Byrets dom af 01. december 2016 i sag BS 44C-1375/2015

Parter 

A

(v/Adv. John Kahlke)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Janne Lind Thomsen)

Afsagt af byretsdommer

Bettina Bang Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande 

Denne sag, der er anlagt den 6. marts 2015, angår dels om sagsøger er skattepligtig af en række overførsler af penge fra udlandet, der blev foretaget i årene 2005, 2006 og 2007, hvor sagsøger var fuldt skattepligtig til Danmark, dels om sagsøgers skattepligt i Danmark af lønindkomst fra arbejde i Schweiz i en del af år 2006.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2014 i 14-0086206 ændres, således at sagsøgerens indkomstansættelse for indkomståret 2005 nedsættes til det selvangivne, for indkomståret 2006 nedsættes til det selvangivne og i 2007 nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at skatteansættelsen af ham principalt for alle årene 2005, 2006 og 2007 subsidiært for enkelte af årene 2005, 2006 og 2007 hjemvises til fornyet ligning.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen 

1 . Landsskatterettens afgørelse 

Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2014 i sag 14-0086206 har følgende ordlyd:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren er statsborger i Storbritannien og har ifølge CPR-registret haft adresse i Danmark i perioden 1. oktober 1990 - 31. juli 1994 og igen i perioden 14. september 2004 - 24. november 2010. Følgende fremgår bl.a. af CPR-registret:

Det fremgår endvidere af CPR-registret, at klagerens ægtefælle har været tilmeldt samme adresse som klageren i perioden 14. september 2004 - 24. november 2010.

Ligeledes er parrets søn (IL) registreret med denne adresse i samme periode.

Det fremgår af sagen, at klageren pr. 1. september 2004 købte en ejerlejlighed beliggende i Y6-by for 3.400.000 kr. Denne blev solgt pr. 1. marts 2006 for 6.500.000 kr.

Ultimo 2004 er det indberettet til SKAT, at klageren har optaget et banklån på 2.720.00 kr.

Den 26. februar 2006 købte klageren en ejendom beliggende i Y2-adresse sammen med sin ægtefælle for 6.300.000 kr. Det er til SKAT indberettet, at klageren og ægtefællen i 2006 optog et lån på 3.000.000 kr.

Der er indberettet følgende vedrørende klagerens løn i perioden 2004-2010:

Det fremgår af sagen, at SKAT har modtaget oplysninger om, at der er overført penge til klageren fra udlandet. SKAT har gennemgået oplysningerne og på den baggrund indkaldt dokumentation vedrørende nogle af disse overførsler.

SKAT anmodede i brev af 14. januar 2011 blandt andet om dokumentation og redegørelse for overførslerne, herunder oplysninger om, hvorfra overførslerne kom, og hvad de vedrørte. SKATs seneste anmodning om oplysninger vedrørende overførslerne er dateret den 14. februar 2012, hvor SKAT på ny rykkede for indsendelse af dokumentation for selvangivet løn og betalt skat til Schweiz, modtaget og tilbagebetalt lån fra arbejdsgiver, bonus mv.

I perioden 14. januar 2011 til 14. februar 2012 har SKAT løbende rykket for indsendelse af materiale, ligesom SKAT har indkaldt materiale fra pengeinstitut og klagerens arbejdsgiver. SKAT har endvidere haft telefonmøde med klagerens arbejdsgiver den 14. marts 2012.

Følgende oplysninger har været fremlagt for SKAT:

Indkomståret 2005

SKAT har modtaget oplysninger om følgende overførsler fra udlandet til klagerens konto i F1-bank:

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at overførslen den 14. februar 2005 er forsynet med posteringsteksten "Payment X1". Saldoen på kontoen var inden overførslen negativ med ca. 280.000 kr.

Det fremgår endvidere, at saldoen ultimo juli 2005 var på ca. 27.000 kr.

Overførslen den 4. november 2005 er forsynet med posteringsteksten "Payment X2". Saldoen på kontoen var ultimo 2005 på ca. 2.1 mio.kr.

Overførslen den 24. oktober 2005 på 132.518 GBP er overført fra en advokat til klagerens konto. SKAT har anset beløbet for at vedrøre salg af hus i England.

Der er ikke overfor SKAT fremlagt dokumentation for, at overførslerne på 80.000 GBP og 50.000 GBP ikke er skattepligtige, hvorfor SKAT har anset beløbene som skattepligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Indkomståret 2006

SKAT har modtaget oplysninger om en række overførsler fra udlandet til klagerens konto F1-bank.

På baggrund af uddybende oplysninger har SKAT konstateret, at en del af overførslerne er refusioner af udlæg afholdt af klageren på vegne af sin arbejdsgiver, ligesom en række overførsler i CHF er overførsler til at dække omkostningerne til klagerens ejendom i Danmark, i den periode hvor klageren ikke arbejdede eller boede i Danmark.

Der er bl.a. modtaget oplysninger om følgende overførsler fra udlandet til klagerens konto:

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at overførslerne den 26. juni 2006 på 325.600,79 kr. og den 20. juli 2006 på 433.647,07 kr., er forsynet med posteringsteksterne henholdsvis "Payment X3" og "Payment X4".

G3 har ved erklæring af 7. november 2011 bekræftet, at klageren var ansat hos G3 i perioden 1. december 2006 - 28. februar 2011.

G3 har fremlagt klagerens lønseddel for december måned 2006, hvoraf det fremgår, at klagerens løn denne måned udgjorde 62.500 kr. Lønsedlen indeholder i modsætning til lønsedlerne for perioden 2007-2009 ikke et fast biltilskud på 8.000 kr. pr. måned. I perioden 2007-2009 udgjorde klagerens skattepligtige bruttoløn ifølge lønsedlerne således 70.500 kr. pr. måned inklusiv biltilskud. Ingen af lønsedlerne indeholder oplysninger om bonus.

Klagerens kontoudskrifter for 2006 indeholder ingen indsætninger, der er benævnt løn eller lignende.

G3 har ved mail af 6. januar 2012 fremlagt klagerens ansættelseskontrakt af 11. januar 2006 samt tillæg til ansættelseskontrakten af 31. januar 2008. Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a. følgende:

“... 1. Commencement of employment

(a) The provisions of this agreement will come into effect on the day hereof. Your

employment is conditional on your being issued a permit to work in Switzerland. Your employment under this agreement will commence as soon as you are free and able to do so, but in any event no longer than ten (10) months from the date of this Agreement (the “Commencement Date")...

3. Commission Compensation

(a) (i) You will be paid a salary (which is calculated as an advance of remuneration) of CHF 13,000 per month (“Salary")...

(b) (i) The Company may pay you with respect to each bonus year of the Company (as defined in

sub-clause 3(c) below) a discretionary share of a deemed bonus pool (the “Bonus Pool")...

4. Benefits

(a) In addition to your monetary remuneration, you may be eligible to participate in the benefits schemes set out in paragraph 3 of the “Terms & Conditions".

(b) For the first six (6) months from the Commencement Date, the Company shall reimburse you with any reasonable travel costs associated with travelling between Switzerland and Denmark as agreed in advance from time to time between you and the President of the Company.

(c) After six (6) months from the commencement Date the Company will provide you with a company car allowance to a level commensurate to your responsibilities as agreed by the President of the Company.

(d) For the first (6) months from the Commencement Date, the Company will pay you a housing allowance as agreed in advance from time to time between you and the President of the Company..."

Ved telefonmøde mellem SKAT og G3 blev følgende bl.a. drøftet:

“...We have discussed the contents of the letter dated January 13. 2012.

You have told me, that the firm has pulling taxes in his salary earned in Switzerland in the period January to November 2006.

You said that all income earned in Denmark has been reported to salary slips in Denmark. It means ordinary salary, car agreement, bonus, an award of units in G3 (partnership), loan...

You also told me, that the contract says, there is no requirements of bonus and loan, but it is a possibility. You have told me there is no bonus in December 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 (January and February).

You have also told me, that there is no other loan, than mentioned in the amendments point 3 f..."

SKAT har fundet, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at overførslerne på 30.000 GBP og 40.000 GBP ikke er skattepligtige, hvorfor SKAT har anset beløbene som skattepligtig indkomst.

SKAT har endvidere fundet, at klageren mangler at selvangive løn for 11 måneder i 2006. SKAT har opgjort den manglende løn således:

13.000 CHF x 11 = 143.000 CHF (svarende til 678.141 kr.)

Indkomståret 2007

SKAT har modtaget oplysninger om følgende overførsel til klagerens konto i F1-bank:

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at overførslen er forsynet med posteringsteksten "Payment X5".

Den 21. november 2007 er der overført 500.000 kr. fra kontoen. Denne overførsel er benævnt "Paid ...".

Der er fremlagt efterfølgende erklæring af 16. november 2011:

“To whom it may concern

I, Mrs. KS, confirm that I set up and contributed to 3 savings policies held in the names of 3 of my grandchildren, namely IA & IJ and LL.

This money was gifted over the period 1996-2004. When my daughter and the children left the country the monies were transferred to my daughters and sonin-laws account in Denmark from where they reinvested the money on behalf of the children.

Due to the bonds having been cashed in some 7-8 years ago, I no longer have any documentation relating to said investments. The total value of the 3 bonds was approximately GBP 55.000."

Det er til SKAT indberettet, at IA var ejer af en konto i F1-bank i 2007. Fra 2007 og frem til udrejsen i 2010 er indestående højst indberettet til ca. 5.000kr.

Det er til SKAT indberettet, at IJ var ejer af en konto i F1-bank i 2007. Fra 2007 og frem til udrejsen i 2010 er indestående højst indberettet til ca. 3.000kr.

Det er til SKAT indberettet, at LL var ejer af en konto i F1-bank i 2009, hvor indestående var indberettet til ca. 3.000 kr.

SKAT har fundet, at det ikke er dokumenteret, at overførslen på 588.665,36 kr. vedrører investeringer foretaget i børnenes navne, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvor hævningen på 500.000 kr. er overført til. SKAT har således anset beløbet som skattepligtig indkomst for klageren.

Det fremgår af sagen, at SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 25. juni 2012 og endelig afgørelse den 26. juli 2012.

Det fremgår endvidere, at sagen er sendt til ansvarsvurdering. Denne er endnu ikke afsluttet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fundet, at klageren har været fuld skattepligtig til Danmark i perioden 14. september 2004 og frem til klagerens udrejse i 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Skatteankenævnet har lagt vægt på, at klageren pr. 1. september 2004 købte ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, og at klageren ifølge CPR-registret blev tilmeldt denne adresse pr. 14. september 2004, ligesom klagerens ægtefælle og søn blev tilmeldt adressen. Klageren fik samtidig arbejde i Danmark.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren og ægtefællen i forbindelse med salget af ejerlejligheden beliggende Y1-adresse erhvervede en helårsbolig beliggende Y2-adresse. Klageren og hans familie blev tilmeldt denne adresse i CPR registret. Klageren var således tilmeldt denne adresse, mens han arbejdede i Schweiz. Det er også oplyst, at ægtefællen og deres søn var i Danmark, mens klageren arbejdede i Schweiz.

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har fundet, at overførslerne på 863.800 kr. og 550.850 kr. med rette kan anses som skattepligtig indkomst.

Ankenævnet har anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er solgt fast ejendom i England, herunder dokumentation for salgstidspunkt og salgsprovenu, som påstået af klageren.

Ankenævnet har fundet, at det er usandsynligt, at der ikke kan fremlægges blot et vist minimum af materiale, der sandsynliggør, at overførslerne stammer fra salg af fast ejendom i England.

Det er oplyst, at i alt 5 overførsler i perioden 14. februar 2005 til 20. juli 2006, hvor den udenlandske kunde er anført som henholdsvis klageren, et advokatfirma samt klagerens ægtefælle og svigermor, vedrører salg af en ejendom i England. Ingen af overførslerne er forsynet med en posteringstekst, der viser, at der er tale om provenu fra salg af ejendom. De nævnte forhold er efter ankenævnets opfattelse atypiske for afregning at et salgsprovenu.

