Adoptionsbekendtgørelsen Kapitel 9

Denne konsoliderede version af adoptionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse nr. 1516 af 06. december 2023

Kapitel 9 Ændring af ældre adoptioners retsvirkninger
§ 72

Ansøgning efter § 39, stk. 2, i adoptionsloven indgives til Ankestyrelsen.

§ 73

Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt og indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelse mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.

Stk. 2 Sammen med ansøgningen indsendes følgende:

  • 1) Den originale adoptionsbevilling eller, hvis den er bortkommet og ikke udfærdiget af Justitsministeriet, en bekræftet genpart af bevillingen.

  • 2) En erklæring fra forældrene om, at forbindelsen mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.

  • 3) Samtykke fra barnet til ansøgningen.

  • 4) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af adoptanterne er død.

  • 5) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af barnets oprindelige forældre er død, og forbindelsen mellem barnet og forældrene er bevaret efter adoptionen.