Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 i sag A2008.809

Info

Resumé:

I marts 2002 afskedigede Dansk Handicap Forbund en medarbejder, som herefter gennem HK rejste krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Handicapforbundet og HK, der har overenskomst, drøftede sagen på et møde i september, hvor der ikke kunne opnås enighed. HK forbeholdt sig imidlertid at videreføre sagen og anlagde i januar 2003 som mandatar for medlemmet sag ved de almindelige domstole. Den verserer nu ved Højesteret, som har opfordret parterne til at udtale sig, om kravet, der støttes på funktionærlovens § 2b, er omfattet af § 4, stk. 3, om behandlingen af sager om usaglig afskedigelse i DA/LO hovedaftalen, som overenskomsten mellem handicapforbundet og HK henviser til, og om kompetencen til at fortolke denne aftale, jf. herved arbejdsretslovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1. De to hovedorganisationer indtrådte herefter som biintervenienter, DA til støtte for handicapforbundet og LO for HK med anmodning om udsættelse på Arbejdsrettens fortolkning af hovedaftalen. Arbejdsretten udtalte, at hovedaftalens § 4, stk. 3, må anses som en voldgiftsaftale, der dog efter parternes fælles forståelse giver LO's forbund frihed til at vælge mellem Afskedigelsesnævnet og de almindelige domstole som forum for afgørelse af sager om afskedigelse for så vidt angår lovbaserede krav. Behandling ved nævnet er betinget af, at sagen forfølges lokalt og på organisationsniveau inden for de frister, der er angivet i bestemmelsens litra b, c og d, mens indbringelse for domstolene ikke er begrænset af særlige søgsmålsfrister. Den fagretlige tvistløsningsordning er karakteriseret ved, at uoverensstemmelser skal søges løst ved forhandling, først lokalt og derefter på centralt organisationsniveau, og den danske arbejdsmarkedsordning tilsiger, at organisationerne bør have lejlighed til at gennemføre forhandlinger, herunder med henblik på at der sker en oplysning af sagen, inder der i en afskedigelsessag vedrørende lovbaserede krav vælges forum for tvistens løsning. Ordlyden af hovedaftalens § 4, stk. 3, giver ikke holdepunkter for en forståelse, hvorefter organisationsforhandling skulle indebære et bindende fravalg af muligheden for at forfølge et lovbaseret krav ved de almindelige domstole, og Arbejdsretten fandt på den baggrund hverken, at begæring om og afholdelse af organisationsmøde i en afskedigelsessag er udtryk for et valg mellem Afskedigelsesnævnet og de almindelige domstole, eller at de frister, hovedaftalen fastsætter for behandlingen af en sag i Afskedigelsesnævnet, kan tillægges præklusiv virkning i forhold til LO forbundenes mulighed for at indbringe sagen for de almindelige domstole.