14 dages gratis
Prøveabonnement
Ægteskabsloven (Æ1) § 22b
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning paragraf 22b
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af ægteskabsloven (æ1) og bygger på lovbekendtgørelse nr. 771 af 07. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§22b Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes ikke,
-
1) hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
-
2) hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, der blev indgået med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz,
-
3) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
-
4) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
Stk. 3 Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der foreligger tvingende grunde herfor og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Stk. 4 Betingelsen i stk. 2, nr. 3, gælder ikke for EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note