I slutningen af juni 2007 gjorde et fagforbunds nyhedsbrev
gældende, at man på 3 hoteller i en kæde havde afsløret massiv
svindel, underbetaling og udnyttelse af illegalt polsk
rengøringspersonale, som var tydeligt bange for repressalier; og
historien blev viderebragt af Ritzauas Bureau og flere massemedier.
Samtidig indkaldte forbundet vedkommende arbejdsgiverorganisation
til et mæglingsmøde midt i juli og orienterede pressen om mødet,
som også blev omtalt på dets hjemmeside. Mødet mundede ud i et
forlig, hvorefter hotellerne uden præjudice til fuld og endelig
afgørelse af ethvert krav i anledning af sagen skulle betale 1,2
mio. kr. til forbundet, som til gengæld straks skulle udsende et i
fællesskab formuleret dementi af, at hotellerne havde benyttet
illegal arbejdskraft og fremsat trusler mod personalet. Dementiet
skulle offentliggøres på forbundets hjemmeside og distribueres til
alle tidligere benyttede medier, ligesom forbundet skulle forsyne
arbejdsgiverorganisationen med mailinglister over medier, den
oprindelige historie og dementiet var sendt til. Efter mødet
offentliggjorde forbundet dementiet på sin hjemmeside og kontaktede
en række medier. Derimod modtog arbejdsgiverorganisationen ikke de
lovede mailinglister, der ifølge forbundet viste sig ikke at
eksistere. På trods af, at arbejdsgiverorganisationen, der vel anså
forliget for misligholdt af forbundet, men på den anden side, i
betragtning af, at det aftalte beløb indeholdt efterbetaling til
det polske rengøringspersonale, anbefalede hotellerne at efterleve
det, betalte disse kun godt 410.000 kr. til forbundet samt 165.000
kr. direkte til personalet. Sagen blev herefter indbragt for
Arbejdsretten med krav om betaling af yderligere knap 790.000 kr.
til forbundet samt bod og organisationsbod. Retten anså kun
forliget misligholdt i relation til forbundets manglende opfyldelse
af pligten til at forsyne arbejdsgiverorganisationen med
mailinglister, hvilket imidlertid ikke fandtes at have haft
betydning for udbredelsen af dementiet. Hotellerne skulle herefter
som krævet betalte forbundet resten af de 1,2 mio. kr. Henset til,
at hotellerne havde haft en forståelig interesse i at sikre sig, at
forbundet til fulde opfyldte sin del af forliget, samt at der i en
efterfølgende fase kunne være en vis faktisk og retlige tvivl om,
hvorvidt det havde gjort dette, fandt retten efter en samlet
vurdering hverken fornødent grundlag for at pålægge hotellerne
eller arbejdsgiverorganisationen bod.