Parter
A
(Selv)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)
Afsagt af byretsdommer
Morten Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
A har indbragt en kendelse af 14. maj 2008 fra Landsskatteretten for retten. Ved kendelsen er der truffet afgørelse om beskatning af kørselsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9, stk. 5. Der er endvidere truffet afgørelse om beskatning af værdien af bolig og jagtret i medfør af statsskattelovens § 4 b, 1. pkt., samt ligningningslovens § 16, stk. 1 og 3.
A, har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 65.750 kr. vedrørende kørselsgodtgørelse og med 43.866 kr. vedrørende fri jagtret.
A har endvidere nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for 2004 nedsættes med 80.500 kr. vedrørende kørselsgodtgørelse, med 120.000 kr. vedrørende fri helårsbolig og med 98.964 kr. vedrørende fri jagtret.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
SKAT traf den 28. marts 2006 afgørelse om As skatteansættelse for 2003 og 2004. SKAT forhøjede skatteansættelsen med de i påstanden anførte beløb vedrørende kørselsgodtgørelse samt værdi af fri jagtret og fri helårsbolig. Endvidere frafaldt SKAT en ansættelse af overskud af virksomhed på 500.000 kr. for hvert af årene 2003 og 2004. Det fremgår af sagsfremstillingen, at A var til møde i SKAT den 9. marts 2006. Det blev på mødet aftalt, at han inden den 27. marts 2006 skulle sende kørselsregnskab samt aftaler og kontrakter vedrørende jagtleje. Den aftalte dokumentation fremkom ikke, og SKAT traf derefter afgørelse.
A indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, der afsagde kendelse den 14. maj 2008. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:
"...
Personlig indkomst
Indkomståret 2003
SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse med 65.750 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagtret med 43.866 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Indkomståret 2004
SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse med 80.500 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
SKAT har anset klageren for skattepligtig af fri helårsbolig med 120.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagtret med 98.964 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Møde m.v.
Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).
Generelle oplysninger
Klageren er ansat i selskabet H1 ApS.
Overskud af virksomheden er for hvert af indkomstårene 2003 og 2004 takseret til 500.000 kr. Selvangivelser for de omhandlede indkomstår er indgivet henholdsvis den 3. maj 2004 og den 4. juli 2005, hvorfor de takserede indkomster er frafaldet.
I selvangivelsen for indkomståret 2003 har klageren selvangivet en A-indkomst på 159.400 kr. I forbindelse med kontrol af H1 ApS er det konstateret, at der er udbetalt løn til klageren. Selskabet har ikke indberettet A-indkomsten til SKAT (tidl. ToldSkat), hvorfor A-indkomsten ikke fremgår af kontroloplysning på blanket R 75.
I forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2004 har klageren selvangivet en A-indkomst på 365.000 kr. I forbindelse med kontrollen af H1 ApS er det konstateret, at der er udbetalt løn til klageren. Der er bilag vedrørende 325.000 kr. Selskabet har ikke indberettet A-indkomsten til SKAT (tidl. ToldSkat), hvorfor A-indkomsten ikke fremgår af kontroloplysning på R 75.
Der er tale om en række familieejede selskaber. Klageren forestår driften af selskabet H1 ApS i henhold til fuldmagt. Herudover har der i perioder været en kontoransat.
Klageren er uddannet statsautoriseret revisor. Selskaberne ernærer sig som revisormæglere, der får honorar for at formidle kunder til andre revisorer.
Beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse (indkomstårene 2003 og 2004)
Sagens oplysninger
Klageren har oplyst, at han har kørt ca. 250 km pr. dag, idet han har haft ca. 5 møder pr. dag de første 3 dage om ugen og 2 møder om dagen de sidste 2 dage. Den samlede kørsel har andraget ca. 50.000 km om året.
Klageren har modtaget henholdsvis 65.750 kr. og 80.500 kr. i kørselsgodtgørelse fra selskabet i indkomstårene 2003 og 2004 med følgende specifikation:
..."
Det fremgår af opregningen i kendelsen, at der var tale om månedlige, runde beløb på 3.250 kr., 5.000 kr., 6.000 kr., 6.500 kr. og 7.000 kr., som i alt udgjorde de oven for angivne beløb. Opregningen var foretaget på grundlag af bilag fra selskabet. Bilagene, der er fremlagt under sagen for retten som bilag D og E, rummer ikke andre oplysninger end angivelse af måned og beløbsstørrelse.
I Landsskatterettens kendelse hedder det endvidere blandt andet
"...
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse på henholdsvis 65.750 kr. og 80.500 kr. for indkomstårene 2003 og 2004.
