Selvom et fagforbund (F) havde anerkendt, at det var
overenskomststridigt, at deres medlemmer, ansat hos et busselskab
(B), som reaktion på indførelsen af en ny køreplan havde nedlagt
arbejdet, skulle der ikke betales bod herfor, idet
arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige fakto-rer, som
arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B som arbejdsgiver måtte
bære ansvaret for. Trafikselskabet T - som havde ansvaret for
driften af regionalbusser, bybusser og lokalbusser på Fyn,
Langeland og Ærø - havde efter licitation kontraheret med
busselskabet B, som herefter skulle stå for en del af buskørslen på
Fyn. Det fulgte af kontraktforholdet, at det var T, som fastlagde
køreplanerne, som B skulle køre efter, mens det var B, som ansatte
chaufførerne og fastlagde disses vagter og turnusplaner. Efter
ikrafttræden af en ny køreplan den 24. august 2008, hvorved
buskørs-len blev omlagt med en række væsentlige ændringer til
følge, opstod der massive problemer i form af forsinkelser,
utilfredse kunder, mv. Som reaktion herpå nedlagde et stort antal
af de hos B ansatte buschauffører arbejdet i perioden fra den 1.
september 2008 til og med den 13. september 2008, og
arbejdsgiversiden indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om
betaling af bod. Chaufførernes fagforbund F havde umiddelbart efter
arbejdsnedlæggelsen erkendt, at den var overenskomststridig, men
under henvisning til de massive problemer som følge af køreplanen
ændrede forbundet senere sin opfattelse heraf og nedlagde bl.a.
selvstændig påstand om krav på sædvanlig løn i perioden. Det var
herefter spørgsmålet, om arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig, eller om den var beret-tiget i medfør af § 17
i normen af 27. oktober 2006. Såfremt Arbejdsretten fandt, at
arbejdsnedlæg-gelsen var overenskomststridig, var der tillige tvist
mellem parterne om, hvorvidt der skulle ske bodsbortfald i medfør
af arbejdsretslovens § 12, stk. 6, eller bodsnedsættelse i medfør
af arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Arbejdsretten fastslog, at det
af F under et fællesmøde afholdt den 2. september 2008 blev
anerkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og denne
anerkendelse uden forbehold blev gentaget under sagens behandling i
Arbejdsretten den 4. september 2008 og den 8. september 2008. Under
henvisning til, at der under sagen heller ikke var godtgjort
omstændigheder, som havde indebåret en sådan alvorlig helbredsfare,
at det havde kunnet berettige de strejkende buschauffører til at
standse arbejdet i medfør af Normens § 17, blev hverken
arbejdstagersidens principale påstand om frifindelse eller
arbejdstagersidens selvstændige betalingspåstand derfor taget til
følge. Arbejdsretten fandt det ved den stedfundne bevisførelse
imidlertid godtgjort, at arbejdsstandsningen skyldtes massive
trivselsmæssige faktorer, som arbejdstagersiden var uden skyld i,
og som B som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Det kunne ikke
føre til et andet resultat, at køreplansændringen var blevet
udarbejdet i Ts regi, da det måtte påhvile B ikke at påtage sig
kontraktmæssige forpligtelser, som medførte en uacceptabel
forringelse af arbejdstagernes trivselsmæssige vilkår.
Arbejdstagersidens påstand om bodsbortfald blev således taget til
følge, jf. herved arbejdsretslovens § 12, stk. 6.
