Parter
A
(v/adv. Michael Jørgensen)
Mod
SKAT
Inddrivelsen
(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Mette Halmø Rasmussen)
Afsagt af byretsdommer
Steen Friis Nielsen
Sagens oplysninger
Denne sag drejer sig om, hvorvidt SKAT har pådraget sig et erstatningsansvar overfor A.
Parternes påstande
A har nedlagt påstand om, at SKAT skal betale ham 15.712,50 kr. med tillæg af renter fra den 8. april 2016 til betaling sker.
SKAT har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens baggrund
Den 22. december 2015 opkrævede SKAT 31.425 kr. hos A i registreringsafgift som følge af, at han havde en motorcykel, der efter ændringer fremstod som en nybygning. I opkrævningsskrivelsen anførtes det blandt andet:
"Registreringsafgiften afkrævet i henhold til registreringsafgiftslovens § 20 med solidarisk hæftelse mellem motorcyklens ejer PR og motorcyklens tidligere ejere henholdsvis IN og A".
Det er oplyst, at A indbetalte det fulde beløb den 25. januar 2016.
I en mail af 8. marts 2016 meddelte advokat NC, som repræsenterede IN, til advokat JM, som repræsenterede A, at IN og VJ, som er bror til IN, var blevet enige om at dele den opkrævede afgift og friholde A for betaling.
Den 8. marts 2016 meddelte advokat JM på vegne af A SKAT, at der havde været indbyrdes drøftelse mellem de solidarisk hæftende omkring fordelingen af afgiften, og at det var afgjort, at IN og A skulle afholde udgiften til registreringsafgiften i forening. Det fremgik videre, at IN havde overført pengene til SKAT, og at tilbagebetaling af det beløb, som A havde indbetalt, kunne ske direkte til A med orientering til advokaten.
IN indbetalte den 8. marts 2016 den fulde registreringsafgift til SKAT.
Den 20. april 2016 rykkede advokat JM SKAT for betaling.
Den 12. maj 2016 skrev SP fra SKAT følgende til advokat NC:
"Hej NC
Vi har lige konstateret, at vores bogholderi fejlagtigt har udbetalt registreringsafgiften på 31.125 kr. til jeres kontor og ikke til Advokatfirmaet R1, som repræsenterer A.
Vil I foranledige, at beløbet bliver overført til dem? Ellers må jeg bede vores bogholderi om at rette henvendelse til jer og få tilbagebetalt beløbet."
I et brev af 1. september 2016 fra SKAT til advokat JM hedder det:
"SKAT har modtaget betaling to gange; først fra Deres klient og dernæst fra IN.
Da SKAT ikke har ret til at beholde eller disponere over det sidst indbetalt beløb, er dette forskriftsmæssig tilbagebetalt til sidste indbetaler.
Det er korrekt, at SKAT efter at være gjort bekendt med den aftale, som de 2 parter har indgået - som en service over for Deres klient - har bedt sidste indbetaler om at tilbagebetale det udbetalte beløb for så at kunne anvise beløbet til Deres klient.
Det har sidste indbetaler ikke ønsket at gøre, og SKAT, der ikke er bundet af aftaler mellem tredjeparter, har derfor ingen videre handlemuligheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er gjort transport i det beløb, som IN har haft indbetalt.
SKAT skal derfor henvise Dem til at søge fyldest hos IN, da SKAT ikke er part i sagen."
Den 26. maj 2016 anførte SKAT i en mail til INs advokat, at SKAT henholdt sig til, at SKATS bogholderi fejlagtig havde anvist 31.425 kr. til INs advokat. SKAT bad samtidig advokaten om at tilbagebetale beløbet.
INs advokat anførte herefter i en mail af 6. juni 2016 til SKAT, at han ikke ville betale beløbet, da afgiften allerede var betalt af A.
Det er oplyst, at IN efterfølgende har betalt halvdelen af beløbet til A. A har ikke i øvrigt forfulgt kravet.
Parternes synspunkter (anbringender)
Parterne har procederet sagen i overensstemmelse med deres processkrifter.