Klageren har opfyldt betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2003 og 2004, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte ham af de som kørselsgodtgørelse udbetalte beløb. Klageren kan ikke acceptere forhøjelsen, idet beløbet er skattefrit. Der er således heller ikke fratrukket udgifter til autodrift eller bilkøb i selskabets regnskab ud over månedsvis udskrevne bilag på skattefri kørselsgodtgørelse til klageren.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiver fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordingsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med ácontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige ácontobeløb Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.
Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde
Dette følger af § 2, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.
Betingelserne i bekendtgørelsen er ikke opfyldt, og den for de pågældende indkomstår udbetalte kørselsgodtgørelse kan derfor ikke anses for skattefri.
SKATs afgørelse stadfæstes herefter på dette punkt.
Beskatning af værdi af fri helårsbolig (indkomstår 2004)
Sagens oplysninger
SKAT har i forbindelse med kontrol af H1 ApS konstateret, at selskabet har stillet helårsbolig beliggende ..., vederlagsfrit til rådighed for klageren og dennes familie i indkomståret 2004.
...
Ifølge lejekontrakt af 8. oktober 2003 har selskabet H1 ApS lejet ejendommen af BA, der er klagerens datter, fra den 7. oktober 2003. Lejen udgør 7.000 kr. pr. måned og betales via mellemregning.
..."
Kendelsen indeholder herefter en opregning af de månedlige lejebetalinger, der som anført i kontrakten udgjorde 7.000 kr. I de sidste 3 måneder af 2004 udgjorde lejen dog 8.000 kr. Endvidere var der den 1. oktober 2004 betalt 12.000 kr. vedrørende "Husleje for lidt beregnet". Summen af lejebetalingerne udgjorde 120.000 kr.
Det hedder endvidere blandt andet i kendelsen
"...
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bolig for indkomståret 2004 med 120.000 kr.
Klageren har ikke haft rådighed over en fri bolig. Subsidiært gøres det gældende, at værdien af fri bolig er fejlagtigt opgjort og derfor ikke kan danne grundlag for en beskatning.
Der betales leje over mellemregningskontoen.
Klageren har for hvert af årene 2003 og 2004 selvangivet 96.000 kr. som værdi af fri bolig, hvilke beløb klagerens datter BA er blevet beskattet af.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
...
Det tiltrædes, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bolig for det påklagede indkomstår, samt at værdi af fri bolig passende kan ansættes til det beløb, selskabet har betalt til ejeren af ejendommen BA.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Beskatning af fri jagtret (indkomstårene 2003 og 2004)
Sagens oplysninger
SKAT har i forbindelse med kontrol af H1 ApS konstateret, at selskabet har betalt klagerens jagtudgifter med henholdsvis 43.866,22 kr. og 98.964,14 kr. i indkomstårene 2003 og 2004.
Jagtlejekontrakt er indgået mellem ..., der er ejer af ejendommene , og H2 Jagtkonsortium v/A.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren anses for skattepligtig af værdi af delvis fri jagtret for indkomståret 2003 med 9.800 kr. For indkomståret 2004 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klageren ikke kan anses for skattepligtig af værdi af fri jagtret.
Klageren har ikke modtaget ikke-selvangivne beløb til dækning af jagtudgifter, således som det er anført i SKATs afgørelse.
Der foreligger en kontrakt om jagtleje. Der er tale om et konsortium med en række deltagere. Derfor er selskabets udgifter kun et udlæg. Andre deltagere har betalt. For klageren selv er udgiften udlignet via mellemregningskontoen.
Jagten blev overtaget den 5. september 2003. Der er afholdt udgifter for at få jagten op at køre til jagtleje, jagtstue, oprensning af vandhuller, tårne, stiger, udsætning af fugle, vildtmarkarbejde m.v. pr. 31. december 2003 med 43.866 kr.
Jagtlejen går fra 1. september 2003 til 31. august 2004. Klageren kan acceptere, at der ansættes værdi af fri jagtret, dog kun med 9.800 kr., idet jagten på dette tidspunkt var under "udvikling".
Der henvises til den indsendte annonce, hvorefter 3. mand kan deltage i efterårets 12 fællesjagter for 9.800 kr. inkl. gæsteplads, foder og udsætning.
Med hensyn til indkomståret 2004 har klageren via mellemregning den 20. september 2004 betalt 40.000 kr. i jagtleje, men har kun debiteret selskabet 10.000 kr. Klageren har således afholdt 30.000 kr. privat.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det tiltrædes, at klageren er skattepligtig af værdi af jagtret med de af SKAT ansatte beløb.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
..."