Klageren har forklaret, at overførslerne er anvendt til køb af ejendommen i Y2-adresse. Den 14. februar 2005 blev der indsat 863.800 kr. på klagerens F1-bankkonto. Ultimo juli 2005 var saldoen på kontoen imidlertid ca. 27.000 kr. Overførslen på 863.800 kr. den 14. februar 2005 kan således ikke være brugt til erhvervelse at ejendommen i 2006.

Oplysningerne om klagerens og ægtefællens låneoptagelse samt fortjenesten ved salget af ejerlejligheden i Y1-adresse tyder heller ikke på, at beløbene er anvendt til køb af ny ejendom i Danmark.

Ankenævnet har således fundet, at det hverken er sandsynliggjort eller dokumenteret, at de pågældende beløb stammer fra salg af en ejendom i England.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har på baggrund af ansættelseskontrakten af 11. januar 2006 lagt til grund, at klageren i 2006 har haft udenlandske lønindtægter, der ikke er selvangivet.

Klageren har kun selvangivet lønindkomst til Danmark for december måned 2006, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er beskattet af lønindkomst i Schweiz i de første 11 måneder af 2006.

Ankenævnet har på den baggrund tilsluttet sig SKATs opgørelse af lønindkomsten, der er opgjort uden månedligt biltilskud, som klageren tilsyneladende kun har modtaget fra 2007 og frem. SKAT må efter ankenævnets opfattelse overlades en bred margin for udøvelsen af skønnet, idet klageren ikke har villet medvirke til at belyse indkomsten nærmere.

Ankenævnet har endvidere fundet, at det ikke er dokumenteret, at overførslerne den 26. juni 2006 på 323.212 kr. og den 20. juli 2006 på 436.122 kr. stammer fra salg af fast ejendom i England, jf. ovenfor.

Ankenævnet har bemærket, at overførslerne er foretaget flere måneder efter købet af ejendommen i Y2-adresse, og at beløbene ikke umiddelbart kan afstemmes med de øvrige posteringer på klagerens konto, der efter ordlyden af posteringsteksterne vedrører købet af ejendommen.

Ankenævnet har således fundet, at SKAT med rette har beskattet klageren af yderligere lønindkomst og anset overførslerne for skattepligtig indkomst for klageren.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har fundet, at det ikke er dokumenteret, at overførslen på 586.281 kr. skulle dækker over en gave til børnebørnene fra klagerens svigermor. Den fremlagte erklæring af 16. november 2011 fra KS er udarbejdet efterfølgende, og den er ikke understøttet af anden dokumentation. Ankenævnet har således ikke tillagt erklæringen nogen væsentlig bevismæssig betydning.

Der er heller ingen form for dokumentation for, at beløbet er geninvesteret, eller at klageren har overført et beløb til børnene på et senere tidspunkt.

Overførslen er heller ikke på kontoudskriften markeret som tilhørende børnene.

Ankenævnet har således fundet, at SKAT med rette har anset beløbet for skattepligtig indkomst for klageren.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatteankenævnet har lagt til grund, at overførslerne på 863.800 kr. og 550.850 kr. i 2005 er skattepligtige for klageren. Henset til beløbenes størrelse, har ankenævnet som udgangspunkt også lagt til grund, at den manglende selvangivelse af beløbene er udtryk for forsætlig skatteunddragelse.

For 2006 har ankenævnet lagt til grund, at klageren har haft lønindkomst, der ikke er selvangivet. Ankenævnet har i den forbindelse bemærket, at der er tale om et betydeligt beløb, der efter sin art er almindelig skattepligtig indkomst. Klageren har heller ikke sandsynliggjort at have befundet sig i en vildfarelse omkring en eventuel lempelse for dobbeltbeskatning. Den manglende selvangivelse af lønindkomsten må derfor anses for forsætlig skatteunddragelse.

For 2006 har ankenævnet endvidere lagt til grund, at klageren var skattepligtig af overførslerne på 323.212 kr. og 436.122 kr. Henset til beløbenes størrelse, har ankenævnet som udgangspunkt også lagt til grund, at den manglende selvangivelse af beløbene er udtryk for forsætlig skatteunddragelse.

For 2007 har ankenævnet lagt til grund, at klageren var skattepligtig af overførslen på 586.281 kr. Henset til beløbets størrelse, har ankenævnet ligeledes lagt til grund, at den manglende selvangivelse af beløbet er udtryk for forsætlig skatteunddragelse.

Ankenævnet har derfor vurderet, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2007 var opfyldte, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ankenævnet har fundet, at SKAT først korn i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen i forbindelse med udløbet af fristen for den sidste materialeindkaldelse (dateret den 14. februar 2012) og telefonmødet med klagerens arbejdsgiver den 14. marts 2012.

Ankenævnet har fundet, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først skal regnes fra dette tidspunkt, og SKAT derfor har varslet ændringerne indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Ankenævnet har henvist SKM2012.168.ØLR, hvor Østre Landsret udtalte, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 ikke kan foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der er ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 til at foretage skønsmæssige ansættelser på grund af manglende udlevering af oplysninger, hvis SKAT ikke har det fornødne grundlag for at bringe skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, i anvendelse.

SKAT opkræver generelle oplysninger om forældede indkomstår, på et tidspunkt, hvor der ikke er mistanke om strafbare forhold, men hvor det i praksis kun kan være relevant efterfølgende at genoptage de pågældende indkomstår med henvisning til § 27, stk. 1, nr.5. SKAT har således en implicit forudsætning om, at der foreligger et strafbart forhold, idet en mangel på strafbare forhold ikke kan føre til en ændret skatteansættelse.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der ikke kan ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

Repræsentanten har anført, at klageren indtil december måned 2005 har været ansat hos G1 i Danmark. I forbindelse med sin fratrædelse modtog klageren fratrædelsesgodtgørelse i januar måned 2006 på 282.242 kr., som er indberettet og selvangivet i Danmark.

Klageren fraflyttede Danmark sammen med sin kæreste og søn i forbindelse med fratrædelsen, og hans lejlighed i Danmark blev sat til salg og solgt i januar måned 2006. Endeligt skøde blev tinglyst den 3. marts 2006.

Klagerens skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med fraflytningen, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

I perioden 1. marts 2006 - 1. december 2006 har klageren haft permanent adresse og arbejdstilladelse i Schweiz, hvor han arbejdede for G6.

Under sit ophold i Schweiz har klageren betalt schweizisk skat af sin indkomst, som blev tilbageholdt af G6.

I december måned 2006 flyttede klageren tilbage til Danmark, for at arbejde for G2 Danmark (G3). Indkomsten for 2006 er indberettet for perioden 1. december 2006 - 31. december 2006 med 62.418 kr.

Ejendommen på adressen Y2-adresse blev købt med henblik på klagerens tilbageflytning i december 2006. Klagerens kæreste og søn flyttede til Danmark, medens klageren arbejdede i Schweiz.

Klageren har ikke taget bopæl her i landet før i december måned 2006, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

I forbindelse med at SKAT iværksatte Projekt Money Transfer, har man indhentet oplysninger om transaktioner på klagerens bankkonto. Der er her en række overførsler mellem England, hvor klageren tidligere har boet og har familie, og Danmark.

SKAT har ønsket fremsendelse af dokumentation af oplysninger, der rækker helt tilbage til 2005. Det er overfor SKAT meddelt, at man ikke kan ændre skatteansættelser ud over den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har alene på baggrund af formodninger og i modstrid med de oplysninger, som klageren, klagerens familie og arbejdsgiver har afgivet, forhøjet klagerens indkomst væsentligt. Den fremsendte dokumentation, som har kunnet fremskaffes, er tilsidesat uden yderligere begrundelse.

Repræsentanten har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Der kan ikke foretages ændringer i skatteopgørelserne for 2005-2007, idet det i § 20, stk. 1, nævnte varsel først er afsendt i 2012.

Bestemmelsen giver god mening for retssikkerheden for skatteyderne, idet det med rimelighed må kunne forventes, at myndighederne kan ligne indkomster inden for denne frist.

Lige så god mening giver det, at fristen naturligvis ikke er gældende, såfremt at skatteydere med vilje eller groft uansvarligt ikke har selvangivet korrekt, jf. skattekontrollovens §27, stk. 1, nr. 5, hvorefter en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i § 26 kan foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det må efter almindelige retsprincipper og almindelig praksis kræves, at det kan dokumentere eller sandsynliggøres, at der har været udvist forsættelighed eller grov uagtsomhed.

SKAT har alene ændret indkomsten primært med begrundelsen, at der er indsat beløb på klagerens konto.

Klageren har forklaret pengestrømmene og er ikke enige i SKATs betragtninger.

Beskyttelsen i skatteforvaltningslovens § 26, bliver illusorisk, såfremt skattemyndighederne blot kan tilsidesætte fristen i § 26 lang tid efter, begrundet i at skatteyder ikke kan fremskaffe den efterspurgte dokumentation. De lokale myndigheder i England har alene et krav om at gemme bilag og dokumentation i 6 år.

Klageren har forklaret og sandsynliggjort, at beløbene stammer fra et hussalg. Skattemyndighederne har da også anerkendt én transaktion, men ikke to andre, alene med den begrundelse, at det ikke af de to andre transaktioner fremgår, at der er tale om overførsler vedrørende hussalg. Transaktionerne ligger tidsmæssigt tæt på hinanden.

For så vidt angår overførslerne på 80.000 £ og 50.000 £ i indkomståret 2005 har repræsentanten anført, at SKATs henvendelse om oplysninger og dokumentation for disse overførsler kommer 7 år efter indkomståret, og efter de lokale regler i England er der alene krav om at gemme bilag og dokumentation i 6 år. Kravet i Danmark er 5 år. Det er således ikke praksis muligt at fremskaffe det ønskede.

Repræsentanten har gjort gældende, at det er sandsynliggjort, at overførslerne stammer fra hussalg i England, og at beløbene tidsmæssigt ligger tæt på den af SKAT anerkendte overførsel fra advokatfirmaet G4, som er anerkendt stammer fra ejendomshandel, af SKAT.

Beskatning efter statsskattelovens § 4 må afvises.

For så vidt angår overførslerne på 30.000 £ (kr. 323.212) og 40.000 £ (kr. 436.122) indkomståret 2006 har repræsentanten henvist til ovenfor og på samme vis gjort gældende, at det er sandsynliggjort, at overførslerne stammer fra hussalg i England.

Det følger af skatteankenævnets afgørelse, at det er ubestridt, at klageren arbejdede i Schweiz. SKAT har anset det for sandsynligt, at udbetalingerne er skattepligtig bonus fra sin arbejdsgiver.

Repræsentanten har anført, at dette ikke er sandsynliggjort, blot ud fra en generel betragtning om muligheden. Slet ikke når klagerens arbejdsgiver ved telefonmøde med SKAT og ved e-mail har erklæret, at der ikke er udbetalt bonus i indkomstårene 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011.

SKAT har ikke tillagt dette nogen særlig vægt, idet der ikke fremlagt dokumentation herfor.

En sådan argumentation er retssikkerhedsmæssigt uacceptabel. Hvorledes forestiller SKAT sig, at man skal dokumentere en manglende udbetaling af bonus. Det må anses som værende i strid med både almindelig fornuft og almindelige retsprincipper.

SKAT har de ligningsmæssige muligheder, for at gennemgå G3s regnskaber, såfremt man har en formodning om, at arbejdsgiveren medvirker til skattesvig. Der foreligger ikke informationer om, at SKAT har foretaget sådanne undersøgelser eller har dokumenteret disse forhold.

Beskatning efter statsskattelovens § 4 må herefter afvises.

