Byrets dom af 01. juli 2019 i sag Retten i Holstebro, BS-2899-2017

Parter

A

(v/adv. Leo Jantzen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Bodil Marie Søes Petersen v/adv.fm. Andreas Attrup)

Afsagt af Byretsdommer

Jan Tino Knudsen (retsassessor)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 21. august 2017 09:48:19.

Sagen drejer sig om skattenedsættelse og momsnedsættelse for indkomståret 2011.

A har fremsat følgende påstand:

1. A’s skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med 126.715 kr. 
2. A’s momstilsvar for perioden 1. januar til 31. december 2011 nedsættes med 239.031 kr. 

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

De beløbsmæssige ansættelser af skatten og momstilsvaret er ikke bestridt under nærværende sag.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af en afgørelse af 24. maj 2017 fra Landsskatteretten fremgår:

”…

Klager: A

…

...

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2011 sygeplejerskestuderende og havde en lønindkomst på 52.450 samt modtog 65.832 kr. i SU i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Klageren var i samme år registreret på adressen Y1-adresse frem til den 21. maj 2011, hvorefter klageren flyttede adresse til Y2-adresse.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en udtalelse af 7. november 2013 vedrørende klageren fra Y4 v/centerleder (...). Af udtalelsen fremgår det, at klageren har været ansat som timelønnet tilkaldevagt siden den 29. september 2011 og har frem til den 7. november 2013 haft 621 tjenestetimer ved plejecenteret.

Registrering og afmelding af virksomhed

Klageren har været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden G1 ApS (herefter virksomheden) med CVR-nr. ...11 i perioden 1. september til 31. december 2011. Virksomheden var registreret under branchekoden “opførelse af bygninger” på adressen Y2-adresse.

Klageren har forklaret overfor SKAT, at hun ikke havde noget med driften i virksomheden at gøre, da hun var under uddannelse, hvor hun modtog SU. Klageren oprettede virksomheden på vegne af sin bror, som var ansat som administrerende direktør.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en formular om registrering af virksomhed af den 26. august 2011 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Af formularen fremgår det, at der blev anmodet om oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed indenfor branchen: byggefirma/udlejning af mandskab. Det fremgår desuden, at virksomheden ønskedes registreret for moms samt A-skat og ATP pr. 1. september 2011 samt at virksomheden var ejet af klageren med angivelse af hendes cpr-nr. Formularen er underskrevet af klageren.

Der er desuden fremlagt et udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende virksomheden samt en e-mail af den 9. september 2011 til klageren fra erhvervsrådgiver (…) i F1-bank. Af e-mailen fremgår det, at rådgiveren havde aftalt med klagerens bror, at klageren skulle indlevere en række papirer i en filial, hvorefter filialen skulle kontakte rådgiveren.

Klageren har forklaret, at klagerens bror blev anholdt den 18. januar 2012 i forbindelse med et andet forhold og klageren modtog i den forbindelse en række breve angående virksomheden fra SKAT, hvorefter hun kontaktede SKAT med forespørgsel om, hvorledes hun skulle forholde sig. SKAT rådede klageren til at lukke virksomheden ned hurtigst muligt. Klagerens bror var efterfølgende flygtet, og det var ikke muligt at komme i kontakt med ham.

Virksomheden blev afmeldt pr. 31. december 2011 og klageren blev efterfølgende taget under personlig konkursbehandling. I forbindelse med klagesagens behandling har klageren som dokumentation for virksomhedens ophør fremlagt en formular om ophør af virksomhed/pligter af den 26. januar 2012 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrevet af klageren samt en redegørelse og statusoversigt af den 5. november 2012 udarbejdet af kurator (...).

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren endvidere fremlagt følgende materiale vedrørende virksomheden:

Kontoudskrifter for erhvervs-/firmakonto X1 i F1-bank tilhørende virksomheden.

Notat vedrørende virksomheden, som blev oversendt fra politiet til SKAT. Af notatet fremgår det, at klagerens bror var administrerende direktør og ansvarlig for alt aktivitet i virksomheden.

Købsfakturaer adresseret til virksomheden for perioden fra den 22. september 2011 til den 31. december 2011.

Købsfaktura af den 10. oktober 2011 adresseret til G1 ApS, Y1-adresse fra (…).

Salgsfakturaer fra virksomheden for perioden fra den 5. september 2011 til den 5. oktober 2011. Af fakturaerne fremgår følgende to telefonnumre for selskabet; +45 .. .. .. 7. samt +45 .. .. .. .1.

Ansættelseskontrakter indgået mellem virksomheden og 6 forskellige personer.

Lønseddel for (...) vedrørende september måned 2011, lønseddel for (...) vedrørende september måned 2011. Af lønsedlerne fremgår det, at arbejdsgiveren er virksomheden, Y2-adresse med CVR.nr. ...11. Der er tale om løn for perioden 12. september 2011-23. september 2011 for begge personer.

Blanket af den 14. september 2011 om bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder for (...). Bevillingen var udstedt til G1 ApS v/A, Y2-adresse med løntilskudsperiode fra 19. september 2011 til 19. december 2011. Det fremgår derudover, at blanketten er vedlagt ansættelsesbrev.