Under sagens behandling i retten har A med processkrift af 29. september 2009 fremlagt lister over den erhvervsmæssige kørsel i 2003 og 2004. Ifølge disse regnskaber er der i 2003 kørt 26.478,5 km. og i 2004 kørt 42.024,2 km. Listerne har i 1. kolonne en angivelse af datoen for kørslen, dernæst en angivelse af navnet på den klient, der er besøgt, klientens adresse, mødetidpunkt, angivelse af, hvor der er kørt fra, og endelig antallet af kilometer.
Forklaringer
A har forklaret blandt andet, at selskabet H1 ApS var ejet af et engelsk selskab. Der er således tale om en fejl i replikken, hvor det fremgår, at selskabet var ejet af BA.
I selvangivelserne for 2003 og 2004 har han anført 96.000 kr. som delbeløb under indtægter for hvert af årene. Disse beløb vedrører værdien af fri bolig. Beløbenes størrelse er fastsat efter, hvad det kostede at drive ejendommen. Det er en fejl, at det fremgår af stævningen, at der er betalt husleje for beboelsen. Ejendommen blev brugt som helårsbolig fra oktober 2003 og hele 2004. Der var før oktober 2003 tale om, at man havde helårsbolig hos et andet selskab.
Han har haft udgifter til erhvervsmæssig kørsel til møder. Det fremlagte kørselsregnskab opfylder kravene til dokumentation for kørslerne. Kørselsregnskaberne blev afleveret til SKAT i 2006. De er først kommet frem igen nu. Afregningerne, der er fremlagt som bilag D og E, er opgjort som acontobeløb. Ved årets udgang ville han gøre det endeligt op på baggrund af det nøjagtigt antal kørte kilometer. Han lavede ikke den præcise opgørelse løbende, fordi der var en mellemregningskonto. Der er udført kontrol med kørselsregnskabet. De udbetalte beløb er mindre, end de kørte antal kilometer berettiger til. Han kan ikke svare på, hvorfor det kørte antal kilometer i det nu fremlagde kørselsregnskab er nøjagtigt ens på udrejse og hjemrejse.
Det er rigtigt, at jagtlejekontrakten er indgået med et jagtkonsortium v/A som lejer. Det skyldes, at udlejer ikke ville vide af et selskab som lejer. Selskabet eksisterer ikke mere. Der var 3-4 ansatte og nogle freelancere i selskabet. Det var H3, der tilbød jagtretten. H3 er et varemærke. Man kan eksempelvis skrive H3 v/H1 ApS. H3 eksisterer fortsat, nu som navn for H4 ApS.
Parternes synspunkter
A har gjort gældende, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattefri. Kørslen var erhvervsmæssig og kørselsregnskabet, der er fremlagt som bilag 4 og 5 blev ført på selskabets it-system. Han var selv daglig leder i selskabet og der har derfor været adgang til at kontrollere kørslen. Der er intet til hinder for at udbetale kørselsgodtgørelse med ácontobeløb og der er ikke noget krav om, at der skal ske angivelse af kilometertællerens udvisende ved kørslens påbegyndelse og afslutning.
A har endvidere gjort gældende, at han ikke har haft fri helårsbolig eller fri jagtret. På selvangivelserne for hvert af årene 2003 og 2004 har han blandt andet anført indkomstposter på 96.000 kr. Disse beløb udgør værdien af fri bolig. Beløbene er indeholdt i de samlede indkomstbeløb på 159.400 kr. og 365.000 kr. i de pågældende år. Selskabet har som et led i sin markedsføring inviteret klienter på jagt. Dette er sket med henblik på at sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Der kan alene være grundlag for at beskatte ham med 9.800 kr. i 2003. Dette beløb udgør markedsværdien af en jagtkonsortieplads for tredjemand. De beløb, som han er blevet beskattet af udgør udgifter til jagtens etablering, som er kommet selskabet og ikke ham tilgode.