SKATs forhøjelse af skatteyders indkomst i 2006 med 678.141 kr., opgjort som løn i 11 måneder fra 1. januar 2006 - 1. december 2006 er klagerens selvangivelse uvedkommende.

Han var ikke skattepligtig til Danmark i denne periode, idet der var sket fraflytning fra Danmark. Repræsentanten har henvist til fremlagt udskrift fra tingbogen, hvoraf skødedato 3. marts 2006 fremgår.

For så vidt angår indkomståret 2007 har repræsentanten anført, at den afgivne erklæring fra gavegiver (KS) må lægges til grund for overførslen på 55.000 £ (kr. 586.281). Erklæringen er underskrevet af gavegiver.

Der savnes begrundelse for at tilsidesætte et underskrevet dokument, med den begrundelse at den er efterfølgende udarbejdet, og den ikke er understøttet af anden dokumentation.

Gavebreve i almindelighed anerkendes naturligt nok, som et juridisk dokument, hvilket erklæringen fra KS må sidestilles med. At erklæringen er fremskaffet efterfølgende, er meget naturligt, da man vel ikke kan forlange, at en gavegiver i England på gavetidspunktet overvejer at udarbejde dokumentation, som danske skattemyndigheder kunne tænkes at forlange.

Det er væsentligt, om der var tale om en gave, og hvem der har givet/modtaget denne. Erklæringen fra Mrs. KS må ligge til grund for dette.

Beskatning efter statsskattelovens § 4 må herefter afvises.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kildeskattelovens § 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet er pligtige til at svare indkomstskat til staten.

For personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligten i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når personen tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Det fremgår af sagen, at klageren og hans familie erhvervede en ejendom beliggende i Y6-by pr. 1. september 2004, og at de blev tilmeldt i CPR-registret på adressen pr. 14. september 2004. Ejendommen blev solgt pr. 1. marts 2006, men den 26. februar 2006 erhvervede klageren og ægtefællen en ejendom beliggende i Y2-adresse.

Efter Landsskatterettens opfattelse må det således lægges til grund, at klageren har været fuld skattepligtig til Danmark i perioden 14. september 2004 til 24. november 2010, da klagerens skattepligt indtrådte ved indflytningen på ejendommen i Y6-by og ophørte ved familiens udrejse til Storbritannien i 2010.

Det fremgår af sagen, at der er foretaget en række overførsler til klagerens konto i perioden 2005-2007, der ikke er fremlagt dokumentation for.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de pågældende overførsler vedrører forhold, der er klagerens indkomstgrundlag uvedkommende, hvorved det er rettens opfattelse, at overførslerne må anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk.1.

Retten har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at overførslerne i indkomstårene 2005 og 2006, som påstået af klageren, vedrører salg af hus i England.

Det fremgår af sagen, at klageren arbejdede for G5 i Schweiz i perioden januar - november 2006. Da klageren i samme periode var fuld skattepligtig til Danmark, og idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er betalt skat i Schweiz af lønindtægten, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig her i Danmark af lønindtægt for perioden. Retten kan tilslutte sig den af SKAT foretagne beregning af lønindtægt for perioden.

For så vidt angår den i sagen omhandlende overførsel i indkomståret 2007 er det rettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at overførslen fra klagerens svigermor vedrører investeringer på vegne af børnebørnene, som påstået i den fremlagte erklæring, og at beløbet i så fald er blevet geninvesteret på vegne af børnebørnene. Det er rettens opfattelse, at det burde være muligt for klageren at fremkomme med dokumentation for geninvestering af beløbet, hvis dette var tilfældet. Hvilket dog ikke er fremlagt. Retten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om børnebørnenes bankkonti. Det er ikke gjort gældende, at der er tale om et gavebeløb til klageren, hvorfor der således må være tale om almindelig skattepligt indkomst for klageren.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007, idet retten anser betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at det følger af statsskattelovens § 4, at skattepligtig indkomst betragtes som den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Der er i sagen tale om, at der i perioden 2005-2007 er overført ikke ubetydelige beløb til klagerens konto, og at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet redegørefor beløbene. Overførslerne må således anses for skattepligtige, og klagerens undladelse af at selvangive de omhandlende overførsler kan anses for groft uagtsomt. Det er endvidere rettens opfattelse, at klagerens undladelse af at selvangive lønindtægt for perioden januar - november 2006, uagtet at klageren var bosiddende i Danmark og dermed skattepligtig til Danmark, kan anses for groft uagtsomt.

For så vidt angår reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, finder Landsskatteretten, at denne tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst, det vil sige marts 2012. SKAT varslede forhøjelserne i juni 2012 og afgørelse blev udsendt i juli, hvormed fristen må anses for overholdt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således."

2. Supplerende sagsfremstilling vedrørende pengeoverførslerne 

Pengeoverførslerne omtalt i landsskatterettens afgørelse er alle indsat på konto nr. X6 i F1-bank. Den registrerede kontoindehaver var A.

2.1 Overførslen den 14. februar 2005 (modværdi af 80.000 GBP) 

Af "Amended Consent Order" underskrevet den 19. januar 2004 af A som Respondent og af hans tidligere ægtefælle MK som Petitioner fremgår bl.a.:

"1. The Respondent do pay or cause to be paid to the Petitioner within 28 days of the date of this Order or Decree Absolute, whichever is the ... later, a lump sum of £215,650.00 comprising:

a) £175,000 representing the Petitioner's interest in the former matrimonial home at Y4-adresse;

b) £37,750.00 representing capitalised periodical payments to the Petitioner for at two year period;

c) £3,000.00 for the re-location costs of the Petitioner and the child of the family LA to Denmark

2. The Petitioner do transfer to the Respondent upon payment of the lump sum referred to in paragraph 1 above, all her legal estate and beneficial interest in the freehold property at Y4-adresse ...

...

4. Within 28 days of the date of this Order, the Respondent do pay to the Petitioner a lump sum of £125,000.00 for the benefit of the child LA (DoB 13.11.99) by way of capitalised maintenance for the period until LA attains the age of 18 years, such monies to be deposited in Danish Bank account number DK X7 on trust for LA and to be invested for and on her behalf as the Petitioner deems fit.

..."

Af en udskrift fra www.....co.uk dateret den 10. marts 2015 fremgår, at ejendommen Y4-adresse den 31. januar 2005 blev solgt for 410.000 GBP.

As advokat har 6 dage før hovedforhandlingen fremsendt sagens bilag 29, der er fremlagt uden protest fra Skatteministeriet. Bilaget er en mail af 27. oktober 2016 fra A til advokaten, og det hedder heri:

"Dear Mr KJ

Today I visited F2-bank in person and was able to get a print out of the statements showing the amount of approx. GBP 83k paid in by the Solicitors G7, who handled the conveyancing of my former home in the UK and the payment of exactly GBP 80K as an overseas transfer. I will send scanned copies under separate cover.

..."

De efterfølgende sider i bilag 29 er kontoudskrift fra en F2-bank konto registreret til Mr A, Y4-adresse. På kontoudskriften ses en postering den 31. januar 2005 med teksten "TFR F/FLOW SHARROTT BA", der krediterer kontoen 86.174,77 GBP. På kontoen indestod herefter 86.215,58 GBP. Den 14. februar 2005 blev kontoen debiteret 80.000 GBP. Posteringsteksten vedrørende denne debitering var "TFR FORGN PYT 54561859".

På konto nr. X6 i F1-bank blev der som oplyst i Landsskatterettens afgørelse den 14. februar 2005 indsat modværdien af 80.000 GBP. Posteringsteksten var "Payment X1". Pengene er registreret som overført fra Mr A, Y4-adresse.

2.2 Overførslen den 24. oktober 2005 (modværdi af 132.517,73 GBP) 

SKAT har anset overførslen i oktober 2005 af modværdien af 132.517,73 GBP fra G4 Solicitors til kontonr. X6 i F1-bank for at vedrøre salg af hus i England. SKAT har derfor ikke anset A for skattepligtig af dette beløb. Af uddrag af kontoudskrift fra kontonr. X6 i F1-bank fremgår, at overførslen havde posteringsteksten "Payment X8".

2.3 Overførslen den 4. november 2005 (modværdi af 50.000 GBP) 

VA, som A var sammenlevende med fra sin tilflytning til Danmark i 2004 og indgik ægteskab med i april 2006, modtog den 18. november 2004 som Applicant fra Slough County Court Minutes of Order vedrørende bodeling med sin tidligere ægtefælle, VS. Af dokumentet fremgår bl.a.:

"2. That the former matrimonial home Y5-adresse ... shall be sold and the following consequential provisions shall apply:-

...

(3) upon sale of the property the sale proceeds shall be applied as follows:-

...

(d) in repayment of FIFTY THOUSAND POUNDS (£50,000) loan due to the Applicant's parents Mr. KM and Mrs. KS.

..."

Af en udskrift fra www.....co.uk dateret den 10. marts 2015 fremgår, at ejendommen Y5-adresse den 24. oktober 2005 blev solgt for 499.950 GBP.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse blev der den 4. november 2005 til konto nr. X6 i F1-bank overført modværdien af 50.000 GBP. Posteringsteksten var "Payment X2". Pengene er registreret som overført fra Mrs KS.

2.4 Overførslen den 26. juni 2006 (modværdi af 29.980 GBP) 

Der er ikke under sagen fremkommet skriftlige oplysninger ud over det, der fremgår af og ligger til grund for landsskatterettens kendelse.

2.5 Overførslen den 20. juli 2006 (modværdi af 39.980 GBP) 

Der er til sagen fremlagt en kontoudskrift fra en F3-bank konto registreret til Mrs A Everett. Den 20. juli 2006 blev der fra denne konto trukket 40.000 GPB. Indeståendet på kontoen var herefter 5,79 GBP. Der var efterfølgende ingen bevægelser på kontoen, før der den 2. januar 2007 blev tilskrevet renter.

Som anført i landsskatterettens afgørelse blev der den 20. juli 2006 til konto nr. X6 i F1-bank overført modværdien af 39.980 GBP. Posteringsteksten var "Payment X4". Pengene er registreret som overført fra VA.

2.6 Overførslen den 18. oktober 2007 (modværdi af 54.980 GBP) 

Der er ikke under sagen fremkommet skriftlige oplysninger ud over det, der fremgår af og ligger til grund for landsskatterettens kendelse.

3. Supplerende sagsfremstilling vedrørende lønindkomst i Schweiz 

Der blev ikke i Danmark indberettet indkomst for A i perioden 1. marts 2006 til 30. november 2006, hvor han var ansat hos det engelske selskab G6 med arbejdssted i Schweiz, subsidiært andre G6 kontorer i Europa, som G6 måtte anvise. Under den administrative behandling af As skattesag gjorde han gældende, at han ikke var skattepligtig i Danmark i perioden 1. marts 2006 til 30. november 2006. Under sagens behandling for retten har A frafaldet dette synspunkt, idet han anerkender, at han var fuldt skattepligtig til Danmark i bl.a. indkomståret 2006.

SKAT modtog den 2. januar 2012 oplysninger fra F1-bank om bl.a. de pengeoverførsler, der er omtalt i punkt 2 ovenfor, og senest ved brev af 14. februar 2012 anmodede SKAT A om at indsende oplysninger om bl.a. pengeoverførslerne og lønindtægt fra hans arbejde i Schweiz i skatteåret 2006. Den 14. marts 2012 havde en medarbejder hos SKAT en telefonsamtale med to medarbejdere hos G6. Den 25. juni 2012 afsendte SKAT til A en agterskrivelse, hvor han bl.a. blev anset skattepligtig af løn udbetalt under hans arbejde i Schweiz. A blev i agterskrivelsen vejledt om dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz og reglerne i ligningslovens § 33 og § 33 A.

Under skattesagens behandling for landsskatteretten søgte As repræsentant at få oplysninger fra G6 om lønudbetalinger og indeholdelse af schweizisk skat i 2006. Dette materiale blev ikke modtaget. Under sagens behandling for retten har G6 i forbindelse med rettens afsigelse af en editionskendelse udleveret materiale, hvori der bl.a. er oplysninger om udbetalt løn og schweizisk skat heraf.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af A og VA.

