Adresseloven § 5

Denne konsoliderede version af adresseloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 136 af 01. februar 2017

Postnumre og supplerende bynavne
§ 5

Postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som vedligeholdes efter postlovens § 21, indgår i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik på at sikre geografisk entydighed af vejnavne og adresser.

Stk. 2 Adressemyndigheden kan bestemme, at navnet på den landsby, bydel, ø el.lign., hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som et supplerende bynavn. Adressemyndigheden fastsætter den geografiske afgrænsning af det område, som det supplerende bynavn skal gælde for.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af supplerende bynavne, herunder om deres retskrivning, entydighed og geografiske afgrænsning.