Hovedspørgsmålet i sagerne var, om KL og Moderniseringsstyrelsen
i forbindelse med lockouten af overenskomstansatte lærere på skoler
og undervisningsinstitutioner, som trådte i kraft den 1. april
2013, ved lockoutens start var forpligtet til at opgøre
arbejdstiden for de lockoutede lærere, som om lærerne var fratrådt
ved ordinær opsigelse med den virkning, at de lærere, som ved
lockoutens ikrafttræden havde oparbejdet mertid, havde krav på
betaling herfor, mens lærere med tidsmæssigt underskud som
udgangspunkt ville få underskuddet nulstillet uden krav om
kompensation herfor.LC krævede, at arbejdstiden for de lockoutede lærere skulle
opgøres ved konfliktens start, idet det individuelle
ansættelsesforhold som udgangspunkt afbrydes og ikke blot
suspenderes ved ikrafttræden af strejke eller lockout. KL og
Moderniseringsstyrelsen protesterede herimod, idet
fortrædelighedsklausulen i parternes hovedaftaler måtte indebære,
at ansættelsesforholdene kun kunne anses for suspenderet for
lærere, som genindtrådte i deres stillinger efter lockouten.Arbejdsretten udtalte, at det er fast antaget i arbejdsretlig
teori og praksis, at det individuelle arbejdsforhold alene anses
for at have været suspenderet under lovlig strejke eller lockout i
tilfælde, hvor parternes overenskomst indeholder en
fortrædelighedsklausul, og arbejdstageren genoptager arbejdet efter
konfliktens ophør. Der skulle som følge heraf ikke ske en opgørelse
af arbejdstiden for de lockoutede lærere ved lockoutens start, og
der forelå derfor ikke overenskomstbrud.
