Danfoss Power Electronics A/S opsagde i marts og maj 2013 11
fastansatte medarbejdere med lovligt varsel efter funktionærlovens
§ 2. Medarbejderne fratrådte ikke ved opsigelsesperiodernes udløb,
idet fratrædelsesdatoerne blev ændret en eller flere gange, og
alle 11 medarbejdere fratrådte først den 30. november
2013.Parterne var enige om at anskue forholdet på den måde, at der
ved ændringen af fratrædelsesdatoen blev etableret et nyt og
tidsbegrænset ansættelsesforhold.Det fremgår af § 5 i parternes aftale om implementering af
EU-direktivet om tidsbegrænset ansættelse, som er optaget som bilag
til overenskomsten, at misbrug af tidsbegrænsede ansættelsesforhold
ikke må finde sted, og at fornyelser af sådanne ansættelsesforhold
derfor skal være begrundet i objektive omstændigheder såsom
virksomhedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke
forhold eller medarbejderens forhold.9 af de 11 medarbejdere havde fået deres fratrædelsesdato
udskudt flere gange, og klager gjorde for disse medarbejdere
gældende, at der havde foreligget et misbrug af flere på hinanden
følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet fornyelserne ikke
havde været begrundet i objektive forhold. Der måtte derfor ses
bort fra tidsbegrænsningen med den virkning, at funktionærlovens §
2 skulle overholdes på ny i forbindelse med deres endelige
fratræden den 30. november 2013. Klager gjorde endvidere for alle
11 medarbejdere gældende, at tidsbegrænsningerne havde savnet
realitet, og at der også af den grund skulle ses bort fra
tidsbegrænsningerne.Indklagede gjorde heroverfor bl.a. gældende, at de
tidsbegrænsede ansættelser var sagligt og objektivt begrundet i
virksomhedens driftsmæssige forhold. Indklagede gjorde endvidere
gældende, at medarbejderne havde accepteret de tidsbegrænsede
ansættelsesaftaler, og at medarbejderne ikke havde haft nogen
berettiget forventning om, at de aftalte tidsbegrænsninger ikke
var reelle eller ikke ville blive gjort gældende.Arbejdsretten fastslog, at aftalen om implementering af
EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse var relevant for 9 af de 11
berørte medarbejdere, idet kravet om, at fornyelse af et
tidsbegrænset ansættelsesforhold skal være begrundet i objektive
omstændigheder, gjaldt allerede ved den første fornyelse af en
tidsbegrænset ansættelse, og idet disse 9 medarbejdere havde haft
mere end ét tidsbegrænset ansættelsesforhold. Efter
bevisførelsen fandt Arbejdsretten det imidlertid godtgjort, at
fornyelserne var sagligt begrundet i virksomhedens midlertidige
driftsmæssige forhold, og forlængelserne kunne herefter ikke anses
som misbrug af tidsbegrænset ansættelse. Arbejdsretten fastslog
endvidere, at de efterfølgende ændringer af fratrædelsesdatoen i
alle tilfælde var sket ved aftale indgået med den enkelte
medarbejder forud for det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i
henhold til den tidligere gældende fratrædelsesdato skulle være
ophørt, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at
tidsbegrænsningerne savnede realitet, således at der var tale om
omgåelse af funktionærlovens opsigelsesvarsler. Danfoss blev
derfor frifundet for klagers krav om betaling af løn i en
opsigelsesperiode svarende til funktionærlovens § 2 samt for krav
om bod.