Arbejdsrettens dom af 05. juli 2016 i sag AR2014.0357

Info

Resumé:

Danfoss Power Electronics A/S opsagde i marts og maj 2013 11 fastansatte medarbejdere med lovligt varsel efter funktionærlovens § 2. Medarbejderne fratrådte ikke ved opsigelses­periodernes udløb, idet fratrædelsesdatoerne blev ændret en eller flere gange, og  alle 11 medarbejdere fratrådte først den 30. november 2013.Parterne var enige om at anskue forholdet på den måde, at der ved ændringen af fratrædelses­datoen blev etableret et nyt og tidsbegrænset ansættelsesforhold.Det fremgår af § 5 i parternes aftale om implementering af EU-direktivet om tidsbegrænset ansættelse, som er optaget som bilag til overenskomsten, at misbrug af tidsbegrænsede ansættelsesforhold ikke må finde sted, og at fornyelser af sådanne ansættelsesforhold derfor skal være begrundet i objektive omstændigheder såsom virksomhedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke forhold eller medarbejderens forhold.9 af de 11 medarbejdere  havde fået deres fratrædelsesdato udskudt flere gange, og klager gjorde for disse medarbejdere gældende, at der havde foreligget et misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet fornyelserne ikke havde været begrundet i objektive forhold. Der måtte derfor ses bort fra tidsbegrænsningen med den virkning, at funktionærlovens § 2 skulle overholdes på ny i forbindelse med deres endelige fratræden den 30. november 2013. Klager gjorde endvidere for alle 11 medarbejdere gældende, at tidsbegrænsningerne havde savnet realitet, og at der også af den grund skulle ses bort fra tidsbegrænsningerne.Indklagede gjorde heroverfor bl.a. gældende, at de tidsbegrænsede ansættelser var sagligt og ob­jektivt begrundet i virksomhedens driftsmæssige forhold. Indklagede gjorde endvidere gældende, at medarbejderne havde accepteret de tidsbegrænsede ansættelsesaftaler, og at medarbejderne ikke havde haft nogen berettiget forventning om, at de aftalte tidsbegræns­ninger ikke var reelle eller ikke ville blive gjort gældende.Arbejdsretten fastslog, at aftalen om implementering af EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse var relevant for 9 af de 11 berørte medarbejdere, idet kravet om, at fornyelse af et tidsbegrænset ansættelsesforhold skal være begrundet i objektive omstændigheder, gjaldt allerede ved den første fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse, og idet disse 9 medarbejdere havde haft mere end ét tidsbegrænset ansættelsesforhold. Efter bevisførelsen fandt Arbejdsretten det imidlertid godtgjort, at fornyelserne var sagligt begrundet i virksomhedens midlertidige driftsmæssige forhold, og forlængelserne kunne herefter ikke anses som misbrug af tidsbegrænset ansættelse. Arbejdsretten fastslog endvidere, at de efterfølgende ændringer af fratrædelsesdatoen i alle tilfælde var sket ved aftale indgået med den enkelte medarbejder forud for det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i henhold til den tidligere gældende fratrædelsesdato skulle være ophørt, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at tidsbegrænsningerne savnede realitet, således at der var tale om omgåelse af funktio­nærlovens opsigelses­varsler. Danfoss blev derfor frifundet for klagers krav om betaling af løn i en opsigelsesperiode svarende til funktionærlovens § 2 samt for krav om bod.