14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kursgevinstloven § 14

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter paragraf 14

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af kursgevinstloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. October 2016. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§14 Andre fordringer
Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

•••

Stk. 2 Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikkefradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

•••
profile photo
Profilside