, at kørslen til Polen er erhvervsmæssig og udført som led i aftalen med G1 A/S. Der er ikke trods anmodning herom indsendt kopi af aftale med G1 A/S. Det fastholdes derfor, at kørsel til Polen ikke anses for at vedrøre den igangværende virksomhed med salg for G1 m.v. Såfremt udgiften vedrører selskabets produktion og salg af egne varer, anses dette ikke for en igangværende virksomhed.

Den udbetalte befordringsgodtgørelse skal anses som A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag og A-skat.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med 80.569 kr.

Med hensyn til kontrol af de kørte kilometer skal det understreges, at den eneste medarbejder er klageren, som jo selv udarbejder kørselsspecifikationerne. Han skal således som arbejdsgiver føre kontrol med de kilometer, som han selv som arbejdstager har kørt. Han må formodes at udarbejde et bilag, som han selv kan godkende.

Kørslen er veldokumenteret, idet størstedelen er angivet med kundenavn. Med hensyn til adresser kan disse fremfindes. Klageren har forholdsvis få kunder, som han har besøgt med jævne mellemrum. Endvidere kan det oplyses, at kørslen til Polen er besøg på fabrik. G1 A/S, som var producent af det tøj, som klagerens holdingselskab fik provision for at sælge, havde sin produktion i Polen. Klageren kontrollerede i den forbindelse, at den af ham lovede kvalitet og leveringsbetingelse til hans kunder kunne overholdes fremover.

Klagerens repræsentant mener ligeledes at have dokumenteret de kørte kilometer ved de til SKAT fremsendte materialer.

På baggrund af ovenstående anser repræsentanten de kørte kilometer for sandsynliggjort.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for bl.a. befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Dette følger af ligningslovens § 9, stk. 5, 1. og 2. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads er omfattet af ligningslovens § 9 B

1. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
2. befordring mellem arbejdspladser og
3. befordring inden for samme arbejdsplads.

Dette følger af ligningslovens § 9 B, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Dette følger af ligningslovens § 9 B, stk. 3, 1. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med ácontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige ácontobeløb Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen.
4. Kørslens mål med eventuelle delmål.
5. Angivelse af antal kørte kilometer.
6. De anvendte satser.
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Dette følger af § 2, stk. 1 og 2, i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, der er udstedt med hjemmel i ligningslovens § 9, stk. 5.

Betingelserne i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse kan ikke anses for opfyldt. Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer, stadfæstes SKATs afgørelse.

..."

Parternes påstande for retten

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at Skatteministeriets ansættelse af hans personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 80.569 kr.

A har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne af skatteansættelsen for indkomståret 2006.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at han er uddannet murer, men han har i ca. 25 år været beskæftiget med salg i tekstilbranchen. I 2000 startede han selvstændig virksomhed. Han havde tidligere været salgschef hos G1 A/S, og han fortsatte i 2001 samarbejdet som agent for virksomheden. Den løbende bogføring er udført af virksomhedens revisor. Også efter at virksomheden overgik til selskabsform, blev bogføringen udført af revisoren. Virksomheden blev drevet fra hans hjem. Salget for G1 A/S var udelukkende opsøgende, således at han kørte ud og besøgte kunderne. Han brugte sin egen bil i forbindelse med salgsarbejdet. I 2005/2006 havde han to biler, en VW og en Audi. Han noterede sine kørsler således, at han i et ringbind satte sine bilag ind under faneblade for hver enkelt måned. Han kontrollerede selv materialet og overdrog efterfølgende materialet til revisoren. Det omhandlede materiale indeholdt alt materiale vedrørende virksomheden. Den 4. oktober 2005 holdt han et salgsmøde. Den 1. november 2005 er udtryk for, at han har kørt forskellige små ærinder. Den 28./29. november 2005 besøgte han nogle fabrikker i Polen. Besøget drejede sig om reklamationer fra kunder vedrørende produktionen af varerne. Rejserne til Paris var aftalt med G1 A/S således, at hans virksomhed skulle betale transporten til og fra lufthavnen, medens G1 A/S betalte hans ophold. Han førte kørselsregnskabet løbende i henhold til triptællerens udvisende. Han noterede kørslerne hver dag i sin kalender. Han førte kørslerne i en gang imellem, med intervaller på nogle dage, nogle uger eller 1-2 måneder. Revisoren har ikke haft bemærkninger til kørselsregnskabet. Han fik ikke udbetalt kørselsgodtgørelserne hver måned, da der ikke altid var penge i selskabet. Han går ud fra, at revisionsfirmaet løbende har set hans opgørelser vedrørende kørsel. Udtrykket "diverse" i hans notater er udtryk for, at han på en tur har besøgt indtil flere kunder eller samarbejdspartnere. Det har ikke været noget problem for ham efterfølgende at specificere formålet med de forskellige kørsler, således som han har gjort i bilag 4, idet formålet med turene står klart for ham. Samtidig har han dog nok glemt visse af de samarbejdspartnere, han har besøgt.

