Arbejdsrettens dom af 31. marts 2010 i sag AR2009.0136

Print

Relaterede love

Virksomhedsoverdragelsesloven
Arbejdsretsloven

Relaterede retsområder

Arbejdsret

Resumé

Fyns Familielandbrug (FF) havde overenskomst med HK. Pr. 1. januar 2006 etablerede FF sammen med Sønderjysk-, Ribe Amts- og Vejle Amts Familielandbrug et samarbejde - under navnet Landbrugsrådgivning Syd (LRS) - vedrørende landbrugsrådgivning, som udgjorde en væsentlig del af sammenslutningernes virksomhed. Med virkning pr. 1. januar 2008 stiftede de fire sammenslutninger af familielandbrug i foråret 2007 et interessentskab - LRS I/S. I april 2007 meddelte en repræsentant for stifterne af interessentskabet HK, at man frasagde sig overenskomsten pr. 1. januar 2008. For Arbejdsretten var det spørgsmålet, om denne underretning medførte, at interessentskabet ikke var forpligtet af overenskomsten, eller om der forelå omstændigheder, der bevirkede, at dette ikke er tilfældet. Efter bevisførelsen lagde Arbejdsretten til grund, at LRS overordnet var blevet styret af et udvalg med repræsentanter for de deltagende - selvstændige - foreninger, og at dette ikke indebar, at der pr. 1. januar 2006 var blevet etableret en ny selvstændig juridisk enhed. Arbejdsretten lagde endvidere til grund, at aktiviteterne i LRS frem til etableringen af interessentskabet pr. 1. januar 2008, alene havde karakter af forberedelse hertil. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at der var blevet gennemført en virksomhedsoverdragelse ved etableringen af samarbejdet pr. 1.januar 2006 eller dettes faktiske gennemførelse i tiden frem til etableringen af interessentskabet pr. 1. januar 2008. Der var derimod blevet gennemført en virksomhedsoverdragelse i form af en fusion af rådgivningsfunktionerne i sammenslutningerne ved etableringen af LRS I/S pr. 1. januar 2008. Arbejdsretten udtalte, at FF i lighed med de andre sammenslutninger fortsat eksisterede, dog nu uden at drive virksomhed med erhvervsmæssig rådgivning. FF's andel af LRS I/S udgjorde kun 20 pct. Der var på denne baggrund ikke grundlag for at statuere, at der forelå identitet mellem FF og LRS I/S, og der var herefter ikke noget til hinder for, at en repræsentant for stifterne af LRS I/S i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a i april 2007 havde meddelt HK, at man frasagde sig overenskomsten pr. 1. januar 2008. Da det endvidere kunne lægges til grund, at meddelelsen om frasigelsen var afgivet rettidigt, var LRS I/S ikke forpligtet af overenskomsten. Det kunne ikke føre til noget andet resultat, at LRS I/S ansås som etableret gennem en egentlig fusion af de fire sammenslutningers rådgivningsfunktioner.
File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%