Arbejdsrettens dom af 24. marts 2011 i sag AR2011.0180

Info

Resumé:

De kollektive overenskomster mellem PROSA/CSC-DK/PROSA (PROSA) GIS-klubben blev af parterne opsagt til udløb den 1. juni 2009. Den 26. august 2009 afgav PROSA første strejkevarsel, og den 28. august 2009 afgav CSC Danmark første lockoutvarsel. Efterfølgende forhandlinger mellem parterne om fornyelse af overenskomsterne endte resultatløse. Herefter afgav CSC Danmark specifikt lockoutvarsel den 24. januar 2011, der blev iværksat den 9. februar 2011, og den 11. februar 2011 afgav PROSA specifikt strejkevarsel. Af strejkevarslet fremgik, at PROSA ville iværksætte arbejdsstandsning for opgaver, arbejdsområder og personer, der var anført i et vedlagt bilag.Af en aftale om konfliktregler indgået mellem parterne fremgik bl.a., at arbejdsstandsning ikke kunne omfatte medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med udvikling og nødvendig vedligeholdelse af kørende systemer eller i øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for CSC Danmarks kunder.I breve af 14. februar 2011 protesterede CSC Danmark under henvisning til konfliktreglerne mod de afgivne strejkevarsler. Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne på et fællesmøde afholdt den 17. februar 2011, blev sagen indbragt for arbejdsretten.Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark havde navnlig anført, at en arbejdsstandsning afbryder ansættelsesforholdet i sin helhed, hvorfor der ikke kan iværksættes en delvis arbejdsstandsning i form af standsning af dele af de pågældende medarbejderes arbejdsfunktioner. Strejkevarslerne var sammenholdt med de vedlagte bilag så uklare, at varslerne var ugyldige i deres helhed.FTF for PROSA for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS-klubben havde navnlig anført, at det fulgte af konfliktaftalerne og praksis udviklet i forlængelse heraf, at der kan iværksættes konflikt i relation til arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten, således at det pågældende medlem forbliver på arbejde og modtager fuld løn, men kun udfører friholdte arbejdsopgaver.Arbejdsretten udtalte, at efter arbejdsretlig teori og praksis bringer strejke og lockout ansættelsesforholdet til ophør. Konfliktaftalerne måtte derfor i overensstemmelse med deres ordlyd forstås således, at arbejdsstandsning ikke kan omfatte medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med de i aftalerne nævnte opgaver. Det var ikke godtgjort, at aftalerne kunne forstås således, at medlemmer af foreningen kan strejke for så vidt angår den del af deres arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten og i øvrigt forblive på arbejde og modtage fuld løn for alene at udføre den del af deres sædvanlige opgaver, der er friholdt i henhold til konfliktaftalerne.De afgivne strejkevarsler opfyldte de formelle krav til strejkevarsler og var derfor ikke ugyldige, men måtte undergives en indskrænkende fortolkning. Da det var ubestridt, at fem medarbejdere ikke havde arbejdsopgaver omfattet af konfliktaftalerne, var strejkevarslerne gyldige for så vidt angik dem.For så vidt angik en række medarbejdere var det omtvistet, om deres arbejdsopgaver var omfattet af fredspligten. Da der ikke var forelagt Arbejdsretten tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om de med rette kunne udtages til strejke, udsattes sagen på parternes nærmere gennemgang og afgørelse ved en eventuel senere behandling af sagen i Arbejdsretten.