Blanket af den 14. september 2011 om tilbud om ansættelse med løntilskud for (...).Tilbuddet er adresseret til (...) med henblik på ansættelse hos G1 ApS v/A, Y2-adresse med løntilskudsperiode fra 19. september 2011 til 19. december 2011. Det fremgår derudover, at kontaktpersonen et benævnt “IM.1”.

Oplysninger om selskabet G1 ApS

Klagerens bror var registreret som ejer og stifter af selskabet G1 ApS (herefter selskabet) i perioden 4. november 2009 til 12. september 2011. Den 16. september 2011 blev selskabet tvangsopløst efter selskabslovens § 225.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en selskabsrapport af den 4. februar 2014 for G1 ApS. Af selskabsrapporten fremgår det, at klagerens bror var stifter af selskabet, men udtrådt den 16. september 2011. Det fremgår desuden, at selskabet var beskæftiget indenfor branchen anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, og selskabet var registreret på Y1-adresse.

Af de i sagen fremlagte stiftelsesdokumenter vedrørende selskabet fremgår det af vedtægterne for selskabet, at selskabets formål var at drive virksomhed indenfor byggebranchen, herunder udføre opgaver i total- og underentreprise.

Der er desuden fremlagt en personrapport af den 5. marts 2014 vedrørende klagerens bror samt lønsedler for broderen vedrørende januar og februar måned 2010.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren supplerende fremlagt følgende materiale vedrørende selskabet:

Brugeraftale til lønservice af den 12. januar 2010 mellem selskabet og G2. Brevet er adresseret til selskabet att. (klagerens bror), Y1-adresse.

Indlånsaftale om oprettelse af anfordringskonto bilagt selvbetjeningsaftale mellem selskabet og F2-bank. Aftalen er adresseret selskabet, Y1-adresse og (klagerens bror) er angivet som fuldmagtshaver med fuldmagt til at disponere over kontoen i enhver henseende. Indlånsaftalen er ikke underskrevet.

Lønsedler for (...) om udbetaling af løn fra selskabet med CVR-nr. ...12 vedrørende januar og februar måned 2010.

Lønsedler for (...) om udbetaling af løn fra selskabet med CVR-nr. ...12 vedrørende januar og februar måned 2010.

Salgsfakturaer fra selskabet for perioden fra den 30. november 2009 til den 9. juni 2010. Af fakturaerne fremgår følgende to telefonnumre for selskabet; +45 .. .. .. 7. samt +45 .. .. .. .1.

Faktura af den 6. december 2010 til selskabet fra G3 A/S. Af fakturaen fremgår det, at der var tale om betaling for forbrug vedrørende telefonnummeret +45 .. .. .. 7..

Rykkerbrev af den 10. januar 2011 til selskabet fra G4. Af fakturaen fremgår det, at der var tale om betaling for forbrug vedrørende telefonnummeret + 45 .. .. .. .1.

Blanket af den 22. februar 2010 til økonomistyrelsen fra selskabet omhandlende tilmelding til sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere.

Udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende selskabet under tvangsopløsning.

Erklæring fra klagerens bror påført CPR-nr., underskrevet og dateret den 14. maj 2014. Af erklæringen fremgik følgende:

”(…)

Jeg skriver dette brev for at, fortælle jeg er den person som har drevet G1 ApS. Min søster (klageren) har alene lagt navn til virksomheden, da jeg selv skyldte penge til SKAT, fra tidligere virksomhed, jeg har drevet som også hed, G1 ApS. Derfor fik jeg (klageren) til at, åbne virksomheden. Jeg kørte hende til SKAT, hvor jeg vejledte hende i hvordan, og hvad hun skulle udfylde papirer til opstart/registrering af ny virksomhed.

(Klageren) har aldrig modtaget nogen penge fra “hendes” virksomhed, da hun som sagt ikke har haft noget med firmaet at gøre. (Klageren) passede hendes sygeplejestudie. Jeg har styret alt aktivitet i firmaet.

(Klageren) boede hjemme hos mig og min ekskæreste (...) på Y2-adresse, på daværende tidspunkt og derfor tog/modtog jeg alt post der kom til G1 ApS, såsom f.eks. hævekort, samt jeg lånte (klagerens) NEM-id, så jeg kunne styrere kontoen. Der var en gang jeg sendte (klageren) i F1-bank, for at hæve penge, da jeg ikke selv kunne gøre dette.

Derfor påtager jeg mig alt skylden i denne skattesag, da (klageren) på ingen måde har haft kendskab til aktiviteten i firmaet, hun har ej heller modtaget noget penge!

(...)“

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive deres indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det konstaterede overskud af virksomhed på 369.064 kr. er opgjort ud fra konkret konstaterede indsætninger på en bankkonto oprettet i klagerens navn til brug for virksomheden. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren der har bevisbyrden for, at hun ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537. ØLR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at det beregnede overskud af virksomhed ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden er blevet oprettet i klagerens navn ved klagerens underskrift på den fremlagte blanket vedrørende registrering af virksomhed. Det har endvidere haft betydning, at klageren har haft adgang til virksomhedens bankkonto, hvor overskuddet er beregnet ud fra, hvorfor klageren har haft adgang til virksomhedens midler.

