Arbejdsrettens dom af 05. oktober 2016 i sag AR2015.0285

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

Den 25. oktober 2013 indledte 3F København en mailkorrespondance med en virksomhed med henblik på indgåelse af overenskomst. Arbejdsretten fandt, at virksomheden i forløbet frem til den 8. april 2014, hvor 3F København afgav 1. konfliktvarsel, havde udvist en sådan henholdenhed over for 3F Københavns henvendelser, at der den 8. april 2014 var etableret en situation, som måtte sidestilles med forgæves forhandlinger. Det konfliktvarsel, der blev sendt denne dag, bevirkede derfor, at støtteforbuddet efter Hovedaftalens § 2, stk. 6, trådte i kraft.Det forhold, at 3F og virksomheden derefter forhandlede på baggrund af, hvad 3F i konfliktvarslet havde anført man ønskede drøftet, kunne ikke føre til, at varslet og dermed støtteforbuddet bortfaldt eller blev suspenderet, da formålet med konfliktvarslet var at få indgået en overenskomst ved at lægge pres på virksomheden under de fortsatte forhandlinger, jf. Arbejdsrettens dom af 15. januar 1987 i sag 10.944, AT 1987 s. 51. 3F blev derfor frifundet for virksomhedens påstand om, at 3F's 2. konfliktvarsel af 9. april 2014 var ulovligt og skulle trækkes tilbage.DI Overenskomst I optog i november 2014 virksomheden som medlem af organisationen, hvorved virksomheden blev omfattet af Organisationsaftale for Oplevelsesindustrien mellem DI Overenskomst I og CO-Industri. Arbejdsretten fandt, at DI Overenskomst I, som var bekendt med det forudgående forløb, herved havde overtrådt støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6, og havde pådraget sig bodsansvar. Boden blev fastsat til 100.000 kr.