Skatteministeriet har gjort gældende, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig. Bogføringsbilagene, bilag D og E, indeholder alene oplysninger om modtagerens navn og adresse, men ingen af de øvrige oplysninger, som er et grundkrav ved stillingtagen til skattefrihed. Karakteren af bogføringsbilagene fører endvidere til, at det må antages, at der ikke er ført kontrol med den erhvervsmæssige kørsel. Under mødet i SKAT den 9. marts 2006 blev det aftalt, at A skulle fremsende kørselsregnskaber inden den 27. marts 2006. Kørselsregnskaberne blev ikke fremsendt, og der blev derefter truffet afgørelse den 28. marts 2006. Der er nu fremlagt kørselsregnskaber ved processkriftet af 29. september 2009. Disse regnskaber må imidlertid betragtes som en rekonstruktion, der ikke kan tillægges bevismæssig værdi. Endvidere savner de nu fremlagte regnskaber sammenhæng med de tidligere udarbejdede bogføringsbilag. Eksempelvis er der i henhold til bogføringsbilagene udbetalt 6.000 kr. i kørselsgodtgørelse for hver af månederne januar, februar og marts 2004, selv om det af kørselsregnskabet fremgår, at der er kørt henholdvis 3.167,8 km, 3.434,4 km og 4.676,8 km. Hertil kommer, at kørselsregnskaberne ikke indeholder oplysninger om kørslerne erhvervsmæssige formål, de anvendte takster eller den konkrete beregning. Endelig er der udbetalt kørselsgodgørelse, som overstiger de af Ligningsrådet fastsatte takster.
A har oprindelig gjort gældende, at han har betalt husleje, og at der derfor ikke er tale om, at han har haft fri bolig til rådighed. I processkriftet af 29. september 2009 er det nu gjort gældende, at værdien af fri bolig er selvangivet som personlig indkomst med 96.000 kr. for hvert af årene 2003 og 2004. Han har imidlertid ikke selvangivet, at han havde fri bolig, og selskabet har ikke indberettet at sådan bolig var stillet til rådighed for ham. Der har i øvrigt efter de konkrete forhold ikke været "plads" til, at der kunne indgå værdi af fri bolig som B-indkomst i den samlede selvangivne indkomst. Han er herefter skattepligtig af værdien af fri bolig.
A har haft adgang til at gå på jagt som følge af de udgifter, som selskabet har afholdt hertil. Han skal derfor beskattes af værdien af den frie jagtret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af sagen, at der er betalt 65.750 kr. i 2003 og 80.500 kr. i 2004 af selskabet H1 ApS til A i kørselsgodtgørelse. Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller § 31, stk. 5. Der er fastsat nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne ved bekendtgørelse af nr. 173 af 13. marts 2000. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at disse betingelser er opfyldt. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår, at arbejdsgiveren skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer. Der kan ikke ske dækning med faste månedlige beløb Dog kan der udbetales afpassede ácontobeløb. Efter § 2, stk. 2, skal bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholde angivelse af blandt andet kørslens erhversmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af det kørte antalt kilometer. Disse betingelser er ikke opfyldt ved de foreliggende bogføringsbilag D og E. Herefter og da de senere den 8. september 2009 fremlagte lister over angivne kørsler i 2003 og 2004, bilag 4 og 5, ikke kan tillægges bevismæssig værdi, ligesom listerne i øvrigt ikke indeholder samtlige de oplysninger, der skal foreligge i henhold til den anførte bekendtgørelse, frifindes Skatteministeriet for den del af As påstande, der vedrører befordringsgodtgørelse.
Efter det oplyste har selskabet H1 ApS lejet en ejendom af BA, der er datter af A. Med første betalingsdag den 2. april 2004 og sidste betalingsdag den 28. december 2004 har selskabet betalt i alt 120.000 kr. i leje til BA. A har boet på ejendommen. Det er endvidere oplyst, at selskabet har afholdt udgifter på 43.866,22 kr. i 2003 og 98.964,14 kr. i 2004 vedrørende en jagt om hvilken, der er fremlagt en jagtlejekontrakt, hvor jagtlejetager er angivet som H2 Jagtkonsortium v/A. Efter statsskattelovens § 4 b, 1. pkt., er værdi af fri bolig og fri jagtret skattepligtigt. Det tiltrædes derfor, at den skattepligtige indtægt er blevet forhøjet med de anførte beløb i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, idet der ved ansættelsen af markedsværdien er lagt vægt på de faktisk betalte beløb vedrørende henholdvis bolig og jagt. Herefter, og da det af A anførte ikke kan føre til andet resultat, frifindes Skatteministeriet også for de påstande, som A har nedlagt vedrørende fri bolig og fri jagtret.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.
Ved fastsættelse af sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens udfald og skønnede, skattemæssige værdi. Herefter har retten bestemt, at A skal betale 40.000 kr. ***) i sagsomkostninger til dækning af udlæg vedrørende materialesamling på 573 kr. og af et afrundet beløb vedrørende Skatteministeriets udgift til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.
***) Berigtigelse i medfør af Retsplejelovens § 221, stk. 1:
... A skal betale 35.000 kr. i sagsomkostninger...