Uanset, at klageren og dennes bror er kommet med forklaringer om, at det i realiteten var klagerens bror, der overtalte klageren til at oprette virksomheden, for herefter at kontrollere og drive virksomheden enerådigt uden klagerens involvering, findes dette ikke i sig selv at godtgøre, at klageren ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden.

Selvom det fremgår af de fremlagte ansættelseskontrakter, at det er klagerens bror, der ved sin underskrift har indgået kontrakterne på vegne af virksomheden, findes dette forhold ikke at fritage klageren for ansvar for virksomheden. Klagerens bror har været ansat som direktør i virksomheden, og sådanne dispositioner anses for at falde indenfor en direktørs sædvanlige beføjelser.

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

Landsskatteretten finder, at der i opgørelsen af overskud af virksomhed i indkomståret 2011 skal indrømmes fradrag for lønudgifter på i alt 206.174 kr. samt fradrag for driftsomkostninger på i alt 36.175 kr. jf. de fremlagte købsfakturaer samt opgørelser over udbetalt løn sammenholdt med den af SKAT seneste udarbejdede opgørelse.

På baggrund af ovenstående nedsættes den skønsmæssige forhøjelse på baggrund af overskud af virksomhed til 126.715 kr.

…”

Af en anden afgørelse af 24. maj 2017 fra Landsskatteretten fremgår:

”…

Klager: G1 ApS v/A

…

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Endvidere anses en formidler af ydelser, der handler i eget navn, men for en andens regning, for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse jf. momslovens § 4, stk. 4.

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet Skatteankenævnets opgørelse af den ikke-beskattede omsætning i virksomheden, som skal danne udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar samt fastholdt beskatning af overskud af virksomhed hos indehaveren, da virksomhedens indehaver ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at indehaveren har været forpligtet til at afregne moms i virksomheden, og at SKAT derfor har været berettiget til at opkræve og fastsætte momsen med udgangspunkt i de konstaterede indsætninger, der har været på virksomhedens konto i indehaverens navn.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er grundlag for at indrømme virksomheden et yderligere momsfradrag på 9.044 kr. på baggrund af de fremlagte købsfakturaer udstedt til virksomheden fra samarbejdspartneren.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKATs forhøjelse af momstilsvaret i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011 til 239.031 kr.

…”

Af en direktørkontrakt af 4. november 2009 fra G1 ApS fremgår, at NM var direktør i selskabet G1 ApS, og at han havde en månedsløn på 30.000 kr., og af en selskabsrapport af 4. februar 2014 fremgår, at NM udtrådte af direktionen den 24. august 2014.

G1 ApS har benyttet telefonnummer ...7 og ...1, og det er ubestridt, at enkeltmandsvirksomheden G1 ApS har benyttet samme telefonnumre.

Af en kontoudskrift af 30. september 2011 fra F1-bank fremgår, at enkeltmandsvirksomheden G1 ApS ved A har en bankkonto i banken, og at saldo pr. 12. september 2011 var 0 kr. Af posteringsoversigter vedrørende bankkontoen fremgår, at der den 5. oktober 2019 er hævet 100.000 kr. med følgende tekst/reference: Privatlån, og at der den 8. november 2019 er hævet 15.000 kr. med følgende tekst/reference: privat lån. Det fremgår endvidere heraf, at der i oktober og november 2011 er hævninger på henholdsvis 3.000 kr., 2.000 kr., 2.600 kr. og 2.000 kr. med følgende tekst/reference: lån til JH.

I en ansættelseskontrakt dateret den 22. august 2011 fra enkeltmandsvirksomheden G1 ApS er det anført, at virksomheden har cvr.nr. ...11, at virksomheden har antaget en medarbejder, og at ansættelsen sker til tiltrædelse den 22. august 2011. NM har underskrevet kontrakten for G1 ApS. Parterne er enige om, at cvr.nr. ...11 ikke var tildelt virksomheden den 22. august 2011.

Af en faktura af 22. september 2011 fra G5 ApS, en faktura af 30. november 2011 fra G6, og en faktura af 16. december 2011 fra G7 alle stilet til G1 ApS, Y2-adresse, fremgår, at deres reference er angivet som ”IM.2”, ”IM.1”, og ”IM.3”. Af en faktura af 30. september 2011 fra G8 A/S til G1 ApS v/A, Y2-adresse, fremgår, at ”Deres ref.” er ”IM.1”.

I et udateret notat om G1 ApS ved A hedder det blandt andet:

”NM: Administrerede direktør. Har været ansat fra d. 1/9-11.

Han får ikke løn de første 3 måneder, til vi får firmaet på benene. Han får løn, første gang d. 1/12-11

• Starts løn 30.000,- , efter 6 måneder taler vi løn igen. 
• Ansvarlig for ALT aktivitet i firmaet. (Medarbejder, materialer, kontakter, løn osv. )

Der er ansat 8 medarbejder. (7 af dem arbejder, 1 diriktør)”

Parterne har ikke kunne redegøre nærmere om notatet, men har henvist til, at der i Landsskatterettens afgørelser er anført følgende herom: ”Notat vedrørende virksomheden, som blev oversendt fra politiet til SKAT.”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og NM.

