Arbejdsrettens retsformandsafgørelse af 14. december 2015 i sag AR2015.0415

Info

Resumé:

En civil ansat ved forsvaret blev forflyttet, således at hans rejsetid fra bopæl til arbejdssted blev forøget fra 14 minutter til godt 1 time i bil eller godt 2 timer med offentlige transportmidler. Da han oprindeligt blev ansat i 2002 var ansættelsesområdet Flådestation Korsør med tilhørende afdelinger. Han havde siden 2004 været tillidsrepræsentant. I 2005 blev ansættelsesområdet ændret til at være hele Forsvaret med tjenestested indtil videre i Korsør. I 2013 meddelte Forsvarets Personeltjeneste den ansatte, at hans tjenestested ændredes fra Korsør til Ballerup. Han opsagde herefter sin stilling i Forsvaret.Den ansattes organisation anlagde herefter en voldgiftssag mod arbejdsgiverens organisation vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ændringen af arbejdsstedet måtte anses for en afskedigelse, således at der skulle have været forhandlet med den ansattes organisation i medfør af reglerne i tillidsrepræsentantaftalen, og om der således var tale om et overenskomstbrud. Den ansattes organisation nedlagde påstand om, at arbejdsgiveren skulle anerkende at have været forpligtet til at gennemføre forhandling forud for varslingen af forflyttelsen, da den ansatte var tillidsmand, ligesom der blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale en bod for brud på tillidsrepræsentant-aftalen. Arbejdsgiverens organisation nedlagde påstand om afvisning med den begrundelse, at sagens hovedspørgsmål vedrørte fortolkning/udlægning af den almindelige funktionærret, og at der derfor i stedet skulle anlægges sag ved de almindelige domstole. Sagen om voldgiftsrettens kompetence blev herefter indbragt for Arbejdsretten.Retsformanden bemærkede, at uenigheden mellem parterne angik det præjudicielle spørgsmål, om ændringen af arbejdsstedet måtte anses for afskedigelse efter funktionærretlige principper. Voldgiftsrettens kompetence til at behandle dette spørgsmål skulle afgøres ud fra (princippet i) arbejdsretslovens § 24, stk. 1, jf. § 21. Efter disse bestemmelser kan voldgiftsretten behandle en sag, selvom stillingtagen til lovgivningen er af betydning for afgørelsen. Retsformanden fandt ikke, at det tilkom Arbejdsretten at tage stilling til, om betingelserne efter (princippet i) arbejdsretslovens § 24, stk. 1, jf. § 21, for at behandle det præjudicielle spørgsmål under voldgiftssagen var opfyldt, da spørgsmålet ikke angik, om der forelå en aftale om faglig voldgift, eller hvordan en aftale om faglig voldgift skulle fortolkes. Det var derfor voldgiftsretten, der måtte tage stilling til, om det nævnte præjudicielle spørgsmål skulle behandles under voldgiftssagen. Som følge heraf afvistes sagen delvist fra Arbejdsretten, således at voldgiftsretten kunne tage stilling til sin kompetence til at behandle tvisten mellem parterne.