Sagen drejede sig om, hvorvidt det forhold, at en opsagt
medarbejder holdt ferie i opsigelsesperioden på trods af
bestemmelsen i ferielovens § 16, stk. 3, indebar, at medarbejderens
opsigelsesperiode skulle forlænges med antallet af feriedage.Arbejdsretten anså sagen som indbragt for retten med påstand om,
at der forelå et overenskomstbrud, idet klager havde gjort
gældende, at Niels Erik Jensens opsigelsesvarsel i medfør af
ferielovens § 16, stk. 1, var forlænget med antallet af feriedage.
Det påståede overenskomstbrud består herefter i, at Niels Erik
Nielsen ikke har modtaget løn i den forlængede
opsigelsesperiode.Arbejdsretten tog herefter stilling til, om klager havde ret i,
at ferielovens § 16, stk. 1, fører til, at opsigelsesvarslet blev
forlænget i det foreliggende tilfælde.Arbejdsretten fandt på baggrund af bevisførelsen ikke, at der
var grundlag for at fastslå, at parterne havde aftalt en fravigelse
af ferielovens § 16, stk. 1. På den anden side var der heller ikke
tale om, at arbejdsgiveren havde forlangt, at lønmodtageren skulle
afholde sin hovedferie i opsigelsesperioden. Lønmodtageren havde
afholdt sin hovedferie i opsigelsesperioden med arbejdsgiverens
vidende og uden indsigelse fra denne.Efter en ordlydsfortolkning af ferielovens § 16, stk. 1 fandt
Arbejdsretten, at opsigelsesvarslet ikke automatisk skulle
forlænges med antallet af feriedage, når lønmodtageren havde holdt
en planlagt ferie i opsigelsesperioden, uden at dette har været
pålagt ham af arbejdsgiveren. Da et sådant resultat endvidere ville
stride mod ferieretlig teori og administrativ praksis, fandt
Arbejdsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
opsigelsesvarsel havde været forlænget i det foreliggende tilfælde.
Der var derfor ikke grundlag for det fremsatte efterbetalingskrav,
og der forelå ikke noget overenskomstbrud.