A har forklaret, at han har en økonomiuddannelse fra London. Da han flyttede til Danmark i 2004, skulle han arbejde som valutamægler. Den 1. april 2006 blev han gift med VA. VA har fra sit første ægteskab børnene IJ og IA. Han har fra sit første ægteskab en datter. Han og VA har fællesbarnet IL.

Han ejede ejendommen beliggende Y4-adresse. Huset blev solgt for 410.000 GBP. Hans andel af provenuet var omkring 80.000 GBP.

Af den samlede salgssum overførtes 125.000 GBP herefter til hans datter, og resten blev delt, så hans tidligere hustru fik 175.000 GBP plus nogle mindre beløb, som er omtalt i bodelingen. Han fik ca. 80.000 GBP. Det beløb på 86.147,77 GBP, som i kontoudskrift fra hans konto i F2-bank ses overført fra advokaterne F3-bank den 31. januar 2005, er provenu fra hussalget.

Foreholdt, at bodelingensoverenskomsten mellem ham og hans tidligere hustru blev indgået i januar 2004, og at de heri omtalte beløb skulle betales til hans kone og hans datter inden 28 dage, men at huset først blev solgt i januar 2015, har han forklaret, at han belånte huset for at kunne overholde betalingen til sin tidligere hustru og til sin datter. Da huset blev solgt i januar 2005, sørgede hans advokat i England for at afregne lånet, og så var der ca. 86.000 GBP tilbage til ham. Der var en købsaftale vedrørende hans hus, men hans advokat har lukket sin forretning, og dokumentet har ikke kunnet skaffes.

Foreholdt dokumentet Minutes of Order i sagen mellem VA og VS har han forklaret, at dette er rettens godkendelse af bodelingen mellem hans kone VA og hendes tidligere ægtefælle. Han ved, at VAs forældre ønskede, at beløbet på 50.000 GBP, der af dem var ydet som lån, skulle følge VA. VAs forældre gav hende derfor på ny dette beløb, så beløbet på 50.000 GBP er en gave fra hans svigermor til VA Det er ikke rigtigt, at han tidligere har forklaret, at disse penge vedrørte provenuet fra et hussalg. Det er hans revisor, som under den administrative behandling af skattesagen, har sagt, at pengene vedrørte provenu fra et hussalg. Beløbet 550.850 kr., som indgik på hans konto i F1-bank den 7. november 2005 er modværdien af 50.000 GBP. Når de blev overført til hans konto, skyldtes det, at det var ham, der havde en konto i Danmark. VA havde ikke en konto i Danmark. VA havde Dankort til hans konto. De foretog ikke til de danske skattemyndigheder en anmeldelse af gaven til VA fra hendes forældre, for gaven var givet til VA allerede i 1992.

Beløbet på 323.212,37 kr., der blev overført til hans konto i F1-bank den 30. juni 2006, er modværdien af 30.000 GBP. Beløbet blev overført fra hans svigermors engelske konto. Beløbet vedrører salg af møbler og en bil, der stod i og ved det hus, som VA havde ejet sammen med sin tidligere ægtefælle. Dette hus var ikke solgt, da han og VA flyttede til Danmark, men det blev solgt undervejs. Det var VAs mor, der havde stået for at sælge bilen og møblerne på VAs vegne. Beløbet var ikke en gave til ham. Det var VAs penge, og da hun brugte hans konto, blev de overført til hans konto. VA fik senere en firmakonto, som hun brugte. Men hendes personlige konto blev altid ført på hans konto.

Beløbet på 436.121,82 kr., der indgik på hans konto i F1-bank den 21. juli 2007 er modværdien af 40.000 GBP. Disse penge hidrørte for så vidt angår 20.000 GBP fra et restprovenu, som VA havde fra salget af hendes og den tidligere ægtefælles ejendom. Resten var beløb, som VA havde overført fra sine opsparingskonti. Dette var alt, hvad VA havde tilbage i England. Overførslen var ikke en gave til ham. Det var VAs penge.

Beløbet på 586.281,22 kr., der indgik på hans konto i F1-bank den 18. oktober 2007, vedrører hans svigermors overførsel af børneopsparing på i alt omkring 55.000 GBP. De blev overført til hans konto, fordi børnene kun havde børneopsparingskonti, og beløbet var tiltænkt betaling for børnenes uddannelse. IJ og IA gik på dette tidspunkt i Y7, som er en privatskole, der kostede penge. Senere kom IA og IL også i privatskole i Y3-by. Da de forlod Danmark i 2010, var der omkring 10-15.000 GBP tilbage af pengene. IA og IJ er kommet på universitetet, og i dag er pengene brugt op. Når pengene ikke blev sat på konti tilhørende børnene, da hans svigermor overførte dem, var det fordi, det ikke gav nogen mening at sætte pengene på en 11-årigs konto, når hensigten var, at pengene skulle betale for uddannelse. Overførslen blev stående på hans konto, og han betalte løbende børnenes skole. Han havde et excel-ark, hvor han førte regnskab over, hvad han brugte på børnenes skole mv.

Vedrørende sin ansættelse hos G6 har han forklaret, at G6 i løbet af 2005 tilbød ham, at han kunne blive ansat på det kontor, som de ville åbne i Y6-by. Men kontoret i Y6-by var endnu ikke klar, så de tilbød ham i stedet en kontrakt vedrørende arbejde i Schweiz. Det var et attraktivt job sammenlignet med hans daværende job, så han accepterede tilbuddet. Den påkrævede schweiziske arbejdstilladelse, som er omtalt i kontrakten af 11. januar 2006, fik han allerede, da han tiltrådte i marts 2006. Det var G6, der sørgede for, at han fik arbejdstilladelsen. Det var meningen, at der kun skulle være gået 3-4 måneder, før G6s kontor åbnede i Y6-by. Dette skete imidlertid først i december 2006. På dette tidspunkt fratrådte han den schweiziske stilling og påbegyndte arbejde for G6 i Y6-by.

Foreholdt uddrag af dokument med titlen Quellensteuer-Abrechnung 2006 fra G8 har han forklaret, at han betalte skat i Schweiz. Under sit arbejde i Schweiz boede han på hotel. Han tog tilbage til Danmark ca. hver anden måned. I april 2016 holdt han og VA bryllup i Danmark, og han var i den forbindelse i Danmark i 3-4 dage. Herefter tog de på bryllupsrejse til Sydafrika i flere uger. I perioden maj-november 2006 var han i Danmark to gange af 3-4 dages varighed. I den tid, hvor han arbejdede i Schweiz, besøgte hans kone ham to gange i Schweiz, og de var også sammen i England et par gange.

Når han ikke har kunnet skaffe mere dokumentation til sagen end den, som nu foreligger, skyldes det, at han troede, at man kun skulle opbevare dokumentation i fire år. Da de fraflyttede Danmark i 2010, havde han derfor kun papirer fra og med 2007 med sig. Desuden skete der det, at de mistede en container under flytningen. I denne container lå papirerne.

Han arbejder ikke længere.

VA har forklaret, at hun boede i Danmark fra 2004 til 2010. Hun havde ikke bankkonto i eget navn, men de havde en familiekonto, der stod i hendes mands navn.

Om hendes og hendes tidligere ægtefælles salg af ejendommen beliggende Y5-adresse, har hun forklaret, at hun modtog omkring halvdelen af salgsprisen, det vil sige 225.000 GBP. Hendes overførsler af disse penge foregik på forskellige tidspunkter. Hun udskilte af sit provenu først 150.000 GBP, der skulle gå til dækning af forskellige udgifter. Foreholdt oplysningerne i landsskatterettens kendelse om overførsel af 132.517,73 fra G4 Solicitors til hendes mands konto den 24. oktober 2005, har hun forklaret, at det er dette beløb, hun omtaler.

Lånet fra hendes forældre på 50.000 GBP, som er omtalt i bodelingen med hendes tidligere ægtefælle, er et beløb, som hun havde fået i gave af sine forældre i 1992. Når det i bodelingen er omtalt som et lån, er det fordi hendes forældre gav det til hende som et lån, da hun første gang købte fast ejendom. Det forblev et lån, indtil hun solgte sin sidste ejendom, som var Y5-adresse. Det blev aftalt i bodelingen, at der efter salget af Y5-adresse skulle overføres 50.000 GBP til hendes forældre. Da hun og sagsøger flyttede til Danmark, overdrog hendes forældre beløbet til hende. Pengene var dog et lån i den forstand, at hvis hendes mor på noget tidspunkt ville have pengene tilbagebetalt, så ville det ske. Overførslen af de 50.000 GBP til hende skete derfor på samme måde, som hun tidligere havde fået overført dette beløb.

Beløbet på 323.212,37 kr., som indgik på hendes mands konto i F1-bank den 27. juni 2006, vedrørte salg af hendes aktiver fra huset i Y5-adresse. Hendes mor havde ansvaret for at disponere over disse aktiver. Adspurgt om, hvorvidt der var købsaftaler vedrørende salget af aktiverne, har hun forklaret, at hun ikke har kendskab til, hvordan moren disponerede. Adspurgt om karakteren af aktiverne henset til det betydelige beløb, der blev overført, har hun forklaret, at aktiverne omfattede en bil og mange møbler, for det var et stort hus. Hun er ikke i besiddelse af dokumentation for salgene.

Foreholdt udskrift af hendes konto i F3-bank PLC med åbningssaldo 20.000 GBP pr. 30. december 2005, har hun forklaret, at dette beløb stammede fra en anden opsparingskonto, som hun havde i England. Beløbet var restprovenuet fra salget af den ejendom, som hun havde ejet sammen med sin tidligere ægtefælle. Krediteringen på 10.000 GBP den 2. februar 2006 var fra en anden opsparingskonto, som hun havde i England. Det samme gælder overførslen af 5.000 GBP den 27. marts 2006 og overførslen af 5.000 GBP den 20. april 2006. Herefter var der ikke flere penge på den anden opsparingskonto. Hun ved ikke, hvorfor hun overførte penge fra én opsparingskonto til den anden i portioner. Hun flyttede bare pengene rundt. Det er korrekt, at hun den 20. juli 2006 overførte 40.000 GBP til Danmark. Det var hendes penge. Når de blev overført til kontoen i F1-bank, som stod i hendes mands navn, var det fordi, de havde fælles konto.

Beløbet på 586.281,22 kr., som indgik på hendes mands konto i F1-bank den 18. oktober 2007, svarer til 55.000 GBP. Disse penge blev overført af hendes forældre. Det var penge til hendes tre sønner, og pengene var fra opsparingskonti åbnet i børnenes navne, da de hver især blev født. Hendes forældre havde hvert år betalt penge ind på disse opsparingskonti. Hendes mor har givet store gavebeløb til alle sine 6 børnebørn. De oprindelige opsparingskonti, der blev lavet til vidnets børn, er blevet lukket. Det har ikke været muligt at finde nogen dokumentation herfor. De har forsøgt. Foreholdt afsnit af den erklæring om pengene, som hendes mor afgav den 16. november 2011, har hun forklaret, at pengene var til hendes børns uddannelse. Børnene er alle uddannet i privatskoler, og pengene er blevet brugt til at betale for disse uddannelser. Det er korrekt, at de flyttede til Danmark i 2004. Det er også korrekt, at overførslen først fandt sted i 2007. Hun ved ikke, hvorfor der gik ca. 3 år, før pengene blev overført.

Mens hendes mand arbejdede i Schweiz i 2006, kom han første gang tilbage til Danmark, da de skulle giftes i april 2006. Han var i Danmark nogle få dage. Herefter kom han tilbage ca. hver anden måned. Han var i Danmark tre eller fire gange, og der var kun tale om ophold weekenden over.

