Arbejdsrettens dom af 11. juni 2018 i sag AR2017.0662

Info

Resumé:

Fagligt Fælles Forbund havde varslet hoved- og sympatikonflikter mod en række selskaber i en koncern, der primært beskæftiger sig med engrossalg af reservedele til au­toværksteder, til støtte for krav om, at selskaberne skulle indgå aftale med Fagligt Fælles Forbund om at tiltræde Fællesoverenskomsten for lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere mellem DIO II og Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen. Der var i den forbindelse tvist om, i hvilket omfang selskaberne allerede var dækket af Industriens Overenskomst som følge af en aftale med Dansk Metal, og i hvilket omfang dette var til hinder for, at Fagligt Fælles Forbund kunne varsle konflikt som sket. Arbejdsretten udtalte bl.a., at det er fast antaget i arbejdsretlig praksis, at en faglig organisation som udgangspunkt ikke lovligt kan etablere konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå overenskomst på et arbejdsområde, der allerede er dækket af en overenskomst med et andet forbund, når de konkurrerende forbund begge er medlemmer af samme hovedorganisation, og at en fravigelse af udgangspunktet forudsætter, at der foreligger meget stærke grunde. Arbejdsretten fandt, at der ikke forelå sådanne stærke grunde, og udtalte, at det forhold, at det måtte være tvivlsomt, om den overenskomstdækning, der var aftalt med Dansk Metal, er den rette, ikke udgør en stærk grund, der kan give Fagligt Fælles Forbund adgang til at anvende konflikt med henblik på at fortrænge den overenskomst, som virksomheden har aftalt med Dansk Metal. Arbejdsretten bemærkede, at der under nærværende sag ikke kunne tages endelig stilling til parternes bagvedliggende tvist om, hvorvidt det er Fællesoverenskomsten eller Industriens Overenskomst, der er den rette overenskomst i forhold til det arbejde, der udføres hos selskaberne, herunder om overenskomsterne eventuelt har et overlappende dækningsområde. Det forhold, at en række af selskaberne først var blevet omfattet af Industriens Overenskomst i forbindelse med en fusion, der blev gennemført efter Fagligt Fælles Forbund havde varslet konflikt, kunne ikke føre til et andet resultat. For så vidt angik et enkelt selskab, som ikke var omfattet af denne fusion, og derfor fortsat ikke var overenskomstdækket, var der under disse omstændigheder - hvor tvisten om hvilken overenskomst, der skulle finde anvendelse, måtte forventes afklaret ad fagretlig vej - heller ikke grundlag for at opretholde den varslede konflikt. Arbejdsretten tog herefter klagernes påstand til følge, således at indklagede skulle anerkende, at de varslede hoved- og sympatikonflikter ikke kunne opretholdes. Arbejdsretten fandt ikke grundlag for at pålægge Fagligt Fælles Forbund at betale en bod.