A har forklaret, at hun blev uddannet som social- og sundhedsassistent i 2010, og at hun herefter studerede til sygeplejerske. Hun blev færdiguddannet som sygeplejerske i 2014, og hun har arbejdet inden for faget siden. I sommeren 2011 flyttede hun til Y3-by, idet hun skulle studere der. Hendes bror, NM, og hans kæreste og barn boede på adressen Y2-adresse, og hun flyttede ind hos dem. Uddannelsen var et fuldtidsstudium, og i fritiden arbejde hun på et plejehjem for at tjene noget mere. Hun havde aftenvagter. Kort efter, at hun var flyttet ind kom NM og spurgte, om hun ville lægge navn til en virksomhed. NM havde tidligere drevet en virksomhed, som var gået ned, og han kunne derfor ikke selv lægge navn til virksomheden. Hun var 20 år gammel og noget naiv, og hun sagde derfor ja til at lægge navn til virksomheden. Det var ikke mening, at hun skulle være den rigtige ejer af eller tjene penge på virksomheden. Virksomheden blev ene og alene oprettet for at hjælpe NM. Der var NM, der kom med registreringspapirerne, og han hjalp hende med at udfylde dem. NM tog kontakt med PO fra F1-bank, og han fik oprettet en konto til virksomheden. Hun tog herefter ned i banken og ordnede det formelle, som man kan se af e-mailkorrespondancen fra den 9. og 12. september 2011. Hun har ikke foretaget sig mere i forhold til virksomheden, bortset fra at hun et par gange har hævet kontanter i banken efter anmodning fra NM, som også fik pengene udleveret. NM fik hendes NEM-id, og han foretog bankforretninger over homebanking. Det var NM, der selvstændigt drev virksomheden. Hun åbnede ikke post til G1 ApS, og hun har ikke set fakturaerne før denne sag. Hun har ikke drøftet med NM, hvordan han drev virksomheden. Hun havde sin sygeplejerskeuddannelse at tage sig af, og i fritiden arbejde hun på plejehjemmet. Hun havde intet kendskab til byggebranchen. Da NM blev anholdt i starten af 2012 ringede hun til SKAT, der vejledte hende om straks at få lukket virksomheden pr. 31. december 2011. Hun afmeldte herefter virksomheden. Hun blev senere taget under konkursbehandling. Det skyldes et lønmodtagerkrav fra en tidligere ansat i virksomheden. Det var G9, der fik hende erklæret konkurs. Hun fortalte i den forbindelse, at hun intet havde haft at gøre med virksomheden. Hun har bortset fra SKAT ikke senere hørt fra kreditorerne.

NM har forklaret, at A er hans søster. Hans kaldenavn er IM.1. Han kan udføre arbejder inden for byggebranchen, navnlig murerbranchen. Han har drevet et byggefirma i selskabsform, der hed G1 ApS. 1, 2 og 3 er forbogstaverne i henholdsvis hans datters navn, hans eget navn og hans tidligere kærestes navn. Han har i øvrigt tidligere drevet virksomhed i privat regi. G1 ApS blev opløst i 2011 på grund af rod i regnskabet – måske blev regnskabet ikke indleveret. Forevist en faktura af 30. november 2009 forklarede han, at fakturaen er udsted af G1 ApS. Det er ham, der har udarbejdet fakturaen. Det skete efter en skabelon, som han selv har lavet. Han husker ikke, hvorfor han ikke anførte, at det var tale om et ApS. I 2011 boede han i Y3-by sammen med sin daværende kæreste og deres barn. Senere i 2011 flyttede A også ind hos dem. I forbindelse med at selskabet blev tvangsopløst, fik han oprettet en virksomhed i A’s navn. Han kunne ikke åbne en virksomhed i eget navn. Han ønskede at videreføre den virksomhed, som G1 ApS havde drevet. Hans kæreste ville ikke lægge navn til, og han spurgte ikke sine forældre, der ikke kan tale dansk. Han fik overtalt A, og han tænkte ikke, at det kunne indebære en risiko for A. Han tænkte kun på, at han kunne tjene nogle penge. Hvis virksomheden fik et overskud, skulle han have hele overskuddet. A skulle ikke have noget. Han drøftede ikke med A, hvad virksomheden skulle beskæftige sig med. Det var ham, der var den reelle ejer. Det er ham, der har udarbejdet fakturaen af 5. september 2011.