Når det har været så vanskeligt at finde kontoudtog for 2005-2007 skyldes det, at de dengang sagen blev indledt i 2011 havde haft det indtryk, at man kun skulle gemme sine papirer i 4 år. De havde derfor i 2011 kun papirer tilbage fra 2007. De har ikke kunnet skaffe dokumentation fra 2007 eller tidligere. Der skete desuden det, at da de flyttede fra Danmark i 2010, fik de flyttet alt deres indbo i en container. Denne container blev beskadiget, og en stor del af deres indbo og personlige ejendele led også skade.

Parternes synspunkter 

A har i påstandsdokument af 5. oktober 2016 anført følgende:

"...

SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING: 

Denne sag 3 spørgsmål:

1) Er SKATs adgang til at ændre sagsøgers skatteansættelse for 2005-2007 udelukket, fordi den skete efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 ?

2) kan sagsøger skal indkomstbeskattes i 2005-2007 af 5 beløb overført af fra sagsøgers engelske konto, fra sagsøgers svigermors konto og fra sagsøgers ægtefælles konto til hans konto i F1-bank 4001 538 001?

3) kan sagsøger indkomstbeskattes i 2006 til Danmark af skønnet lønindkomst fra Schweizisk arbejdsgiver?

Landsskatterettens kendelse af 8. december 2014 er bilag 1.

Sagsøger har haft folkeregisteradresse i Danmark fra 14. september 2004 til 24. november 2010. Sagsøger har haft bopæl og arbejdet i Schweiz fra januar til november2006.

Sagsøger har i 2004-2010 selvangivet lønindkomst fra danske arbejdsgivere som specificeret i bilag 1 p. 2.

Ad 1

Sagsøgers skatteansættelser 2005-2007 kan ikke ændres, fordi fristen efterskatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 udløb hhv. 1. maj 2009 (vedrørende 2005), 1. maj 2010 (vedrørende 2006) og 1. maj 2011 (vedrørende 2007).

SKAT har først ved brev af 25. juni 2012 varslet genoptagelse af skatteansættelserne 2005-2007 efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Ad 2

Sagsøger er blevet indkomstbeskattet af følgende overførsler til hans konto i F1-bank 4001 538 001:

1) 14. februar 2005 GBP 80.000 DKK 863.328,00 overført fra sagsøgers konto

2) 4. november 2005 GBP 50.000 DKK 549.065,00 overført fra sagsøgers svigermorskonto

3) 26. juni 2006 GBP 29.980 DKK 325.600,79 overført fra sagsøgers svigermors konto

4) 20. juli 2006 GBP 39.980 DKK 433.647,07 overført fra sagsøgers ægtefælles konto

5) 18. oktober 2007 GBP 54.980 DKK 588.665,36 overført fra sagsøgers svigerforældres konto.

Overførsel 1) i 2005 fra sagsøgers engelske sagsøgers konto kr. 863.800 er del af provenu hidrører fra salg med skæringsdag 31. januar 2006 af ejendommen Y4-adresse bilag 5. Allerede fordi overførslen sker fra en konto tilhørende sagsøger til en anden konto tilhørende sagsøger er det uberettiget at anse beløbet for en skattepligtigindtægt.

Overførsel 2) i 2005 fra sagsøgers svigermor KS kr. 550.850 er en overførsel bestemt til sagsøgers ægtefælle VA. Beløbet var oprindelig ydet som lån til VA af hendes forældre og anvendt til køb af ejendommen Y5-adresse, som tjente som bolig for VA og hendes første ægtefælle. Ved bodelingen bilag 6 blev det aftalt, at beløbet skulle tilbagebetales til sagsøgers svigerforældre. Herefter blev beløbet givet som gave til sagsøgers ægtefælle. Da beløbet hidrører fra sagsøgers svigerforældre er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte det hos sagsøger. Hvis beløbet anses for ydet til sagsøger skal afgørelsen hjemvises til beregning af gaveafgift.

Det bemærkes, at SKAT har anerkendt af en overførsel 24. oktober 2005 fra sagsøgers ægtefælles advokater G4 Solicitots var overførsel af provenu fra salget af Y5-adresse, som blev solgt med skæringsdag 24. oktober 2016.

Overførsel 3) i 2006 fra sagsøgers svigermor var provenu fra sagsøgers ægtefælles og sagsøgers realisation af aktiver i England. Da beløbet hidrører fra sagsøgers svigerforældre er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte det hos sagsøger. Hvis beløbet anses for ydet til sagsøger skal afgørelsen hjemvises til beregning af gaveafgift.

Overførsel 4) i 2006 fra sagsøgers ægtefælle var provenu fra sagsøgers ægtefælles og sagsøgers realisation af aktiver i England. Da beløbet hidrører fra sagsøgers ægtefælle er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte det hos sagsøger. Hvis det ikke anses for et lån fra sagsøgers ægtefælle til sagsøger er det en gaveafgiftsfri gave mellem ægtefæller.

Overførsel 5) i 2007 fra sagsøgers svigermor var opsparing foretaget til fordel for hendes børnebørn. Sagsøger modtog beløbet og anvendte det løbende på betalinger for skoler o.l. til børnebørnene. Da beløbet hidrører fra sagsøgers svigerforældre er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte det hos sagsøger. Hvis beløbet anses for ydet til sagsøger skal afgørelsen hjemvises til beregning af gaveafgift.

Sagsøgtes synspunkter om manglende bevisværdi af den af sagsøger fremlagte dokumentation for pengestrømmenes oprindelse kan ikke tiltrædes. Hvis adgangen til at ændre skatteansættelsen ikke er forældet, må sagsøger være berettiget til en vis bevislettelse under hensyn til vanskeligheden ved efter så mange år at fremskaffe dokumentation for pengestrømme. Det bør i den forbindelse tillægges vægt, at dokumentationen er fremskaffet af sagsøger på grundlag af rettens vejledning under retsmøde 3. maj 2016, hvor retten afviste at give editionspålæg til sagsøgers engelske pengeinstitut og solicitor samt sagsøgers ægtefælles engelske pengeinstitut og solicitor som begæret af sagsøger i processkrift 2.

Ad 3

Under sagen er efter editionspålæg overfor sagsøgers daværende arbejdsgiver G8 begæret af sagsøger i processkrift 1 remlagt dokumentation for at sagsøger i 2006 er beskattet i Schweiz af sin Schweiziske lønindkomst. Der er videre fremlagt dokumentation for, at denne lønindkomst i 2006 udgjorde CHF 141.950 jf. bilag 9. Der er videre fremlagt dokumentation bilag 10-14 for at arbejdsgiver G8 har indeholdt og afregnet schweizisk skat.

Der kan gives følgende oversigt

Oversigt over skat indeholdt i løn 2007 fra G8

I medfør af ligningslovens § 33 A skal lønindkomst i 2006 fra Schweizisk kilde ikke beskattes i Danmark.

Anbringender 

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres principalt gældende,

at fristen for genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse 2005-2007 var udløbet 25. juni 2012 jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1,

at der ikke i sagen er grundlag for at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, subsidiært

at SKAT ikke har godtgjort at være kommet i besiddelse af de oplysninger om sagsøger, som dannede grundlag for afgørelse af 26. juli 2012, senere end 25. december 2011.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres subsidiært gældende,

at hverken overførsel 14. februar 2005 af kr. 863.800 eller 4. november 2005 af kr. 5.550.850 var skattepligtig indkomst for sagsøger i 2005,

at hverken overførsel 26. juni 2006 af kr. 323.212 eller 20. juli 2006 af kr. 436.122 var skattepligtig indkomst for sagsøger i 2006,

at overførsel 18. oktober 2007 af kr. 586.281 ikke var skattepligtig indkomst for sagsøger i 2007,

at der ikke er grundlag for skønsmæssigt at ansætte sagsøger som skattepligtig i 2006 af yderligere lønindkomst kr. 678.141 fra arbejdsgiver i Schweiz, når det ved bilag 9 er dokumenteret, at sagsøger blev beskattet i Schweiz af lønindkomst fra Schweizisk kilde og

at Sagsøger kan påberåbe sig ligningslovens § 33 A med den virkning, at hans lønindkomst for 2006 fra Schweizisk kilde ikke beskattes i Danmark,

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres gældende,

at Sagsøgers skatteansættelse for 2005-2007 bør hjemvises til fornyet ligning for at vurdere, om sagsøger skal gaveafgiftsbeskattes af overførslerne fra hans svigermor og for at vurdere, om sagsøger kan påberåbe sig ligningslovens § 33 A i relation til lønindkomst fra Schweizisk kilde.

"

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 1. november 2016 anført følgende:

"....

2. Sagens temaer 

Sagen angår tre spørgsmål.

Det ene spørgsmål er, om sagsøgeren i henhold til ligningslovens § 33 A er berettiget til lempelse i lønindkomst, erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold perioden fra januar 2006 - november 2006. Sagsøgeren er først fremkommet med dette synspunkt i sit påstandsdokument af 5. oktober 2016.

Sagens andet spørgsmål er, hvorvidt fem indsætninger på sagsøgerens konto i F1-bank henholdsvis den 14. februar 2005, den 4. november 2005, den 26. juni 2006, den 20. juli 2006 og den 18. oktober 2007 er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. De fem indsætninger udgør henholdsvis kr. 863.800,-, kr. 550.850,-, kr. 323.212,37, kr. 436.121,82 og kr. 586.281,22, eller i alt kr. 2.760.265,41.

Endelig er sagens tredje spørgsmål, om skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været berettiget til ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for de indkomst år, de to førstnævnte spørgsmål angår, det vil sige indkomstårene 2005-2007.

3. Løn for perioden januar-november 2006, lempelse efter ligningslovens § 33 A 

Sagsøgeren erhvervede den 1. september 2004 en lejlighed beliggende Y1-adresse. Sammen med sin ægtefælle og deres fælles søn IL flyttede han ind i lejligheden og blev tilmeldt på adressen i CPR-registreret den 14. september 2004.

Sagsøgeren købte den 26. februar 2006 en ejendom beliggende Y2-adresse. Han blev sammen med sin familie tilmeldt adressen i CPR-registret den 27. februar 2006.

Der er i sagen enighed om, at sagsøgeren har været registret i CPR-registret med en dansk bopæl indtil den 24. november 2010, hvor han fraflyttede landet. Der er også enighed om, at sagsøgeren har ejet fast ejendom i Danmark i hele perioden.

Sagsøgeren blev ved ansættelseskontrakt af den 11. januar 2006 (bilag 3) ansat i selskabet G6 som "Broker" (pkt. 2 (a). Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a., jf. punkt 2 (a) (i), (bilag 3 side 2), at sagsøgerens månedlige løn skulle udgøre 13.000 CHF med mulighed for opnåelse af bonus mv.

Af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 23, fremgår bl.a.:

"Det fremgår af sagen, at SKAT har modtaget oplysninger om, at der er overført penge til klageren fra udlandet. SKAT har gennemgået oplysningerne og på den baggrund indkaldt dokumentation vedrørende nogle af overførslerne.

SKAT anmodede i brev af 14. januar 2011 blandt andet om dokumentation og redegørelse for overførslerne, herunder oplysning om, hvorfra overførslerne kom, og hvad de vedrørte. SKATs seneste anmodning om oplysninger vedrørende overførslerne er dateret den 14. februar 2012, hvor SKAT på ny rykkede for indsendelse af dokumentation for selvangivet løn og betalt skat til Schweiz, modtaget og tilbagebetalt lån fra arbejdsgiver, bonus mv.

I perioden 14. januar 2011 til 14. februar 2012 har SKAT løbende rykket for indsendelse af materiale, ligesom SKAT har indkaldt materiale fra pengeinstitut og klageren arbejdsgiver. SKAT har endvidere haft telefonmøde med klagerens arbejdsgiver den 14. marts 2012."

