Sagen angik, om der forelå
virksomhedsoverdragelse i en situation, hvor en kommune havde
overtaget den lovmæssige forpligtelse til at køre med syge og
invaliderede elever.Kommunen havde fra den underleverandør,
der havde udført kørselsopgaven, overtaget næsten alle
chaufførerne, og kommunen havde via sin sædvanlige forhandler købt
15 af den tidligere underleverandørs 22 busser. Kørslen blev
påbegyndt samme dag, som underleverandøren gik konkurs.Arbejdsretten udtalte, at det ikke
kunne lægges til grund, at chaufførerne var blevet opsagt og
fritstillet, og at deres ansættelsesforhold under alle
omstændigheder ikke kunne anses for reelt ophørt, da kommunen
overtog kørselsopgaven. Arbejdsretten udtalte endvidere, at
kommunens overtagelse af kørselsopgaven indebar overførsel af en
økonomisk enhed, der bevarede sin identitet, og at der derfor var
tale om virksomhedsoverdragelse. Arbejdsretten lagde herved navnlig
vægt på, at der blev overført væsentlige fysiske elementer i form
af 15 ud af 22 busser fra underleverandøren til kommunen, og at
det samme driftsmateriel således i det væsentlige blev stillet til
rådighed for kommunen. Dette gjaldt under de omstændigheder, der
forelå i sagen, selv om der ikke var nogen aftale mellem kommunen
og underleverandøren om at overtage busserne. Arbejdsretten
inddrog også i sin vurdering, at kommunen overtog stort set alle de
ansatte chauffører, idet kommunen ønskede, at det var de samme
chauffører, som transporterede de samme elever, fordi det skabte
genkendelighed, hvilket var vigtigt for de mange sårbare elever,
der skulle befordres.