Forbundets medlem A blev i forbindelse med avisfirmaet B's
rekrutteringsarbejde i Rumænien i november 2007 ansat som
avisomdeler i Danmark i december 2007. Den af A underskrevne
ansættelseskontrakt indeholdt en række felter vedrørende
distriktsnummer, distriktsnavn, leveringsdage, mødetidspunkt,
leveringstidspunkt samt løn pr. leveret avis. Felterne var
imidlertid ikke blevet udfyldt, og kontrakten indeholdt heller ikke
oplysninger om, at A tillige gadeomdelte gratisaviser om
eftermiddagen. Alle B's avisomdelere modtog i februar 2008 nye
kontrakter, som indeholdt et tillæg med detaljerede oplysninger om
mødetidspunkt og betaling for det enkelte distrikt. Heller ikke
denne kontrakt indeholdt oplysninger om A's levering af
gratisaviser. I juni 2008 mistede B gadeomdelingen af gratisaviser,
og virksomheden indgik i juli samme år en fratrædelsesaftale med A.
Forinden var der opstået konflikt mellem parterne, idet det var A's
opfattelse, at han reelt havde arbejdet flere timer, end han var
betalt for. 3F havde derfor rejst sag mod B for overenskomstbrud,
og påstod for Arbejdsretten B tilpligtet at efterbetale A den i
henhold til budoverenskomsten garanterede timeløn. 3F påstod
endvidere B tilpligtet at betale en godtgørelse for meget
mangelfuldt ansættelsesbevis, idet A bl.a. ikke som ellers forudsat
i budoverenskomsten havde fået indsigt i beregningen af sin løn. 3F
nedlagde endelig påstand om, at B skulle betale en betydelig bod,
som stod mål med den udviste grove og systematiske
overenskomststridige adfærd. 3F henviste bl.a. til, at B, der var
en stor aktør på det danske marked, havde lokket rumænere til
Danmark under falske forudsætninger. B erkendte, at kontrakten
underskrevet i december 2007 var mangelfuld, men gjorde gældende,
at det var undskyldeligt, omstændighederne taget i betragtning, og
at man ved de senere kontrakter havde rettet op på fejlene.
Arbejdsretten udtalte, at manglerne ved ansættelseskontrakterne
ikke var undskyldelige, men at de dog ikke havde haft konkret
betydning. Der tilkom herefter A en godtgørelse på 5.000 kr. Efter
bevisførelse fandt Arbejdsretten det imidlertid ikke godtgjort, at
A havde modtaget mindre end den garanterede timeløn, eller at A
havde arbejdet mere end 37 timer. Arbejdsretten fandt det heller
ikke godtgjort, at B havde overtrådt budoverenskomsten i relation
til andre omdelere.