Adoptionsloven § 31c

Denne konsoliderede version af adoptionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om adoption

Lov nr. 279 af 07. juni 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 227 af 15. februar 2022 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

§ 31c

Til brug for tilsynet efter § 31 b skal Ankestyrelsen efter anmodning have udleveret enhver oplysning fra en adoptionsformidlende organisation om organisationens forhold af betydning for tilsynet.

Stk. 2 Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet pålægge en adoptionsformidlende organisation

  • 1) at redegøre for organisationens forhold,

  • 2) at redegøre for organisationens samarbejde med udenlandske myndigheder, organisationer m.v.,

  • 3) at fremsende konkrete sager om adoptionshjælp,

  • 4) at tilvejebringe materiale til belysning af lovgivning og praksis vedrørende adoption i lande, hvor organisationen yder adoptionshjælp, og

  • 5) at tilvejebringe oplysninger til brug for undersøgelser og sagsgennemgange af betydning for tilsynet.