Arbejdsrettens dom af 03. februar 2010 i sag AR2008.0933

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

Efter landsoverenskomsten for butikker skal lønnen for den enkelte medarbejder aftales direkte mellem medarbejderen og virksomheden, som bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af den personlige løn, der skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, stillingens indhold og ansvar samt eventuel uddannelse. Med henvisning hertil gjorde lønmodtagersiden gældende, at et varehus ikke havde levet op til det forudsatte krav om en reel lønspredning i forhold til medarbejderne i kasselinien, og indbragte spørgsmålet for Arbejdsretten med krav om bod. Arbejdsgiversiden gjorde heroverfor dels gældende, at lønfastsættelsen i en virksomhed efter overenskomsten kun kan påtales efter reglerne om misforhold på området som helhed eller om, at lønfastsættelsen for den enkelte medarbejder er i åbenbar modstrid med forudsætningen om lønspredning, og dels at det ikke var påvist, at spredningen var utilstrækkelig. Retten fandt ikke, at lønmodtagersiden var afskåret fra at få prøvet, hvorvidt kravet om lønspredning var tilgodeset i varehuset. Det var imidlertid dens opfattelse, at der må foreligge sikre holdepunkter for, at det kan statueres, at kravet om lønspredning er tilsidesat i en sådan grad, at der er tale om et bodspådragende overenskomstbrud, og at det må være samtlige medarbejdere i virksomheden omfattet af overenskomsten, som indgår i vurderingen af, om lønspredningen er tilstrækkelig, og ikke blot medarbejderne i f.eks. kasselinien. Som sagen forelå oplyst, fandt retten det herefter ikke godtgjort, at virksomheden ikke havde levet op til det forudsatte krav om lønspredning.