De kollektive overenskomster
mellem PROSA/CSC-DK/PROSA (PROSA) GIS-klubben blev af parterne
opsagt til udløb den 1. juni 2009. Den 26. august 2009 afgav PROSA
første strejkevarsel, og den 28. august 2009 afgav CSC Danmark
første lockoutvarsel. Efterfølgende forhandlinger mellem parterne
om fornyelse af overenskomsterne endte resultatløse. Herefter afgav
CSC Danmark specifikt lockoutvarsel den 24. januar 2011, der blev
iværksat den 9. februar 2011, og den 11. februar 2011 afgav PROSA
specifikt strejkevarsel. Af strejkevarslet fremgik, at PROSA ville
iværksætte arbejdsstandsning for opgaver, arbejdsområder og
personer, der var anført i et vedlagt bilag.Af en aftale om konfliktregler
indgået mellem parterne fremgik bl.a., at arbejdsstandsning ikke
kunne omfatte medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med
udvikling og nødvendig vedligeholdelse af kørende systemer eller i
øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for
CSC Danmarks kunder.I breve af 14. februar 2011
protesterede CSC Danmark under henvisning til konfliktreglerne mod
de afgivne strejkevarsler. Da der ikke kunne opnås enighed mellem
parterne på et fællesmøde afholdt den 17. februar 2011, blev sagen
indbragt for arbejdsretten.Dansk Arbejdsgiverforening for
Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark havde navnlig anført, at
en arbejdsstandsning afbryder ansættelsesforholdet i sin helhed,
hvorfor der ikke kan iværksættes en delvis arbejdsstandsning i form
af standsning af dele af de pågældende medarbejderes
arbejdsfunktioner. Strejkevarslerne var sammenholdt med de vedlagte
bilag så uklare, at varslerne var ugyldige i deres
helhed.FTF for PROSA for PROSA/CSC-DK
og PROSA/CSC-GIS-klubben havde navnlig anført, at det fulgte af
konfliktaftalerne og praksis udviklet i forlængelse heraf, at der
kan iværksættes konflikt i relation til arbejdsopgaver, som ikke er
omfattet af fredspligten, således at det pågældende medlem
forbliver på arbejde og modtager fuld løn, men kun udfører
friholdte arbejdsopgaver.Arbejdsretten udtalte, at efter
arbejdsretlig teori og praksis bringer strejke og lockout
ansættelsesforholdet til ophør. Konfliktaftalerne måtte derfor i
overensstemmelse med deres ordlyd forstås således, at
arbejdsstandsning ikke kan omfatte medlemmer af foreningen, der er
beskæftiget med de i aftalerne nævnte opgaver. Det var ikke
godtgjort, at aftalerne kunne forstås således, at medlemmer af
foreningen kan strejke for så vidt angår den del af deres
arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten og i øvrigt
forblive på arbejde og modtage fuld løn for alene at udføre den del
af deres sædvanlige opgaver, der er friholdt i henhold til
konfliktaftalerne.De afgivne strejkevarsler
opfyldte de formelle krav til strejkevarsler og var derfor ikke
ugyldige, men måtte undergives en indskrænkende fortolkning. Da det
var ubestridt, at fem medarbejdere ikke havde arbejdsopgaver
omfattet af konfliktaftalerne, var strejkevarslerne gyldige for så
vidt angik dem.For så vidt angik en række
medarbejdere var det omtvistet, om deres arbejdsopgaver var
omfattet af fredspligten. Da der ikke var forelagt Arbejdsretten
tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om de med rette kunne
udtages til strejke, udsattes sagen på parternes nærmere gennemgang
og afgørelse ved en eventuel senere behandling af sagen i
Arbejdsretten.