I forbindelse med afholdelse af
medarbejderudviklingssamtaler bad Tivoli medarbejderne om at
underskrive erklæringer om, at de havde deltager i kurser af 2
dages varighed, idet Tivoli ønskede at opnå refusion via
AMU-systemet for tid anvendt til medarbejderudviklingssamtaler. En
række medarbejdere ønskede ikke at underskrive og rejste spørgsmål
om rigtigheden af erklæringerne, der skulle underskrives på tro og
love, men Tivoli fastholdt, at medarbejderne var forpligtede til at
underskrive.Arbejdsretten fandt, at de af
medarbejderne rejste spørgsmål om rigtigheden af erklæringerne
sammenholdt med, at erklæringerne fremstod med et klart forkert
faktuelt indhold, burde have fået Tivoli til at iværksætte
selvstændige undersøgelser af regelgrundlaget. Arbejdsretten lagde
til grund, at Tivolis krav om VEU-godtgørelse var i strid med
gældende regler for området, og at dette ville have stået Tivoli
klart, såfremt virksomheden havde foretaget de fornødne
undersøgelser. Arbejdsretten fandt det efter de afgivne
forklaringer tilstrækkeligt godtgjort, at medarbejderne i
forbindelse med instruksen om at underskrive erklæringerne blev
udsat for et pres, der lå ud over det tilbørlige, og Tivoli havde
derved misbrugt sin ledelsesret. Som følge heraf havde Tivoli
handlet i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 1. Arbejdsretten fandt
efter forholdets karakter, at der var forskyldt en bod på 100.000
kr.