Ved agterskrivelse af 25. juni 2012 (bilag G) varslede SKAT en forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2006 med bl.a. kr. 678.141,-, idet sagsøgeren ikke havde selvangivet løn for perioden januar-november 2006.

Som begrundelse for forhøjelsen anførte SKAT, jf. bilag G side 7, øverste afsnit, at:

"Det vurderes på grundlag af ansættelseskontrakten og fordi, der kun er lønoplysninger for december 2006 fra G8, at der for perioden januar-november 2006 er udbetalt løn for i alt 13.000 CHF x 11 mdr. = 143.000 CHF eller svarende til (474,2245) 678.141kr."

Vedrørende sagsøgerens mulighed for at opnå lempelse af beskatningen af lønindkomsten anførte SKAT i agterskrivelsen (bilag G side 7, 6. -8. afsnit), at:

"Du er i henhold til kildeskattelovens § 1 fuld skattepligtig til Danmark, da du har bopæl her.

En eventuel dobbeltbeskatning af indkomsten kan løses i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz, (bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 og bekg. af protokol af 11. marts 1997 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz) eller reglerne i ligningslovens § 33 og § 33 A.

Du har ikke dokumenteret dit ophold i Schweiz, og du har endvidere ikke dokumenteret at have selvangivet og betalt skat til Schweiz, hvorfor indkomsten på det foreliggende grundlag medregnes til Danmark uden godskrivning af eventuelt betalt skat i Schweiz."

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren gældende, at der ikke skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4, idet han i den omhandlede periode havde permanent adresse og arbejdstilladelse i Schweiz. Han gjorde også gældende, at han i perioden betalte schweizisk skat (bilag 1, side 9).

Landsskatteretten fandt, at sagsøgeren skulle beskattes af lønindtægten i januar-november 2006, jf. bilag 1, side 13. Landsskatteretten udtalte, at:

"Det fremgår af sagen, at klageren arbejdede for G5 i Schweiz i perioden januar-november 2006. Da klageren i samme periode var fuldt skattepligtig til Danmark, og idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er betalt skat i Schweiz af lønindtægten, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig her i Danmark af lønindtægt for perioden. Retten kan tilslutte sig den af SKAT foretagne beregning af lønindtægt for perioden."

I sit påstandsdokument har sagsøgeren som nævnt som et nyt anbringende gjort gældende, at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgerens anbringende om, at han er berettiget til lempelse i den omhandlede lønindkomst i henhold til ligningslovens § 33 A ikke kan føre til, at han skal have medhold i sin principale påstand.

Sagsøgerens principale påstand er, at hans indkomster i de tre omhandlede indkomstår skal "nedsættes til det selvangivne". For så vidt angår lønindkomsten er hans påstand altså, at hans indkomst for indkomståret 2006 skal nedsættes med 678.141 kr.

I hans påstandsdokument, side 5, er hans anbringende til støtte for hans principale påstand, at lønnen er beskattet i Schweiz, og at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A, jf. nærmere herom nedenfor, forudsætter, at skatteyderen er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1. Skatteministeriet er enig i, at han i indkomståret 2006 var fuldt skattepligtig til Danmark.

Når sagsøgeren således var fuldt skattepligtig til Danmark, skal lønnen medregnes til hans indkomst for indkomståret 2006, jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens §4.

Den omstændighed, at sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 33 A måtte være berettiget til lempelse for en eventuel beskatning af lønnen i Schweiz indebærer ikke, at indkomsten ikke skal medregnes til skatteansættelsen i Danmark, jf. statsskattelovens § 4. I givet fald indebærer det alene, at den i Danmark beregnede indkomstskat skal nedsættes (lempes) i overensstemmelse § 33 A.

Sagsøgerens anbringende om lempelse kan derfor under ingen omstændigheder føre til, at hans skatteansættelse for indkomståret 2006 skal nedsættes, således som hans principale påstand er udtryk for.

Skatteministeriet gør i øvrigt gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at han i medfør af ligningslovens § 33 A er berettiget til lempelse i den omhandlede lønindkomst. Dette anbringende gælder også i relation til hans subsidiære hjemvisningspåstand i hans påstandsdokument, side 1, jf. påstandsdokumentet, side 5, sidste afsnit.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at han er berettiget til den påberåbte lempelse, jf. UfR 2004.1516 H om skattemæssige fradrag i indkomsten generelt og SKM2013.85.BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen havde bevist, at han var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. pkt., der som nævnt ovenfor kun finder anvendelse for fuldt skattepligtige i Danmark, har følgende ordlyd:

"Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst."

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at indkomstskatten i Danmark af en erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, under nærmere angivne betingelser, kan nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Det er en betingelse for lempelse, at sagsøgeren kan dokumentere, at han har opholdt sig uden for Danmark i mindst 6 måneder. Opholdet skal være uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at han opfylder opholdsbetingelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Sagsøgeren har således ikke bevist, at hans ansættelse i selskabet G6 (bilag

3) var udtryk for et "ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage", jf. f.eks. SKM2013.85.BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen havde ført dette bevis. På intet tidspunkt under sagens forløb har han fremlagt noget som helst, der nærmere kan belyse, om opholdsbetingelsen er opfyldt. Herunder har han ikke fremlagt dokumentation for boligmulighed, kalenderoptegnelser, arbejdsplaner, flybilletter m.v. Sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark, herunder havde han fast ejendom i Y3-by, hvor han var tilmeldt sammen med sin ægtefælle og deres fælles barn IL.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at den omhandlede lønindkomst er skattepligtig til Schweiz, herunder har han ikke fremlagt bevis for, at han har selvangivet indkomsten og betalt skat heraf i Schweiz.

Bilag 9-14 Lohnausweis für die Steuererklärung og Quellensteuer-Abrechnung 2006 beviser ikke, at sagsøgeren har betalt skat til Schweiz for udført arbejde,.

Sagsøgeren er i Processkrift A opfordret (2) til, som dokumentation for at han har betalt skat til Schweiz, at fremlægge attester herom fra de schweiziske myndigheder. Denne opfordring har sagsøgeren ikke imødekommet.

Sammenfattende har sagsøgeren således ikke bevist, at han opfylder betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 33 A, stk. 1. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte sagsøgerens samlede indkomstskat, herunder ikke under en hjemvisning af sagen i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand.

4. Pengeoverførslerne 

Al indkomst er skattepligtig, medmindre den konkret er undtaget fra skattepligten. Det følger af statsskattelovens §§ 4 og 5.

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren over en periode på ca. 3 år til sin bankkonto har fået indsat 5 store beløb på i alt kr. 2.760.265,41, dels fra nærtstående, nemlig fra sin ægtefælle og svigermor, dels fra sin egen konto i England, har han som udgangspunkt bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, jf. UfR 2009.163 H.

Hans bevisbyrde er skærpet, fordi indsætningerne kommer fra nærtstående, fordi han har afgivet skiftende oplysninger om, hvad indsætningerne vedrører, jf. f.eks. UfR 1998.898 H, og fordi hans påstand om, at indsætningerne fra ægtefællen og svigermoderen er gaver først fremkom i påstandsdokumentet af 5. oktober 2016.

Sagsøgeren har ikke bevist sin påstand om, at indsætningerne er undtaget fra skattepligten.

I sagen er der således ingen objektive kendsgerninger, der støtter hans oplysninger, herunder hans nyeste forklaring i påstandsdokumentet om, at fire af indsætningerne er gaver. I UfR 2009.476/2 H var skatteyderens forklaringer, vidneforklaringer m.v., der ikke var støttet af objektive kendsgerninger, ikke bevis for, at skatteyderen havde optaget lån, der havde kunnet finansiere hans privatforbrug.

Overførslen den 4. november 2005 (kr. 550.850,-)

Den 4. november 2005 blev der indsat kr. 550.850,- på sagsøgerens konto i F1-bank. Af oplysningerne fra F1-bank fremgår, at pengene er overført fra "Mrs. KS". Overførslen er forsynet med posteringsteksten "Payment X2" (bilag 25).

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren gældende, at det indsatte beløb stammer fra midler, der blev frigjort i forbindelse med et hussalg i England, jf. bilag D, side 5. Sagsøgeren har ikke oplyst hvilket hus, der skulle være solgt.

Sagsøgeren ændrede i stævningen ændret sin oplysning om, hvorfra beløbet stammer. På side 3, 3. afsnit, gjorde han gældende, at beløbet er en gave fra KS (sagsøgerens svigermoder) til hendes datter (VA), der er sagsøgerens ægtefælle.

I hans påstandsdokumentet, side 3, er denne oplysning fastholdt. Flere steder i hans påstandsdokument er størrelsen af den omstridte indsætning angivet forkert. Det rigtige beløb er kr. 550.850,- (jf. Landsskatterettens afgørelse bilag 1, side 1).

Sagsøgeren har uddybende oplyst, at indsætningen svarer til det beløb, som hans ægtefælle og hendes tidligere mand, jf. bodelingsoverenskomsten (bilag 6), skulle tilbagebetale til sagsøgerens svigermoder i forbindelse med parrets skilsmisse. Beløbet skulle herefter være givet i gave til sagsøgerens ægtefælle.

Det bestrides, at sagsøgeren har bevist, at det indsatte beløb er en gave.

Posteringteksten i kontoudskriften (bilag 25), "Payment X2", støtter ikke sagsøgerens oplysninger.

Den fremlagte bodelingsoverenskomst (bilag 6) er udateret og uunderskrevet. Det er derfor ikke bevist, at bodelingsoverenskomsten overhovedet er indgået.

Lægges det til grund, at bodelingsoverenskomsten vitterlig er indgået, beviser det forhold, at det fremgår af overenskomsten pkt. 2.3.d., at parterne skal tilbagebetale et lån til Mr. og Mrs. KS ikke, at sagsøgerens svigermoder den 4. november 2005 har givet datteren lånebeløbet som gave, eller at indsætningen på sagsøgerens konto skulle hidrøre herfra.

Der er ikke udarbejdet et gavebrev, der beviser, at sagsøgerens svigermoder gav beløbet som en gave til datteren.

Beløbet er indsat på sagsøgerens og ikke datterens konto uden på nogen måde at være adskilt fra hans formue, jf. UfR 2010.415/2 H. Det er heller ikke bevist, at sagsøgeren har videreoverført pengene til hans ægtefælle.

En gave, der er omfattet af boafgiftslovens § 23, er afgiftspligtig. Der er ubestridt ikke indgivet gaveanmeldelse eller betalt gaveafgift af det indsatte beløb.

Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen af de kr. 550.850,- på hans bankkonto er en gave til VA er altså ikke støttet af objektive kendsgerninger. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, jf. UfR 2009.476/2 H.

For det tilfælde, at han ikke får ret i sit synspunkt om, at indsætningen er en gave fra sagsøgerens svigermor til datteren, gør sagsøgeren subsidiært gældende, at der er tale om en gave til ham selv.

På samme måde som for så vidt angår hans principale anbringende om gave til datteren har han heller ikke bevist, at indsætningen er en gave til ham selv. Den er der nemlig heller ingen objektive kendsgerninger, der støtter.

Overførslen den 26. juni 2006 (kr. 323.212,-)

Der blev den 26. juni 2006 indsat kr. 323.212,- på sagsøgerens konto i F1-bank. Af oplysningerne fra F1-bank fremgår, at pengene er indsat af "Mrs. KS". Indsætningen er forsynet med posteringsteksten "Payment X3" (bilag25).

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren gældende, at det indsatte beløb stammer fra midler, der blev frigjort i forbindelse med et hussalg i England, jf. bilag D, side 5. Sagsøgeren har ikke oplyst hvilket hus, der skulle være solgt.

I stævningen har sagsøgeren på side 3, 4. afsnit gjort gældende at indsætningen er en overførsel fra KS til hendes datter (VA), der er sagsøgerens ægtefælle.