Man kan se, at han har lavet lidt om på sin fakturaskabelon. Han sagde til A, hvad hun skulle skrive i stiftelsesdokumentet. Han husker ikke, hvor det blev underskrevet henne. Virksomheden fik oprettet en bankkonto i F1-bank. Han havde forinden drøftelser med PO om, hvad firmaet skulle beskæftige sig med. Det var ham, der ringede PO op. PO troede ikke rigtig på ideen, men han fik overtalt PO til at oprette en konto. PO kontaktede senere A, hvilket man kan se af e-mailkorrespondancen. Han udarbejdede ansættelseskontrakterne. Ansættelseskontrakten med VC blev oprettet efter, at virksomheden blev stiftet. Han kan ikke helt huske, hvorfor det blev angivet, at ansættelsen angiveligt skulle begynde, før firmaet blev stiftet. Han var nok allerede i gang med arbejder på det tidspunkt. Han bestyrede bankkontoen via homebanking. Han havde fået koderne fra A. A har hævet kontanter i banken for ham. Når der skulle ske kontanthævninger, var det A, der foretog dette, idet kontoen jo ikke stod i hans navn. Den 5. oktober 2011 hævede han 100.000 kr. til sig selv, og den 8. november 2011 hævede han 15.000 kr. til sig selv. A anede intet herom. JH var en af hans ansatte. JH fik flere lån. A fik heller ikke noget at vide herom. Han fik måske selv en ansættelseskontrakt. Han husker det dog ikke helt. Man kan se notatet herom. Man skulle vide, at det var ham, der styrede firmaet. Han blev anholdt den 17. eller 18. januar 2012. Han kunne herefter ikke drive virksomheden længere.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at A ikke er rette skatte- eller momssubjekt vedrørende driften af G1 ApS v/A.

Jeg vil nedenfor uddybe ovennævnte.

Det gøres overordnet gældende, at det var NM og ikke A der var den reelle ejer af Enkeltmandsvirksomheden i indkomståret 2011, hvor Enkeltmandsvirksomheden var i drift, og at han dermed er det ansvarlige skatte- og momssubjekt i forhold til virksomheden G1 ApS v/A i den for nærværende sag relevante periode.

Det gøres gældende, at den selskabsretlige begrebsdannelse og formalitet alene som udgangspunkt er styrende for den skatteretlige realitetsbedømmelse. Det betyder, at det som udgangspunkt påhviler den registrerede ejer af en virksomhed at overholde reglerne i skattelovgivningen m.v. og indlevere selvangivelse. Indkomst ved selvstændig virksomhed skal således som udgangspunkt beskattes hos den, som formelt ejer virksomheden. I praksis giver dette imidlertid problemer i de tilfælde, hvor den registrerede ejer af en virksomhed udelukkende optræder som stråmand for den reelle ejer af virksomheden, altså en proformakonstruktion. Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af professor, dr.jur. Jan Pedersen i SR.2000.223 som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse altså en registrering, der savner realitet.

Det gøres derfor gældende, at en undtagelse til udgangspunktet netop er det tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at den registrerede ejer ikke er den reelle ejer af virksomheden. I praksis lægges der derfor også vægt på, at det er virksomhedens reelle ejer og ansvarlige indehaver, der er rette skatte- og momssubjekt, jf. SKM2013.537.ØLR samt Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2012 (j.nr. 11-02832) og Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2010 (j.nr. 09-01741).

Herudover kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. november 2013 (j.nr. 13-0068867), hvor folkeregisteroplysninger om klageren blev anset for ukorrekte, hvorfor klageren fik medhold i, at han alene skulle gavebeskattes og ikke fuldt indtægtsbeskattes af et låneprovenu fra et lån optaget i en ejendom tilhørende klagerens daværende og nu afdøde samlever.

Ifølge praksis gælder undtagelsen til udgangspunktet således også, hvor skatteyder har været bevidst om uoverensstemmelsen mellem formaliteten og realiteten, jf. endvidere eksempelvis også TfS1987.406 og U.2000.780H. At realiteten og ikke formaliteten er afgørende er ydermere bestyrket af Skatteministeriets egen procedure bl.a. i sagerne SKM2002.160.ØLR og SKM2002.681.VLR, hvor det i begge sager af Skatteministeriet anføres, at "dansk skatteret bygger på, hvad der er realitet''. Af særlig relevans for denne sag skal der også henvises til Landsskatterettens sammenhængende kendelser af 4. september 2013 (j.nr. 120189407) og (j.nr. 12-0189405), hvor omvendt SKAT påstod, at der var tale om stråmandsvirksomhed, men efter en konkret realitetsbedømme/se, ikke fik medhold heri.

Om praksis kan det sammenfattende anføres, at man i de sager, hvor der påstås at være tale om stråmandsvirksomhed, og/eller hvor der er udlånt bankkonti til brug i forbindelse med virksomhedsdrift, foretager en helt konkret bedømmelse af realiteten bag virksomheden. Det forhold, at der overføres eller indsættes midler på en given skatteyders konto fra erhvervsmæssig virksomhedsdrift, er ikke ensbetydende med, at det også er bankkontoens indehaver, der skal beskattes heraf. Landsskatterettens sammenhængende kendelser af 4. september 2013 (j.nr. 120189407) og (j.nr. 12-0189405) er udtryk for, at den formelle registrering ifølge SKATs egen praksis ikke kan anses for afgørende, når det skal vurderes, hvor indkomsten fra virksomhedsdrift skal beskattes.

...

Det gøres gældende, at alle de faktiske forhold hvilket også er de reelle forhold taler til støtte for, at A ikke har været involveret i driften af Enkeltmandsvirksomheden, men at hun blot har lagt navn til Enkeltmandsvirksomheden samt udlånt en nyoprettet og særskilt konto (bilag 18 og bilag 19) hertil. Enkeltmandsvirksomheden blev således stiftet på vegne af og på foran ledning af broderen NM, ligesom det er NM, der har drevet Enkeltmandsvirksomheden i hele den periode, hvor den har været i drift (1. september 2011 til 31. december 2011).