A har anført:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gældende:
at sagsøgte har begået en ansvarspådragende fejl ved sin tilbagebetaling til den anden solidarisk hæftende efter at være gjort bekendt med, at beløbet tilkommer sagsøger, og
at sagsøgte således er forpligtet til at tilbagebetale afgiften til sagsøger.
SKAT har anført:
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøger, A, ikke har godtgjort, at betingelserne for at pålægge SKAT erstatningsansvar er opfyldte.
Spørgsmålet i sagen er nærmere, om SKAT er erstatningsansvarlig som følge af, at SKAT returnerede en indbetaling fra en tidligere solidarisk hæftende debitor, IN, på et tidspunkt, hvor kravet vedrørende registreringsafgift allerede var blevet fuldt ud indfriet af en anden solidarisk hæftende debitor, A. For så vidt angår de nærmere faktiske omstændigheder, henvises til svarskriftet (side 2, 2. afsnit - side 3, 5. afsnit).
Da fordringen på registreringsafgift ophørte ved As betaling, var SKAT forpligtet til at betale beløb tilbage til IN, da han efterfølgende betalte et tilsvarende beløb til SKAT.
Det er ikke godtgjort, at det var aftalt mellem parterne, at det beløb, som IN betalte, skulle tilbagebetales til A, og SKAT modtog under alle omstændigheder ikke meddelelse om nogen sådan aftale før tilbagebetalingen.
SKAT havde således ret og pligt til at betale beløbet til IN og har dermed ikke handlet culpøst. Der var simpelthen ikke hjemmel til at oppebære beløbet fra IN - SKAT havde jo ikke længere nogen fordring mod ham. Der var heller ikke hjemmel til at betale beløbet til A. Et erstatningsansvar for SKAT er dermed udelukket.
Det efterfølgende forløb efter betalingen til IN den 18. marts 2016 har ingen betydning ved bedømmelsen af, om SKAT har handlet ansvarspådragende.
A har heller ikke bevist, at han har lidt et tab. Også af den grund skal SKAT frifindes.
A indfriede SKATs fordring ved sin indbetaling af 25. januar 2016, hvorved A indtrådte i stillingen som kreditor i stedet for SKAT.
Beløb fra meddebitorerne skulle således retteligt være betalt til A. Ifølge hans egne oplysninger var det endda aftalt, at de øvrige skyldnere endeligt skulle belastes af beløbet.
Rettens begrundelse og afgørelse
A indbetalte den skyldige afgift til SKAT den 25. januar 2016 og bragte derved SKATs krav på skyldig afgift til ophør. Da As advokat, advokat JM, den 8. marts 2016 meddelte SKAT, at SKAT skulle tilbagebetale det indbetalte beløb til ham, var det meddelelse om tilbagebetaling af et beløb, som A ikke i forhold til SKAT var berettiget til at kræve tilbagebetalt.
Selv om SKAT den 8. marts 2018 fik meddelelse om, at IN ville indbetale det samme beløb, og at A derfor skulle have tilbagebetalt beløbet, finder retten, at SKAT, da kravet ikke eksisterede, var berettiget til at tilbagebetale beløbet til IN. Retten finder derfor, at SKAT ikke har handlet ansvarspådragende, og at A allerede af den grund ikke kan få medhold i sin påstand. Det forhold, at en medarbejder fra SKAT den 26. maj 2016 til INs advokat meddelte, at SKAT havde begået en fejl ved at betale beløbet til advokaten kan ikke i sig selv tillægges nogen betydning.
Retten skal også anføre, at A herudover ikke har godtgjort at have lidt et tab, idet der ikke er oplysninger om, at han forgæves skulle have retsforfulgt sit eventuelle krav imod de to andre skyldnere.
Da SKAT har fået medhold, skal A betale SKAT sagsomkostninger. Sagen har været behandlet efter reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39, og sagsomkostningerne fastsættes derfor under hensyn til den medgåede tid til 5.100 kr. med tillæg af moms.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, SKAT, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale SKAT 6.375 kr. i sagsomkostninger.