14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Adresseloven § 13

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af adresseloven og bygger på lov nr. 136 af 01. February 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§13 Delegation og udbud
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til helt eller delvis at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle Danmarks Adresseregister.

•••

Stk. 2 Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, er forpligtet til at udbyde opgaverne med etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Danmarks Adresseregister. Opgaverne med drift, vedligeholdelse og videreudvikling skal udbydes med jævne mellemrum. Udbuddet skal følge udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.

•••

Stk. 3 Afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af udbud efter denne lov og efter regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud og regler fastsat i medfør heraf.

•••

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med myndigheden eller selskabet, der er bemyndiget efter stk. 1, for så vidt angår Danmarks Adresseregister.

•••

Stk. 5 Rigsrevisor kan kræve regnskabet for et selskab, der er bemyndiget efter stk. 1, forelagt til gennemgang.

•••

Stk. 6 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler for, hvordan myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, skal etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle Danmarks Adresseregister og udbyde opgaverne efter stk. 2. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes af myndigheden eller selskabet efter ministerens nærmere anvisninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for ministeren.

•••
profile photo
Profilside