Arbejdsrettens dom af 06. januar 2011 i sag AR2010.0443

Info

Resumé:

Fødevareforbundet NNF (NNF) og Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere (AKBC) fornyede i marts 2009 deres indbyrdes overenskomst, der er en minimallønsoverenskomst. Fornyelsen medførte en generel lønstigning på 4 kr./timen. Efter overenskomstens fornyelse udsendte AKBC en meddelelse om minimalløn til sine medlemmer, hvoraf fremgik, at der under henvisning til, at overenskomsten var en minimallønsoverenskomst, var modregningsadgang.NNF blev opmærksom på, at AKBC var af denne opfattelse i forbindelse med en konkret sag, der førte til, at der blev afholdt et mæglingsmøde, hvor parterne ikke kunne opnå enighed om spørgsmålet om modregningsadgang. Den 8. marts 2010 blev der afholdt faglig voldgift om sagen. Opmanden tilkendegav, at udgangspunktet er, at der kan ske modregning under en minimallønsoverenskomst. Da over­enskomsten imidlertid ikke indeholdt en løfteparagraf, da modregningsbestemmelsen i 2007-overens­kom­sten var konkret begrundet, og da 2009-overens­komsten ikke indeholdt en bestemmelse om modregning, fandt opmanden, at der ikke kunne finde modregning sted i den overenskomstbestemte lønstigning, som udløstes 1. marts 2009.AKBC sendte dagen efter en medlemsorientering om resultatet af den faglige voldgift. Det fremgik af orienteringen, at der ikke var den tidligere meddelte modregningsadgang, og at AKBC fandt, at afgørelsen var forkert. Herefter angav AKBC en mulighed for lønregulering.Arbejdsretten udtalte, at som det fremgår af den arbejdsretlige teori og praksis og som anført i voldgiftskendel­sen i sagen, er det udgangspunktet, at der er modregningsadgang ved minimallønsoverenskomster. Uanset at der i 2007-overenskomsten havde været en udtrykkelig bestemmelse om modregningsadgang, kunne forløbet under forligsforhandlingerne i 2009 have givet grundlag for en rimelig tvivl om forståelsen af 2009-overenskomsten. Der var derfor sådanne undskyldelige omstændigheder ved overenskomstbruddet i forbindelse med udsendelsen af cirkulæreskrivelsen om modregningsadgang, at et bodsansvar ikke fandtes at være en rimelig reaktion herpå. Den manglende høring af NNF kunne ikke føre til et andet resultat. Derimod fandt Arbejdsretten, at medlemsorienteringen om resultatet af den faglige voldgift fremstod som et forsøg på at omgå voldgiftskendelsen ved at angive en mulighed for medlemmerne til at undgå at betale de overenskomstmæssige lønstigninger. Herefter var bod forskyldt, og boden blev fastsat til 50.000 kr.