Arbejdsrettens dom af 31. oktober 2014 i sag AR2013.0270

Info

Resumé:

Sagerne angik, om Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med lockouten af de overens­komst­an­satte lærere i april 2013 vejledte kommunerne om at anvende skolepæda­goger mv. til at føre tilsyn med skoleelever i et omfang, der var i strid med de pligter, der gælder for en part under en over­enskomstmæssig arbejdskonflikt.Sagerne vedrørte en situation, hvor en lærer og en pædagog forud for lockouten af lærerne i fælles­skab havde varetaget undervisning, pædagogiske aktiviteter og tilsyn med eleverne i en bør­nehave­klasse/indskolingsklasse. Spørgsmålet var herefter, om pædagogen under lockouten lovligt kunne sæt­­­tes til at føre tilsyn med hele klassen uden en reduktion i antallet af elever (KL's standpunkt), el­ler om pædagogen alene kun­ne sættes til at føre tilsyn med et forholdsmæs­sigt mindre antal børn i klassen (klagernes stand­punkt).Arbejdsretten udtalte bl.a., at den tilsynsopgave, som skolepædagogerne mv. skulle varetage under lockouten af lærerne, var en del af deres sædvanlige arbejde og dermed ikke konfliktramt. Efter KL's vejledning skulle pædagogerne hverken undervise eller gennemføre pædago­giske ak­tiviteter med eleverne, mens lærerne var lockoutet. Det forhold, at pædagogerne blev sat til at va­re­tage til­syns­­opgaven på egen hånd i forhold til det samme an­tal elever i klassen som forud for lock­­­outen, gav på den anførte baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en efterlevelse af KL's vej­­led­ning førte til en forøgelse af pædagogernes arbejdsintensitet. Vejledningens forudsatte brug af pæ­da­­go­ger­­ne med­­virkede derfor ikke til at afbøde virkningerne af lockouten af lærerne på en må­de, der var i strid med de pligter, der gælder for en part under en lovligt iværksat arbejdskonflikt.KL blev herefter frifundet.