I sit påstandsdokument er sagsøgeren fremkommet med en tredje forklaring på, hvorfra det indsatte beløb stammer. Det fremgår af påstandsdokumentet side 3, 4. afsnit, at:

"Overførsel 3) i 2006 fra sagsøgers svigermor var provenu fra sagsøgers ægtefælles og sagsøgers realisation af aktiver i England."

Flere steder i hans påstandsdokument er størrelsen af den omstridte indsætning angivet forkert. Det rigtige beløb er kr. 323.212,-, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side 1.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at beløbet stammer fra hans og ægtefællens salg af aktiver i England. Han har ikke bevist hvilke aktiver, der skulle være solgt. Der foreligger rent faktisk intet som helst objektivt om, at der skulle være solgt aktiver, herunder hvilke.

Det er heller ikke bevist, at et eventuelt salg har medført et provenu på det betydelige beløb.

Det hænger ikke sammen, at det skulle være sagsøgerens svigermor, der angiveligt har overført beløbet til sagsøgeren, når det skulle være sagsøgerens og hans ægtefælles aktiver, der angiveligt skulle være solgt.

Posteringsteksten i kontoudskriften (bilag 25), "Payment X3", støtter ikke sagsøgerens oplysninger.

Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen af de kr. 323.212,- på hans bankkonto stammer fra salg af aktiver er altså ikke støttet af objektive kendsgerninger. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, jf. UfR 2009.476/2 H.

For det tilfælde, at han ikke får ret i sit synspunkt om, at indsætningen er et provenu fra salg af aktiver, gør sagsøgeren subsidiært gældende, at der er tale om en gave til ham selv.

På samme måde som for så vidt angår hans principale anbringende om indsætningen på kr. 549.065,-, jf. ovenfor, har han heller ikke bevist, at denne indsætning er en gave til ham.

Overførslen den 20. juli 2006 (kr. 436.122,-)

Den 20. juli 2006 blev der overført kr. 436.122,- til sagsøgerens konto i F1-bank. Af oplysningerne fra F1-bank fremgår, at pengene er overført fra "VA". Overførslen er forsynet med posteringsteksten "Payment X4" (bilag 25).

Sagsøgeren gjorde for Landsskatteretten gældende, at beløbet stammer fra midler, der blev frigjort i forbindelse med et hussalg i England, jf. bilag D, side 5. Sagsøgeren har ikke oplyst hvilket hus, der skulle være solgt.

I stævningen har sagsøgeren som noget nyt gjort gældende, at indsætningen udgør en del af sagsøgerens ægtefælles boslod fra hendes skilsmisse fra sin tidligere mand.

I replikken ændrede sagsøgeren på ny sin forklaring. Her gjorde han - ligesom for Landsskatteretten - gældende, at indsætningen, stammer fra midler, der blev frigjort i forbindelse med et hussalg i England.

I sit påstandsdokument har sagsøgeren endnu en ny forklaring, hvorefter det indsatte beløb angiveligt er provenu fra hans og ægtefællens salg af aktiver i England, jf. påstandsdokumentet side 3, 5. afsnit.

Flere steder i hans påstandsdokument er størrelsen af den omstridte indsætning angivet forkert. Det rigtige beløb er kr. 436.122,-, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side1.

Posteringsteksten i kontoudskriften (bilag 25), "Payment X4", støtter ikke sagsøgerens oplysninger.

Som bilag 23 har sagsøgeren fremlagt en oversigt fra ægtefællens konto i pengeinstituttet F3-bank i perioden fra 2005-2007. Bilaget dokumenterer ikke, at beløbet kommer fra salg af hans og ægtefællens aktiver, herunder ikke hvilke aktiver, og at et salg gav et provenu på det betydelige beløb.

Bilag 24 er en skrivelse fra F3-bank til sagsøgeren om de fremsendte kontooversigter (bilag 23). Heller ikke dette bilag beviser, at pengene kommer fra salg af aktiver.

Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen af de kr. 436.122,- på hans bankkonto stammer fra salg af aktiver er altså ikke støttet af objektive kendsgerninger. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, jf. UfR 2009.476/2 H.

For det tilfælde, at han ikke får ret i sit synspunkt om, at indsætningen er et provenu fra salg af aktiver, gør sagsøgeren subsidiært gældende, at der er tale om en gave til ham selv.

På samme måde som for så vidt angår hans principale anbringende om indsætningen på kr. 550.850,-, jf. ovenfor, har han heller ikke bevist, at denne indsætning er en gave til ham.

Overførslen den 18. oktober 2007 (kr. 586.281,-)

Den 18. oktober 2007 blev der overført kr. 586.281,- til sagsøgerens konto i F1-bank. Af oplysningerne fra F1-bank fremgår det, at pengene er overført fra "KM and KS". Overførslen er forsynet med posteringsteksten "Payment X5" (bilag 25).

Sagsøgeren hævder principalt, at indsætningen vedrører en gave fra hans svigermor, KS, til hendes 3 børnebørn IA, IJ og IL.

Flere steder i hans påstandsdokument er størrelsen af den omstridte indsætning angivet forkert. Det rigtige beløb er kr. 586.281,-, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side1.

Der foreligger ikke i forbindelse med overførslen noget gavebrev, hvorefter fru KS giver de tre børn gaver.

Der foreligger heller ingen dokumenter eller andet, der viser, hvor store gaver de tre børn fik hver især.

Fru KSs erklæring af 16. november 2011 (bilag E) er lavet til brug for skattesagen, der startede allerede ved, at SKAT den 14. januar 2011 bad sagsøgeren dokumentere og redegøre for overførsler fra Storbritannien, jf. bilag G side 14. Erklæringen har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.

Hertil kommer, at indholdet af erklæringen ikke stemmer overens med de faktiske omstændigheder ved indsætningen. Det fremgår af erklæringen, at gaverne blev givet i perioden 1996-2004, og at pengene blev overført til Danmark i forbindelse med sagsøgerens tilflytning til landet, dvs. i 2004. Dette passer ikke med, at overførslen først fandt sted den 18. oktober 2007, jf. bilag 25.

Der foreligger heller ingen dokumentation for, at de tre børn har fået gaverne.

Pengene blev indsat på sagsøgerens konto uden på nogen måde at være adskilt fra hans formue, jf. UfR 2010.415/2 H.

Af bogføringsteksten fremgår ikke, at der er tale om gaver til IA, IJ og IL.

Der er ikke fremlagt bevis for, at børnene efterfølgende har fået pengene. Tværtimod fremgår det af IA og IJs skatteoplysninger, at der i perioden fra 2007-2010 maksimalt var indberettet et indestående på henholdsvis kr. 5.038,- og kr. 3.305,- (bilag F, side 1-8), mens det fremgår af ILs skatteoplysninger, at han først fik en bankkonto i 2009, og at der i perioden 2009-2010 var indberettet et indestående på kr. 3.107,- (bilag F, side 912).

Gaverne er ubestridt afgiftspligtige, jf. boafgiftslovens § 22. De er ikke anmeldt som gaver til myndighederne. Der er ikke betalt gaveafgift.

Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen af de kr. 586.281,- på hans bankkonto er gaver til IA, IJ og IL er altså ikke støttet af objektive kendsgerninger. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, jf. UfR 2009.476/2 H.

For det tilfælde, at sagsøgeren ikke får ret i sit synspunkt om, at indsætningen er en gave fra hans svigermor til de tre børn, gør han subsidiært gældende, at der er tale om en gave til ham selv.

På samme måde som for så vidt angår hans principale påstand om gave til de tre børn har han heller ikke bevist denne påstand. Den er der nemlig heller ingen objektive kendsgerninger, der støtter.

Overførslen fra sagsøgerens egen konto den 14. februar 2005 (kr. 863.800,-)

Den 14. februar 2005 blev der indsat kr. 863.800,- på sagsøgerens konto i F1-bank. Af oplysningerne fra F1-bank fremgår, at pengene er overført fra "Mr. A, Y4-adresse". Overførslen er forsynet med posteringsteksten "Payment X1" (bilag 25).

Flere steder i hans påstandsdokument er størrelsen af den omstridte indsætning angivet forkert. Det rigtige beløb er kr. 863.800,- jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side1.

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren gældende, at beløbet stammer fra midler, der blev frigjort i forbindelse med et hussalg i England, jf. bilag D, side 5. Beløbet skulle angiveligt være provenu fra salget af ejendommen beliggende Y4-adresse, der skulle være solgt med skæringsdag den 31. januar 2006, jf. stævningen side 3.

Ejendommen overtog sagsøgeren ved skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle, jf. bilag 4 side 2.

Posteringsteksten i kontoudskriften (bilag 25), "Payment X1", støtter ikke sagsøgerens oplysning om, at pengene kommer fra salg af et hus.

Sagsøgerens bodelingsoverenskomst (bilag 4) dokumenterer ikke, at sagsøgeren har videresolgt det hus, som han overtog i forbindelse med sin skilsmisse i England. Det fremgår blot af overenskomstens pkt. 2, at sagsøgerens tidligere ægtefælle skulle overdrage hendes rettigheder over ejendommen til sagsøgeren.

Udskriften fra hjemmesiden www.....co.uk (bilag 5) dokumenterer hverken, at sagsøgeren har solgt ejendommen, eller hvilket provenu, han måtte have oppebåret ved et eventuelt salg af ejendommen.

Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen af de kr. 863.800, på hans bankkonto kommer fra hans salg af en ejendom, er altså ikke støttet af objektive kendsgerninger. Forklaringen kan derfor ikke lægges til grund, jf. UfR 2009.476/2 H.

Sagsøgeren har ikke i sagen gjort gældende endsige dokumenteret, at beløbet er indtjent inden sagsøgeren den 14. september 2004 blev fuld skattepligtig til Danmark. Skatteministeriet bestrider således, at sagsøgeren har godtgjort, at det indsatte beløb er den skattepligtige indkomstopgørelse uvedkommende.

5. Ekstraordinær genoptagese - skatteforvaltningslovens § 27 

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende et varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat (en agterskrivelse), senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT varslede først den omstridte ansættelse i agterskrivelse af 25. juni 2012, jf. bilag G, dvs. senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, idet de omtvistede indkomstår er 2005-2007.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, giver imidlertid skattemyndighederne adgang til at foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Sagsøgeren har i perioden 2005-2007 fået indbetalt betydelige beløb på sin konto, og den manglende selvangivelse af disse indtægter er i sig selv mindst groft uagtsomt.

Sagsøgeren har endvidere undladt at selvangive sin lønindtægt for januar - november 2006. Manglende selvangivelse af denne lønindtægt er også i sig selv mindst groft uagtsomt.

Betingelsen for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt. Det bestrider sagsøgeren heller ikke.

Det er ydermere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er iagttaget. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 [...]" (min understregning)

Reaktionsfristen i § 27, stk. 2 begynder ikke at løbe, førend SKAT - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, jf. herved f.eks. SKM2012.168.ØLR, SKM2014.335.VLR og SKM2014.683.VLR.

Det følger således også af forarbejderne til skatteforvaltningsloven (FT 1998-99, Tillæg A, side 4563), at skattemyndighederne ikke må fremsende agterskrivelse, førend myndighederne er i besiddelse af det fornødne grundlag for den varslede ændring:

"Efter forslaget til § 34, stk. 1 udløber den almindelige frist for myndighedernes adgang til at varsle en forhøjelse af en skatteansættelse som hidtil den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Den varsling, der skal foretages inden for fristen, er den "agterskrivelse", den kommunale skattemyndighed efter § 3, stk. 4 i skattestyrelsesloven skal sende i tilfælde, hvor myndigheden påtænker at foretage en skatteansættelses på et andet grundlag end selvangivet, eller påtænker at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives.

[...]

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndighederne på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig." (min understregning)

SKAT anmodede ved brev af 14. februar 2012 (bilag 2, side 1) sagsøgeren om, at sende materiale for perioden 205-2009. SKAT skriver i brevet (bilag 2, side 1):

"Vi har bedt dig om at sende os materiale for 2005-2009. Vi har ikke fået materialet og beder dig derfor om at sende følgende materiale:

(...)."

