Arbejdsrettens dom af 11. juni 2009 i sag A2008.760

Info

Resumé:

Selvom et fagforbund (F) havde anerkendt, at det var overenskomststridigt, at deres medlemmer, ansat hos et busselskab (B), som reaktion på indførelsen af en ny køreplan havde nedlagt arbejdet, skulle der ikke betales bod herfor, idet arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige fakto-rer, som arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Trafikselskabet T - som havde ansvaret for driften af regionalbusser, bybusser og lokalbusser på Fyn, Langeland og Ærø - havde efter licitation kontraheret med busselskabet B, som herefter skulle stå for en del af buskørslen på Fyn. Det fulgte af kontraktforholdet, at det var T, som fastlagde køreplanerne, som B skulle køre efter, mens det var B, som ansatte chaufførerne og fastlagde disses vagter og turnusplaner. Efter ikrafttræden af en ny køreplan den 24. august 2008, hvorved buskørs-len blev omlagt med en række væsentlige ændringer til følge, opstod der massive problemer i form af forsinkelser, utilfredse kunder, mv. Som reaktion herpå nedlagde et stort antal af de hos B ansatte buschauffører arbejdet i perioden fra den 1. september 2008 til og med den 13. september 2008, og arbejdsgiversiden indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af bod. Chaufførernes fagforbund F havde umiddelbart efter arbejdsnedlæggelsen erkendt, at den var overenskomststridig, men under henvisning til de massive problemer som følge af køreplanen ændrede forbundet senere sin opfattelse heraf og nedlagde bl.a. selvstændig påstand om krav på sædvanlig løn i perioden. Det var herefter spørgsmålet, om arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, eller om den var beret-tiget i medfør af § 17 i normen af 27. oktober 2006. Såfremt Arbejdsretten fandt, at arbejdsnedlæg-gelsen var overenskomststridig, var der tillige tvist mellem parterne om, hvorvidt der skulle ske bodsbortfald i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 6, eller bodsnedsættelse i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Arbejdsretten fastslog, at det af F under et fællesmøde afholdt den 2. september 2008 blev anerkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og denne anerkendelse uden forbehold blev gentaget under sagens behandling i Arbejdsretten den 4. september 2008 og den 8. september 2008. Under henvisning til, at der under sagen heller ikke var godtgjort omstændigheder, som havde indebåret en sådan alvorlig helbredsfare, at det havde kunnet berettige de strejkende buschauffører til at standse arbejdet i medfør af Normens § 17, blev hverken arbejdstagersidens principale påstand om frifindelse eller arbejdstagersidens selvstændige betalingspåstand derfor taget til følge. Arbejdsretten fandt det ved den stedfundne bevisførelse imidlertid godtgjort, at arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige faktorer, som arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at køreplansændringen var blevet udarbejdet i Ts regi, da det måtte påhvile B ikke at påtage sig kontraktmæssige forpligtelser, som medførte en uacceptabel forringelse af arbejdstagernes trivselsmæssige vilkår. Arbejdstagersidens påstand om bodsbortfald blev således taget til følge, jf. herved arbejdsretslovens § 12, stk. 6.