Parternes anbringender

A har under hovedforhandling fremført og uddybet de anbringender, der fremgår af hans påstandsdokument af 4. november 2009, hvori det hedder:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen anført og uddybet de anbringender, der fremgår af ministeriets påstandsdokument af 5. november 2009, hvori der bl.a. står:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har anset sagsøgeren for skattepligtig af den i indkomståret 2006 udbetalte befordringsgodtgørelse, i alt kr. 80.569,-, og derfor med rette har forhøjet sagsøgerens indkomst for det pågældende indkomstår med et tilsvarende beløb, jf. statsskattelovens § 4.

Befordringsgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 9 B, der udbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, jf. den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 2. pkt, og § 9 B, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, 1. pkt., og af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 17.3.3.,

Endvidere følger det af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde

1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer,
2) kørslens erhvervsmæssige formål,
3) dato for kørslen,
4) kørslens mål med eventuelle delmål,
5) angivelse af antal kørte kilometer,
6) de anvendte satser og
7) beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det fremgår af UfR 2000, 124 H, at skattemyndighederne er berettigede til at stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for fradrag for befordringsudgifter. Heraf må følge, at de ovennævnte bogføringsmæssige krav ikke blot er en formalitet, men derimod er en afgørende forudsætning for såvel arbejdsgiverens som skattemyndighedernes efterfølgende kontrol med skatteyderens erhvervsmæssige kørsel.

...

Bevisbyrden for, at ligningslovens betingelser for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det forhold, at sagsøgeren er hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskabet, medfører ikke - som sagsøgeren synes at antage, jf. påstandsdokumentet, s. 2, 2. anbringende, og bilag 1, side 5, 3. afsnit -, at der stilles mere lempelige krav til udarbejdelsen af og kontrollen med kørselsregnskabet. Tværtimod er sagsøgerens bevisbyrde skærpet som følge af, at sagsøgeren som hovedaktionær har sammenfaldende interesser med selskabet, jf. princippet i SKM2005.225.ØLR.

Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne skærpede bevisbyrde.

..."

Rettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har ved kendelsen af den 19. december 2008 stadfæstet SKATs afgørelse af 17. juni 2008. Ved afgørelsen blev A for indkomståret 2006 anset for skattepligtig med hensyn til en befordringsgodtgørelse på 80.569 kr.

Befordringsgodtgørelsen er af As arbejdsgiver, H1 ApS, udbetalt skattefrit til A, der som hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskabet havde en særlig tilknytning til og interessefællesskab med selskabet.

Der må som følge af interessefællesskabet stilles strenge dokumentationskrav i relation til vurderingen af, om den befordringsgodtgørelse, selskabet udbetalte til A, kan anerkendes som en skattefri godtgørelse.

Det kørselsregnskab, der ligger til grund for selskabets udbetaling af befordringsgodtgørelsen, opfylder - som følge af uklarheder, unøjagtigheder og mangler - ikke kravene i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Selskabet havde på denne baggrund ikke mulighed for i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse i forbindelse med udbetalingen af godtgørelsen at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingen.

Det er herefter rettens vurdering, at betingelserne for udbetaling af befordringsgodtgørelsen som en skattefri godtgørelse på 80.569 kr. ikke er opfyldt.

Når den forklaring, A har afgivet for retten, sammenholdes med det i øvrigt oplyste, er det imidlertid - nu - bevist for retten, at A i ikke ubetydeligt omfang i det pågældende indkomstår som led i sit arbejde for H1 ApS og i selskabets interesse benyttede sin egen bil som transportmiddel.

Når dette lægges til grund, er det rettens vurdering, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, således at ligningsmyndighederne ved et skøn kan fastsætte omfanget af den erhvervsmæssige kørsel og dermed fastsætte, hvor stor en del af kørselsgodtgørelsen, der kan friholdes for beskatning.

Retten tager med disse bemærkninger hjemvisningspåstanden til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande pålægger retten Skatteministeriet at betale delvise sagsomkostninger til A med 8.000 kr. som et passende beløb til delvis dækning af As udgifter til advokatbistand samt med 500 kr. til delvis dækning af As udgift til retsafgift.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling af sagsøgerens, As, skattemæssige indkomstopgørelse for indkomståret 2006.

Sagsøgte, Skatteministeriet, betaler inden 14 dage 8.500 kr. i sagsomkostninger til A.