Videre skriver SKAT i brevet (bilag 2, side 3):

"Vi behandler din opgørelse af skat, fordi du har overført penge fra udlandet.

Vi beder dig sende materialet, så vi har det senest den 5. marts 2012. Husk at skrive cpr nr. på."

Sagsøgeren fremsendte ikke det materiale, SKAT anmodede om. Det er derfor først efter udløbet af fristen for SKATs sidste materialeindkaldelse, den 5. marts 2012 (bilag 2, side 3), at SKAT havde det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse på baggrund af indsætningerne på sagsøgerens konto, jf. SKM2012.168.ØLR. I afgørelsen udtalte landsretten, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra den dag, hvor den af skattemyndigheden fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation var udløbet, uden at dokumentationen var fremlagt.

For så vidt angår sagsøgerens lønindkomst for januar-november 2006 havde SKAT først efter SKATs telefonmøde med sagsøgerens arbejdsgiver den 14. marts 2012 (bilag B, side 2, og bilag C) det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse, idet arbejdsgiveren på telefonmødet oplyste SKAT, jf. bilag C, at han grundet fortrolighedshensyn ikke kunne give SKAT yderligere oplysninger omkring sagsøgerens indkomst- og skatteforhold.

Det er først på dette tidspunkt, at SKAT fik tilstrækkelig grund til at betvivle sagsøgerens oplysninger, og dermed tilstrækkelig grund til at varsle en ændring af sagsøgerens skatteansættelse. Der var derfor først på dette tidspunkt, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 begyndte at løbe, jf. SKM2014.214.ØLR.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte altså tidligst at løbe henholdsvis den 5. marts 2012 og den 14. marts 2012. Da SKATs forhøjelse blev varslet ved agterskrivelsen af 25. juni 2012 (bilag G), er varslet afgivet inden udløbet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse 

1. Indledende bemærkninger om fuld skattepligt og globalindkomst

Det er for retten ubestridt, at A i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 var fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Statsskattelovens § 4 fastslår globalindkomstprincippet, hvorefter en fuldt skattepligtig persons samlede årsindtægter er skattepligtige, uanset om indtægterne hidrører fra Danmark eller fra udlandet.

Af statsskattelovens § 5 følger, at der i indkomsten ikke medregnes fortjeneste ved salg af den skattepligtiges aktiver, medmindre disse er erhvervet som led i næring eller i spekulationsøjemed. Endvidere er gaver ikke undergivet indkomstbeskatning.

For lønindkomst opnået af en fuldt skattepligtig person ved ophold i udlandet, kan indkomstskatten under de i ligningslovens § 33A anførte betingelser lempes på grundlag af den indkomstskat, der er betalt i det land, hvor lønindkomsten er erhvervet.

2. Pengeoverførslerne fra udlandet

Retten bemærker indledningsvis, at posteringsteksterne "Payment [...]-[...]" vedrørende de fem overførsler fra udlandet i 2005-2007, som skal vurderes i denne sag, ikke i sig selv taler for, at beløbene er skattepligtige. Således har SKAT også anset overførslen med posteringsteksten "Payment X8" den 24. oktober 2005 fra G4 Solicitors af modværdien af 132.518 GBP til As konto i F1-bank for at vedrøre et hussalg.

2.1 - Overførslen den 14. februar 2005 (modværdi af 80.000 GBP)

Efter bevisførelsen vedrørende overførslen den 14. februar 2005 af modværdien af 80.000 GBP lægger retten til grund, at A belånte ejendommen Y4-adresse med henblik på at kunne betale sin tidligere hustru og sin datter de beløb, der var fastsat i Amended Consent Order af 19. januar 2004, at han i januar 2005 solgte ejendommen for 410.000 GBP, og at han herefter fra sin konto i England til sin konto i F1-bank den 14. februar 2005 overførte 80.000 GBP fra hans nettoprovenu vedrørende salget af Y4-adresse.

Retten finder det herefter bevist, at pengeoverførslen vedrørte midler af den i statsskattelovens § 5, litra a, nævnte karakter, som ikke skal henregnes til As indkomst i skatteåret 2005.

2.2 - Overførslen den 4. november 2005 (modværdi af 50.000 GBP)

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte VAs forklaring om, at As kontonr. X6 i F1-bank også blev benyttet som hendes konto. Beløb tilhørende hende kan derfor være indsat på kontoen uden at disse beløb skal henregnes til As indkomst eller personlige formue.

Vedrørende pengeoverførslen den 4. november 2005 af modværdien af

50.000 GBP har VA forklaret, at dette beløb modsvarer det løbende lån på 50.000 GBP, som hendes forældre havde ydet hende ved hendes første køb af fast ejendom i 1990'erne. Beløbet var tilbagebetalt til forældrene i forbindelse med salget af Y5-adresse, som hun havde ejet sammen med sin tidligere ægtefælle, og forældrene overførte herefter på ny beløbet til hende. Retten finder, at denne forklaring er bestyrket af den nære tidsmæssige sammenhæng mellem salget af Y5-adresse den 24. oktober 2005 og overførslen af modværdien af 50.000 GBP til kontonr. X6 i F1-bank den 4. november 2005.

Det er derfor bevist, at overførslen af modværdien af 50.000 GBP til kontonr. X6 i F1-bank den 4. november 2005 ikke er skattepligtig indkomst for A.

2.3 - Overførslen den 26. juni 2006 (modværdi af 29.980 GBP)

As og VAs forklaringer om, at pengeoverførslen på 323.212 kr. den 26. juni 2006 (modværdi af 29.980 GBP) hidrørte fra salg af en bil og møbler, der havde tilhørt VA, og som havde befundet sig ved hendes og hendes tidligere ægtefælles ejendom Y5-adresse, der blev solgt den 24. oktober 2005, støttes ikke af nogen objektive oplysninger. Retten finder ikke VAs forklaring om, at hun overlod salget af aktiver for et så betydeligt beløb til sin mor, uden at gøre sig bekendt med salgsaftaler og øvrige omstændigheder, for troværdig. Retten finder det heller ikke bevist, at pengeoverførslen, der skete fra en konto i England tilhørende Mrs. KS, var en gave til A fra hans svigermor.

Retten finder således, at det overførte beløb må anses som en skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

2.4 - Overførslen den 20. juli 2006 (modværdi af 39.980 GBP)

På grundlag af kontoudskriften vedrørende VAs konto i F3-bank, England, hvorfra der blev hævet 40.000 GBP den 20. juli 2006, finder retten det bevist, at pengeoverførslen af modværdien af 39.980 GBP, som blev indsat på kontonr. X6 i F1-bank den 20. juli 2006, var en overførsel af VAs opsparede midler fra hendes konto i England til den konto i As navn, som hun anså for deres fælles konto.

Der er derfor ikke grundlag for at anse A for skattepligtig af det overførte beløb.

2.5 - Overførslen den 18. oktober 2007 (modværdi af 54.980 GBP)

As forklaring om hans løbende anvendelse pengeoverførslen på 588.665,36 kr. (modværdi af 54.980 GBP) fra KM og KS den 18. oktober 2007 til betaling for privatskoler mv. for hans og VAs fællesbarn og for VAs to særbørn, støttes ikke af nogen objektive oplysninger. Forklaringen modsiges af det forhold, at der som anført i Landsskatterettens sagsfremstilling blev hævet 500.000 kr. fra kontoen den 21. november 2007, og A har ikke til sagen fremlagt det excel-ark, hvor han ifølge sin forklaring førte regnskab med, hvordan pengene løbende blev brugt på de tre børns uddannelse. Der er endvidere modstrid mellem indholdet af den erklæring fra Mrs KS, der er fremlagt i sagen, og det forhold, at overførsel af beløbet først fandt sted 3 år efter familiens flytning til Danmark. Der er heller ikke ført noget bevis for, at overførslen var en gave fra svigerforældrene til A.

Retten finder herefter, at det overførte beløb må anses som en skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

3. Løn udbetalt for arbejde i Schweiz

Der er for retten enighed om, at A var fuldt skattepligtig i Danmark i 2006. Den løn, han tjente i Schweiz i dette skatteår, skal derfor indkomstbeskattes i Danmark i medfør af statsskattelovens § 4, medmindre det må anses for godtgjort, at han har ret til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. På grundlag af oplysningerne fra As daværende arbejdsgiver, G6, anser retten det for bevist, at A blev beskattet af sin schweiziske lønindtægt i Schweiz. Det kan imidlertid ikke ved As og VAs forklaringer som ikke støttes af nogen objektiv dokumentation i form af hotelregninger eller flybilletter -, anses for bevist, at A opfyldte den opholdsbetingelse, der fremgår af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Da A således ikke har bevist, at han opfylder betingelserne for lempelse af den danske indkomstbeskatning af den løn, han tjente i Schweiz, er der ikke grundlag for tage hverken hans principale eller subsidiære påstand til følge for så vidt angår indkomstbeskatning af den løn, han tjente i Schweiz i 2006.

4. Ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27

Henset til den betydelige størrelse af de skattepligtige beløb, som A har undladt at selvangive vedrørende 2006 pengeoverførslen på 323.212 kr. svarende til modværdien af 29.980 GBP og sin schweiziske bruttolønindtægt på 678.141 kr. finder retten, at den manglende selvangivelse må tilregnes A som groft uagtsom.

Ligeledes finder retten henset til størrelsen af det skattepligtige beløb på 588.665,36 kr. svarende til modværdien af 54.980 GBP, som A undlod at selvangive vedrørende 2007, at den manglende selvangivelse må tilregnes A som groft uagtsom.

Betingelserne for at foretage ekstraordinær skatteansættelse af A for skatteårene 2006 og 2007 er således opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., løb fra det tidspunkt, hvor SKAT efter udløbet af fristen for sin sidste materialeindkaldelse hos A og efter telefonmøde med G6 i marts 2012 havde de fornødne oplysninger til at varsle en efter de da foreliggende oplysninger korrekt skatteansættelse af A i de indkomstår, som SKAT undersøgte. Varslingen blev foretaget i juni 2012, og reaktionsfristen blev således overholdt.

Samlet finder retten, at SKAT var berettiget til at foretaget ekstraordinær ansættelse af A vedrørende skatteårene 2006 og 2007.

5. Konklusion

Vedrørende skatteåret 2005 tages As principale påstand til følge, idet hans indkomst i 2005 efter bevisførelsen for retten skal fastsættes til det af ham selvangivne.

Vedrørende skatteåret 2006 er A indkomstskattepligtig af pengeoverførslen på 323.212 kr. svarende til modværdien af 29.980 GBP og sin schweiziske bruttolønindtægt på 678.141 kr., men ikke af pengeoverførslen af 436.122 kr. svarende til modværdien af 39.980 GBP. På dette grundlag hjemvises skatteansættelsen for året 2006 til fornyet ligning.

For så vidt angår skatteåret 2007 tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

6. Sagsomkostninger

Hver af parterne har for en del tabt og for en del vundet sagen, og sagens omkostninger fastsættes derfor efter bestemmelsen i retsplejelovens § 313, stk. 1. Efter en samlet vurdering af sagens forløb og udfald finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Retten har i denne forbindelse særligt lagt vægt på, at A først under sagens behandling i retten har fremlagt de oplysninger, der begrunder, dels at hans principale påstand er taget til følge vedrørende indkomståret 2005, dels at han i indkomståret 2006 ikke er anset skattepligtig af pengeoverførslen på 436.122 kr. svarende til modværdien af 39.980 GBP.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

For indkomståret 2005 skal Skatteministeriet anerkende, at As indkomstansættelse nedsættes til det selvangivne.

Skatteansættelsen af A for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet ligning.

For indkomståret 2007 tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=14-0086206&docId=dom-lsr-14-0086206-full