Arbejdsrettens dom af 06. oktober 2011 i sag AR2010.0237

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

Lalandia Billund A/S, der blev stiftet i 2004 med henblik på etablering af feriecentret Lalandia Billund, indgik den 9. marts 2009 med den lokale afdeling af Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Varde-Billund, en virksomhedsoverenskomst, som havde udgangspunkt i Industrioverenskomsten indgået mellem DI og CO-industri. Overenskomsten var gældende fra den 1. marts 2009, indtil den "efter de til enhver tid mellem Dansk Industri og CO-industri gældende regler opsiges til ophør, dog tidligst pr. 1. marts 2010". Overenskomsten tog ikke forbehold for 3F-forbundets godkendelse, men 3F Varde Billund orienterede forbundet om overenskomsten. Forbundet kunne ikke godkende overenskomsten, idet forbundet mente, at faggrupperne i Lalandia Billund var omfattet af overenskomsten indgået mellem 3F og HORESTA, og 3F Varde Billund blev pålagt at bringe forholdet i orden. Da dette imidlertid ikke skete, opsagde forbundet den 23. november 2009 overenskomsten, og der blev samtidig afgivet konfliktvarsel. To dage senere, den 25. november 2009, søgte Lalandia Billund A/S optagelse som medlem i DI, der optog virksomheden med virkning fra 1. oktober 2009. 3F indbragte sagen for Arbejdsretten, idet det blev gjort gældende, at DI ved at optage Lalandia Billund A/S som medlem og støtte virksomheden i forbindelse med 3F's overenskomstkrav havde handlet i strid med støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6. Arbejdsretten udtalte, at støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6, ikke forhindrede DI i at optage Lalandia Billund A/S som medlem eller i at yde bistand til virksomheden, medmindre der inden indmeldelsen var etableret arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning efter forgæves forhandling var klart bebudet. Der var ikke etableret arbejdsstandsning forud for Lalandia Billunds indmeldelse i DI den 25. november 2009, og det kunne efter bevisførelsen ikke anses for godtgjort, at der forud for konfliktvarslet den 23. november 2009 havde været ført forgæves forhandling om overenskomstforholdene mellem virksomheden og 3F, eller at virksomheden havde afvist at indgå i sådan forhandling. Arbejdsretten tog herefter indklagedes påstand om frifindelse til følge.