Det gøres gældende, at der er en tydelig sammenhæng mellem opløsningen af Anpartsselskabet og den nyopstartede enkeltmandsvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at der tidsmæssigt kun er to dage imellem, at NM udtræder af Anpartsselskabets direktion (den 24. august 2011) og indtil 2 dage efter (den 26. august 2011), hvor A efter anmodning fra sin bror – indleverer registreringsblanketten for enkeltmandsvirksomheden G1 ApS v/A.

Det gøres gældende, at de sammenfaldende aktiviteter i de to virksomheder indenfor byggebranchen hvilken branche A som sygeplejerskestuderende ingen indsigt havde i taler til støtte for, at Enkeltmandsvirksomheden reelt blot er en videreførelse af Anpartsselskabets tidligere aktiviteter, hvorfor NM blot har fortsat sin virksomhed som hidtil, blot under et nyt CVR-nummer og i regi af Enkeltmandsvirksomheden. Det har således også formodningen imod sig, at

A som sygeplejerskestuderende og med studiejob i et ikke ubetydeligt omfang sideløbende med studiet skulle drive virksomhed inden for byggebranchen, hvilken branche hun ingen kendskab eller interesse havde i. Ligesom det har formodningen imod sig, at A ville antage et studiejob på Y4, hvis hun havde haft en forventning om, at driften af Enkeltmandsvirksomheden ville give overskud, og hun kunne leve heraf.

Det bemærkes yderligere, at der var tale om helt samme konstruktion som tidligere nemlig således, at Anpartsselskabet blev ledet og drevet af NM som direktør med en aflønning på kr. 30.000 månedligt, hvilken aftale blev videreført i Enkeltmandsvirksomheden. A har ikke fået løn fra sit eget selskab eller i øvrigt fået del i midler/overskud herfra.

I forbindelse med oprettelsen af bankkontoen til brug for Enkeltmandsvirksomheden, gik dialogen med banken endvidere gennem NM, jf. bilag 18.

Det gøres endvidere gældende, at A ikke har haft kontrol over virksomhedens midler på bankkontoen (bilag 19), idet NM fik udleveret A’s Nem-ID og stod for alle overførsler til og fra bankkontoen. A’s private konto og private økonomi var tydeligt adskilt fra Enkeltmandsvirksomhedens konto og midler.

Det gøres gældende, at det tillige taler til støtte for, at det er NM, der var den reelle ejer af virksomheden, at det var NM, som repræsenterede Enkeltmandsvirksomheden udadtil. Det var således NM, der var den reelle arbejdsgiver overfor de ansatte i Enkeltmandsvirksomheden, jf. bilag 25-31 både formelt og reelt, ligesom det var NM, der var kontaktperson til kunderne, jf. salgsfakturaerne i perioden 5. september 2011 til den 5. oktober 2011 (bilag 24) såvel som overfor leverandører til Enkeltmandsvirksomheden, jf. købsfakturaerne i perioden den 22. september 2011 til den 31. december 2011 (bilag 22). NM (også kaldet IM.1) er således anført som kontaktperson/reference på flere af fakturaerne. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke er angivet som kontaktperson/reference på en eneste faktura. Herudover fremgår det af købsfakturaen af 10. oktober 2011 til Enkeltmandsvirksomheden (bilag 23), at denne er adresseret til adressen Y1-adresse, på hvilken adresse Anpartsselskabet havde haft virksomhedsadresse, ligeså vel som NM har haft sin privatadresse der.

Det gøres gældende, at det oplyste telefonnummer som var Anpartsselskabets tidligere nummer og dermed NM’s telefonnummer på fakturaerne (bilag 24) udstedt af Enkeltmandsvirksomheden også taler til støtte for, at det var NM der var Enkeltmandsvirksomhedens kontaktperson og ansigt udadtil.

Det har således også formodningen imod sig, at A har repræsenteret Enkeltmandsvirksomheden udadtil, ligesom hun på ingen måde har haft kontakt til hverken kunder eller leverandører. Det gøres derfor også gældende, at A på ingen måde har været involveret i driften af Enkeltmandsvirksomheden, ligesom hun på ingen måde har haft en reel indflydelse på driften af Enkeltmandsvirksomheden.

Det gøres gældende, at navnet G1 ApS taler til støtte for, at det var NM, der var den reelle ejer af Enkeltmandsvirksomheden, idet navnet stort set er identisk med NM’s tidligere Anpartsselskab, ligesom navnet henviser til forbogstaverne for henholdsvis NM’s datter, NM selv og NM’s tidligere samlever.

Det gøres gældende, at den fortsatte nummerering af fakturanumrene i såvel Anpartsselskabets system (bilag 11) og Enkeltmandsvirksomhedens system (bilag 24) taler til støtte for, at NM blot har videreført driften af Anpartsselskabet i Enkeltmandsvirksomheden.

