Adoptionsbekendtgørelsen Kapitel 13

Denne konsoliderede version af adoptionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse nr. 1516 af 06. december 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 394 af 15. april 2024

Kapitel 13 Udpegning af adoptant ved adoption uden samtykke
§ 85

Har nogen under behandlingen af en sag om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven tilkendegivet at ville adoptere barnet, anmoder Ankestyrelsen straks efter at have truffet afgørelse om, at barnet frigives til adoption uden samtykke efter § 10, jf. § 9, i adoptionsloven den pågældende om inden 7 dage at indgive ansøgning om at adoptere barnet.

Stk. 2 Indgives ansøgningen efter udløbet af fristen i stk. 1, eller fremmer ansøgeren ikke behandlingen af ansøgningen, afslår Ankestyrelsen anmodningen, medmindre det klart vil være bedst for barnet at blive adopteret af ansøgeren.