Arbejdsrettens dom af 14. juli 2009 i sag AR2008.0978

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

Sagen angik lovligheden af et fagforbunds kampagne mod "skamløse fyringer" med udhængning af virksomheder med deres logoer på en "skamstøtte" på forbundets hjemmeside. Arbejdsretten udtalte, at sagen drejer sig om grænserne for den fri meningstilkendegivelse i forbindelse med faglige organisationers offentlige omtale af aktuelle emner, og at der ved vurderingen heraf indgik på den ene side hensynet til ytringsfriheden og på den anden side hensynet til de generelle freds- og loyalitetsforpligtelser, som kollektive overenskomstforhold indebærer. Arbejdsretten bemærkede, at det følger af Arbejdsrettens praksis, at der også i forholdet mellem overenskomstparter som udgangspunkt er frihed til at ytre sig kritisk om modparten, og at denne frihed som udgangspunkt også gælder, hvor kritikken indgår som led i en offentlig kampagne med et meningsdannende formål, herunder det formål at påvirke modparten til indrømmelse af fordele. Arbejdsretten bemærkede endvidere, at det imidlertid også følger af Arbejdsrettens praksis, at et overenskomstforhold indebærer gensidige freds- og loyalitetspligter af betydning for sådanne kampagner, og at kritik af en overenskomstpart således f.eks. ikke må antage karakter af en opfordring til medlemmer om at foretage overenskomststridige og ulovlige handlinger eller gives en sådan udformning, at den får karakter af organisationsfjendtlig handling. Arbejdsretten udtalte herefter, at det spørgsmål, der skulle afgøres under den foreliggende sag, var, om et fagforbunds kritik af virksomheder, som på alle punkter havde overholdt overenskomsten, havde antaget karakter af en overenskomststridig smædekampagne. Arbejdsretten fandt, at da en række af FA's medlemsvirksomheder i efteråret 2008 foretog afskedigelser af flerheder af medarbejdere, havde Finansforbundet som udgangspunkt en loyal og berettiget interesse i at kommunikere sine synspunkter om disse afskedigelsers forløb og vilkår til sine medlemmer og offentligheden, og at det måtte stå forbundet frit for at indtage det standpunkt, at afskedigelser af denne art burde ske på grundlag af særlige, fremforhandlede fratrædelsestilbud og kritisere virksomheder, som ikke ville gå ind herpå, også selv om virksomhederne på alle punkter havde overholdt overenskomsten. Arbejdsretten bemærkede i den forbindelse, at der i Finansforbundets "skamstøtte"-kampagne ikke var nogen opfordring til medlemmerne om at undlade at arbejde for de nævnte virksomheder, og at der i kampagnen heller ikke var anvendt klare beskyldninger om overenskomstbrud eller udsagn, som klart fordrejede forhandlingsforløbet. Arbejdsretten fandt imidlertid, at kampagnen gennem anvendelsen af "skamstøtten" over "skamløse fyringer i finanssektoren" og udhængningen herpå af de pågældende bankers varemærkebeskyttede logoer havde fået en udformning, som i sig selv måtte anses for utilbørlig og en krænkelse af loyalitetspligten i overenskomstforhold. Arbejdsretten bemærkede, at overenskomststridigheden af en sådan smædekampagne ikke blev mindre af, at den havde til formål at lægge pression på andre virksomheder, og i øvrigt benyttede sig af udtryk som "sparkede medarbejdere ud" og andre formuleringer, som let kunne misforstås som indeholdende en beskyldning om overenskomstbrud. På den anførte baggrund fandt Arbejdsretten, at Finansforbundet havde udvist en adfærd, der var bodspådragende. Boden blev fastsat til 100.000 kr.