Det gøres gældende, at kontoen i F1-bank, der var oprettet på foranledning af NM, jf. bilag 18, taler til støtte for, at det var NM der var den reelle ejer, ligesom det var NM der var adkomsthaver til de indgående midler på kontoen. Det gøres således gældende, at A ikke skal beskattes af skat og moms vedrørende Enkeltmandsvirksomheden, idet A ikke er rette indkomstmodtager. Det gøres i den forbindelse gældende, at A ikke har erhvervet ret til de indkomne midler på Enkeltmandsvirksomhedens konto (bilag 19), hvorfor hun ikke beskattes af overskud af virksomhed, ligesom hun heller ikke skal betale virksomhedens momstilsvar. Det forhold, at A havde udlånt sin personlige bankkonto bevirker således ikke i sig selv, at det også var hende, der skal anses for ejeren af de indsatte beløb herpå, jf. SKM2014.254.ØLR.

Det gøres endvidere gældende, at det skal tillægges afgørende vægt, at NM egenhændigt havde indgået ansættelsesaftaler med VC (bilag 25) og LJ (bilag 26) om ansættelse i Enkeltmandsvirksomheden pr. 22. august 2011, dvs. inden Enkeltmandsvirksomheden overhovedet blev stiftet. Dette taler således meget klart til støtte for, at NM havde til hensigt at videreføre Anpartsselskabets drift under en ny selskabsform.

Det gøres således gældende, at alle andre forhold end selve registreringsblanketten entydigt peger på, at det var NM, der var den reelle ejer af Enkeltmandsvirksomheden, ligesom det var NM, der var ansvarlig for Enkeltmandsvirksomheden samt driften heraf.

Under hele perioden hvor Enkeltmandsvirksomheden var i drift, da var A alene involveret i oprettelsen (bilag 16) og ophøret (bilag 37). A har i relation til registreringen af virksomheden alene fungeret som stråmand for G1 ApS’s reelle ejer, NM, ligesom kontoen i F1-bank udelukkende har været udlånt til NM.

Det bestrides, at udtalelsen (bilag 21) ikke kan tillægges vægt. Der henvises til følgende praksis, hvoraf det fremgår, at en sådan erklæring har en ikkeubetydelig bevismæssig værdi, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2012 (j.nr. 09-01741), hvor der også blev fremlagt en erklæring fra virksomhedens reelle ejer. Det bemærkes ex tuto, at NM også vil afgive vidneforklaring herom.

Det gøres sammenfattende gældende, at A har godtgjort, at det rettelig er NM, der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af Enkeltmandsvirksomheden, og at A hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i F1-bank. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af ansat overskud af virksomhed og afkræve virksomhedens momstilsvar af hende, hvorfor hun skal have medhold i de nedlagte påstande.

Det gøres i anden række gældende, at A skal fradragsret for et beløb svarende til overskuddet i virksomheden som yderligere løn til NM. Det gøres således gældende, at det pågældende beløb er tilgået ham.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at A var ejer af enkeltmandsvirksomheden G1 ApS, og at hun ikke har godtgjort, at det skulle forholde sig anderledes.

A oprettede virksomheden hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen med sig selv anført som ejer (bilag 16) og stod derfor også registreret som ejer i det centrale virksomhedsregister (bilag 15). Der påhviler derfor A en særdeles tung bevisbyrde for, at de oplysninger, hun selv har afgivet til offentlige registre, ikke er korrekte, jf. bl.a. UfR 1988.906/2 H og UfR 2011.1114 H (SKM2011.110.HR).

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

A var således også den registrerede ejer af virksomhedens bankkonto i F1-bank. Virksomheden blev registreret med samme adresse som A’s hjemmeadresse (bilag 16). Både CVR-nummeret, adressen og kontonummeret var påført virksomhedens fakturaer (bilag 24). A har derved ikke bare oplyst overfor offentlige myndigheder, at hun var ejer af virksomheden, hun har også fremstået som ejer over for omverdenen, herunder virksomhedens kreditorer og debitorer.

Det forhold, at G1 ApS v/ A ikke ved udstedelse af fakturaer til G10 ApS (bilag 24) har tilføjet teksten ”v/ A”, ændrer ikke herpå. Det bemærkes herved, at både CVR-nummer, konto nr. og adresse, som fører tilbage til A, fremgår af fakturaerne.

Heller ikke det forhold, at der er fremlagt eksempler på, at andre virksomheder ikke har tilføjet teksten ”v/ A” i fakturaer tilstillet virksomheden (bilag 22 og 23), kan føre til, at A ikke skal anses for ejer af virksomheden. Det bemærkes i øvrigt, at i hvert fald virksomheden G8 A/S har anført ”v/ A” i adressefeltet på fakturaen til virksomheden (bilag 22, side 2-6 og 9).

Som ejer af virksomhedens bankkonto havde A desuden adgang til at råde over virksomhedens midler. A har ikke dokumenteret, at det skulle forholde sig anderledes.

Heroverfor er det forhold, at der er betydelige ligheder og tidsmæssige sammenhænge mellem NM’s selskab, G1 ApS, og A’s virksomhed ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at A ikke var ejer af virksomheden. Det bemærkes herved også, at både A og NM må have indset, at A ved at oprette virksomheden i eget navn og registrere denne hos en offentlig myndighed, ville blive den ansvarlige indehaver af virksomheden.

