Frank D. Jørgensen ApS beskæftigede i en periode i 2012 to
vikarer, som var ansat i vikarbureauet Tommy Rønfeldt Fomsgaard
Byg. Vikarbureauet havde ikke betalt løn til vikarerne for hele
ansættelsesperioden (kun til og med uge 45), og den løn, der var
betalt, var ikke overenskomstmæssig, idet den ikke omfattede,
søgne- og helligdagsbetaling, feriepenge og pension. Vikarerne
havde samlet krav på betaling af 92.014,15 kr. af vikarbureauet.
Brugervirksomheden havde betalt vikarbureauet for
vikararbejdet.Tvisten angik om og i givet fald i hvilken udstrækning
brugervirksomheden hæftede for vikarernes tab som følge af, at
vikarbureauet ikke aflønnede vikarerne i overensstemmelse med
Bygningsoverenskomsten og som følge af, at vikarbureauet i en
periode helt undlod at betale løn til vikarerne. Der var i den
forbindelse tvist om, hvorvidt brugervirksomheden havde begået brud
på Bygningsoverenskomstens § 6, stk. 4, 3. pkt., hvorefter en
medlemsvirksomhed (brugervirksomhed) i sin aftale med vikarbureauet
skal sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de
gældende overenskomst- og aftaleforhold.Arbejdsretten fastslog, at brugervirksomheden hæftede for det
tab, som vikarerne havde lidt ved, at vikarbureauet ikke havde
aflønnet vikarerne i overensstemmelse med Bygningsoverenskomsten i
relation til søgne- og helligdagsbetaling, feriepenge og pension.
Brugervirksomheden hæftede derimod ikke for den del af kravet, der
vedrørte manglende betaling fra vikarbureauet fra og med uge 46 i
2012, bortset fra søgne- og helligdagsbetaling, feriepenge og
pension efter Bygningsoverenskomsten. Da brugervirksomheden ikke i
sin overenskomst med vikarbureauet sikrede sig, at vikarbureauet
havde det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og
aftaleforhold, havde brugervirksomheden begået brud på
Bygningsoverenskomstens § 6, stk. 4, 3. pkt., og boden herfor blev
fast til 10.000 kr.
