Arbejdsretten gav tre lastbilschauffører, som havde været ansat
hos DSV Road A/S, medhold i, at DSV skulle tilbagebetale 23.593 kr.
og pålagde DSV at betale en bod på 50.000 kr. som følge af en
uberettiget modregning.DSV Road A/S foretog i sommeren 2011 en systematisk gennemgang
af lønudbetalinger tilbage fra 1. januar 2011 og konstaterede
herved, at der var forskel på de timer, som chaufførerne havde
anført på de dagsrapporter, som blev udfyldt og afleveret til brug
for lønudbetalingen, og de timer, som fremgik af lastbilernes
digitale tachografer. I det omfang der var udbetalt løn for timer,
som ikke fremgik af tachografen, modregnede DSV uden forudgående
drøftelse og uden varsel i chaufførernes lønudbetalinger i
juli/august 2011.Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at den
arbejdstid, der var registreret på tachografen, ikke var udtryk for
den reelle arbejdstid, men kun for en del af den. Dette havde DSV
da også erkendt ved at indgå et forlig med de chauffører, som
fortsat var ansat, hvorved DSV havde accepteret helt eller delvist
at tilbageføre de løntræk, der var foretaget.I forhold til de tre chauffører, som ikke var omfattet af
forliget, gav Arbejdsretten dem medhold i deres krav på
tilbagebetaling af de beløb, der ved modregningen var blevet
trukket i deres løn, fordi DSV hverken ved den arbejdstid, der var
registreret på tachografen, eller på anden måde havde godtgjort, at
de tre chauffører havde skrevet for mange timer på de
dagsrapporter, der havde dannet grundlag for den oprindelige
lønberegning.Som følge af modregningen med et krav, der viste sig ikke at
bestå, havde chaufførerne ikke fået overenskomstmæssig løn, og DSV
havde herved begået et bodspådragende brud på den gældende
overenskomst. Arbejdsretten fastsatte boden til 50.000 kr.Ved fastsættelsen af bodens størrelse lagde Arbejdsretten vægt
på, at det måtte have stået DSV klart, at tachografens udvisende
ikke uden videre kunne bruges som bevis for den reelle arbejdstid,
og at det var kritisabelt, at modregningen skete uvarslet og på en
sådan måde, at hele eller en stor del af lønnen for den pågældende
lønningsperiode blev tilbageholdt. Der lagdes endvidere vægt på det
samlede omfang af den uberettigede modregning, idet 3F ikke kunne
anses for at have givet afkald på at gøre bodsansvar gældende for
så vidt angår modregningen i forhold til de ansatte, hvor
efterbetalingskravet var forligt.