I forbindelse med overgang til tidsstuderede akkorder på nogle
af Danish Crowns kreaturslagterier blev der i 2004 indgået aftaler
om et forhøjet akkordaflønningsgrundlag (basistal); nemlig det i
parternes overenskomstgrundlag fastsatte med tillæg af 7 %. Til
ophør den 12. februar 2010 opsagde Danish Crown i november 2009 med
3 måneders varsel det, virksomheden betegnede som "kutymen" om det
forhøjede basistal på de berørte kreaturslagterier. Opsigelserne
gav anledning til en uoverensstemmelse, idet klager på sin side
navnlig anførte, at aftalerne om det forhøjede basistal var blevet
en del af overenskomstgrundlaget i forbindelse med indførelsen af
tidsstuderede akkorder, og at de derfor alene kunne opsiges sammen
overenskomsten med det herfor gældende varsel. Heroverfor anførte
indklagede navnlig, at der var tale om lokalaftaler, der efter
almindeligt arbejdsretligt udgangspunkt kunne opsiges med at
passende varsel på 3 måneder. Arbejdsretten lagde til grund, at de
omhandlede forhøjede akkordaflønningsgrundlag var vilkår, der
hvilede på lønaftaler indgået lokalt på de enkelte slagterier, og
at det således ikke fulgte af en af organisationerne fastsat
akkordbasis eller andet overenskomstgrundlag. Arbejdsretten udtalte
endvidere bl.a., at tillægget på 7 %, som udgjorde et ikke
uvæsentligt løntillæg, måtte antages at være indgået som en ikke
uvæsentlig forudsætning for arbejdstagersidens accept af at overgå
til tidsstuderede akkorder. Under de således foreliggende
omstændigheder fandt Arbejdsretten, at lokalaftalerne havde haft en
så tæt tilknytning til overenskomsten, at de ikke havde kunnet
opsiges uafhængigt af denne. Aftalerne havde således først kunnet
opsiges til ophør den 1. marts 2010, som var det tidspunkt, hvor
overenskomsten udløb, og Arbejdsretten pålagde herefter Danish
Crown at foretage efterbetaling vedrørende de omfattede
medarbejdere for perioden 12. februar til 1. marts 2010. Der var
ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale bod.