Uanset om A ikke havde indsigt i driften af virksomheden og overlod hele dispositionskompetencen til NM, må hun betragtes som ejer af virksomheden og derfor beskattes af overskuddet samt betale virksomhedens momstilsvar, jf. bl.a. UfR 2006.2433 H, TfS 2009,665 V (SKM2009.262.VLR) og SKM2008.14.ØLR. Det bemærkes herved, at NM netop var ansat som direktør med ansvar for al aktivitet i virksomheden. Det bestrides i denne forbindelse, at SKM2013.537.ØLR skulle være udtryk for en anderledes retstilstand. Allerede fordi virksomheden i dommen trykt i SKM2013.537.ØLR var uregistreret, er situationen ikke sammenlignelig med faktum i denne sag.

Den skriftlige udtalelse fra NM (bilag 21), godtgør ikke, overfor oplysningerne afgivet til offentlige myndigheder (bilag 16 og bilag 37), at A ikke var ejer af virksomheden, jf. bl.a. ovennævnte SKM2013.537.ØLR. Udtalelsen er herudover udarbejdet i forbindelse med skattesagen og har derfor en begrænset bevismæssig værdi, jf. bl.a. UfR 2002.1172 H.

At NM fremstod som virksomhedens kontaktperson og disponerede på virksomhedens vegne, herunder bl.a. ved at ansætte medarbejdere (bilag 25-31) og tage kontakt til banken (bilag 18) er ikke usædvanligt i lyset af, at han var ansat som administrerende direktør i virksomheden (bilag 20). At fire af ansættelseskontrakterne (bilag 25-28) blev indgået henholdsvis den 22. og 23. august, og altså lidt før den 1. september 2011, hvor NM tiltrådte som direktør ifølge det fremlagte notat (bilag 20), ændrer ikke herved.

Sammenfattende gøres det gældende, at A i overensstemmelse med de foreliggende registreringer var ejer af enkeltmandsvirksomheden G1 ApS, og at hun derfor skal beskattes af virksomhedens resultat og betale virksomhedens momstilsvar.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Tvistepunktet i sagen angår skatterettens realitetsgrundsætning.

A har været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden G1 ApS fra den 1. september til den 31. december 2011, og hun har derfor en streng bevisbyrde for, at overskuddet fra den virksomhed som G1 ApS angav at drive ikke er skattepligtig indkomst for hende, og at hun ikke skal betale momstilsvaret vedrørende virksomheden.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at G1 ApS drev en virksomhed inden for byggebranchen, at selskabet ophørte med driften i virksomheden i august 2011 og kort efter blev begæret tvangsopløst, samt at A’s bror, NM, var direktør i dette selskab indtil den 24. august 2011.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder den tilbagedaterede ansættelseskontakt af 22. august 2011 og de øvrige ansættelseskontrakter fra august 2011, endvidere til grund, at NM herefter drev virksomheden videre på stort set samme måde som tidligere, og at dette fra den 1. september 2011 skete i den enkeltmandsvirksomhed, som A lod registrere den 26. august 2011. Det bemærkes herved, at virksomheden udførte arbejder inden for samme branche som tidligere, og at dette skete under anvendelse af stort set det samme navn og med brug af de tidligere anvendte telefonnumre. Det bemærkes endvidere, at NM fortsat var kontaktperson til kunder og leverandører, og at han ansatte alt personale, samt at virksomhedens fakturaer opsætningsmæssigt stort set var identiske med selskabets fakturaer.

Efter A’s og NM’s forklaringer, registreringsbeviset og e-mailkorrespondancen om bankkontooprettelsen samt bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at A inden afmeldingen ikke har haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, bortset fra at hun på NM’s foranledning og efter hans anvisninger registrerede en enkeltmandsvirksomhed og underskrev en bankaftale, som NM havde indgået med banken, samt at hun et par gange har hævet kontanter i banken til NM efter anmodning fra ham.

Efter bevisførelsen lægges det endeligt til grund, at A i 2011 var sygeplejerskestuderende, at hun modtog SU, og at hun i sin fritid i stort omfang arbejdede som tilkaldevagt på et plejehjem, hvortil kommer, at det efter A’s forklaring og kontoudskrifterne kan det lægges til grund, at A ikke har modtaget midler fra virksomheden, og at hun intet kendskab havde til byggebranchen.

Hertil kommer, at de involveredes betalingsevne og eventuelle erstatningspådragende adfærd ikke har betydning for, hvem der reelt drev virksomheden.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten, at A ikke har haft en til den formelle registrering svarende økonomiske og ledelsesmæssige indflydelse, og at hun derfor har løftet den hende påhvilende strenge bevisbyrde.

A’s påstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr., og af retsafgift med 4.000 kr., i alt 49.000 kr.

Det er oplyst, at A ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

A’s skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med 126.715 kr.

A’s momstilsvar for perioden 1. januar til 31. december 2011 nedsættes med 239.031 kr.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 49.000 kr. inden samme frist.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.