AB 92 § 25

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25

Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2 Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3 Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.